Nyhed
Læsetid: 3 min.

Klimaminister siger, 115 km gasledning på Lolland vil sikre både job og omstilling. Den møder hård kritik

Regeringens ja til en ny gasledning til Lolland og Falster kritiseres for at give »dundrende underskud« og være en »eklatant klimabrøler«. Vi holder hånden under 1.000 arbejdspladser, siger klimaminister Dan Jørgensen
En ny gasledning skal forsyne Nordic Sugars to sukkerfabrikker i Nakskov og Nykøbing Falster og vil koste knap 800 millioner kroner – en pris, som landets øvrige gaskunder skal betale i form af øgede tariffer.

En ny gasledning skal forsyne Nordic Sugars to sukkerfabrikker i Nakskov og Nykøbing Falster og vil koste knap 800 millioner kroner – en pris, som landets øvrige gaskunder skal betale i form af øgede tariffer.

Peter Hove Olesen

Indland
2. februar 2021

Danmark skal have en ny 115 kilometer lang gasledning fra Næstved til Lolland og Falster. Det meddelte klima-, energi- og forsyningsminister Dan Jørgensen mandag.

Gasledningen skal forsyne Nordic Sugars to sukkerfabrikker i Nakskov og Nykøbing Falster og vil koste knap 800 millioner kroner – en pris, som landets øvrige gaskunder skal betale i form af øgede tariffer.

Det er en omstridt beslutning, der har været et halvt år undervejs. Nordic Sugar, landets næstmest CO2-forurenende virksomhed, var kommet i karambolage med miljøkrav fra EU, da fabrikkerne lige nu stadig kører på kul og olie.

Men gasledningen er længe blevet kritiseret af eksperter for at være en alt for dyr og dårlig fossil løsning, som kunne være undgået, hvis sukkergiganten i stedet investerede i elektriske varmepumper.

Professor i energiplanlægning Brian Vad Mathiesen fra Aalborg Universitet »har aldrig set så dårlig samfundsøkonomi i et projekt før,« siger han.

 

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Prøv en måned gratis.

Klik her

Allerede abonnent? Log ind her

Torben Lindegaard

@Martin Bahn

Selvfølgelig investerer Nordic Sugar ikke kr. 350 mio i en varmepumpeløsning, hvis de kan få Staten at at investere for sig i en gasløsning - det er logik for burhøns.

Dan Jørgensen afslører sig selv som et fjols, når han bare accepterer påstanden om gasledning eller ingen løsning.

Liselotte Paulsen, Mikkel ---, Bent Nørgaard, Henrik Salling, Bent Gregersen, Arne Albatros Olsen, Søren Bro, Inge Lehmann, Mogens Kjær, Jacob Johansen, Steffen Gliese, Thomas Tanghus, Ruth Sørensen, Bjarne Bisgaard Jensen, jens peter hansen, Gert Romme, Erik Winberg, Anders Reinholdt, Mogens Holme, Torben Arendal, Lone Hansen og Peter Beck-Lauritzen anbefalede denne kommentar

Et nederlag for alle de projektmagere, ingeniøer og regnedrenge, der troede de skulle sole sig i et stort projekt for sukkerfabrikkernes penge og risici.
Den slags eksperimenter i fuldskala har vi før set havarere, f.eks, i form af barmarksprojekter med el og fjernvarmefremstilling, som har fået prisen for boligopvarmning til at gøre huse usælgelige.

Steffen Gliese

Hvis arbejdspladserne ikke etableres på ordentlige, fremtidsrettede, grønne præmisser, er det bedre at undvære dem. Så enkelt er det - det handler ikke om tings omsættelighed i fremtiden, men om deres reelle værdi, og dér er sukker jo også noget suspekt som næringsmiddel.
Men det er jo værre, for man burde jo profitere på de forsøg med bl.a. brint o.a., som er foregået på Lolland over en årrække med grene helt ind i byrådet.

Mikkel ---, Bent Gregersen, Ete Forchhammer og Peter Beck-Lauritzen anbefalede denne kommentar
Peter Beck-Lauritzen

Dan Jørgensen er ude i hampen! 800 mio? Hvad kunne men også få for disse penge? En hel del el, eksempelvis, som belaster miljøet mindre. Det koster kun det halve med el-løsningen. Lav den på statens regning og lease den ud til sukker! Roe-trester kan bruges til biogas og sammen med de lokale bønder, kunne der laves anlæg, der kunne producere gas til sukker også, for mindre end 800 mio. Spørg i Holstebro, - de kan øvelsen! Tænk igen, Dan!

Eva Carstensen, Liselotte Paulsen, Mikkel ---, Henrik Salling, Bent Gregersen, Mogens Kjær, Steffen Gliese, Ete Forchhammer , Mogens Holme og Lone Hansen anbefalede denne kommentar

hver gang politikerne træffer sådanne dybt ulogiske beslutninger med meget tynde begrundelser, må de dybdeborende journalister, ( jo, der er stadig enkelte) på banen for at "follow the money".

Hanne Utoft, Liselotte Paulsen, Olav Bach, Mikkel ---, Peter Beck-Lauritzen, Inge Lehmann og Mogens Kjær anbefalede denne kommentar
jens peter hansen

Hvad kan man få for 800 mio. spørges der. Åh ca 50 minkavlere...

Hanne Utoft, Inge Lehmann, Liselotte Paulsen, Peter Beck-Lauritzen og Søren Bro anbefalede denne kommentar

Jeg syntes, Lolland-falster har været glemt af alle landets politiske partier i gennem alt for mange år. Og jeg syntes, at denne landsdel skal have så mange muligheder som muligt. Men - altså dette er bevidst eller ubevidst forfejlet hjælp.

Nordzucker AG er faktisk et tysk selskab, der købte de danske sukkerfabrikker af Danisco i 2009 for 730 mio. EUR.

Det vil sige, at det er en tysk selskab med nærmest monopollignende statement i hele den nordlige del af Europa,, som den danske regering i sin totale mangel på visdom vil lade skatteborgerne give økonomisk støtte til.

Man skulle faktisk tro, det var løgn. Hvorfor går Nordzucker Holding AG ikke til myndighederne i delstaten Niedersachsen med dette ønske. Det er jo der, hovedkontoret for moderselskabet er hjemmehørende, og det derfor der, selskabet betaler skat, - hvis de da betaler noget som helst.

Næste spørgsmål, der presser sig på: Giver Nordzucker AG i Braunschweig (Europas næststørste sukkerproducent) penge til Socialdemokratiets valgfond?
- Dette spørgsmål er relevant, da virksomheden, så vidt det vides, gav til partiet Venstre, da de havde regeringsmagten?

Brian W. Andersen, hannah bro, Hanne Utoft, Liselotte Paulsen, Mikkel ---, Bent Gregersen, Peter Beck-Lauritzen, Inge Lehmann, Christian Mondrup, Mogens Kjær, Bjørn Pedersen, Viggo Okholm, Thomas Tanghus, Ruth Sørensen, Torben Lindegaard og Bjarne Bisgaard Jensen anbefalede denne kommentar
jens peter hansen

Hvad er det der er glemt på Sydsjælland, Møn og Lolland- Falster ? Nakskov mistede værftet, det gjorde Helsingør og Odense også. B&W lukkede, hvad er der tilbage af Holeby Diesel ?. Sukkerfabrikker i Maribo og Stege lukkede for mange år siden. Det gjorde man også i Assens. Staten har da lagt et superfængsel på marken på Nordfalster og tunnelen til Fehmarn og den ny Storstrømsbro er da kolossale investeringer. Kriegers Flak bliver en kæmpe vindmøllepark til vands.Kasernen i Vordingborg er vel også et statsligt tilskud. Så glemt kan man da vist ikke sige området er
Sukkerfremstilling kræver megen energi og så længe vi vil beholde den industri så væltes det co2 ud i store mængder.
Måske kan pandemien gøre at man uden at hænge i kø på motorvejen overvejende kan arbejde hjemme og blot engang imellem mødes fysisk. Det kunne måske give lidt liv i skolerne her i syden inden det hele bliver plastret til med sommerhuse og oplevelsesindustri og spøgelsesbyerne befolket med kæntrede familier fra Hovedstaden. Man kan håbe.

Olav Bach, Bent Gregersen, Peter Beck-Lauritzen, Carsten Munk, Inge Lehmann, Mogens Kjær og Steffen Gliese anbefalede denne kommentar

Gas kan lastes på tankskibe og sejles til både Nakskov og Sakskøbing og aflastes på havnen, hvor fabrikkerne ligger. Men der kan jo være andre argumenter for at sende gassen over land.

Klimaministerens opgave er at tage sig af klimaet- ikke at holde hånden under arbejdspladser!

Eva Carstensen, Søren Bro, Gert Romme, Torben Lindegaard, Inge Lehmann, Mads Troest, Liselotte Paulsen og Torben Arendal anbefalede denne kommentar

Inden der går selvsving over forargelsen over den valgte løsning bør man måske først undersøge om der er hold i Nordzuckers påstand at man har undersøgt varmepumpeløsningen tidligere og at det viste at løsningen ikke var og ikke ville blive rentabel. Er valget ikke som at vælge mellem pest eller kolera. Skal vi vente til man har en bedre varmepumpeløsning (forbedret teknik) og fortsætte med olie/kul, eller skal man vælge en (lidt) bedre løsning med naturgas, eller skal vi helt nedlægge sukkerproduktion i Danmark?
Olaf Erichsen

Torben Lindegaard

@Olaf Erichsen 03. februar, 2021 - 12:24

"Skal vi vente til man har en bedre varmepumpeløsning (forbedret teknik) og fortsætte med olie/kul, eller skal man vælge en (lidt) bedre løsning med naturgas, eller skal vi helt nedlægge sukkerproduktion i Danmark?"
citat fra læserbrev

Det sidste