Klima
Læsetid: 3 min.

Klimarådet: »Det er omfanget af vores biomasseforbrug, der er problemet«

Frem for el og varme bør biomasse primært bruges til at lave grønne brændstoffer og erstatte klimatunge materialer eksempelvis i byggesektoren, mener Klimarådet. Vi bør derfor overveje, hvordan vi omstiller varmeproduktion til andre alternativer, siger professor og rådsmedlem Jette Bredahl Jacobsen
Det handler om at finde alternativer til biomasse, lyder det fra professor og medlem af Klimarådet Jette Bredahl Jacobsen i denne serie, hvor Information stiller skarpt på biomassens fremtid i Danmark.

Det handler om at finde alternativer til biomasse, lyder det fra professor og medlem af Klimarådet Jette Bredahl Jacobsen i denne serie, hvor Information stiller skarpt på biomassens fremtid i Danmark.

Philip Davali/Ritzau Scanpix

Indland
6. februar 2021

– Hvad er Klimarådets overordnede holdning til Danmarks store forbrug af træbiomasse?

»Biomasse kan godt være fornuftigt at bruge, men vores forbrug er meget stort. Og det er der to problemer med: Det ene er, at hvis vi vil være et foregangsland, så kan andre lande ikke efterfølge os. For så meget biomasse er der ikke i verden. Det andet er, at det er meget sandsynligt, at et så stort forbrug leder til et indhug i kulstoflageret i verdens skove. Det er vi nødt til at tage højde for. Så det er altså omfanget af vores biomasseforbrug, der er problemet.«

– Hvorfor mener Klimarådet, at den grønne omstilling på grund af vores store forbrug af træbiomasse bliver »vanskeligere og dyrere«, som I tidligere har udtalt?

»Når vi har så stor en andel af biomasse i vores energisektor, er det klart, at vi skal have konverteret noget af den energi fra biomasse, der i dag står som CO2-neutral, over i noget andet. Det kan koste penge, og der skal vi grundigt overveje, hvordan vi gør det fornuftigst.«

En stor del af den danske træbiomasse kommer fra Estland.

En stor del af den danske træbiomasse kommer fra Estland.

Anders Rye Skjoldjensen

– Hvad bør vi så gøre for at løse problemet med biomasse?

»Der er sket to skridt i den rigtige retning: Man har ændret afgifterne for vind og sol, så de to nu er kommet tættere på at være økonomisk sidestillede med biomasse. Det andet er den politiske aftale om at sikre, at den biomasse, vi brænder af, er dokumenteret bæredygtig. Vi skal selvfølgelig følge op på, om det nu er godt nok, men den tager fat om nogle af problemerne.«

»Spørgsmålet er så, om vi som lille nation kan forsvare at lægge beslag på en meget stor andel af verdens biomasse. Mængderne er altså stadig et problem til trods for kriterierne.«

»Derfor giver det mening at tænke over, hvordan vi kan omstille vores varmeproduktion, så vi bruger mindre biomasse. Når vi laver investeringer, skal vi overveje, hvad det har af betydning for værkerne og deres levetidsforlængelse, i forhold til hvornår vi kan tage alternativer i brug.«

– Hvor realistisk er det, at alternativer som varmepumper og bedre udnyttelse af overskudsvarme i nær fremtid kan tages i brug?

»Noget af det, vi har mulighed for, er vind og sol. Og det er jo ikke noget, vi får fra en dag til en anden. I det store hele kan de andre teknologier erstatte biomasse i dag – hvis vi stod foran at skulle opstille et helt nyt varmesystem. Men vi er ikke der, hvor vi kan smide al den biomasseteknologi ud, som vi har installeret. Klimamæssigt og økonomisk ville det ikke være klogt, fordi vi har brugt en masse ressourcer på det. Så det handler om, hvad vi gør, når vi er ude i at skifte energiinfrakstruren.«

»Vi ville formentlig til en vis grad stadig have behov for biomasse som backupteknologi, når vinden ikke blæser, og solen ikke skinner. Men hvis biomasse bare er en backup, vil vi også have et forsvarligt forbrug. For på det niveau er det muligt at producere biomasse i en cyklus, hvor vi høster noget, der tilsvarende gror op.«

– Du begyndte med at sige, at afbrænding af biomasse kan være fornuftigt. Hvor kan vi ellers bruge det?

»Spørgsmålet er, hvor vi får størst værdi af biomasse som ressource. Det kan være i forhold til at bruge småtræ til grønne brændstoffer (for eksempel til fly og skibe, red.) eller til andre former for avancerede træprodukter, der kan erstatte andre ting, som har en høj CO2-udledning. Eksempelvis i byggesektoren, hvor træ kan være en erstatning til materialer med større udledning. En anden værdifuld anvendelse kan også være materiale til gavn for biodiversitet.«

Serie

Biomassens bagside

Kampen for en grønnere verden er med til at fælde verdens skove. Over halvdelen af Danmark og EU’s rene energi kommer fra afbrænding af træ. Historien om biomassens optur og forestående nedtur er dermed også historien om, at Danmark ikke altid er et grønt foregangsland. Information stiller skarpt på et af tidens største klimapolitiske dilemmaer.

Seneste artikler

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Søren Kristensen

Hvad skal der til for at vi ikke laver en tilsvarende fejltagelse ude i fremtiden?

Elisabeth Christiani

NYT Bygnings reglement - at alle ny og om bygninger skal bidrage fra næste kvartal. Vejledt af Teknisk Forvaltning Beregnet af ingeniør med myndighed, som skorstensmester har idag. Med jordvarme under P-pladser, græsplæner, energi ruder, varmepumper, solceller Batterier. Kik i LandsbyggeFonden hvor de Almennyttige er længere fremme end de fleste aner De bestræber sig på i stor skala at gøre det i disse år. Medens mange mener de har råd og har ret til et fedt Køkken i Coronatiden! !