Genåbning
Læsetid: 5 min.

En genåbning er tiltrængt. Men usikre modeller gør det svært at forudsige, hvad der er plads til

De nye beregninger om konsekvenserne af en genåbning har skabt stor debat om, hvad regeringen bør gøre. Beregningerne er for pessimistiske, mener nogle, mens andre frygter for mange indlagte, hvis Danmark genåbner for hurtigt
Regeringen forventes onsdag at præsentere de første skridt i en ny genåbning af samfundet. Men der er politisk uenighed om, hvor hurtigt genåbningen skal ske. Venstre vil eksempelvis have flere børn tilbage i skolen, ligesom de blandt andet vil give massører og frisører lov til at åbne i hele Danmark.

Regeringen forventes onsdag at præsentere de første skridt i en ny genåbning af samfundet. Men der er politisk uenighed om, hvor hurtigt genåbningen skal ske. Venstre vil eksempelvis have flere børn tilbage i skolen, ligesom de blandt andet vil give massører og frisører lov til at åbne i hele Danmark.

Unger Anthon

Indland
24. februar 2021

Regeringen forventes onsdag at præsentere de første skridt i en ny genåbning af samfundet.

Som grundlag for den politiske forhandling om genåbningen fremlagde regeringens såkaldte indsatsgruppe mandag aften sine forslag til, hvad der er plads til: Udendørs idræts- og kulturliv med test, butikker med færre kunder ad gangen samt større regionale genåbninger i Nord- og Vestjylland og især på Bornholm. 

Disse tiltag vil ifølge den SSI-ledede modelleringsgruppe, der regner på konsekvenserne af forskellige genåbningsscenarier, betyde, at 870 personer vil være indlagt med coronavirus i midten af april. Det er mere end tre gange så mange som i dag.

De fleste er enige om, at regeringen ikke kan trække en gradvis genåbning af det danske samfund meget længere. Vinterens lange nedlukning har skabt træthed i befolkningen og lagt yderligere pres på samfundsøkonomien. Som professor i infektionssygdomme på Københavns Universitet Jens Lundgren påpeger, så er status quo ikke en mulighed.

»Præmissen er ikke, at vi kan lade være med at gøre noget som helst. Der skal ske noget,« siger han. 

Men forud for en ny genåbningsaftale virker polariseringen om, hvad der er det rigtige at gøre, total.

På den ene side står dem, som mener, at indsatsgruppens forslag er uansvarligt og kan medføre en tredje smittebølge. Det gælder blandt andre Sundhedsstyrelsen, som vurderer, at det vil være decideret »fagligt uhensigtsmæssigt«, hvis indlæggelsestallet når op i nærheden af 900, som genåbningsmodellerne forudsiger. Styrelsen mener, at belastningen på hospitalerne ikke må overstige 400 indlagte.

Og på den anden side står politiske partier som Venstre, der ser de fremlagte forslag som et udtryk for en alt for stor forsigtighed. 

»Der er andet og mere i Danmark end corona. Det bliver vi nødt til at tage højde for,« som formand Jakob Ellemann-Jensen udtalte tirsdag. Venstre vil blandt andet give massører og frisører lov til at åbne i hele Danmark og have flere børn tilbage i skole.

Theis Lange er professor på Københavns Universitet og en del af modelleringssgruppen, som har regnet på scenarierne for en genåbning. Han fremhæver, at beregningerne er enormt usikre. Derfor må det ifølge ham være op til politikerne at beslutte, om de vil være på den optimistiske eller pessimistiske side i forhold til fremskrivningerne.

»Usikkerhed og afvejning af forskellige hensyn er de to ting, man skal lave politiske beslutninger om. Politikerne må beslutte sig for, om man tør være optimist eller vil gå med livrem og seler og risikere at holde Danmark mere nedlukket, end hvad der efterfølgende viser sig at være nødvendigt,« siger Theis Lange.

Forbehold for modellerne

Forskerholdet bag de nye genåbningsmodeller påpeger selv, at der er flere usikkerheder ved deres beregninger.

De har eksempelvis ikke taget højde for en sæsoneffekt, som den, vi så i foråret 2020. Her førte varmere temperaturer og flere udendørsaktiviteter til et markant lavere smittetryk, ligesom vi kender det fra influenza.

»Størrelsen og tidspunktet for en eventuel sæsoneffekt er imidlertid ukendt og indgår ikke i de aktuelle prognoser for smittetal, nyindlæggelser og antal indlagte,« skriver modelleringsgruppen.

Men det gør fremskrivningerne alt for pessimistiske, mener blandt andre Kasper Planeta Kepp, som er professor i biokemi på Danmarks Tekniske Universitet.

»Foråret, som begynder nu, har man ikke regnet med, når man antager, at smittetrykket vil øges. Vi kunne se sidste år, at smitten gik meget i sig selv hen over sommeren for så at vende tilbage igen om efteråret,« siger han til B.T.

Herudover er han kritisk over for modellernes antagelse om, at kun tre procent af befolkningen er immune over for coronavirus. Det er for lavt sat, mener han og peger på, at immuniteten kan være op mod de ti procent. Endelig fremhæver han, at man regner med en såkaldt homogen smittespredning, hvor alle smitter og bliver smittet ens.

»Der er betydelig forskel på befolkningsgrupperne, når det kommer til at sprede smitte og blive smittet. Skolebørnene er et godt eksempel, da de ikke smitter ret nemt og heller ikke bliver smittet særligt meget,« siger Kasper Planeta Kepp til B.T.

Også Jens Lundgren sætter spørgsmålstegn ved, om genåbningsmodellerne er »lidt for pessimistiske«.

»Det er svært at sige, om det er tilfældet, når forudsætningerne hele tiden ændres. Vi ved eksempelvis endnu ikke, hvor meget sæsonvariationen påvirker. Mon det virkelig kommer til at gå så alvorligt galt, som de beskriver i deres arbejde,« spørger han.

Theis Lange er enig i, at foråret kan få smitten til at falde. Men der er ifølge ham én primær årsag til, at den antagelse ikke er blevet en del af modellerne: Den smitsomme britiske variant B.1.1.7, som i øjeblikket er den dominerende herhjemme.

»B.1.1.7 er den helt store ubekendte. Vi har prøvet et forår med corona, men aldrig med B117. Måske hader den varmt vejr og grønne tulipaner, og så er alle de her fremskrivninger alt for pessimistiske. Men vi kan ikke være sikre på, at der er en sæsoneffekt, og derfor kan vi ikke tage højde for det,« siger han.

En anden usikkerhed ved B.1.1.7, som heller ikke er medtaget i modellerne, handler om, at varianten ifølge nogle observationer fra Storbritannien medfører øget risiko for indlæggelse sammenlignet med den ’oprindelige’ coronavirus. Det kan potentielt gøre den fremtidige udvikling i antal indlæggelser endnu værre end modellernes forudsigelser.

Modellerne bygger desuden på en antagelse om, at »befolkningen har en uændret adfærd« på de områder, hvor restriktionerne ikke bliver lempet som en del af genåbningen. Men noget kunne tyde på, at det ikke er tilfældet.

Det nyeste data fra HOPE-undersøgelsen om befolkningens adfærd under coronakrisen viser, at danskernes opmærksomhed på at forebygge smitte, eksempelvis ved at holde afstand og se få mennesker, er faldende.

Samtidig er befolkningen i mindre grad end tidligere bekymret for corona, og forståelsen for myndighedernes råd og regler er mindsket. Det påpeger HOPE-projektets leder professor Michael Bang Pedersen på Twitter.

»Håbet er, at genåbningen øger forståelsen, da den private adfærd er afgørende for smitten. Hvis smitten accelererer, vil folk stramme op. Men om vi når dertil, er ikke kun op til politikere og myndigheder. Det er i høj grad op til hver enkelt af os,« skriver han.

En usikker, men afgrænset tid

Selv om usikkerheden ved de forskellige genåbningsscenarier er stor, minder Jens Lundgren om, at det er en forudsætning, vi formentlig kun er nødt til at acceptere få måneder endnu.

For alt imens, at samfundet gradvist genåbnes, vil stadigt flere i befolkningen blive vaccineret. Ifølge SSI vil Danmark modtage knap en million vaccinedoser bare i marts.

»Det her er ikke langtidsprognoser, men prognoser, indtil der kommer vacciner,« siger Jens Lundgren.

Modelleringsgruppen påpeger i deres notat, at man endnu ikke ved, om vaccinerne forhindrer, at den vaccinerede viderebringer smitte. Samtidig er det usikkert, præcis hvordan vaccinerne beskytter mod alvorlig sygdom og indlæggelser.

Ikke desto mindre har de indregnet en effekt af vaccinerne opgjort på baggrund af den vaccineudrulningsplan, som Sundhedsstyrelsen har udarbejdet.

Eksperterne forventer blandt andet, at udrulningen af vacciner vil ændre den måde, smitten spreder sig på inden for forskellige aldersgrupper. I takt med at flere ældre får et stik, vil smitten formentlig brede sig mindre blandt de ældre, som typisk har de hårdeste sygdomsforløb. Derfor forventer modelleringsgruppen også, at der i midten af maj vil være flest indlagte blandt de 50 til 59-årige.

Jens Lundgren fremhæver, at det i sidste ende handler om at få Danmark navigeret igennem de næste måneder.

»Indtil vi ser ’ketchupeffekten’, hvor de store vaccineleverancer kommer.«

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Nu får vi se hvad B.1.1.7 og Hjallerup marked på Borgen kan bringe os i de kommende måneder. Det her er bindegalt.

Marianne Jespersen, Inge Lehmann, Mogens Holme, Nette Skov, Anne-Marie Krogsbøll, Alvin Jensen, Steffen Gliese, Nille Torsen, Eva Schwanenflügel og Peter Høivang anbefalede denne kommentar
William Mannicke

”Vi vil gerne have så meget genåbning som ovehovedet muligt, men selvfølgelig på et sundheds forsvarligt grundlag”
Sådan kan blåbloks udsagn sammenfattes.

Hvorfor i H.. H... Helvede, forslår de så åbninger, der ikke er omfattet af de sundhedsfaglige sagkyndige?

Storcenter, alle butikker, skoler, efterskoler, højskoler, sport, fritid osv. osv.
Når ingen sagkyndige finder det forsvarligt?

Og hvor er lige den fjerde statsmagt?
Ingen kritiske spørgsmål om, hvad er lige forsvarligheden i blåbloks åbningsplan, når de nu går ind for sikker åbning?

Danmark et meget lille land, få medier, begrænset antal jobs, få avancement muligheder for kritikere

Inge Lehmann, Holger Nielsen, Jan Fritsbøger, Susanne Dea Crammond, Benta Victoria Gunnlögsson, Mogens Holme, Carsten Hansen, Nette Skov, Hannibal Knudsen, Anne-Marie Krogsbøll, Alvin Jensen, Erik Pedersen, Jan Boisen, Nille Torsen, Eva Schwanenflügel, Troels Ken Pedersen og Peter Høivang anbefalede denne kommentar

Misforholdet - og et uretfærdige - i denne her debat er, at det er ikke de samme personer, der ryger på hospitalet og måske endda dør, som dem, der ønsker en fuld genåbning.

Marianne Jespersen, Gitte Loeyche, Inge Lehmann, Jan Fritsbøger, Benta Victoria Gunnlögsson, Heidi Larsen, Carsten Hansen, Nette Skov, Hannibal Knudsen, Anne-Marie Krogsbøll, Alvin Jensen, Steffen Gliese, Nille Torsen og Eva Schwanenflügel anbefalede denne kommentar

Det bliver spændende at se hvem der er villige til at tage ansvaret efterfølgende.

https://www.berlingske.dk/videnskab/bekymrende-konklusion-b-117-variante...

Inge Lehmann, Alvin Jensen, Nille Torsen og Eva Schwanenflügel anbefalede denne kommentar

Vi er i en anden situation i dag. Sidste forår kendte vi ikke den nye virus. Nu ved vi meget mere - om den gamle virus.

Sundhedssektoren er slidt efter to bølger men forventes at tage den tredje med et smil, og de midaldrende må nu vente ensomme og spændte på vaccinen.

Hvis smittetrykket når sit maksimum samtidig med stor vaccination, vil det skabe et stort reservoir med optimale forhold for udvikling af escape varianter til eftertiden, fremtiden.

Måske er det en god ide at genoverveje den nye epidemilov omkring ansvar og magt i en krisesituation.

Marianne Jespersen, Inge Lehmann, Holger Nielsen, Anne-Marie Krogsbøll, Alvin Jensen og Eva Schwanenflügel anbefalede denne kommentar
Eva Schwanenflügel

Peder Bahne, epidemiloven skal evalueres til efteråret.

Eva Schwanenflügel

Nå, nu har blå blok forladt forhandlingerne om genåbning.

Ellemann påstår de blev "smidt ud".

Inge Lehmann, Alvin Jensen og Nille Torsen anbefalede denne kommentar

Tak til Information for en tiltrængt sober og kritisk gennemgang af anbefalingerne.

Regeringen vælger af uigennemskuelige årsager hele tiden at tage udgangspunkt i worst case scenarier, og nægter nogen anden strategi end at lade beskyttelsen af de få gå ud over de mange. I stedet for så faktisk at beskytte de få.

Der er i Damark døde 23 mennesker under 60 år og 243 under 70 år ud af 2343 døde i alt. Når nu vi kan formode, at alle over 70 er vaccineret i april, hvorfor i himlens navn er det så et problem, at smitten løber lidt stærkere fra april af? Den nuværende strategi er fuldkommen uansvarlig omgang med vores alle sammens fælles økonomi for ikke at tale om en uansvarlig omgang med børn og unges trivsel med utrolig lille effekt.

Sjovt nok er det aldrig børnene og de unge, der tages nogen som helst politiske initiativer for (fordi man har en generation af midaldrende og ældre, som man i rigeligt omfang begunstiger med skattelettelser, sundhedsydelser, buldrende boligmarked).

Børn og unge skal i stedet finde sig i stadig ringere normeringer i vuggestuer og børnehaver, et skolesystem, der driver rovdrift på lærerne, et ungeuddannelsesystem og universiteter, der konstant skæres ned på, osv., osv. Børn og unge bliver tillige efterladt en stadig voksende gæld af både økonomisk og klimamæssig karakter.

Vores generation fra 40+ og opefter skal prise os lykkelige for, at vi har sådan nogen pæne unge mennesker, der ikke gør oprør (endnu) over disse prioriteringer af et velstillet middelklassesegment, der mest af alt tænker på deres egen røv. Men de har desværre for travlt med at sikre sig en gevinst på et stadigt mere konkurrencepræget arbejdsmarked, hvor rettigheder og lønninger skrumper, og leveomkostninger bare vokser og vokser især pga. en snart 30-årig favorisering af ejerboligmarkedet.

Mikael Velschow-Rasmussen, Jeppe Larsen, Daniel Holdt, Finn Christensen, Ture Nilsson, Anders Reinholdt, Anne Klitgaard Nielsen, Anne Nielsen, Estermarie Mandelquist og Lena Kallestrup anbefalede denne kommentar
Steffen Gliese

Planeta Kepp er bagud: det er nu de mindste børn, der er den største smittede gruppe, og som bringer smitten videre, læste jeg i sidste uge.

Inge Lehmann, Eva Schwanenflügel, Hannibal Knudsen, Anne-Marie Krogsbøll og Alvin Jensen anbefalede denne kommentar

@Rune Stilling Hvad er det for noget vås du kommer med. Hade vi ikke luket så meget ned, ville vi have overfyldte sygehuse og bedemænd der ikke kunde følge med selv ved døgnarbejde. Oven i det er der meget der tyder på at 3. bølge bliver den værste og den kan stå for op mod 70% af alle pandemiens døde - og altså nu også børn som den nye mutation rammer meget mere.

Marianne Jespersen, Mogens Holme, Inge Lehmann, Eva Schwanenflügel, Nike Forsander Lorentsen, Steffen Gliese, Benta Victoria Gunnlögsson, Carsten Hansen, Nette Skov, Anne-Marie Krogsbøll og Peter Høivang anbefalede denne kommentar
Carsten Nørgaard

Brauner m.fl. 19. februar 2021. ”Inferring the effectiveness of government interventions against COVID-19.” Science. https://doi.org/10.1126/science.abd9338 (offentlig adgang)

”We estimated the effects of nonpharmaceutical interventions on COVID-19 transmission in 41 countries during the first wave of the pandemic. Some interventions were robustly more effective than others. This work may provide insights into which areas of public life require additional interventions to be able to maintain activity despite the pandemic. However, because of the limitations inherent in observational study designs, our estimates should not be seen as final but rather as a contribution to a diverse body of evidence, alongside other retrospective studies, simulation studies, and experimental trials.”

Længere oppe:

”Closing both schools and universities was consistently highly effective at reducing transmission at the advent of the pandemic.

Banning gatherings was effective, with a large effect size for limiting gatherings to 10 people or less, a moderate-to-large effect for 100 people or less, and a small-to-moderate effect for 1000 people or less.

Targeted closures of face-to-face businesses with a high risk of infection, such as restaurants, bars, and nightclubs, had a small-to-moderate effect.

Closing most nonessential businesses delivering personal services was only somewhat more effective (moderate effect).

When these interventions were already in place, issuing a stay-at-home order had only a small additional effect.”

Eva Schwanenflügel, Steffen Gliese, Anne-Marie Krogsbøll og Peter Høivang anbefalede denne kommentar
Anne-Marie Krogsbøll

Interessant artikel, Carsten Nørgaard. Den levner vel ingen tvivl om, at NPI's er vejen frem.

Peter Engelbrecht

Gad vide hvem der får skylden når smittetallene eksploderer i april og der igen må nedlukkes?

Nu er vi halvvejs og mange mangler stadig at blive vaccineret. Skulle vi ikke lige holde skansen og få os alle igennem krisen. Det er ikke kun de unge der lider i ensomheden eller de privatansatte der synes det er svært. Hvis vi holder ud vender der hele tilbage til normalen igen hurtigere end vi tror.

Marianne Jespersen, Inge Lehmann, Eva Schwanenflügel, Holger Nielsen, Carsten Munk, Jette Steensen, Steffen Gliese, Hannibal Knudsen, Mogens Holme, Carsten Hansen og Anne-Marie Krogsbøll anbefalede denne kommentar
Anne-Marie Krogsbøll

Der er rygter om, at Astra Zeneca alligevel kun kan levere 50 % af de lovede vacciner i foråret. Hvis det er rigtigt (de benægter det lige nu), så går der for alvor hul i strategien.

Vaccinerne er vigtige, men det er indtil videre fugle på taget. De bør ikke indregnes i genåbningsplanerne, men komme som en glædelig overraskelse, hvis de pludseligt slår epidemien i bund.

Men vi skal satse på NPI'er (Non Pharmaceutical Interventions) - med dem er vi uafhængige af mere eller mindre grådige og kriminelle medicinalgiganter. Hvis vi baserer strategien på vaccinerne, er vi i lommen på disse giganter, og må bare punge ud, hvis de skruer prisen op eller sælge til højestbydende (hvad man kan mistænke, at de allerede gør).

https://www.svt.se/nyheter/utrikes/eu-kalla-astra-zeneca-missar-nytt-vac...

Inge Lehmann, Eva Schwanenflügel, Jan Fritsbøger og Jette Steensen anbefalede denne kommentar
Carsten Hansen

Jacob Ellemann påstår at han og de andre borgerlige er blevet smidt ud.

Faktisk tror jeg han har ret; Og det var da også passende når de nu til stadighed nægter at tage pandemien alvorligt her hvor lyset for enden af tunnelen kan skimtes.

Tak til vores regering og støtter for at vi i Danmark kan notere forholdsvis få døde sammenlignet med mange andre nationer.

Inge Lehmann, Holger Nielsen, Martin Lau, Carsten Munk, Jette Steensen, Peter Engelbrecht, Nike Forsander Lorentsen, Steffen Gliese, Viggo Okholm, Hannibal Knudsen, Benta Victoria Gunnlögsson, Egon Stich, Mogens Holme og Anne-Marie Krogsbøll anbefalede denne kommentar

Kors hvor er jeg træt af at høre på det stemmefiskeri aften efter aften. Også nyhederne på DR1 er nu så forudsigelige at de sagtens kunne blive hjemme og genudsende deres gamle nyheder.

Mogens Holme, Steen Bahnsen, Eva Schwanenflügel og Finn Jakobsen anbefalede denne kommentar
Hannibal Knudsen

Et lille lys i mørket denne morgen i TV2 news, der havde interview med frisør, der klart anbefalede at følge sundhedsmyndighedernes anbefalinger og vente med åbning af frisørsalonerne - for der er jo ikke nogen, der bliver syge eller dør af at blive langhårede! og hun vil glæde sig til at se sine kunder igen og have meget hår at lege og eksperimentere frisurer med

Marianne Jespersen, Mogens Holme, Inge Lehmann, Eva Schwanenflügel, Holger Nielsen, Peter Engelbrecht, Nike Forsander Lorentsen og Anne-Marie Krogsbøll anbefalede denne kommentar
Anne-Marie Krogsbøll

Ja, det lagde jeg også mærke til, det interview, Hannibal Knudsen. Jeg blev også glad.

Hun sagde også, at det ville være forfærdeligt med en 3. bølge og ny nedlukning - og også forfærdeligt at skulle ringe til kunder og fortælle dem om mulig smitte.

Det var rigtigt dejligt at høre, at der er nogen (sikkert mange), der kan tænke ud over egen næse. Og så fra en kant, hvor man ikke rigtigt havde forventet det, ud fra de seneste dages spin i medierne.

Marianne Jespersen, Mogens Holme, Inge Lehmann, Eva Schwanenflügel og Jan Fritsbøger anbefalede denne kommentar

Jeg må da indrømme at det nu går mig på og min bedre halvdel lige så. God tvi har hinanden og har det godt, men som hun siger hun trænger til lidt andre stemmer end min :)
Men set i et større perspektiv lider vi ingen nød og mon ikke vaccinetilbuddet kommer her i marts.
Når det er sagt så virker alle de tabeller og udregninger lidt som volapyk i os amatørers verden, og ja kan vi etisk bare sige, at vi lader stå til og så må de "svage" i forskellige aldre forlade denne verden, for nu skal effektiviteten, det sociale og væksten i gang igen?
Tænk sig vore børn mister et halvt års læring og lige så mange unge under uddannelse. Er det deres skæbne eller er det reelt vores penge og fortsatte vækst vi er bange for?
Men når en NB folketingsmedlem begynde rat skrige om en kommunist i regeringen i sin galde, så er vi langt ude.

Inge Lehmann, Eva Schwanenflügel, Jan Fritsbøger, Anne-Marie Krogsbøll og Carsten Hansen anbefalede denne kommentar
Anne-Marie Krogsbøll

"Tænk sig vore børn mister et halvt års læring og lige så mange unge under uddannelse. Er det deres skæbne eller er det reelt vores penge og fortsatte vækst vi er bange for?"

Ja, det kan man spørge sig selv om, Viggo Okholm. Jeg er ikke i tvivl om svaret.

Mht, den mistede undervisning så er det jo et problem, vi som samfund KUNNE gøre noget ved, hvis vi ville.

Inge Lehmann, Eva Schwanenflügel, Viggo Okholm og Jette Steensen anbefalede denne kommentar
Carsten Hansen

Ja; Nu må vi holde ud. Så lang tid skal ikke ødelægges på så kort sigt.

Selvfølgelig giver det problemer og selvfølgelig vil nogle miste mere end andre; men har vi råd til at ofre mennesker på det alter?
De fleste andre lande lukker heller ikke op, specielt de mange lande hvor pandemien har langt større konsekvenser.
Hvis vi ryger i samme bås som dem, så varer det endnu længere.
Så start med at kigge ud over egen næsetip. Det hele er langt fra overstået.

Vi lider alle, men i forhold til så mange andre så lider vi meget mindre.

Marianne Jespersen, Mogens Holme, Inge Lehmann, Eva Schwanenflügel, Hannibal Knudsen, Viggo Okholm og Anne-Marie Krogsbøll anbefalede denne kommentar
Carsten Hansen

Måske kunne man få lidt inspiration fra andre.

Med hensyn til skolebørn, så har flere tyske delstater besluttet sig for at åbne op og børnehaver ligeledes.
Men samtidig har man fluks besluttet at samtlige personaler skal vaccineres.
Vaccineringen er påbegyndt i dag efter beslutningen blev taget i weekenden.

Anne-Marie Krogsbøll

"Ifølge Venstre-politikeren (Ellemann-Jensen)er det store fokus på coronavirus med til at skade danskernes helbred på andre punkter.
- Det sidste år har vi set, at der er færre danskere, der har fået kræftdiagnoser. Det er ikke, fordi færre har fået kræft. Det er fordi, at færre er blevet undersøgt, siger han."

Kan nogen forklare mig Ellemann-Jensens (og alle de andre borgerlige politikere, som siger det samme) logik her? På hvilken måde skulle det hjælpe udiagnosticerede kræftofre, at man åbner for bølge 3 med dertil hørende stor belastning af sygehusvæsnet? Vil det blive værre eller bedre for kræftpatienterne?

Mogens Holme, Inge Lehmann, Eva Schwanenflügel, Mette Johansson, Martin Lau, Jan Fritsbøger, Hannibal Knudsen, Carsten Munk, Viggo Okholm, Jette Steensen og Finn Jakobsen anbefalede denne kommentar
Niels Leth-Sørensen

Er det ikke lidt underligt, Nu har blåblok brugt rigtig meget krudt på at forklarer og kritiserer at regeringen gik længer end “myndighederne” anbefalede i marts 2020. Her står vi på kanten af marts 2021 og de selv samme blå partier er klar til at gå væsentligere længer end “myndighederne” anbefaler og kritiserer på den måde og denne gang regeringen for det modsattee........? Naturligvis kan det vendes og drejes som man ønske det, hvilket også er tilfældet i blåblok, som dog har udtrykt enighed i at beslutningen i marts 2020 var rigtig.

Desværre er der nu gået politik i pandemien, det er skæmmende for Folketinget.

Mogens Holme, Inge Lehmann, Henning Kjær, Eva Schwanenflügel, Hannibal Knudsen, Carsten Hansen, Morten Balling og Anne-Marie Krogsbøll anbefalede denne kommentar
Anne-Marie Krogsbøll

Når Blå blok nu råber op om, at det ikke skal være ekspertvælde, men politik (hykleriet er tommetykt), så går deres politik desværre ud på at spille hasard med befolkningens liv og helbred og sundhedsvæsnets fungeren, mens det var præcist det modsatte, regeringen gjorde, da de sidste forår tog politiske beslutninger og overrulede SST.

Allerede den genåbning regeringen nu har besluttet - på basis af Indsatsgruppens indstillinger (hvem sidder i den?) - kører til grænsen og lidt ud over. Det bliver nervepirrende, og jeg ville hellere have set, at vi IKKE havde åbnet mere lige nu. Jeg er skuffet over, at EL tilslutter sig Indsatsgruppens planer, men det giver måske mening på den måde, at man frygter at skubbe regeringen i armene på Blå blok, for Blå blok vil endnu længere ud.

Hvad er egentligt meningen med, at Indsatsgruppen har beregnet 870 indlagte (max), mens Jens Lundgren, som selv sidder i gruppen, siger, at over 400 vil være uacceptabelt af hensyn til sundhedsvæsnet? Også Randrup har givet udtryk for, at man har strammet den. Hvorfor planlægger man et scenarie, som er uacceptabelt?

https://nyheder.tv2.dk/samfund/2021-02-24-laegeforening-frygter-genaabni...

Finn Jakobsen, Inge Lehmann og Eva Schwanenflügel anbefalede denne kommentar
Hannibal Knudsen

Jeg synes nu at det er så synd for de blå politikere, at de ikke har fået deres talepapirer fra sidste uge id med nogle mere aktuelle talepapirer! De ævler stadig løs med faldende antal smittede og om at de små børn jo ikke smittes og smitter!

Christian Mondrup, Inge Lehmann, Eva Schwanenflügel og Anne-Marie Krogsbøll anbefalede denne kommentar
Morten Balling

Mig-mig-mig-mig-mig...

Hold på hat og briller, for nu er "håb" blevet en strategi. Det er ikke videnskaben som skal indrette vores samfund eller tage beslutningerne. Det er politikernes opgave. Det er også politikernes opgave at lytte til videnskaben før de beslutter, og det er i høj grad politikernes ansvar at vurdere om de vil lytte på videnskaben, eller DI, skoleeleverne, en massivt inkompetent Venstre formand og frisørerne.

Well, i det mindste fik vi da på plads at det er nytteetikken som styrer. Det skaber nogle helt nye "interessante" muligheder. Det er f.eks. ikke godt for økonomien at borgerne lever videre efter at de forlader arbejdsmarkedet. Man behøver jo ikke ligefrem dræbe dem. Man kan bare lade dem sulte ihjel. Det er jo deres "egen skyld".

The future's so bright, I gotta wear shades.

Marianne Jespersen, Finn Jakobsen, William Mannicke, Hannibal Knudsen, Inge Lehmann, Anne-Marie Krogsbøll og Eva Schwanenflügel anbefalede denne kommentar
Brian W. Andersen

@ Peder Bahne

Ingen vil tage ansvar, medmindre at der er en gevinst i form af f.eks. ære, penge, status, osv. i at gøre det. B117's større dødelighed og øgede risiko for alvorlige sygdomsforløb har været kendt af politikere og myndigheder i over en måned nu, uden at nogen har valgt at dele denne vigtige oplysning med befolkningen. De valgte at nøjes med at fortælle os om variantens 70% højere smitsomhed. Det var først i mandags at de offentliggjorde disse vigtige oplysninger som et bilag i de faglige oplysninger til forhandlingerne om genåbning. https://sum.dk/nyheder/2021/februar/fagligt-grundlag-for-genaabning

Og det ser ikke bedre ud med ansvarligheden hos d. 4. statsmagt. Den danske presse ligner aktuelt mest af alt mikrofonholdere og citatskrivere for diverse holdningsgrupper, magtmennesker og interessegrupper. De kunne lige så let have offentliggjort oplysningerne om B117. Deres udenlandske kollegaer havde allerede gjort arbejdet, så både briterne og amerikanerne blev advaret for (også) over en måned siden: https://www.theguardian.com/world/2021/jan/22/new-uk-covid-variant-may-b...
https://eu.usatoday.com/story/news/health/2021/01/22/new-covid-variant-d...

Det må være rimeligt at antage at den seneste måneds offentlige debat om nedlukning og genåbning ville have set anderledes ud, hvis man havde delt oplysningerne da man kunne. Desværre er det ikke kun den større fare fra B117-varianten, der har været tavshed om. Der ligger også nogle ubehagelige oplysninger om varianterne B1351 (den sydafrikanske), P1 og P2 (begge brasilianske), som mangler at blive offentliggjort i Danmark og endda flere, som endnu ikke har været taget op i den offentlige debat af hverken politikere, presse eller myndigheder. Du kan se lidt af sidstnævnte her: https://sundhedspolitisktidsskrift.dk/nyheder/4422-helt-ny-variant-funde...

Hvor vi kommer til at kigge langt efter ansvarlighed, så har CoViD-19 pandemien fået sine narrativer. Disse handler næsten alle om at beskytte dem med de bedste overlevelseschancer overfor CoViD-19 fra de økonomiske konsekvenser af pandemien, samt fra de traumer og sundhedstab, der kan komme fra tab af individuel velfærd og livsstil.

Jeg kan ikke lide det jeg ser i vores samfund. CoViD-19 er ikke kun en pandemisk sygdom, den er også det perfekte redskab til at samfundets privilegerede borgere kan begå drab via proxy på de underprivilegerede, kaste hele skylden på virussen, vaske hænderne og kalde det for "naturens orden". Og dette er præcis hvad, der er ved at ske. Vores pæne, civiliserede og digitaliserede moderne velfærdssamfund er ikke langt fra blot at være en højteknologisk udgave af Giovanni Boccaccios "Dekameron".

Marianne Jespersen, Finn Jakobsen, William Mannicke, Inge Lehmann, Eva Schwanenflügel, Anne-Marie Krogsbøll og Morten Balling anbefalede denne kommentar
Anne-Marie Krogsbøll

Har netop set Niels Strandberg Petersen give udtryk for, at han ville ønske, at man havde ventet med yderligere genåbning, til der var flere, der var nået at blive vaccinerede - også af de sårbare. Vi når helt hen i maj, før en rimelig del - hvis alt går vel - er ved at være vaccinerede. Så der er en stor gruppe endnu-ikke-vaccinerede, som kastes under bussen med denne plan - de når ikke at få dækning, før de risikerer at blive smittede.

Og han pegede på, at det 870, man forudser blive indlagt ad gangen, ikke bare er tal i en statistik, men mennesker, mange ældre, som bliver udsat for en stor belastning, og måske død.

Marianne Jespersen, Inge Lehmann og Eva Schwanenflügel anbefalede denne kommentar
Eva Schwanenflügel

"En genåbning som den, regeringen lægger op til, kan føre til en tredje bølge af smitte med coronavirus.

Det er vurderingen fra professor i sundhed ved Syddansk Universitet Jes Søgaard, skriver Jyllands-Posten.

Regeringen har på baggrund af beregninger fra sundhedsmyndighederne lagt op til, at man kan åbne for butikker, udendørs kultur- og idrætsaktiviteter og lade afgangseleverne komme tilbage i skolen i udvalgte landsdele.

Ifølge det scenarie, som Statens Serum Institut (SSI) har regnet på, vil 870 være indlagt i midten af april.

- Rapporterne fra Statens Serum Institut dokumenterer ret tydeligt, at vi med de skitserede genåbninger kan komme kritisk tæt på det antal indlagte, vi havde under seneste top, siger Jes Søgaard til avisen.

Desuden sår Jes Søgaard tvivl om SSI's beregningers anvendelighed. Få ændringer i de antagelser, som beregningerne er foretaget på, kan få enormt stor betydning i antallet af indlagte.

Han nævner kontakttallet for gamle mutationer af virusset. Det kaldes også for referencekontakttallet.

- Vi ved, at det ligger mellem 0,75 og 0,80. Ved 0,75 ser indlæggelsesprognoserne ret fredelige ud, men det gør de bestemt ikke ved 0,80.

- Der er flere hundrede daglige nyindlæggelser til forskel på, om man går ud fra et referencekontakttal på 0,75 eller et på 0,8, siger han.

Kontakttallet beskriver, hvor mange mennesker en gennemsnitlig smittet med coronavirus selv smitter videre.

Sundhedsminister Magnus Heunicke (S) oplyste tirsdag, at kontakttallet er 1,1. Dermed smitter 10 smittede i gennemsnit 11 andre, og epidemien er dermed i vækst.

Regeringen og Folketingets partier diskuterer tirsdag aften vilkårene for genåbningen af landet."

"Professor: Genåbning kan blive til tredje bølge"
https://www.berlingske.dk/politik/professor-genaabningen-kan-blive-til-t...

Eva Schwanenflügel

Det er meget paradoksalt, at man netop i blå blok fremhæver de psykisk sårbares velbefindende, når man agiterer for en (endnu) større genåbning.

Men det, der skræmmer de psykisk sårbare er netop risikoen for at blive smittet med Covid.
(Det samme gælder for andre sårbare grupper, såsom kræftpatienter, diabetikere, og folk med KOL og astma)

Visse politikere misbruger og fordrejer dermed behovet hos de mest udsatte for at få deres vilje; en vilje der desværre nok sigter mod det scenarie, Brian W. Andersen beskriver i sit indlæg 12:17.

Og det er synd at sige, at medierne har været til megen hjælp for de sårbare.
De sidste par uger har vi næsten udelukkende hørt om frihedselskende frisører, begrædelige boghandlere, og stortudende storcentre.

Marianne Jespersen, Mogens Holme, Finn Jakobsen, William Mannicke og Anne-Marie Krogsbøll anbefalede denne kommentar
Anne-Marie Krogsbøll

Jeg har andre steder set, at eksperter siger, at vi nu helt sikkert får en 3. bølge - det er kun et spørgsmål om størrelsen.

Og så er det jo, man må konstatere, at . 3. bølge er en vi helt frivilligt vælger - med alt hvad den bringer med sig af død og sygdom og overbelastning af sundhedsvæsnet. For vi ved det allerede nu - man har direkte indkalkuleret en 3. bølge i genåbningsplanerne...

Hvor dumme kan man være....

Jeg er skuffet over, at EL er hoppet med på det, men de udtrykker i det mindste stor nervøsitet, og alternativet havde vel være endnu værre: At regeringen var gået til blå blok...

Eva Schwanenflügel

Jytte Wester, kredsformand for Dansk Sygeplejeråd i Nordjylland siger:

"Ifølge Sundheds- og Ældreministeriet vil genåbningen i april resultere i op mod 870 indlagte med coronavirus. Til sammenligning er der lige nu 254 indlagte.

- Jeg synes, at det er problematisk, at man arbejder med sådan en kalkuleret risiko. Hvis vi ender på så mange indlagte, så er vi på linje med tallet mellem jul og nytår, og så ved vi, at sundhedsvæsenet er presset til det yderste, siger Jytte Wester."

"Sygeplejerskeformand frygter ny smittebølge: Jeg er meget bekymret"
https://nyheder.tv2.dk/lokalt/2021-02-23-sygeplejerskeformand-frygter-ny...

William Mannicke og Anne-Marie Krogsbøll anbefalede denne kommentar
Eva Schwanenflügel

Også Lægeforeningen og Foreningen for Danske Patienter frygter genåbningen:

"Ifølge indsatsgruppens beregninger vil genåbningen i april resultere i op mod 870 indlagte med coronavirus. Det skaber uro flere steder.

Flere organisationer i sundhedsvæsenet er bekymret for regeringens varslede genåbningsplan. Planen kan resultere i, at antallet af indlagte vil nå samme niveau, som vi så i begyndelsen af januar, hvor presset på de danske hospitaler var størst.

En sådan stigning i indlæggelser vil ifølge patientforeningen Danske Patienter ikke blot betyde flere coronarelaterede dødsfald, men også langsigtede sygdomsmæssige konsekvenser for patienter med alvorlige sygdomme, der ikke bliver udredt i ordentlig tid."

https://nyheder.tv2.dk/samfund/2021-02-24-laegeforening-frygter-genaabni...

Marianne Jespersen, William Mannicke, Morten Balling og Anne-Marie Krogsbøll anbefalede denne kommentar
Morten Balling

870 er et tal man skal tage med et stort gran salt. Det kan både havne meget lavere hvis foråret er gunstigt, men tallet kan også havne væsentligt højere end 870. Er der nogen af jer, som har set et konfidensinterval nævnt?

Anne-Marie Krogsbøll og Eva Schwanenflügel anbefalede denne kommentar
Brian W. Andersen

@ Morten Balling

Ja, tallet holder sig under 900 indlagte med en sikkerhed på 50-75%.

Anne-Marie Krogsbøll, Eva Schwanenflügel og Morten Balling anbefalede denne kommentar
Morten Balling

@Brian W. Andersen

Jeg har også set det omtalt som mellem 600 og 900. Når man tænker på usikkerheden i enhver epidemiologisk model, samt usikkerheden på de data vi har, så er det et relativt snævert interval, specielt hvis man ser på hvor lang tid det ligger ude i fremtiden.

Den oprindelige virus havde en relativt høj R0, og R0 for B117 er formentlig 50-70% højere. I en SEIR model som er justeret ind efter det vi "ved", resulterer meget små ændringer i Rt i store ændringer af det daglige smittetal. Fordi inkubationstid mm. forsinker det man kan måle, kan uforsigtighed hurtigt føre til tipping points. De kan måske bremses. men så bliver det via massiv isolation af alle. Man må sige at man kilder dragens hale.

Marianne Jespersen, Anne-Marie Krogsbøll, Finn Jakobsen og Eva Schwanenflügel anbefalede denne kommentar
Peter Engelbrecht

Danmarks situation om midt i april rimer på Tjekkiet i dag.

Medierne og politikerne trækker hele tiden “de unge menneskers tilstand op af hatten” som om de er de eneste der synes der er begyndt at kede sig lidt.