Hjemmeskole
Læsetid: 4 min.

Erhvervsskoleelev: »Vi får et problem, for meget af det, vi skal lære, er praktisk«

Johanne Grønning har kun haft onlineundervisning, siden hun startede på uddannelsen til bygningsstruktør, på grund af corona. Men uden den praktiske undervisning på værksted er det sværere at huske og forstå, det man lærer, mener struktøreleven, der er nervøs for, om hun får lært nok
»Det er jo røvkedeligt at sidde så meget foran computeren,« siger Johanne Grønning.

»Det er jo røvkedeligt at sidde så meget foran computeren,« siger Johanne Grønning.

Sigrid Nygaard

Indland
15. februar 2021

19-årige Johanne Grønning er lige begyndt på uddannelsen til bygningsstruktør på erhvervsskolen Next i Glostrup.

Hun er trukket i en trøje fra entreprenørfirmaet Jorton, hvor hun har fået læreplads og har en selvlysende rød arbejdsjakke hængende over stoleryggen. Men der har endnu ikke været særlig meget brug for arbejdstøjet.

Siden studiestart i januar har den nemlig kun stået på onlineundervisning hjemme i stuen i Rødovre, hvor hun og kæresten er flyttet til for et halvt år siden fra Aars i Nordjylland.

»Jeg har det svært med ikke at vide, hvornår vi kan komme i skole, og så savner jeg at bruge mine hænder. Nogle gange går jeg i cirkler rundt om blokken bare for at lave noget,« siger Johanne Grønning.

Hjemme i Aars har hun altid gået og hjulpet sin far, der også er bygningsstruktør, med at bygge og ordne praktiske ting. Og det er svært at sidde stille foran den bærbare computer i lang tid for Johanne Grønning. Især fordi det er et par år siden, hun sidst har gået i skole.

 

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Prøv en måned gratis.

Klik her

Allerede abonnent? Log ind her