Klimamål
Læsetid: 4 min.

Landbruget udleder 17 mio. ton CO2. Politikerne har fundet 0,22 mio. ton mulige reduktioner

Uden betydelige nye indsatser vil landbrugets andel af Danmarks samlede klimaproblem blive større og større, fremgår det af Klimarådets rapport. Rådet appellerer blandt andet om hurtigere og større udtag af lavbundsjorde
En landmand høster byg med sin mejetærsker ved Jordrup.

En landmand høster byg med sin mejetærsker ved Jordrup.

Lasse Lagoni

Indland
1. marts 2021

I 2030 vil landbruget uden sammenligning være den største udleder af drivhusgasser i Danmark. Større end transportsektoren og større end energi-, industri- og affaldssektorerne tilsammen.

Det er det billede, som tegnes i Klimarådets aktuelle granskning af regeringens klimaindsats. Rådet konkluderer, at regeringen ikke har tydeliggjort, at det vedtagne mål om 70 procent CO2-reduktion i 2030 kan nås med de tiltag, der allerede er vedtaget politisk, og de initiativer, der er undervejs.

Landbruget, herunder ændringer i arealanvendelsen, tegner til at blive det helt store problembarn i den fortsatte indsats.

Før regeringen og Folketinget i juni begyndte at indgå delaftaler om klimaet, vurderede Energistyrelsen, at landbruget i 2030 vil ende med at være ansvarlig for 37 procent af de danske drivhusgasudledninger. Transportsektoren vil stå for 32 procent, energisektoren og industrien for 25 procent og affaldssektoren for fem procent. Siden da er der lavet politiske aftaler for alle sektorer undtagen landbruget, og ifølge Klimarådet indebærer det, at de øvrige sektorers andele af de samlede udledninger i 2030 vil falde, mens landbrugets vil stige.

 

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Prøv en måned gratis.

Klik her

Allerede abonnent? Log ind her

Eva Schwanenflügel

Jørgen Steen Nielsen skriver:

"Klimarådet anbefaler først og fremmest, at indsatsen for at tage de såkaldt kulstofrige lavbundsjorde ud af drift accelereres. Hvis disse jorde får lov at vende tilbage til en tilstand med stor vandmætning, vil udsivningen af drivhusgasser mindskes markant. Klimarådet mener, at der kan hentes en større CO2-reduktion her, end regeringen hidtil har peget på."

Her er Dansk Naturfredningsforening rørende enig:

"Den førende klimateknologi er hverken digital, smurt med hydraulikolie eller lige på trapperne. Den er her nu. Blomstrende, summende og sumpet. Det er moser og enge i ådale og andre naturlige vådområder. Med orkideer, vilde græsarter og kødædende planter. Rig både over og under jorden. På liv og på kulstof. Det sidste i form af planterester, som gennem århundreder er sunket ned og optaget i vandmættede jordlag på enge og i moser.

Tidligere udgjorde moser og enge cirka en fjerdedel af Danmark og var en vigtig del af landbruget som græsning og høslæt. Sidenhen er områderne blevet drænet, pløjet og dyrket som del af landbrugsjorden i et af verdens mest intensivt dyrkede lande.

Når vådområderne bliver afvandet, blotlagt og iltet med dræn og plov, bliver de lidt af en klimabombe, fordi det organiske kulstof rådner og gasser af som CO2. Det går langsommere, men det svarer i princippet til at brænde kul eller olie.

De tidligere vådområder, ofte omtalt som kulstofrige lavbundsjorder, udgør i alt 170.000 hektar. Det svarer til kun syv procent af Danmarks dyrkede areal. Men lavbundsjorderne er skyld i halvdelen af CO2-udledningen fra den dyrkede jord. Det skriver Klimarådet i rapporten ’Kulstofrige lavbundsjorde’."

"Blomsterengen er vores bedst klimaløsning"
https://www.dn.dk/nyheder/blomsterengen-er-vores-bedste-klimalosning/?mc...

Udtagning af lavbundsjorde, der vender tilbage til deres oprindelige, naturlige udgangspunkt, vil også forbedre biodiversiteten og bremse op for arternes uddøen.

Hvad er der at vente på???

Jan Fritsbøger, Inge Lehmann, Randi Seeberg Løbger, Lars Jørgensen, Lone Hansen, Nina Hermanson, Gitte Loeyche, John Hansen, Knud Chr. Pedersen, Ole Kristensen, Steen K Petersen, Werner Gass, Anne-marie Monrath, Thomas Tanghus, John Scheibelein, Mette Johansson, jens peter hansen, Christian Bruun, Mogens Holme, Karen Grue, Alvin Jensen, Nicolaj Knudsen, Benta Victoria Gunnlögsson, Kim Houmøller, Estermarie Mandelquist, erik pedersen, jens christian jacobsen, Gert Romme, Flemming Kjeldstrup, D. Andersen, Peter Beck-Lauritzen, Claus Bødtcher-Hansen og John Jørgensen anbefalede denne kommentar
John Jørgensen

Enig i at lavbundsjorde kan rykke noget. Jeg har i et par år fulgt lidt med i udviklingen i udlandet. En del tyder på at CO2 i pæne mængder kan lagres stabilt i landbrugsjorden.
Selv EU har/havde opdaget det og lavet et projekt 4pr 1000, hvor man satser på at øge oplagring af CO2 i vores jord. Nu viser både forskning og praktisk landbrug, at det er muligt, effektivt og billigt at omlægge landbruget. Med omlægningen følger en række bivirkninger. Alle positive, for samfund, økonomi, sundhed og natur. Danske forskere (og politikere?) vil ikke rigtigt høre om potentialet. De pløjefri landmænd er ellers ret aktive, har bl.a. været på besøg i folketinget... www.conservationagriculture.dk

Inge Lehmann, Lone Hansen, Mogens Kjær, Steen K Petersen, Anne-marie Monrath, Knud Anker Iversen, John Scheibelein, Karen Grue, Bjørn Lisbjerg, Estermarie Mandelquist, erik pedersen, Gert Romme, Peter Beck-Lauritzen, Claus Bødtcher-Hansen og Eva Schwanenflügel anbefalede denne kommentar

Eva Schwanenflügel

Det lyder såmænd fornuftigt nok, men jeg vil foreslå, at man først kigger godt på de undersøgelser, der prøver at finde ud af, om der så bare bliver udledt metan i stedet for CO2, når man lader lavbundsjordene blive oversvømmet..

I et 20-års perspektiv er metan ca. 70 gange så kraftigt virkende som CO2, og metan er i et hele taget landbrugets største problem.

Det kan kun løses ved at vi forbrugere erstatter okse- og lammekød med fjerkræ, vegetarkost eller til nød svinekød.

John Scheibelein, Mette Johansson, Alvin Jensen, erik pedersen, Gert Romme og Eva Schwanenflügel anbefalede denne kommentar
Eva Schwanenflügel

En valid indvending, Mogens Kjær.

Dog nedbrydes metanen forholdsvist hurtigt i atmosfæren, den er til gengæld mere skadelig for den globale opvarmning på kort sigt end CO2.

Det er dog mest i de tropiske sumpe, der udledes metan, jo varmere temperaturen bliver.

"Vådområder i troperne: 
I troperne er der store arealer med sumpe. I takt med at klimaet forandrer sig, og temperaturen stiger, udleder sumpområderne mere og mere metan. Mekanismen vender vi tilbage til.

 Naturgas: 
Naturgas består primært af metan. Metanen slipper ud i atmosfæren, hvis naturgassen ikke forbrændes fuldstændigt i motorer og oliefyr, eller hvis der er utætheder i gasledninger.

 Processer i atmosfæren: 
Metan i atmosfæren går naturligt i opløsning efter cirka 30 år, fordi det reagerer med det organiske stof hydroxyl (OH). Forskning på området peger i forskellige retninger, men noget tyder på, at den naturlige proces, der fjerner metan fra atmosfæren, kan blive mindre effektiv, i takt med at balancen i atmosfærens drivhusgasser forskubbes på grund af menneskers udledning.

 Smeltende is: 
Global opvarmning får isen på Arktis og permafrosten på den sibiriske tundra til at smelte. Når isen smelter, bliver der frigivet metan fra de planter, der ligger nedenunder. Det er endnu usikkert, hvor meget metan der fremover kan komme fra tundraen og Arktis."

Men det er ikke en løsning at undlade at frigive lavbundsjorde til vådområder i Danmark.
Her er der (endnu) ikke så varmt.

Desuden vil mindre opdyrkning gøre, at jorden selv kan optage metanen.

https://videnskab.dk/naturvidenskab/metanudledningen-stiger-og-det-er-ik...

Knud Chr. Pedersen, Steen K Petersen, Peter Beck-Lauritzen, Alvin Jensen, Lise Lotte Rahbek, Kim Houmøller og Gert Romme anbefalede denne kommentar
jens christian jacobsen

Landbrugets størte bdrag til drivhusgasudledningen kommer fra metan og lattergas. Disse drivhusgasser har hhv. 23 og 296 gange kraftigere drivhuseffekt end effekten af kuldioxid. Udledningen af lattergas kan reduceres ved at mindske anvendelsen af kvælstofgødninger og ved at reducere tabet ved ammoniakfordampning og nitratudvaskning.
Kort sagt: Udtag fx en trediedel af landrbugsjordene fra produktion og udlæg til naturområder i stedet. Landbrugsjordenes volumen spiller naturligvis en rolle og vådområder er ikke tilstrækkelige. Var det ikke de Radikale der ville udtage netop en trediedel af al landbrugsjord

Eva Schwanenflügel, Mogens Kjær, Peter Beck-Lauritzen, Mogens Holme, Alvin Jensen og Karen Grue anbefalede denne kommentar
Lise Lotte Rahbek

Problemet med at komme i gang kan vi alle gætte på.
Jeg gætter på cirkulære-, lovgivinings- og tilskudspolka.

Hvis lavbundsområderne bliver udtaget fra dyrkning, kan det meget vel være, at de bliver kategoriseret som Natura2000 områder. https://mst.dk/natur-vand/natur/natura-2000/. Der er ikke ret mange landmæd som er ellevilde med at have marker nært et Natura 2000 område, fordi
" Inden for de udpegede områder, Natura 2000-områderne, gælder særlige retningslinjer for at behandle planer og projekter, herunder ansøgninger om tilladelse mv., der kan påvirke Natura 2000-områder, for derigennem at beskytte arter og naturtyper. Desuden er der krav om overvågning af og rapportering om naturens tilstand.
Landmændene har igennem mange årtier måttet beskæftige sig i større og større grad med ansøgninger om tilladelser til dit og dat, og det går nok også, men jo mere tid med kontorarbejde, jo mindre tid med bedriften, som man må formode er deres kerne-område.
Til hjælp med papirarbejdet har de så landboorganistationerne, som kan tage sig af ansøgningsjunglen. Og det er godtnok. Men det kræver stadig tid og fokus.

Og så er der det med hektarstøtten. Som det er nu, er det de landmænd med det største areal marker, som modtager mest i støtte fra EU. Hvis deres areal formindskes, vil deres ha-støtte falde mere end bare det bortfaldne areal lavbundsjord, som sandsynligvis ikke gav for meget udbytte i forvejen, men som bidrog til areal-størrelsen ohg dermed støttebeløbet.

Men det er bare noget jeg gætter på..

Inge Lehmann, Eva Schwanenflügel, Mogens Kjær, jens christian jacobsen og Alvin Jensen anbefalede denne kommentar
Niels-Simon Larsen

Landbrug er landbrugere og dermed os alle sammen. Dansk jord skal være vores alles jord og dermed alles ansvar. Den skal dyrkes økologisk og bæredygtigt og ikke som områder med monokulturer. Dyr, planter og mennesker skal være i balance.

Landbrug er landbrugskultur. Det må ikke være kulturelle ørkenområder. Som landbruget er nu, er det i et fjendtligt forhold til dyr, planter og mennesker, styret som det er af kræfter udefra.

Vi skal tage landbruget tilbage. Det skal først og fremmest være fødevareproduktion og mange skal kunne deltage i det eller i hvert fald have et vist kendskab til det. Den almindelige borger har ingen føling med landbruget, hvem der ejer det, eller hvor stor gæld det har - eller hvor forurenende det er.

Jan Fritsbøger, Lars Myrthu-Nielsen, Randi Seeberg Løbger, Carsten Munk, Eva Schwanenflügel, John Hansen, Steen K Petersen, Peter Beck-Lauritzen, Søren Bro, Christian Bruun, Michael Mogensen, jens christian jacobsen, Alvin Jensen og Karen Grue anbefalede denne kommentar
Jeppe Lindholm

Landbruget og dets organisationer kan lige så godt indstille sig på forandring. Stor forandring. Det kan selv Venstre ikke længere sige imod, som situationen er.

Så landbruget bør indrette alle fremadrettede foranstaltninger og investeringer mod et økologisk bæredygtigt landbrug. Frivilligt. For det vil gøre det hele meget lettere for alle parter. Og den fremtidige landbrugsstøtte skal give landbruget incitament til den nødvendige omstilling ved i stigende grad at nedsættes til konventionel landbrug og forhøjes til det økologisk bæredygtig landbrug. For det er noget landbruget forstår. Hvis f.eks. støtten i dag hæves og fremmer dyrkning af majs, ja så ser du majsmarker alle vegne. Så mål rettet landbrugsstøtte til økologisk bæredygtigt landbrug vil accelerer processen omgående.

Jan Fritsbøger, Eva Schwanenflügel, John Hansen og Peter Beck-Lauritzen anbefalede denne kommentar

Vi bør hurtigst muligt afskaffe transportmidler baseret på fossile brændstoffer og 100% overgå til brint.
En brintbil udleder ikke alene 0% CO2 og rent vand, den renser også luften. Jeg læste en artikel i FDM at 100.000 brintbiler som kører i 2 timer, renser den samme mængde luft som indbyggerne i Seoul indånder i løbet af et døgn

Lisbeth Jacobsen, Eva Schwanenflügel og Peter Beck-Lauritzen anbefalede denne kommentar
mogens lundetoft clausen

Som jyde er det uhyggeligt at opleve majsproduktionens hærgen i landbruget - jeg håber det er bedre i andre landsdele. Majsmarkerne kræver enorme mængder af gødning, og sprøjtning, pga afgrødens tæthed og størrelse. Efter afhøstning ligger dyrkningsjorden bar, uden afgrøder vinteren over - ja, hvor blev det lovede grønne vinterdække af jorden af?

En del af de høstede majs anvendes sikkert i den enorme svineproduktion, mens resten køres til forbrænding, særligt i Tyskland, biobrændsel altså.

De nøgne og blottede majsjorder levner ikke plads til hverken dyr eller planter, som langsomt udryddes af ensformigheden.. Gødningsstoffer og sprøjtemidler siver uhindret ned i den mishandlede jord.
Hvordan får vi majsbønderne til at dyrke forsvarligt og i pagt med naturen? Nogle områder ligner nu en smattet ørken.
vh mogens clausen

Mogens Holme, Carsten Munk, Eva Schwanenflügel, Knud Chr. Pedersen og Mogens Kjær anbefalede denne kommentar

Eva Schwanenflügel

Tak for dine seriøse kommentarer, De er dejligt, at du gør dig den ulejlighed. Ikke mindst fordi jeg blev opmærksom på artiklen fra Videnskab.dk. Det er en glimrende artikel, der giver et hurtigt læst godt overblik over metanproblemet.

Hvad angår udtagning af land brugsjorder, ville jeg være tryg ved tiltag, hvor man lader jorden ligge urørt, samtidig med at man justerer vandmætningen nøje. Det er det sidste jeg stiller mig tvivlende overfor, om det bliver gjort.

Det er rigtigt, at metan forsvinder på den måde, som du beskriver. Men tager man det mest relevante tidsperspektiv på 20 år, er metan altså stadig mindst 70 gange så stærk en drivhusgas som CO2. Tager man et 100 års perspektiv reduceres det til 20-25 gange så stærk en drivhusgas som CO2.

Hvis vi nu forestiller os, at vi med udtagning af lavbundsjordene uforvarende kommer til at forstærke metanudledningen, så vil vi for det første hele tiden skubbe en udledning foran os, der i 20 år mindst mindst er 70 gange så stærk som CO2. Og for det andet vil denne metanudledning i 100 år være 20 gange så stærk som CO2.

Vi risikerer altså at forstærke drivhuseffekten, hvis vi ikke tænker og godt om, og nøje bliver ved med at overvåge og styre vandmætningen af de udtagne jorde.

Temperaturen synes at spille en vigtig rolle for metanudslip fra vandfyldte lavbundsjorde – de såkaldte ”Wetlands”. Det er et tema, jeg ikke endnu helt har styr på, men der ligger da som indledning et par ting i kø, som jeg skal sætte mig ind i. Til orientering er Linkene:

:Understanding and Predicting Wetland Methane Emissions Seminar

https://advances.sciencemag.org/content/6/15/eaay4444

Det kunne godt se ud til, at klimarådet ”tygger” lidt videre på anbefalingerne til regeringen, men jeg tror, at det er bedst at overvåge ”fordøjelse” nøje.

Grunden er, at klimarådet med få undtageler ikke er klimaforskere, men mennesker der med deres egen faglige ekspertise kan hjælpe med at føre IPCC’s anbefalinger ud i livet. IPCC er med andre ord klimarådets forskningsmæssige eksperter, og det er sådan, det skal være. IPCC har allerede gjort det forskningsmæssige arbejde, og ser er absolut ingen til at gøre arbejdet to gange.

Min usikkerhed knytter sig udelukkende til, om IPCC har beskæftiget sig med udtagning af lavbundsjorde svarende til de danske planer. Det er noget, som jeg også må sætte mig ind i. Så indtil videre er mine anbefalinger, at vi skal tænke os godt om.

I mellemtiden kunne vi jo halvere vores forbrug af okse-og lammekød. Faktisk betragter jeg det som mental dovenskab kombineret med den herskende ”mad-fetichisme”, at vi ikke allerede har gjort det.

Eva Schwanenflügel

Mogens Kjær, ligeledes tak til dig for dine velgennemtænkte overvejelser.

Meget interessant artikel du linker til !!

Mange af overvejelserne drejer sig dog om eksisterende vådområder.
Men hvad med de kommende?

Vi ser allerede oversvømmelser i flere verdensdele, hvor floddeltaer og kystnære områder kommer under vand.
Kommer disse brakvandsområder til at udlede drivhusgasser i fremtiden?

Store regnmængder udbreder også eksisterende vådområder.
Så spørgsmålet er ikke om vi skal overlade dem til naturen, men hvornår det ikke kan betale sig at dræne dem længere, fordi det skaber flere oversvømmelser i bebyggede områder.
Det har vi allerede set i Danmark flere gange.

Eva Schwanenflügel

Lise Lotte, godt gæt.

Dog har Danmarks Naturfredningsforening og Landbrug & Fødevarer allerede lavet en plan:

"Landbrug & Fødevarer foreslog sammen med Danmarks Naturfredningsforening i februar en fond til multifunktionel jordfordeling, der skal understøtte ekstensivering eller udtagning af landbrugsarealer på lavbundsjorder. Målet er, at der afsættes et milliardbeløb, som vil kunne suppleres med private og lokale investeringer fra fonde, forsyningsselskaber og kommuner. Pengene skal bruges til udtagning af 100.000 hektar lavbundsjorder, svarende til to gange Falsters størrelse."

https://landbrugsavisen.dk/avis/udtaget-lavbundsjord-kan-give-stort-klim...

Inge Lehmann, Lise Lotte Rahbek og Mogens Kjær anbefalede denne kommentar
Eva Schwanenflügel

Fra Aarhus Universitet, DCA, om CO2, metan og lattergasser:

"Landbrugsmæssig praksis påvirker udledning af tre drivhusgasser: kuldioxid (CO2), lattergas og metan. Lattergas stammer fra omsætning af kvælstof i jorden. Metan dannes ved nedbrydning af organisk stof under iltfrie forhold. Lattergas er 298 gange kraftigere som drivhusgas end CO2, mens metan er 25 gange kraftigere end CO2.

De samlede udledninger opgøres som CO2-ækvivalenter, hvor klimaeffekten omregnes til effekten for CO2. Fra drænede tørvejorder udledes CO2 og lattergas, fordi nedbrydningen af det organiske stof foregår under tilstedeværelse af ilt, mens der fra iltfrie våde områder udledes metan.

Når tørvejorde drænes og dyrkes, sker der en nedbrydning af jordens organiske stof, hvilket som sagt fører til udledning af drivhusgasser. I 2013 var den samlede udledning fra drænede organiske jorder 3,3 mio. ton CO2-ækvivalenter, hvilket svarer til seks procent af Danmarks samlede drivhusgasudledning. Landbrugets øvrige udledninger af drivhusgasser i form af metan og lattergas fra husdyr og gødningshåndtering udgør 19 procent af de samlede udledninger."

https://dca.au.dk/aktuelt/nyheder/vis/artikel/dyrkning-af-toervejorde-oe...

Lisbeth Jacobsen, Lise Lotte Rahbek og Mogens Kjær anbefalede denne kommentar
Lise Lotte Rahbek

Lige præcis, Eva, husdyrgødning og håndtering af den er et problem mht lattergas og metan - og mere end lavbundsjorde, som står og passer sig selv og veksler mellem at være iltfrie og oversvømmede, og tørre op og få tilført ilt.

Vi kommer ikke udenom at skære en del af kødproduktionen væk.

Mogens Holme, Eva Schwanenflügel og Mogens Kjær anbefalede denne kommentar
Anders Hüttel

Jeg tror at transport sektoren slår landbruget. Alt de skrammel der bruges, til at lave et kørertøj. Biobrændsel og el i lange baner. Værksteder og fremvisnings templer for vidunderne. Smøremidler til alle de bevægelige dele. Dæk som skal klare alle udfordriger og coates med stof som for laks til at miste deres forplantningsevne. Mens vi nyder vores lasagne skal der også lægges nogle asfalt og bygges nogle broer og tuneller. Mad er nødvendigt og landbruget følger bare EU og EU er også blevet meget grønnere. Det er transport lobbyen næppe!!!

Eva Schwanenflügel

Tak for henvisningen til den fine artikel fra Århus Universitet. Heraf fremgår det tydeligt, at der kommer et forbud mod jordbearbejdning, gødskning og sprøjtning, når lavbundsjordene udtages. Så er den bekymring ryddet afvejen.

Forbuddet mod gødskning vil klart mindske udledningen af lattergas, og da lattergas – som du skriver – er omkring 3 gang så kraftigt virkende på 20 års sigt og næsten 9 gang ved 100 årsperspektiv, er det virkelig noget, der batter.

Herefter er det vel bare forholdet mellem metan og lattergas ved de forskellige typer lavbundsjorder ved de danske temperaturer, der mangler. Og her har den planlagte udtagning af lavbundsjorde allerede et klart forspring på grund af forbuddet mod gødning.

Måske behøver vi – modsat af hvad jeg troede - ikke meget mere viden, før vi kan sætte fuldt tryk på udtagningen af lavbundsjordene, sådan som du startede denne tråd med at skrive.

Lidt selvironisk må jeg så erkende, at den ”bekymring, havde jeg jo ikke meget glæde af”. Glæden over det sidste, er jo så heldigvis noget større end ”glæden” over den oprindelige bekymring. - Nå, nu skal det ikke blive alt for indviklet.

Hvis du kommer i besiddelse af mere viden på dette område, ville jeg blive taknemmelig, hvis du ville komme med et link her i kommentarsektionen

Lisbeth Jacobsen, Lise Lotte Rahbek, Mogens Holme og Eva Schwanenflügel anbefalede denne kommentar
Eva Schwanenflügel

Det er godt, mine inputs kan bruges :-)

Her er eksempel på nogle andre, hidtil oversete, naturlige drivhusgasstøvsugere; tang og søgræs.

Landbrugets udledninger af kvælstof, sandopsugning og intensivt fiskeri med bundtrawl ødelægger disse skovområder under havet, også derfor skal vi have sat en stopper for dem.

"I løbet af det seneste årti er forskere i stigende grad blevet opmærksomme på, at havets skove spiller en rolle, når det gælder tilbageholdelse af kulstof – dvs. evnen til at trække CO₂ ud af atmosfæren og lagre den i havbunden som såkaldt 'blåt kulstof'.

Det meste af forskningen har fokuseret på havgræsser (se den interaktive grafik herunder), saltmarsk og mangrover, som vokser på havbunden i lavvandede områder. Kortet længere nede viser den globale udbredelse af de forskellige typer af havets skove.

Blade og rødder fra planterne optager kulstof fra vandet – og planterester med mere lagres i havbunden under disse skove og danner her et kulstofdepot. Denne effekt refererer vi til som kulstofdræn (se den interaktive grafik).

Faktisk er kulstofdepotet under en kvadratmeter af havets skove ligeså stort som landjordens skoves depoter – men havets skove opsamler kulstoffet meget hurtigere."

Det kan man læse meget mere om i denne artikel fra Forskerzonen:

https://videnskab.dk/naturvidenskab/vigtigt-og-overset-redskab-mod-globa...

Tang som foder til køer har også potentiale til at reducere den metan, køerne laver i deres vom:

"Brune, grønne og røde alger kan måske blive fremtidens foretrukne middagskost for danske køer. Et nyt dansk, fireårigt forskningsprojekt, hvor bl.a. DLG, Vilofoss og SEGES deltager, kaldet ”Climate Feed”, skal nemlig undersøge, om danske landmænd kan bruge et særligt fodertilskud lavet af tang, der kan stoppe udviklingen af metan i køernes vom. 

Det er Teknologisk Institut, der står bag forskningsprojektet, som er støttet af Innovationsfonden. Med i projektet er også forskere fra Københavns Universitet og Aarhus Universitet, DLG og Vilofoss er altså også vigtige partnere i projektet, lige som mejeriselskabet Naturmælk også er med. 

DLG ser rigtig gode potentialer i projektet. ”Vi sigter mod, at det her kan mindske metanudviklingen med 30%, men hvem ved, hvor det kan ende. Jeg oplever, at vi har nogle danske landmænd, der er utrolig villige og omstillingsparate, og derfor er det så vigtigt, at vi får forsket i det her,” siger Birgitte Marie Løvendahl Raun, faglig chef for kvægfoder i DLG og ph.d. i husdyrernæring."

https://www.dlg.dk/Om-DLG/Presse/Nyheder/2019/11/Forskningsprojekt-Tang-...

Også til mennesker kan der dyrkes tang, der er blevet populært i restauranter og salg.
Desværre står Kystdirektoratet i vejen for at der kan gives tilladelse til en dyrkning i Odsherred:

"Tang-virksomheden Dansk Tang i Odsherred har store planer for en udvidelse af produktionen. Det sker som følge af voksende efterspørgsel, og derfor ønsker indehaverene at etablere et nyt tangbrug på 100 gange 200 meter i Isefjorden et par kilometer syd for Nykøbing Sjælland.

- Vi vil gerne have lov til at etablere et lille havbrug, hvor vi dyrker forskellige tangtyper, siger Simon Weber Marcussen, medindehaver af Dansk Tang, der i forvejen har et tangbrug ved Rørvig i Isefjordens munding.

Han understreger, at de tangtyper, som skal avles i havbruget, forefindes naturligt i Isefjorden i forvejen.

Det er Kystdirektoratet, der skal give tilladelse til endnu et tangbrug – men en lang sagsbehandlingstid har indtil videre spændt ben for planerne".

https://www.google.com/amp/s/www.tv2east.dk/amp/4d4bc699-d529-4523-9eff-...

Der er således nok af gode initiativer på bedding.

Frank Borchorst, Lisbeth Jacobsen, Mogens Holme og Mogens Kjær anbefalede denne kommentar

Eva Schwanenflügel

Tak for dine links. Dem glæder jeg mig til at læse

Lise Lotte Rahbek

Der er ganske mange lovende tiltag igang!
Desværre har al ting en forside - og en bagside.

jeg var f.eks meget begejstret dengang havbrug opstod langs danske kyster.
Hvem kan ikke lide tanken om frisk fisk i massevis, og uden at de skulle fiskes med bundtrawl og anden havbundsskadelig teknik.
Problemet er bare det velkendte; monokultur. For mange individer af samme slags på relativt begreænset plads --> sygdom og smitte. Så skal fiskene have medicin. Og den medicin bliver ikke spist al sammen af fiskene, men spredes i havet. Og fiskene fodres, da de ikke selv kan skaffe deres føde fordi de er alt for mange med samme smag for mad. Og de skider.. og alt dette spredes også i havet.
Lur mig om ikke der også vil gå sygdom i tang-dyrkning. Fordi det er monokultur og fordi mennesker og maskiner skal høste det. Og hvad sker der for de andre livsformer, hvis havbunden pakkes til med tang og monokultur..?

jaja, jeg ved det godt. Jeg skal tro på fremskidt og være positiv og jeg skal også nok. Men monokultur er noget skidt. For alle livsformer. Årsagen til at vi står i denne misere med klimaforandringer og afgasninger og vandstrømme er, fordi vi har ladet vores egen menneske-monokultur drive for vidt.

Jens Christensen og Eva Schwanenflügel anbefalede denne kommentar
Eva Schwanenflügel

Lise Lotte, jeg tror nu ikke der bliver tale om monokultur mht tangdyrkningen.
Firmaet vil jo dyrke forskellige tangtyper, der allerede findes i Isefjorden.

Desuden lader det ikke til at involvere maskiner, gødning eller andre kemikalier:

"Virksomheden har allerede et tangbrug ved Rørvig, men stor efterspørgsel fra kunderne, der blandt andet tæller nogle af landets førende restauranter, men også private, gør, at man ønsker at udvide produktionen, der blev etableret i 2016.

- Vi har butikker i øjeblikket, som venter på, at vi siger ja til, at de kan få varerne på hylden, for det har knebet med at kunne følge med til at producere varerne, siger Claus Marcussen.

I dag er fire mand ansat til at høste, tørre og sortere tangen, som hentes dels i det fri og dels fra virksomhedens eksisterende tangbrug ved Rørvig."

(Fra linket i min tidligere kommentar)

Lise Lotte Rahbek

Eva
Jojo - men når de andre guldgravere og lykkeriddere hører om tang som indtægtskilde, så kan det nok være....

Nej, NU skal jeg være ordentlig. Måske er jeg bare sulten --->

Eva Schwanenflügel

He he, bon appetit.

Jeg går ud fra, der ikke er tang på menuen ;-)

Lise Lotte Rahbek

Eva; Kan godt li tangsalat, er bare nervøs for ubetænksomme entreprenører. ;-)

John Stahlschmidt Møller

Kan solcelleanlæg sætte turbo på udtagning af lavtbundsjorde?

Jeppe Lindholm

For nogle måneder siden kunne man i medierne læse landbruget udleder 26 milioner tons drivhusgas i danmark årligt. I går stod der at læse 20 milioner tons. Og så i dag 17 milioner tons.

De er dæleme godt nok hurtige i dansk landbrug, når de først kommer i gang. Fortsætter det sådan er al drivhusgas udledning fra dansk landbrug stoppet om bare 14 dage.

Den rekord bliver vist umuligt at slå.

Det ville være rart, hvis miljøministeriet eller lignende ville indrette en hjemmeside, hvor alle udledninger som sker i Danmark er officielt oplistet og dermed ensartet opgjort. Og at den så løbende opdateres med de nyeste tal, så vi borgere kan følge med i udviklingen for at se det går den rigtige vej og hvorhenne (altså inden for f.eks. transport, landbrug, industri, affald, husholdninger o.s.v.).

Mogens Kjær, Inge Lehmann og Eva Schwanenflügel anbefalede denne kommentar
John Jørgensen

Spændende hvad havene kan bidrage med, her er det både mad, gødning og brændstof. Alt sammen godt for klimaet osse ;-)
"...Planteproduktion i havene har et mega potentiale, dels som carbon sink, hvor kulstof fra CO2 lægger sig stabilt på havbunden og dels som leverandør af mad, brændstof og gødning. Potentialet er kæmpestort. Har forskerne i DK fået mundkurv på? ..."

"... a potential CO2 mitigation capacity, in terms of avoided emissions from fossil fuels, of about 1,500 tons CO2 km−2 year−1. Seaweed aquaculture can also help reduce the emissions from agriculture, by improving soil quality substituting synthetic fertilizer and when included in cattle fed, lowering methane emissions from cattle. Seaweed aquaculture contributes to climate change adaptation by damping wave energy and protecting shorelines, and by elevating pH and supplying oxygen to the waters, thereby locally reducing the effects of ocean acidification and de-oxygenation..." https://l.facebook.com/l.php?u=https%3A%2F%2Fscience.sciencemag.org%2Fco...

Jens Christensen

Nu skal man selvfølgelig ikke være en spielverderber, men de ellers meget fine idéer om dyrkning af tang giver mig associationer til de kun lidt ældre fremsatte ønsker om 'dyrkning' af muslinger. Muslingerne (vistnok blåmuslinger?) er jo også hjemmehørende, de forbruger næringsstoffer fra de eutrofierede indre farvande (en modvægt mod især landbrugets gødningsforbrug, forstås det) og muslingerne kan høstes og bruges. Ren win-win. Men efterhånden som problematikkerne kom for dagen ved muslingedyrkning, steg skepsis så også (i hvert fald hos mig).

Hvis en tangdyrkning skal have nogen nævneværdig effekt i CO2 sammenhæng, skal der velsagtens inddrages temmelig store vandarealer. Jeg er ikke ekspert, men advarselsklokker ringer allerede her.

Vi skal iøvrigt ikke ret mange år tilbage, før vi havde naturens egne velfungerende økosystemer med udbredte ålegræsskove, tangskove, havgræs, vandaksarter osv i både havene og i de mere indre farvande og fjorde. Noget af det er der stadigvæk heldigvis - men også kun noget af det. Meget er blevet ødelagt af eutrofiering, men det kan der da rettes op på, hvis viljen er der til at reducere især N og PH forbruget særligt i landbruget.

Her vil det være rigtig godt med vand tilbage på lavbundsjorde, der skammeligt blev drænet for godt et halvt århundrede siden.

Erik Bresler, Lise Lotte Rahbek og Eva Schwanenflügel anbefalede denne kommentar