Corona
Læsetid: 5 min.

Hjemløs stofbruger: »Jeg forstår ikke, hvorfor jeg skulle anholdes og tvinges i isolation«

Da smitten brød ud på gaden for et par uger siden, var Peter én af de hjemløse, der blev testet positiv med corona og tilbudt isolation på en omsorgsplads. Han tog derud, men forlod pladsen for at tage på gaden og skaffe stoffer. Derfor endte Peter med at blive anholdt og tvangsisoleret
»Peter er udmærket klar over, at det ikke er optimalt at rende rundt på gaden blandt andre, når han er smittet med corona. Men han har brug for at få dækket sit medicinbehov, forklarer han. Og han kan ikke få det tilstrækkeligt dækket, mens han er i isolation.« skriver Michelle Færch.

»Peter er udmærket klar over, at det ikke er optimalt at rende rundt på gaden blandt andre, når han er smittet med corona. Men han har brug for at få dækket sit medicinbehov, forklarer han. Og han kan ikke få det tilstrækkeligt dækket, mens han er i isolation.« skriver Michelle Færch.

Emilie Lærke Henriksen

Indland
10. februar 2021

På rampen foran stofindtagelsesrummet H17 ved Halmtorvet på Vesterbro i København sidder frysende folk i grupper under pap og tæpper for at holde varmen i fredagsaftenens kulde. Vinteren og manglen på steder at gå ind har betydet, at folk slutter sig tættere sammen.

Peter, der er hjemløs og til daglig bruger metadon, heroin og kokain, går med små raske skridt hvileløst rundt i mørket. Han er stukket af fra den isolationsplads på Højdevangen på Amager, hvor han ellers har opholdt sig, fordi han er testet positiv med corona. Ifølge ham selv, fordi han ikke fik den abstinensbehandling, han havde brug for, for at kunne blive isoleret. Nu er han taget ud for at skaffe stoffer.

På gaden blandt de hjemløse og dem, der har en stof- og alkoholafhængighed, har de formået at undgå at blive smittet med COVID-19. Lige indtil for et par uger siden. Fra hvad der virkede som fra den ene dag til den anden, begyndte folk nu at blive testet positive med corona, og flere blev konstateret som nære kontakter.

Det betyder, at de isolationspladser, der i begyndelsen af pandemien blev akut oprettet på blandt andet Højdevangen under Center for Udsatte Voksne og Familier, nu er blevet taget i brug, mens endnu flere er blevet akut etableret for at have plads til alle.

De fleste er det gået godt med, men en del har haft svært ved at blive på pladserne, ligesom Peter.

Tvangsisolation er sidste udvej

Peter er udmærket klar over, at det ikke er optimalt at rende rundt på gaden blandt andre, når han er smittet med corona. Men han har brug for at få dækket sit medicinbehov, forklarer han. Og han kan ikke få det tilstrækkeligt dækket, mens han er i isolation.

»Jeg får normalt metadon mandag og torsdag, men da jeg endte derude (på isolationspladsen, red.) tirsdag, havde jeg ikke mere, og de ville ikke give mere før torsdag,« siger han og fortsætter.

»Det kunne jeg ikke holde til at vente på.«

Peter er indskrevet i behandling med metadon, som man bruger til at erstatte heroinafhængighed. Ved siden af bruger han kokain, og desuden supplerer han til daglig sin udleverede dosis af metadon op med mere fra gaden.

»Først ringede de til en vagtlæge, men han kunne heller ikke hjælpe,« siger Peter uforstående, da han genfortæller forløbet, som han oplevede det. Han blev i stedet tilbudt at komme med en ambulance på hospitalet, så de kunne abstinensbehandle ham derude.

»Jeg syntes, det virkede som meget for lidt, men selvfølgelig ville jeg gerne det. Jeg var jo syg.«

Emilie Lærke Henriksen

Peter kom på hospitalet og blev behandlet. Derefter skulle han tilbage på isolationspladsen, og her følte han igen, at han manglede stoffer.

Derfor forlod han altså pladsen for at skaffe sine stoffer på gaden. Og nu er han altså endt på rampen foran stofindtagelsesrummet H17. Her møder han sin ven, der også har fået corona.

En af medarbejderne fra stofindtagelsesrummet har forsøgt at få Peters ven ud på en isolationsplads, men det har endnu ikke været muligt – måske fordi Peter har fortalt vennen om, at han ikke selv var tilfreds med at være der.

»Det er jeg ked af, men det var, fordi jeg selv lige har haft en dårlig oplevelse,« siger han med sin randrusianske dialekt til medarbejderen.

Det har ikke været muligt inden publiceringen af denne artikel at skaffe akterne og derved dobbelttjekke Peters udlægning af forløbet.

Det er heller ikke muligt for den ansvarlige læge på Højdevangen Henrik Thiesen at af- eller bekræfte forløbet, som Peter oplever det. Han siger, at han synes, »vi forsøger at behandle folk godt, når de kommer ind, men vi har set nogle smutte«.

Manglende tillid

På isolationspladserne på Højdevangen har de pligt til at indberette til Styrelsen for Patientsikkerhed, hvis der er coronasmittede, som forlader stedet. Herefter er det styrelsen og politiet, der tager sig af eventuelle tvangsisolationer, som de har beføjelse til under epidemioven.

Det sker i Peters tilfælde: To dage efter, at Information har mødt ham på rampen, bliver han anholdt og taget med af politiet.

Han forstår ikke hvorfor, og politiet fortæller ham, at det er på grund af corona. Politiet kører ham herefter tilbage til isolationspladsen, hvor de sidder vagt ude foran hans dør, indtil dagen efter hvor han får lov at gå, fordi han nu bliver vurderet symptomfri.

Tillid til systemer er ikke udbredt blandt folk på gaden, heller ikke hos Peter, og da Information møder ham igen på rampen en uge senere, er det tydeligt, at Peter er skeptisk over for motivet bag tvangsisolationen.

»Jeg forstår ikke, hvorfor jeg skulle anholdes og tvinges i isolation,« siger han flere gange.

Han er nu meldt rask og er ved at fikse en elektrisk ladcykel, som han skal sælge for at få råd til lidt kokain. Han får den afsat for et halvt gram kokain, henter et rent sæt værktøj ude foran stofindtagelsesrummet og går over bag en anden bygning lidt afsides for at injicere.

Peter hopper op på betonpodiet og placerer sig i lotusstilling, sådan kan han bedst lide at sidde. Her fortæller han om yoga og hypnose, imens sprøjten hænger fast i venstre arm.

En anden mand fra gaden, Igor, der også har haft corona og været på samme isolationssted som Peter, kommer over og snakker.

Igor til venstre og Peter til højre.

Igor til venstre og Peter til højre.

Emilie Lærke Henriksen

Igor fortæller, at han opholdt sig på Højdevangen i otte dage i streg, og modsat Peter er hans oplevelse »meget positiv«.

»Det var ligesom at være på hotel med fjernsyn, mad og medicin. Jeg kunne endda få cigaretter,« siger han og forklarer, at han faktisk ikke fik lige så meget medicin, som han ellers ville bruge på gaden.

»Men det var nok til at slappe af og sove.«

Han tilføjer dog hurtigt: »Hvis ikke jeg havde fået, hvad jeg skulle bruge, var jeg også smuttet derfra. Så kan man ikke holde ud at være der.«

Peter er et opdigtet navn, da han ønsker at være anonym. Redaktionen er bekendt med hans rigtige navn.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Torben Lindegaard

@Michelle Færch

Det er godt nok et risikofyldt arbejde at skulle indfange en coronasmittet, hjemløs narkoman - og så skulle sidde vagt foran hans dør på Højdevangen, så han ikke stikker af igen .... hold da helt op.

Jens Ole Mortensen

Skal alle som smittes med corona tvangsisoleres ? Peter kan vel også få andre til at gøre sine indkøb. Og myndighederne kunne give ham den metadon han har brug for. Så ville selvisolation da være muligt. Corona smitter jo væsentlig mere indendørs end udendørs.
Man siger vi er et af de bedste velfærdssamfund i verden, oplyste, frie og demokratiske.
Og man må bide sig selv i tungen, for ikke at sige.- Og ikke at forglemme et af de dummeste.
For de som lever i skyggesiden lever i et af de værste lortesamfund i verden. Hvis ikke det værste.

Estermarie Mandelquist, Knud Chr. Pedersen, Steen K Petersen og Eva Schwanenflügel anbefalede denne kommentar
Jeppe Lindholm

Alle skal respekteres. Og de hjemløse har det svært nok i forvejen. Hvis de så oven i købet er afhængige af stoffer og andre rusmidler er det ikke sjovt for dem længere. Så samfundet skal give dem en hånd under den her situation. En varm seng at sove i i denne kulde. Også stoffer på recept om nødvendigt - Så længe corona krisen vare.

Eva Schwanenflügel, Steen K Petersen, Jonathan Larsen og Dan Jensen anbefalede denne kommentar
Eva Schwanenflügel

Hvorfor ikke stoffer på recept?

Torben Lindegaard

@Jeppe Lindholm 10. februar, 2021 - 15:04

Stoffer på recept - selvfølgelig er det langt at foretrækker frem for at narkomanerne skal begå kriminalitet for at skaffe penge til indkøb af stofferne; men ....

Der er altså argumentet om, at vi i så fald blot betaler for disse mennesker, og så ellers ikke interesserer os en døjt for deres liv og skæbne.

Det er så meget nemmere blot at give dem de nødvendige stoffer livet ud; men er det en værdig tilværelse ?? - og vender vi bare ryggen til problemerne ??

Jeg ville så langt foretrække bare at sende en check og så ikke skulle bekymre mig mere om det; men et eller andet sted hvisker en stemme, at man i givet fald svigter disse mennesker.

Eva Schwanenflügel

@ Torben Lindegaard

Tja, hvis det bare var så nemt..
Men for at blive afvænnet fra stoffer skal man selv ønske det mere end brændende, og desuden er det faktisk svært at få en plads på et afvænningssted.

Og for de der selvmedicinerer pga af psykiske lidelser, der findes ikke altid medicinske erstatninger.
Spørgsmålet er også, om de er meget bedre med diverse bivirkninger..

Mange af narkomanerne behøvede slet ikke leve lurvede liv på gaden, hvis de blot fik deres fix på recept.
Så hjælper samfundet nogen ved at fastholde dem i illegalt misbrug?

Torben Lindegaard

@Eva Schwanenflügel 11. februar, 2021 - 07:07

Der er ikke noget, jeg hellere vil end lade mig overbevise om, at vi gør det rigtige ved at give narkomanerne deres stoffer på recept .... så forhåbentlig har du ret.

Eva Schwanenflügel

@ Torben Lindegaard

Hvis det kan modvirke de usle levevilkår, samt den kriminalitet mange stofbrugere ser sig tvunget ud i at forøve, så er det vel en win-win beslutning?

Der er rigtig mange læger, som mener det er en god idé, især fordi livskvaliteten vil forbedres, og mange vil få deres autonomi tilbage, fordi de ikke skal hustle, blive afpressede af kriminelle bander, fordi de kan undgå at oparbejde enorm gæld, fordi deres sundhed bliver bedre, fordi de kan forlade gadelivet og få en bolig, etcetera.

Megen kriminalitet ville blive forhindret, specielt indbrud og overfald.
Sundhedsvæsenet ville spare indlæggelser, ligesom fængslerne ikke skulle have indsatte med misbrugsproblemer.

Og hvor mange gadehjørner og skolekvarterer ville mon blive fri for pushere?

What's not to like?