Justitsministeriet afviser kendskab til vigtigt mødereferat om Scandinavian Star

Desværre nej. Vi har ledt og ledt, men vi kan ikke finde det mødereferat …

Sådan er meldingen fra både Københavns Politi og Justitsministeriet ifølge et aktuelt svar fra justitsminister Nick Hækkerup (S) til Søren Søndergaard (EL).

Der er tale om et mødereferat fra den 10. april 1990, skrevet af den daværende chef for Justitsministeriets tredje kontor, Johan Reimann. Han havde deltaget i et møde i Oslo, hvor man havde drøftet at nedsætte et nordisk undersøgelsesudvalg, der skulle granske katastrofebranden, der få dage forinden havde kostet 159 mennesker livet.

Information har tidligere beskrevet, hvad der gør det for offentligheden hidtil ukendte referat interessant i dag, nemlig følgende afsnit:

»Det blev herudover nævnt fra norsk side, at også den amerikanske ambassade havde ytret interesse for at blive holdt underrettet om sagen og få lejlighed til eventuelt at fremkomme med nye oplysninger vedrørende de amerikanske tidligere undersøgelser af skibet.«

Sagt med andre ord: USA havde straks efter katastrofen ytret interesse for det brændte skib og af egen drift tilbudt at fremkomme med oplysninger om, hvad amerikanske myndigheder tidligere havde fundet ud af vedrørende skibet.

Informations oplysninger om det amerikanske tilbud fik Søren Søndergaard til at stille en række spørgsmål til justitsministeren. Men Nick Hækkerup har nu svaret, at Københavns Politi ikke kan finde Reimanns mødereferat. Også departementet har foretaget en søgning i ministeriets digitale sagsbehandlingssystem, men forgæves. Ministeriet har »ikke umiddelbart identificeret oplysninger af den karakter, der efterspørges«, som det hedder i svaret.

»Justitsministeriet har derfor ikke umiddelbart mulighed for hverken at be- eller afkræfte de oplysninger, der er nævnt i spørgsmålet,« lyder ministerens konklusion.

Information er i besiddelse af mødereferatet, som har journalnummer R-M-2006/JR, og har derfor tilbudt ministeriet at sende en kopi, men det tilbud har ministeriet ikke taget imod. I stedet har ministeriets pressetjeneste henvist til ministerens svar til Folketinget »og har ikke yderligere at tilføje«.

Ministeriet har valgt den formelle tilgang i besvarelserne, vurderer professor i forvaltningsret ved Københavns Universitet Michael Gøtze.

»Formelt kan det forsvares. Der bliver spurgt bagudrettet, og man svarer bagudrettet,« siger Michael Gøtze, der dog ville undre sig, hvis ikke ministeriet ville kunne finde referatet i et gammelt ringbind.

»Det er måske ikke så mærkeligt, at de ikke kan finde det i deres digitale system. Men Justitsministeriet er kendt for at have styr på sin dokumentation og have orden i sagerne, og der kunne måske godt være en papirversion af notatet i kælderen.«

Michael Gøtze peger på, at jo mere, man nærmer sig en genåbning eller genvurdering af sagen, jo mere sætter man hjulene i gang.

»Og i den situation vil det være naturligt, hvis man ikke selv finder notatet, så at sige ja tak til at få en kopi. Når man sagsoplyser som myndighed, har man pligt til også at tage imod relevante oplysninger, som tilbydes fra anden side.«

Mødet blev afholdt, bekræfter deltager

Over for Information bekræfter Johan Reimann, at han i 1990 var kontorchef i departementets tredje kontor. Han finder det »meget tænkeligt«, at ministeriet ikke i sit digitale sagsbehandlingssystem kan spore et så gammelt dokument. Selv kan han ikke huske mødet i Oslo den 10. april 1990 eller det referat, han skrev. Men han kan huske en af de andre deltagere, som deltog i mødet, nemlig den daværende afdelingschef Kirsti Coward fra det norske Justisdepartement. Hun blev senere norsk højesteretsdommer og er nu pensioneret.

I telefonen fra Oslo fortæller Kirsti Coward, at hun godt kan huske mødet den 10. april 1990, hvor Johan Reimann deltog. Hun kan dog ikke huske detaljer fra mødet, og i sagens natur kender hun ikke til det referat, som den danske kontorchef skrev.

På baggrund af Informations artikel om mødereferatet havde Søren Søndergaard blandt andet bedt Nick Hækkerup om at bekræfte, at ministeriet få dage efter mordbranden var vidende om, at amerikanerne ønskede at fremkomme med oplysninger om Scandinavian Star, og om der var kommet en henvendelse fra ambassaden i København. Han er utilfreds med de svar, han har fået.

»Det er ikke det første eksempel på, at Justitsministeriet og politiet ikke kan finde dokumenter i den her sag. Det drejer sig 159 døde i en sag om mordbrand, som aldrig forældes. Så kan det ikke være et spørgsmål om, hvorvidt et referat er digitaliseret eller ej. Når man siger, at man ikke kan finde det, viser det for mig at se kun, at man aldrig har taget den mordbrand alvorligt,« siger han og tilføjer:

»Jeg har bedt ministeren svare på, om amerikanerne har henvendt sig. Men det undlader ministeriet at svare på med den begrundelse, at de ikke kan finde et referatet. Men så burde de henvende sig til personer, som ligger ind med referatet, med henblik på at få det afklaret, så de kan svare Folketinget.«

Justitsministeriet har ikke ønsket at kommentere kritikken.