Klima
Læsetid: 3 min.

Elbilkommission: Det skal være »meget billigt« at lade sin elbil op

En omstilling til grønne biler kræver flere ladestandere og billigere el til opladning, konkluderer elbilkommisionen i ny delrapport, som også slår fast, at man nemt og billigt kan begrænse trængselsproblemer gennem en afgift på kørsel i de større byer. Regeringen afviser ideen
Elbilkommisionen med Anders Eldrup i spidsen har udarbejdet et forslag til at begrænse trængslen i de store byer. Men det afviste regeringen hurtigt at gøre. Her ses Eldrup diskutere med Venstres Tommy Ahlers.

Elbilkommisionen med Anders Eldrup i spidsen har udarbejdet et forslag til at begrænse trængslen i de store byer. Men det afviste regeringen hurtigt at gøre. Her ses Eldrup diskutere med Venstres Tommy Ahlers.

Philip Davali/Ritzau Scanpix

Indland
13. februar 2021

Elbiler er ikke længere et elitært fænomen for særligt klimabevidste danskere med økonomien i orden. I dag er hver femte nyregistrerede bil enten hel- eller halvelektriske. Det tal kommer til at stige i de kommende år – i hvert fald hvis Danmark skal indfri den officielle ambition om at have en million elbiler på vejene i 2030.

Skal elbilerne være allemandseje kræver det en omfattende infrastruktur af ladestandere, ligesom omstillingen bør hjælpes på vej af mere fordelagtige elpriser for opladning, konkluderer elbilkommissionen.

»Det skal være langt billigere at lade sin elbil op,« sagde formand Anders Eldrup, da kommissionen fredag fremlagde sin anden delrapport.

Hvor kommissionens første rapport, som udkom i september, handlede om antallet af elbiler og de samfundsøkonomiske omkostninger, har kommissionen i anden delrapport fokuseret på de overordnede rammer for omstillingen af bilparken.

Konkret anbefaler kommissionen, at man sænker elafgifterne til et ensartet, lavt niveau. På pressemødet kaldte Eldrup det nuværende system for et »miskmask,« fordi afgifterne i mange tilfælde varierer fra husstand til husstand.

 

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Prøv en måned gratis.

Klik her

Allerede abonnent? Log ind her

Kim Houmøller

Hybridbiler er fup, da de ikke sparer brændstof /tværtimod. El-bilstandere kræver mange AMP. Mon der overhovedet er en voksen til stede, der kan fortælle hvor mange standere der er plads til, og samtidig el nok til tøjvask, madlavning m.m?

Claus Pedersen, Peter Høivang og Krister Meyersahm anbefalede denne kommentar
Krister Meyersahm

Jeg synes der er for megen ukritisk velvilje omkring elbiler og den nødvendige infrastruktur der skal opbygges.

Jeg er angst for at ingen har styr på om el-eventyret ender i en ustyrlig møgbunke, når møllevinger, batterier, el-infrastruktur og andet skal skaffes af vejen.

Jeg anbefaler at trække i bremsen og tænker mere på eksempelvis brint

Finn Thøgersen

Hvor lang tid mon der går før nogen konstruerer en lille dims, så man kan lade sin elbil op i arbejdstiden til 0,8 øre pr kWh i afgift, og så efter arbejdstid bruge den derhjemme som batteri, hvor den fortrænger el fra nettet til 90 øre pr kWh i afgift ?

Støtteordninger har det med at skabe kreative "løsninger" der slet ikke var tænkt på...

Ole Svendsen, Jesper Frimann Ljungberg og Kim Houmøller anbefalede denne kommentar
Peter Engelbrecht

Hvis man skal købe en el-bil og samtidig tænke miljø kræver det jo næsten at man også køber en vindmølle ellers flyttes forureningen vel egentlig bare fra benzinbilen til kulkraftværket???

Søren Kristensen

Peter Engelbrecht, mener du ikke biobrændselskraftværket?

I øvrigt har jeg en idé til at omgå det her problem at der tabes strøm i kabler:
Når nu der kommer en eller flere kunstige øer med kæmpe vindmøller i Nordsøen, hvad så med at "downloade" strøm direkte ned i en stak batterier og sejlde dem ind til fastlandet og distribuere dem bland en flok "tankstationer", som er i stand til at udskifte batterier på el-biler - og så bare gøre det igen og igen.

Jeppe Lindholm

Det kunne jo så være, at man om nogle år skulle købe sig et mobilt husstandsbatteri, som så kan oplades på en af de billige elbilsopladere og dermed få dækket sit husstandsstrømforbrug til billige penge.

Faktisk mener jeg, at el-drevne biler kun er en unødig omvej til biler, der er drevet af vådgas. Og lige nu kan der, hvis ikke i Danmark så på det europæiske marked, købes 2 vådgas-hybrid-biler.

Flere virksomheder producerer nu komplette vådgasanlæg til tankning af biler, der udelukkende drives af solenergi. Medens disse anlæg producerer vådgas til lagertank når solen skinner, kan forbruges ske, når det passer bedst for bilisten.

Blandt disse producenter er Siemens i Sverige på markedet med 4 forskellige størrelser anlæg - lige fra et lille husstandsanlæg til større anlæg for tankstationer, kommuner eller taxa-firmaer.

Desuden er der i Østeuropa virksomheder, der monterer brændselsceller på udslidte lastbiler, og ældre personbiler, og derved giver dem et nyt liv.

Men skal man køre el-bil, kan man vel anvende et anlæg, der producerer vådgas, og bruge denne vådgas til at drive en el-generator, der kan lade bilen. Vi har en 2 kW brændselscelle-generator til vores campingvogn, og de er jo ganske almindelige.

Krister Meyersahm og Peter Engelbrecht anbefalede denne kommentar