I medierne hører vi om de allerværste og mest dramatiske tilfælde at social kontrol. Om genopdragelsesrejser, tvangsægteskaber og i enkelte tilfælde ligefrem æresdrab.
I den slags sager er der ikke andet at gøre for myndighederne end at gribe til akut handling for at forhindre overgreb. Nogle gange kan det blive nødvendigt at fjerne børn fra deres forældre og sende unge på krisecentre med hemmelig adresse.
Det siger forkvinde for Rådet for Etniske Minoriteter Halima El Abassi i denne episode af podcasten Genopdragelsen.
Men de fleste sager om social kontrol er knap så slemme, selv om de også kan være alvorlige, understreger hun. Vi hører bare ikke så meget om dem. Og det er måske grunden til, at vi ikke har fokus nok på den langsomme, forebyggende og dialogorienterede indsats, som den type sager bør mødes med.
»Vi symptombehandler. Vi slukker alt for mange ildebrande,« siger hun. Men når kameraerne bliver slukket, »så sker der bare meget lidt.«
Lyt med her:
Du kan også finde podcasten ved at søge på ’Genopdragelsen’ i din foretrukne podcastafspiller.

Genopdragelsen – en podcast om social kontrol
Som teenager blev Samia sendt på genopdragelsesrejse til Pakistan. Forud lå flere års konflikt med hendes familie. Informations Anton Geist interviewer politikere, meningsdannere og eksperter om social kontrol med udgangspunkt i bogen Genopdragelsen, der opruller Samias historie.
Du kan finde bogen her, og du kan læse et uddrag på information.dk.
Lyt og abonnér
Seneste podcasts
Tarek Ziad Hussein i podcast om social kontrol: Vi har ikke taget problemerne alvorligt nok
17. februar 2021Det nytter ikke bare at afskrive fortællinger om social kontrol som del af en hetz mod muslimer. For problemet eksisterer, og privilegerede nydanskere har en vigtig rolle at spille i forhold til at bekæmpe det, siger debattøren Tarek Ziad Hussein i denne episode af podcasten 'Genopdragelsen'Johanne Schmidt-Nielsen i podcasten Genopdragelsen: Vi svigter ofre for social kontrol
23. december 2020Myndighederne er ikke altid gode nok til at opdage og skride ind over for social kontrol, der kan ende i overgreb som genopdragelsesrejser, siger generalsekretæren for Red Barnet. Og de er ikke gode nok til at tage imod ofrene, når og hvis de kommer ud på den anden sideHalime Oguz i podcasten Genopdragelsen: Kampen mod social kontrol er en ligestillingskamp
13. december 2020SF’s integrationsordfører var selv underlagt omfattende kontrol i sit ægteskab. Siden hun brød ud af ægteskabet, har hun set det som sin opgave at hjælpe kvinder, der ikke har haft mulighed for at slippe fri. Det siger hun i podcasten Genopdragelsen