Klima
Læsetid: 8 min.

Klimaet kalder på halvt så mange husdyr. Nu er det op til politikerne at svare

Fra alle sider lyder fagfolks budskab, at den nuværende produktion af køer og grise – globalt som herhjemme – belaster klimaet alt for meget og må ned. Hvis ikke venlige kostråd kan sikre det, hvad skal der så til? Regering og Folketinget forhandler om det netop nu
Når det handler om husdyrproduktionens størrelse, synes regeringens holdning foreløbig at være, at en ændret forbrugerefterspørgsel via nænsom anbefaling af de nye kostråd skal drive et gradvist skift.

Når det handler om husdyrproduktionens størrelse, synes regeringens holdning foreløbig at være, at en ændret forbrugerefterspørgsel via nænsom anbefaling af de nye kostråd skal drive et gradvist skift.

Laura Bisgaard Krogh

Indland
10. februar 2021

Vi citerer:

»Sæt en tidsramme for, hvornår produktionen af husdyr topper, for eksempel at produktionen af hver art af husdyr ikke skal stige fra et givent tidspunkt.«

»Udpeg inden for husdyrsektoren kilderne til de største udledninger eller de største arealanvendelser eller begge dele, og fastsæt passende mål for reduktion af produktionen.«

Sådan lyder en appel i det ansete medicinske tidsskrift The Lancet fra godt 100 forskere i en snes lande verden rundt.

Forskerne advarer om, at en fortsættelse af den globale husdyrproduktion som hidtil kommer til at lægge beslag på omtrent halvdelen af det udledningsbudget for drivhusgasser, som verden har tilbage frem til 2030, hvis Parisaftalen skal overholdes. Konsekvensen vil være, at andre samfundssektorer skal reducere deres udledninger »hinsides et realistisk eller planlagt niveau«.

 

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Prøv en måned gratis.

Klik her

Allerede abonnent? Log ind her

Daniel Joelsen

Det må være så klart som solen, at det også betyder halvt så mange mennesker. Vi er jo trods alt den største miljøbelastning her på jorden.

Eva Schwanenflügel, Arne Thomsen, Per Torbensen, erik pedersen og Bent Nørgaard anbefalede denne kommentar
Jeppe Lindholm

Det er sikkert også "teknisk muligt".

I øvrigt er jorden flad.

Daniel Joelsen det er en afvejning. Vil vi reducere vores ressourceforbrug, eller vores antal?
Der er store problemer med at reducere antallet af mennesker. Åbenlyst er det problematisk bare at lade folk dø. Men det er også problematisk at voldsomt reducere antallet af fødsler. Fordi man så ender med at en meget stor ældre generation skal understøttes af en minimal yngre generation.

Det er faktisk lettere at reducere ressourceforbruget, og især at fjerne ressourcer fra de mest forurenende 10% af befolkningen, som også er de rigeste 10% af befolkningen.

Eva Ekbrant, Mikael Benzon, Steen K Petersen, Viggo Okholm, Lise Lotte Rahbek og Steffen Gliese anbefalede denne kommentar

"Klimaet kalder på halvt så mange husdyr"

Done

https://www.dst.dk/da/Statistik/nyt/NytHtml?cid=27185

Steffen Gliese

Men det er jo også en håndtérlig størrelse med en sådan reduktion. Det kræver dog nogle kulturelle forandringer i dele af verden, hvor f.eks. kvæg er lig formue. Men det kræver vel også en bevidst indsats for at forandre ørkenegne til plantebælter, en storstilet udgave af Israels projekt med Negev. Der plantes jo i Afrika for bl.a. at fremme nedbøren og modvirke ørkendannelse - og det skal jo til. Hvis vi vil undgå farlige sygdomme i større grad, må vi jo lade de vilde dyr holde sig på afstand.
Der er ét probat middel til nedbringelse af verdens befolkningstal, og det er relativ velstand - ikke overdreven velstand, for det får også folk til at få mange børn, men middelklassevelstand, hvor balancen svinger omkring det ene barn, som vi f.eks. så det i min generation, hvor enebørn næsten var normen.

Husdyr er stadig ikke nettoudledere af klimagasser. Der udledes ikke et kulstofholdigt klimagasmolekyle fra hverken for- eller bagenden på et husdyr, som ikke - på forhånd - er trukket direkte ud af atmosfæren gennem husdyrets fødeoptag. Kulstofkredsløbet kaldte vi det i gamle dage.

...og nej. Metan er ikke en brintbombe i klodens klimaregnskab, tværtom. Vildfarelsen er indført gennem et statistisk kunstgreb, Global Warming Potential.

Kernen i GWP baserer sig på det faktum, at hvis man tilfører atmosfæren en klimagas i lineært stigende mængde, vil klimavirkningen per molekyle aftage logaritmisk, fordi hver gang man vil hæve temperaturen med gassens klimafølsomhed, kræver det en fordobling af atmosfærens aktuelle indhold, med andre ord: Jo færre molekyler der findes af den pågældende gas, jo større virkning vil en given mængde udløse. Det er den parameter, som gør metan til en elefant, fordi metan kun udgør knap to milliontedele af atmosfæren. Omvendt kan man sige, at det også betyder, at effekten af en tilført portion CO2 til de 415 milliontedele er ganske ubetydelig i forhold til, hvis der kun var to milliontedele i forvejen. På molekylebasis er metan endnu mere ligegyldig end CO2, fordi metan kun resonerer med to meget smalle frekvensbånd i varmestrålingens totale spektrum. To frekvensbånd som vanddamp resonerer fuldt ud med i forvejen. Mængden af metan i atmosfæren er som nævnt godt 200 gange mindre end mængden af CO2, og det faktum udnytter man statistisk til at gøre den lille mængde til et fortrin men fortæller intet om gassens samlede virkningspotentiale af den faktuelt lille mængde i atmosfæren. Stol aldrig på statistik med en skjult politisk agenda.

Hvis vi genetablerer store arealer lavbundsjorde og lader dem oversvømme, vil vi initiere en betydelig metanudledning på samme måde som rismarkerne står for en betragtelig del af den globale metanudledning. At en sådan omlægning vil være et stort skridt frem for dansk biodiversitet er en anden sag, og fordi metanudledningen er en prut i en lygte uden horn, er der ingen undskyldning for ikke at gå igang nu.

Lige en lille side bemærkning ,jeg skal nok undlade at forsvare bønderne lige her :), så er der lige som ikke ret meget fokus på vores tekniske udvikling og forbrug. Lige nu er mange systemer i krise bl.a. fly.
Hvor mange ved egentlig hvilke konsekvenser produktionen af våben, bombefly, øvelser egentlig har på udledning? Lige nu har vi vinter for første gang længe-er det en tilfældighed eller kan det skyldes vores langt mindre brug af rejser med fly i coronaens tegn?
Men klart omstillingen landbruget skal i gang, men som der blandt deres spidser og lobbyister nævnes, så skal resten af dele af verden med vel især Europa.

Jeg har tidligere plæderet for, at udviklingen i langdistance luftfart over tropopausen siden anden verdenskrig korrelerer med udviklingen i den globale temperatur i samme periode, men mine indlæg har sjældent lang levetid, så jeg prøver igen.

Flymotorerne har udledt stadigt stigende mængder af vanddamp derude, hvor varmestrålingen tidligere var på vej ud af ’drivhuset’ ud i universet. Derfor og fordi vanddamp er en effektiv drivhusgas, kunne der være tale om en kausalitet mellem delta stratosfærisk vanddamp og deltaT, men jeg gjorde mig skyldig i den misforståelse, at vanddampen ville falde ud og ned gennem troposfæren i løbet af ganske få dage ved et flystop. Sådan virker det bare ikke, fordi der er ganske ringe vertikal opblanding af gasserne uden for troposfæren. Efter Corona halverede luftfarten gik der således 2 til 3 måneder, før vi kunne se en generel afkøling over Sydpolen, hvor det var vinter, og nu hvor vinteren er kommet til Nordpolen ser vi en tilsvarende afkøling her.

Fordi tropopausen ligger tættest på kloden ved polerne, og troposfæren derfor er en tyndere klimaskal, ser vi den største effekt her som resultat af den ekstra vanddamp udenfor. Specielt ved nordpolen ser vi den allerstørste effekt, fordi hovedparten af flytrafikken foregår på den nordlige halvkugle.

Drivhuseffekten generelt har den største virkning om natten og om vinteren, hvor indstrålingen er minimal og albedo derfor har ringe virkning, og når vi nu reducerer tilførselen og dermed over tid mængden af vanddamp uden for vores normale drivhus, ja så falder temperaturen i takt med at den ekstra vanddamp langsomt falder ned i troposfæren, hvor den hurtigt udfældes og forlader troposfæren. Velkommen tilbage til den danske vinter, og selvfølgelig skiftede jeg min firehjulstrækker ud med en fiks hybrid uden frihøjde i 2018. Min 200 meter markvej havde jo ikke været pakket i sne siden 2010 :(

Uanset alt det tekniske er spørgsmålet vel: Hvordan finder vi ud af at spiste mindre kød?
Hvad påvirker den enkelte forbruger?
Det er ganske vist sundere, men påvirker det forbrugeren? Nok ikke meget.
Dét, der kunne hjælpe, tror jeg, ville være en effektiv udvikling og markedsføring af attraktive alternativer til kød.
Sker der ikke for lidt her?
Kan vi ikke gøre det bedre?
Det tror jeg :-)

Eva Schwanenflügel

I dele af verden hvor det ikke længere er profitabelt at holde kvæg pga ørkendannelse, er man begyndt at holde flere kameler.
Hvilket øger bekymringen for et nyt udbrud af MERS.

Bjørn Høj Jakobsen

Engang imellem savner jeg nuancerne i klima debatten. 

Fire raske spørgsmål

1. skal vildtlevende drøvtyggere såsom rådyr, dådyr, krondyr, harer og kaniner fjernes fra den danske natur?
2. er veganer retterne i supermarkedet dyrket ved håndkraft og distribueret på cykel?
3. er man kriminel hvis man har sponseret geder og kaniner på det afrikanske kontinent?
4. kan jeg ikke bare flytte mine kreaturer til Ukraine?

Alt sammen noget pjat, men det er klima religion indtil man har nogle videnskabeligt velfunderede tal for det reelle klimaaftryk for de enkelte typer af fødevarer og produktionsformer i et 360 graders perspektiv.

Morten Balling

@Bjørn Høj Jakobsen

1, 2, 3 og 4: Nej :)

Situationen vi er i er alvorlig. Det går for langsomt, fordi det vi skal igennem kommer til at koste os alle, og fordi vi reelt ikke har løsningerne. Nogen vil udskyde og andre er bange og kan ikke vente med at komme igang.

Landbruget får en stor del af skylden i disse dage. Dét folk glemmer når de skyder skylden på landbruget er, at uden landbrug, ingen mad. Og uden 7,8 milliarder mennesker at fodre, intet landbrug. Vi er alle sammen en del af udfordringen.

Måske man bare skulle sløjfe støtten til landbruget, så vil omstillingen nok indfinde sig ganske naturligt... bare en tanke...

Gør det forbudt at holde svin i stalde. Så er vi da et godt stykke af vejen. Så slipper vi måske også for en mrsa-epidemi.

Men industri-landbrugets interesser er, af uransagelige årsager, åbenbart vigtigere end epidemier, miljø og klima.

Jeppe Lindholm

Med de tiltag, der vil være nødvendige for at redde klimaet kan det ikke foregår ad frivillighedens vej. Dertil er de nødvendige indgreb i vores livsstil og dagligdag alt alt for store og omfatter forhold langt langt de fleste ikke vil være villige til at give afkald på - Koste hvad det vil. Ikke bare i Danmark, men i alle verdens lande med en forbrugende økonomisk klasse.

Peder Bahne

Jeg har noget svært ved at se, hvad der skulle være særlig interessant ved din beskrivelse af luftfartens betydning for drivhuseffekten. Det er jo kendt stof, så hvorfor prøver du at gøre det til "din egen opfindelse". Der er forskellige estimater hvor stor en andel, luftfartens står for, men dem kan du jo selv slå op.

Det er muligt, at jeg har misforstået noget, men det kan du sikkert forklare mig.

Peder Bahne

Mine kommentarer til dine indlæg kommer lidt sent, men dine misforståelser er jo temmelig omfattende, så det tager lidt tid.

Din misforståelse om, at vi allerede har halveret antallet af husdyr i landbruget, er dog hurtigt klaret. Du tager ikke hensyn til, at der er forskel på begreberne ”kvæg” og ”husdyr”. Kvæg omfatter, hvad vi i almindelighed kalder køer. Husdyr omfatter fx også grise, som vi jo altså har en del af på ”svinefabrikkerne”.

Dit link omfatter kun kvæg, og er derfor helt vildledende. betragtning af, at du bor langt ude på landet, så forstår jeg ganske enkelt ikke, at du kan tage så grueligt fejl. Er det en simpel ”tanketorsk”, som du efterfølgende vil beklage, eller er det en eller anden form for ”bondesnuhed”, som du vil snyde de stakkels københavnere med.

Jeg vil gerne have dit svar på dette spørgsmål, så jeg er klar over, om vi er enige.

Mit næste indlæg omfatter dine misforståelser med hensyn til metan. Der er en del, du har taget fejl af, så det bliver lidt omstændeligt. Tålmodighed kræves derfor af læseren, selv om jeg prøver at forenkle det så meget som det er forsvarligt.

Viggo Okholm

Du spørge, om , hvorvidt det er en tilfældighed, at vi lige nu har vinter, eller om det kan skyldes vores langt mindre brug af rejser med fly i coronaens tegn?

Den slags spørgsmål plejer jeg at besvare med følgende: ”Lokalt er vejret, som vinden blæser”. Det lyder måske lidt kryptisk, men essensen er, at vejret bestemmes af de tryksystemer, der ligger omkring os. Mindre variationer i CO2-udledning er helt uden betydning.

I alt har vi i 2020 udledt omkring 7 pct. mindre CO2 end i 2019. Faldet i luftfart er kun årsag til en del af de 7 pct. Hvad der er mere væsentligt er, at vi i forvejen har så meget CO2 i atmosfæren, at vi ikke engang med sikkerhed måle forskel den forskel, som det lille fald medfører for atmosfærens samlede indhold af CO2.

Peder Bahne

Hvad angår metan er din påstand, at drivhuseffekten af den er ubetydelig, fordi der er så lidt af den. Når vi bliver snydt til at tro, at metan betyder meget, er det fordi effekten af en bestemt portion drivhusgas stiger, jo mindre der er af den i atmosfæren. Fordi der er så lidt metan, får den derfor en uforholdsmæssig stor betydning, når vi sammenligner med CO2 og særlig vanddamp.

Kunsten er derfor, at vi både tager hensyn til mængden af metan og hensyn dens effekt med den mængde, der nu er, når vi beregner metans betydning for drivhuseffekten. Det er ikke særligt svært, og resultatet er velkendt. Men det er fuldstændigt afhængigt af tidsperspektivet, som Lone Beck så udmærket gør rede for i første kommentar.

Hvis man i øvrigt læser den artikel i tidsskriftet ”Ingeniøren”, som Lone Beck er så venlig at give et link til, får man et rigtigt godt indtryk af, hvad tidsperspektivet betyder, når man snakker metan. Jo kortere perspektiv, jo mere betyder metan i forhold til CO2. Og dens effekt kan så lagt fra kaldes ubetydelig, som du anfører.

Her er så, hvad Andreas Kamp og Tobias Pape Thomsen skriver i tidsskriftet ”Ingeniøren”:

”Ifølge tal fra den seneste nationale drivhusgasudledningsopgørelse fra Aarhus Universitet (AU ) udgjorde metanudledninger i 2018 omkring 14 pct. af de samlede danske udledninger omregnet til CO2e på dansk grund.
Denne opgørelse er baseret på en omregning af effekten af metan med en CF på 25 kg CO2e pr. kg metan udregnet som GWP over 100 år. Foretages den samme udregning i et 20-årsperspektiv, ville metan udgøre hele 36 pct. - eller 2½ gange så meget af de samlede udledninger omregnet til CO2e.”

Det skal nævnes, GWP står for ”Global Warming Potential”, hvor man også tager hensyn til, hvor længe en udledning af drivhusgas vil befinde sig I atmosfæren, før den bliver nedbrudt.

Det er tal, der ikke er til at misforstå. Hvad ikke alle forstår er, at der her regnes med CO2-ækvivalenter. Det er derfor, at det allersidste ord fra ”Ingeniøren” er CO2e. ” Det lille ”e” står for det engelske udtryk” equivalents”.

Oversat til almindeligt dansk står det for, hvor meget co2 der skal udledes for at have samme drivhuseffekt som fx en bestemt mængde metan. Det er særdeles vigtigt, at man holder syr på CO2 og CO2e, når man ser på opgørelser af drivhuseffekten.

Der er en anden ting, der også er vigtig, når vi snakker drivhuseffekt. Det er vanddamp, fordi man med et enkelt snuptag kan trylle drivhuseffekten så godt som helt væk. Det gælder særligt, hvis man kun ser på den øjeblikkelige effekt – det der på engelsk kaldes for ”radiative forskning”.

Men herom videre i næste indlæg.

Peder Bahne

Det her indlæg bliver noget kortere end jeg havde regnet med. Det ser jo ud til, at der ikke er mange, der læser med længere. Men OK – jeg havde jo lovet et indlæg om drivhusgassernes øjeblikkelige opvarmningsevne (radiative forcing)medregnet vanddamp.

Lad mig springe til slutningen af historien om vanddamp. Den er ikke en drivhusgas som de andre, fordi den kondenserer ved de temperaturer, vi almindeligvis har på koden. Mængden af vanddamp er som bekendt afhængig af temperaturen, og vi kan udlede så meget af den, som vil uden at der af den grund bliver mere af den i atmosfæren. Sådan rundt regnet.

Men vi er altså nødt til at indregne den vanddamp, der i øjeblikket er på kloden, når vi taler om den øjeblikkelige opvarmning. Medregnet vanddamp og alle drivhusgasser opvarmer de kloden med godt 30 graders celsius.

Beregninger af vanddamps aktuelle opvarmningseffekt er alt for kompliceret til at blive beskrevet her, men det bedste bud er indtil videre, at vanddamp og skyer står for 75 pct. af drivhuseffekten, CO2 for 20 pct. og de resterende drivhusgasser må nøjes med de sidste 5 pct. Link: NASA - Carbon Dioxide Controls Earth's Temperature

Det levner jo ikke meget plads til metan. Pointen er dog at denne opgørelse af effekten relaterer sig til det niveau, af vanddamp, der er i dag, og det er kun opnået, fordi de øvrige drivhusgasser opvarmede atmosfæren, så vandet kunne fordampe.

Da det interessante er, hvordan vi påvirker atmosfæren med vores aktuelle
livsform, er det de ikke kondenserende drivhusgasser, vi bør interessere os for, fordi det er dem, der varmer vandet op, så bliver mulighed for mere vanddamp.
Derfor er det kun GWP-beregninger og CO2ækvivalenter, der betyder noget for klodens fremtid. Vanddamp er ligegyldig i en dynamisk betragtning.

Det var den korte version. Tak til dem, der fulgte med så langt.

@Bjørn Høj Jakobsen Nej til 1, 2, 3 og 4 :-)

Det er ikke drøvtyggere, der er problemet, men at vi bruger vand og fossilt brændstof på at skovle foder i hovedet på dyr i bure.

Det som "oksekødsrapporten" eller "århusianer-forskning" forsøgte at fordreje, men som er et faktum, er at industriel produktion af dyr er hamrende dyrt på co2 regnskabet.

Det ligger lige til højrebenet at udfase enhver støtte til industriel produktion af dyr i bure.

Uden bur-køer og bur-svin og bur-høns, så bliver kødprisen ved stalddøren mange gange dyrere. Det betyder bare ikke ret meget for forbrugerprisen på færdigretter, hvor kødprisen er en meget lille del af prisen.

Hvis en burger med en fadøl og pomme friter koster $20-$30 idag, og der indgår kød for cirka 75 cent, så ville en faktor 20 ved stalddøren betyde at min regning var $35-45 i stedet. Det går nok.

Hvis en landmand skulle arbejde efter nye regler, hvor han fik samme betaling for at producere 5% af køerne, men foder og græsarealer blev voldsomt ændret, så tror jeg godt, han ville klare en omskoling til moderne regler.

Slagteriet skulle nok omlægge produktionsmetoderne, måske kun køre to dage om ugen, og der ville nok blive set ret kritisk på alt spild...

Uffe Hellum

Jeg tror desværre ikke, at din nedprioritering af metan som et problem ved landsbrugsproduktion er korrekt. Min vurdering er hovedsageligt baseret på en rapport fra NOAH, som følger udviklingen frem til 2014: Link:

https://noah.dk/sites/default/files/2017-04/Landbrugets%20klimabelastnin...

Rapporten er på 7 sider og skrevet, så den er hurtig at læse. Den kan anbefales, men jeg har dog ikke kontrolleret dens oplysninger mod andre rapporter.

Der er dog en faldgrube i, hvor let den er at læse. Det er, at udledningen af drivhusgasser opgøres i CO2-ækvivalenter. Det har jeg skrevet om i et tidligere indlæg ovenfor, men det væsentlige er, at man under betegnelsen CO2e slår alle drivhusgasserne sammen. Herefter omskriver man effekten af alle drivhusgasserne til, hvor meget CO2, der skal udledes, for at det har samme effekt som alle drivhusgasser under ét. Det hele ses i ét bestemt tidsperspektiv - for det meste 100 år, hvis intet andet er angivet.

Det skal også med, det såkaldte LULUCF-bidrag er ukendt for de fleste. Det er dog kort forklaret i rapporten.

Så skulle alle være rustet til at læse NOAH’s rapport. Allerede af figur 1 på side 2 fremgår det, at den samlede CO2e-udledning fra landbrugets energiforbrug kun er på 2,2 pct. af den samlede danske udledninger af drivhusgasser. Alene metan udgør hele 11 pct. af alle danske O2e-udledninger – dvs. 5 gange så stort som fra energiproduktionen, hvor udledningen i alt væsentligt er fra CO2.

Det hele er som nævnt set i et 100 års perspektiv. Spørgsmålet er dog, om ikke det er mere relevant at se drivhuses effekten i et 20 års perspektiv. Gør man det, bliver effekten af metan 3-4 gange større i forhold til CO2. Det reducerer cO2- problemet i landbruget til en ubetydelighed i forhold til metan.

Selv om dit forslag om at afskaffe ”burproduktion” er ret sympatisk, vil der derfor ikke have nogen større effekt på landbrugets samlede bidrag til drivhuseffekten. For nu at afrunde det hele, så tror jeg ikke, at forbruget af vand til husdyr er det store problem.