Klimaplan
Læsetid: 8 min.

Vi løser ikke landbrugets mange udfordringer uden en jordreform

At udtage kulstofrige lavbundsjorde er et af de vigtigste elementer i de forestående forhandlinger om landbrugets klimaindsats. Men de skal gøres til del af den samlede jordreform, regeringen har lovet, hvis det skal ende i ægte løsninger frem for konflikt, siger projektformand
Indland
17. februar 2021

I disse uger varmer regering og Folketing op til forhandling om de redskaber, der kan sikre landbrugets bidrag til det nationale klimamål om 70 procents reduktion af drivhusgasudledningerne i 2030. Landbrugssektoren er, bredt defineret, ansvarlig for op mod 35 procent af de danske udledninger, og gennem de seneste 15 år er erhvervets udledninger næsten ikke faldet.

Udfordringen er enorm og en forklaring på, at regeringen har skrottet det udspil til en klimaaftale, som ellers lå klar i november hos fødevare- og landbrugsminister Ramus Prehns (S) forgænger, Mogens Jensen (S). I stedet er man begyndt forfra med samtaler med partierne, erhvervet, fagfolk og andre aktører i håb om at skabe en – med ministerens ord – ’national konsensus’ om indsatsen. Hvornår og hvordan man når i mål med en klimaaftale for landbruget, ved ingen – tidligst i slutningen af marts, vurderer informerede kilder. Hvad alle ved, er, at det haster.

 

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Prøv en måned gratis.

Klik her

Allerede abonnent? Log ind her

Eva Schwanenflügel

Kortet i nedenstående link viser, hvor meget landbruget egentlig fylder i Danmark, baseret på udbredelse som hvis det var samlet i bestemte landsdele.

Illustrativt og chokerende for de lidt mindre vidende på området, såsom mig selv..

"Nyt Danmarkskort: Så meget fylder dansk landbrug"

https://videnskab.dk/kultur-samfund/nyt-danmarkskort-saa-meget-fylder-da...

Estermarie Mandelquist, uffe hellum, Niels-Simon Larsen, Flemming Berger, Jens Christoffersen, erik pedersen, Carsten Wienholtz, lars søgaard-jensen, Mogens Kjær, Gert Romme, Lise Lotte Rahbek, David Zennaro og Søren Kramer anbefalede denne kommentar
Lise Lotte Rahbek

Ja tak til den multifunktionelle tænkning af en jordreform.
Det er meget vigtigt at vi ikke havner i modstridende ordninger og lovgivninger, foruden obstruktive landmænd og frustrerede administrative embedsfolk.

uffe hellum, Niels-Simon Larsen, Gert Romme og Eva Schwanenflügel anbefalede denne kommentar
Jeppe Lindholm

Landbruget er den største brik i CO2 puslespillet i Danmark. Så det siger sig selv, at landbruget er den vigtigste brik at inddrage i kampen om at reducere drivhusgasudledningen i Danmark og dermed bidrage til at redde klimaet bedst muligt efter omstændighederne.

Men store dele af landbruget, som befolkningsmæssig udgør 0,6%, tror misforstået, at de ejer hele "verden" og vitterlig har absolut ret til over 60% af alt landjord i Danmark.

Det skal der laves om på for almenhedens skyld. Fordi det er absolut nødvendig. Man kan eksproprierer jord til en motorvej som var det den største nødvendighed på jorden. Særligt blå blok klapper i hænderne med udsigt til flere motorveje - De kan nærmest ikke få nok.

Så eksproprierer jord til genopretning af klimaet må og skal selvfølgelig tages i brug. Det siger sig selv.

Jens Carstensen, Thomas Tanghus, Niels-Simon Larsen, erik pedersen, Carsten Wienholtz, Morten Søfting, Mette Johansson, lars søgaard-jensen, Eva Schwanenflügel og Christianshavns Beboerhus anbefalede denne kommentar
Niels-Simon Larsen

Det er fantastisk, at bæredygtigheden nu er kommet øverst, eller rettere at vi er nogle, der kan kræve det. Jeg ser det som et religionsskifte. Gud står ikke øverst mere, ideologier gør heller ikke, ingen præsidenter eller parlamenter. Bæredygtighed kan samle os, hvad intet andet kunne. Vi er kun ved begyndelsen, men alligevel.

Jens Thaarup Nyberg

Så kom økologismen i højsædet.

Jeppe Lindholm

https://ing.dk/artikel/fn-advarer-menneskets-oedelaeggelse-naturen-menin...

"FN advarer: Menneskets ødelæggelse af naturen er ‘meningsløs og selvmorderisk’"

Det er svært at være uenig med ovenstående fra FN.

Og klimakrisen er kun en lille del af ødelæggelserne. Tab af biodiversitet i dyrelivet, plantelivet og naturen i det hele taget, samt en massiv forurening. Også her spiller omlægning af landbruget en væsentlig rolle. Og landbrugets organisationer kan lige så godt vene sig til det. For de slipper ikke længere uden om. Længere er den ikke - Og det er bare en vane med den måde landbruget og vores livsstil i det heletaget fungere på. Og vaner kan sagtens ændres. Det bliver da ikke nemt bare at lægge kosten om fra hovedsageligt kød til planter. Men det kan sagtens lade sig gøre. Og det overlever vi uden problemer.

Men skal verden forandres, så kræver det vi ændre os og vores mange mange dårlige vaner. Og så er der jo en enorm bonus, altså foruden at verden kan overleve:

Vi kommer allesammen til at leve meget sundere med en vegansk og bæredygtig tilgang til livet.

- Rigtige mænd og kvinder spiser gulerødder ;-)

Jeppe Lindholm

Klima og bæredygtighed skal fremadrettet stå øverst på formlen over om det kan betale sig. Ingen lov må fremadrette laves uden at den er klima- og bæredygtigheds verificeret. Intet produkt, ingen aktivitet må for fremtiden udføres uden at være klima. og bæredygtigheds verificeret.

Og dem, som forsøger at snyde og omgås ovenstående skal straffes ligesom der uddeles bøder og straffe på mange andre områder i samfundet.

Jeppe Lindholm

Corona krisen har vist befolkningen har forståelse for forandrig og nødvendighed. Og den har vist fællesskabet fungerer, at hvis vi skal, så kan vi alle sammen finde ud af at danse sammen :-)

Og det er ikke noget dårligt udgangspunkt.

Jeppe Lindholm

Power-X anlæg i Esbjerg til 7,5 milliarder kr. skal medvirke til reduktion af landbrugets CO2 udslip ved bl.a. at producere CO2 neutral ammoniak kunstgødning.
så landbrugsproduktionen kan fortsætte. Kan vi øjne endnu en "biobrændsel" løsning på udfordringerne?

Alt i mens virkeligheden fortsætter.