Information møder Ruben Rios Jensen på 31 år og Dennis True på 29 år foran porten til Assistens Kirkegård på Nørrebro. Vi har aftalt at gå en tur i vintervejret og opdager hurtigt, at vi ikke er de eneste: På stierne mellem gravstenene vrimler det med barnevogne og forældre på tur.
På den måde er det de helt rigtige omgivelser, vi har fundet, for vi er mødtes for at tale om børn.
De to har været venner siden gymnasiet. De voksede begge op på Djursland og flyttede til København i deres 20’ere for at læse på universitetet. I mere end tre år boede de sammen i Dennis’ lejlighed på Nørrebro og levede for festerne i weekenden.
Men i september flyttede Ruben Rios Jensen ud for at flytte sammen med sin kæreste. Hun er nemlig gravid. De to mænd har gjort sig mange tanker om at blive fædre, men de har også oplevet, at fertilitet, sædkvalitet og børn er emner, som mænd taler for lidt om. Derfor har de sagt ja til at gå en tur og tage en snak om at stifte familie.
Flere mænd bliver ikke fædre
Men før vi vender tilbage til Ruben og Dennis, skal vi forbi en interessant ny publikation fra Danmarks Statistik med titlen ’Mænd og familier’. Den indeholder nye statistikker om mænds familiedannelsesmønstre og er udarbejdet, fordi oplysninger om fertilitet traditionelt kun har været tilgængelige om mødrene.
Hvornår danske mænd bliver fædre, hvor mange børn de får, og hvor gamle de er, når de får det første, har altså ikke været offentligt tilgængeligt i Statistikbanken, som det har for mødrene.
Men det er det nu: Statistikkerne viser, at færre mænd end kvinder bliver forældre. I 2020 havde 21 procent af de 50-årige mænd ikke fået børn. Det gjaldt for kun 12 procent af kvinderne. Andelen af barnløse mænd og kvinder er steget siden generationerne født før 1955, men tendensen er især tydelig for mændene.
Der er samtidig stor forskel på mænds familiedannelse, alt efter hvor meget de tjener og deres uddannelsesbaggrund. Jo længere, mænd har uddannet sig, des flere børn får de i gennemsnit. Og samtidig har mænd i højere grad børn, hvis de har en høj erhvervsaktivitet. Jo mere de tjener, des større sandsynlighed er der for, at de får flere end ét barn. Det samme gør sig ikke gældende for kvinder.
Hvorfor det hænger sådan sammen, siger publikationen ikke noget om.
Men det er der andet forskning, der gør. Gritt Marie Hviid Malling, tidligere videnskabelig assistent ved Institut for Folkesundhedsvidenskab på Københavns Universitet, har forsket i mænd og fertilitet i nogle år. Hun har været med til at lave et nyt interviewstudie, hvor hun sammen med kolleger har talt med 17 danske og 12 svenske mænd med forskellig uddannelseslængde om fertilitet.
Hun forklarer, at mange mænd giver udtryk for, at de er modne, men ikke føler sig klar til børn. De fortæller om en fast kronologi for ting, de gerne vil opnå, før de sætter børn i verden.
»Man skal have en uddannelse, karriere, fast job og stabil boligsituation,« siger Gritt Marie Hviid Malling.
Samtidig giver en del af mændene udtryk for, at det er samfundets forventninger til dem, som påvirker deres beslutning om at stifte familie.
»De har igennem hele livet fået at vide, at der er så mange muligheder, når man er barn af 90’erne, som nogle af mændene nævnte. Og det skal bl.a. udnyttes til at komme ud at rejse og blive til noget,« siger Gritt Marie Hviid Malling.
Endelig handler udskydelsen om tabet af friheden. Det er et tema, som går igen i flere studier om mænd og fertilitet, forklarer forskeren.
»At få børn nu, vil for dem betyde, at den frie tid forsvinder.«
Træt af at være semiung single
I morgen skal Ruben Rios Jensen til midtvejsscanning med sin kæreste, hvor de har mulighed for at finde ud af, hvilket køn deres barn har.
»Men det vil vi ikke vide. Hvornår får man nogensinde så stor en overraskelse,« griner Ruben Rios Jensen.
Han har altid ønsket sig at blive ung far. Og siden han blev færdig med sit idrætsstudie og er begyndt at arbejde, er drømmen blevet mere nærværende.
»Det var ligesom en livsbegivenhed, der var slut. Jeg var ikke studerende, havde fundet mig et job, men der manglede noget indhold i hverdagen. Det kunne jeg ikke fylde ud med at tage i byen hele tiden. Jeg kørte lidt død i at være en semiung singlegut,« siger han.
Selv om Ruben Rios Jensen altid gerne har villet få børn som ung – og ikke længere helt føler, at han er det – har det alligevel været en forudsætning, at han først skulle have styr på sit liv. Ikke mindst økonomien.
»Jeg vil gerne kunne give mit barn et godt sted at bo og også have råd til, at man kan tage på ferie med det og give sit barn nogle gode oplevelser og den slags,« siger han.
Dennis True er enig i, at det er godt, når det finansielle er på plads. Så tøver han lidt og siger: »Jeg tror ikke, der er et godt tidspunkt overhovedet.«
»Jeg kan se på alle dem, der har fået børn, at det fucker det hele op. Det smadrer det hele. Et eller to år, hvor man er slået helt ud af kurs i forhold til, hvordan man lever normalt. Ikke noget søvn og ens personlige projekter går på hold,« siger han.
For Dennis True er det at få børn »tabet af den absolutte frihed«, siger han.
»Den vil man aldrig få igen. Det her med, at man kan gøre lige, hvad man vil, hvornår man vil; bo i et andet land eller tage ud at sejle. Det kan godt være, at man ikke bruger den ultimative frihed på den rigtige måde, men det er rart at have den. Og så er man ansvarlig for et lille menneske, så ens tid og bekymringer går på dem.«
Men det betyder ikke, at Dennis True ikke gerne vil være far. Tværtimod.
»Det er noget, jeg virkelig har lyst til at gøre en dag – når jeg finder nogen, jeg har lyst til at gøre det med,« siger han og peger også på, at han lige nu vil fokusere på karrieren. Han er ingeniør og har sit eget firma, hvor de udvikler ny teknologi til byggebranchen.
»Jeg vil gerne et sted hen, hvor det ikke er nødvendigt at arbejde 60 timer om ugen. Hvor det er karrieremæssigt forsvarligt at trække sig lidt tilbage.«
– Har I nogensinde haft en indre lyst til at blive far, som ikke er drevet af rationelle overvejelser?
»Jeg har godt kunnet se det for mig og har haft lysten, men har bare ikke kunnet se det ske i praksis. Så er de rationelle tanker kommet: ’Vi skal lige nå det og det og være et andet sted’. Men jeg har altid haft tanken, at jeg gerne ville være ung far,« siger Ruben Rios Jensen.
Ifølge Dennis True er lysten kommet af at være sammen med sin brors børn.
»Dér kan jeg mærke en følelsesmæssig reaktion; at jeg har lyst til at få børn og give dem en god opvækst. Men jeg har ikke prøvet at være i et forhold, hvor det bare var dét, jeg skulle.«
Det er faktisk ikke så nemt
I en række artikler om fertilitet har Information fortalt, at flere og flere kvinder og mænd går i fertilitetsbehandling. At mænds sædkvalitet falder drastisk, og at nogle ender i ufrivllig barnløshed.
Når det kommer til viden om nedsat frugtbarhed og risikofaktorer i forhold til barnløshed, er der generelt lidt større viden om emnet blandt kvinder end mænd, fortæller Gritt Marie Hviid Malling.
Hun fortæller, at mændene i deres studie vidste lidt omkring alder som risikofaktor, men at deres viden ikke var helt i overensstemmelse med, hvordan virkeligheden forholder sig.
»Igennem mange unge danske mænds liv, har de fået at vide, at de skal passe på med at gøre kvinderne gravide. Det kan derfor give et forvredet billede af, at det faktisk ikke altid er så nemt at gøre en kvinde gravid,« som Gritt Marie Hviid Malling påpeger.
Og det kan Ruben Rios Jensen og Dennis True genkende.
»Det var først for nogle år siden, at det gik op for mig, at der faktisk kun er et lille vindue hver måned, hvor det kan lade sig gøre at blive gravid,« siger Ruben Rios Jensen.
Da han sammen med sin kæreste besluttede sig for, at de ville prøve at få børn, sagde de til hinanden, at det jo ikke var sikkert, »at det ville virke«.
»Min kæreste er fem år ældre, så hendes ur tikker på livet løs. Og jeg har nogle gange tænkt, at selv om jeg har levet en relativ sund livsstil, så har jeg også røget en del cigaretter og drukket en del øl i tidens løb. Så måske ville det ikke være så nemt,« forklarer han og tilføjer:
»Og jeg kender flere, som har været i fertilitetsbehandling.«
Dennis True indskyder, at han har flere i sin bekendtskabskreds, hvor det er mændenes sædkvalitet, der har gjort det sværere for dem at blive forældre. Begge mænd har da også haft tanker omkring deres egen evne til at forplante sig.
»Jeg har fået det tjekket i forbindelse med, at jeg deltog i et forsøg om mænds dårlige sædkvalitet. Jeg fik at vide, at det ikke var noget problem for mig. Så dér parkerede jeg den bekymring. Men det er seks år siden, og jeg har da tænkt, at det kan have ændret sig,« siger Dennis True.
Det ultimative, man kan opnå
Da forskerne fra Københavns Universitet interviewede mændene til deres studie, viste det sig, at flere havde talt med deres familie om fertilitet, men at meget få havde gjort det med deres venner.
»De havde en frygt for eventuelt at miste dem – og ikke at være en del af vennegruppen, hvis de var de første til at få børn. Det er lidt paradoksalt, at de ikke snakker med deres venner, når de gerne vil time det – de går og venter på, at én tager det første skridt,« siger Gritt Marie Hviid Malling.
Hendes forventning til lignende studier med kvinder er, at de oftere taler med deres nære venner om det. Ruben Rios Jensen og Dennis True fortæller, at de har haft snakke i vennegruppen om, hvem der mon ville få børn først, og om hvornår man gerne vil være far.
Men ifølge Dennis True er det ærgerligt, at man ikke snakker mere om det.
»Det er det, der gør, at man måske opdager problemerne for sent eller ikke får bearbejdet det. Det er også med hensyn til barnløshed generelt. Det er et kæmpestort tabu, som er virkelig ærgerligt, at folk ikke kan snakke om,« siger han.
Ruben Rios Jensen nikker alvorligt. Han mener, at det er »en følsom ting«.
»Forleden fortalte jeg en af mine venner, at jeg skulle være far, og det var først dér, han åbnede op om, at han er i fertilitetsbehandling. Det sætter tingene lidt i perspektiv. Og det er vigtigt, at det ikke bliver tabuiseret.«
Han forstår dog godt, at det kan være svært at tale om. For det at bringe sine gener videre er ifølge ham »på mange måder det ultimative, man kan opnå«.
»Jeg gik og fik et sug i maven, da Dennis gik og talte om, hvor stort det var at se hans bror få børn. Det der med, at der på et tidspunkt popper et lille menneske frem, som minder om én – det er det største; ikke bare ud fra et biologisk udgangspunkt, men det må være så vildt at opleve. Så at nå frem til den erkendelse, at det kan man ikke, må være nedslående. Derfor kan jeg godt forstå, at man måske ikke har lyst til at tale om det,« siger han.
Dennis True tror, at det er et tabu, fordi det at stifte familie er en så stor del af vores samfundsfortælling.
»At få børn er bare noget, man skal. Det viser sig jo også i, at man laver statistikker over, hvor mange mænd på 50, der ikke får børn. Det siger noget om, hvad samfundets forventning til os som borgere er. Og hvis ikke man kan det, så er man per definition udenfor.«
Frugtbarhedskrisen
Mens langt de fleste får børn helt naturligt, bliver hvert tiende barn i dag undfanget med hjælp fra læger. Nedsat frugtbarhed er en af de mest udbredte kroniske sygdomme blandt danskere mellem 25 og 45 år. I denne serie dykker Information ned i forklaringerne på, hvorfor mange af os har svært ved at få børn, spørger hvordan teknologien kan hjælpe os og undersøger den industri, infertilitet har banet vejen for.
Seneste artikler
Nedsat fertilitet er en folkesygdom, som vi burde gøre meget mere ved
24. april 2021Der er for lidt fokus på de mange i Danmark, som rammes af nedsat frugtbarhed. Tryghed og ligestilling på arbejdsmarkedet og bedre hjælp til enlige og par i fertilitetsbehandling kunne sikre, at flere får de børn, de gerne vilEn ny bevægelse af unge fravælger børn på grund af klimaet
24. april 2021Klimaforandringerne får nogle unge til at opgive drømmen om forældreskab. Vi er nødt til at forstå, at overvejelser om klima og fertilitet hænger tæt sammen, mener to eksperter, der vil forske i emnet herhjemmePrivate fertilitetsklinikker sælger behandlinger uden dokumenteret effekt
26. januar 2021For tusindvis af kroner tilbyder private fertilitetsklinikker tillægsbehandlinger, der skulle øge chancen for graviditet. Ifølge eksperter er der ingen dokumentation for virkningen, og flere kalder det uetisk at udbyde dem. Privatklinikker siger, at de oplyser patienterne om den manglende evidens
Børn er et kvinde anlægende , som mænd for fremtiden ikke behøver bekymre sig om. Præcis, som det altid har været og bestemt af naturen.
Netop.
Og absolut netop, fordi mænd ikke fødder børn, vil kvinder altid være underlagt manden.
Det faktum ændre alverdens ligestilling intet på.
Jeppe Lindholm, mærkelige udtalelser, som jeg skal huske næste gang, at du brokker dig over, at mænd ikke vinder sager om forældremyndighed.
Men kvinder er heldigvis lykkelige over at have denne ret til at skabe liv. Det er et fantastisk privilegie og det er den ultimative kærlighed.
At nogle mænd så hellere vil hænge ud foran computeren, er jo deres eget problem. Et problem som bliver større og større jo ældre og forfaldne de bliver. Gamle mænd uden børn er ensomme mænd uden et socialt bagland. Dem har jeg været stødt ind i mange af og det er synd.
@Jeppe
Netop fordi kvinden føder børnene er det en del af hendes selvrealisering og ikke nødvendigvis hans.
Kvinden har tidligere været underlagt manden kulturelt og økonomisk, men med prævention, børnepenge, børnebidrag, krisecentre og andre frugter af kvindekampen, så er kvinden i langt højere grad frigjort kulturelt og økonomisk fra manden end før.
Tager du ind i foreningen far, så vil du møde mænd der i høj grad finder sig underlagt kvinder.
Tidligere har samfundet påduttet kvinder at få børn, så de kunne ende fanget i et ægteskab og deres eksistens var afhængig af en mands luner.
Nu er det ofte kvinden som definerer hjemmets indhold, fra møbler til børn, som en del af hendes selvrealisering. Passer manden ikke i den, så kan han skiftes ud eller droppes. Derfor er det nu mænd der kan blive fanget i et forhold og deres eksistens i det forhold er afhængig af en kvindes luner.
Ligestilling opnår vi først når begge parter kan deltage på lige fod i at definere eller skabe hjemmet, tjene pengene og tage vare på at sikre hinandens lykke.
Niki Dan Berthelsen
"Ligestilling opnår vi først når begge parter kan deltage på lige fod i at definere eller skabe hjemmet, tjene pengene og tage vare på at sikre hinandens lykke."
Og hvad synes du så, der konkret skal ændres?
Rikke Nielsen
Man kunne tage udgangspunkt i foreningen fars ligestillingskatalog.
https://foreningenfar.dk/ligestillingskatalog-2017
Dertil kan man tage en snak om de forventninger der er til mænd og kvinder i forhold til at stifte en familie, hvis man skulle holde sig til artiklens emne.
Niki Dan Berthelsen
Kataloget ser interessant ud og også som en positiv oplevelse fra en forening, jeg ellers har opfattet som meget aggressiv og konfliktsøgende.
Jeg foretog lige et hop ned i afsnittet med fædrebarsel, som er et vigtigt emne for mig. Fordi jeg mener dette emne er en katalysator for mange af de andre problemstillinger omkring ligestilling - både for mænd og kvinder. Også her er der mange interessante perspektiver, der løftes.
Der kan så godt være en divergens mellem foreningens holdninger og mange mænd (af de mænd, der deltager i den offentlige debat). Se f.eks. Jesper Lindholms udmeldinger længere oppe. Det er holdninger, jeg oplever, mange andre mænd bakker op om. Så der er nok (desværre) et stykke arbejde ift. at få fortalt en del mænd om de uheldige konsekvenser af, at der ikke er øremærket fædrebarsel.
Det er to flotte fyre som tager ansvar for sig selv med flot akademisk uddannelse, den ene får børn den anden får børn om 3 til 5 år.
Godnat og sov godt.
Ja ; der er sket noget siden Herman Bang skrev:
"Vi er her jo alle for forplantningen"
"Ved vejen 1886"
@Rikke
Aggressiviteten syntes også at komme fra organisationer der arbejder for kvinders rettigheder. Og vi er nogle enkelte der har påtalt det overfor Foreningen Far, hvor svaret var at det var deres bitre erfaring at det er den retorik som det kræver for at råbe politikerne op. Det er sikkert også erfaringen i andre organisationer. Det burde ikke være nødvendigt.
Jeg tror faktisk at hvis man tog emnet om fædrebarsel op sammen med deres rettigheder ved en eventuel skilsmisse ift. bestemmelse af bopælsforælder/samværdsforælder - koblet med at man lod mænd danne et netværk under en barsel, ved at etablere fædregrupper på samme måde som der etableres mødregrupper - så tror jeg at der er mange mænd som vil se det at sikre deres rettigheder til at være forælder på lige fod med moren og det at kunne danne sin egen mening og identitet igennem et netværk.
Jeg tror virkelig at hvis information lavede en artikel, (som ikke kun var for abonnementer), hvor de stillede mænd og kvinders rettigheder op ift. en eventuel skilsmisse - så tror jeg at de vil vise mange mænd nogle konsekvenser, som de nok ikke går og tænker over.
Det tror jeg ville rykke mange mænd over i at tage mere barsel.
Udvider man artiklen med uønskede graviditeter, hvor man får et barn med en kvinde man ikke er i forhold med, så tror jeg også at det vil føre til mere brug af beskyttelse under sex :)
Niki Dan Berthelsen, jeg er meget enig.
Jeg undrer mig altid lidt over, at man skal have så meget på plads, inden man får børn - for som den ene i interviewet nævner, så er der nok aldrig noget godt tidspunkt, at få børn. Udover selvfølgelig det tidspunkt, hvor man biologisk har en større sandsynlighed for at kunne få dem.
Min oplevelse er lidt, at man glemmer, at børn er små (og dermed krævende i en anden form) i en kort periode af vores lange arbejdsliv og derfor virker det en smule overdrevet, at skulle klare den hårdeste del af karrieren forud for denne meget korte periode.
Forestiller man sig, at de fleste er omkring 20 år, når de er færdige med deres gymnasielle uddannelser, herefter studerer til 23-26 års alderen, for så at skaffe et velbetalt job og have det i et par år, så man har råd til hus, have og ferier, så er der naturligvis ingen der er overraskede over, at man først får sit første barn i slutningen af 20'erne og starten af 30'erne.
Problemet er dog, at man har anskaffet sig en levevis, der gør det svært, at skalere ned igen, når man pludselig opdager, at et barn kræver, at man er fleksibel i forhold til sit arbejde - man har mange sygedage, skal helst ikke overlade barnet for længe i institution og samtidig skal man jo passe huset, ægtefællen og de venner, der stadig hænger ved og sådan ledes man langsomt hen imod stress og en oplevelse af, at man har mistet sin frihed.
Det er ikke børnene, der skaber stopklodsen, men derimod ønsket om at have det hele på 10-15 år.
Hvem eller hvad, der stiller disse krav til os, er for mig svært at vurdere - man har som regel altid et valg, der vil henlede til et fravalg.
Man kunne velsagtens få børn undervejs i sin uddannelse, eller vente med uddannelsen. Man kunne måske også acceptere, at rejser ikke er en menneskeret, ligesom hus, bil eller en bolig i de større byer heller ikke er det.
Når børnene er små (0-6 år) ønsker de alligevel mest af alt, tid med deres forældre. De leger sjældent alene på værelserne og kræver meget fysisk omsorg og støtte. Alt sammen noget, der kræver tid og nærvær fra forælderen, som kan være svær at finde, hvis man skal balancere karriere med forældrelivet, for at opretholde en vis levestandard.
Måske er det vigtigste at huske, at forældrelivet er for evigt, men at børnene er små i en kort periode. Efter denne periode, kan man genoptage sin karriere og stadig få sig et godt liv, selvom man ikke fik det hele på én gang.
Vi skal trods alt arbejde helt indtil vi er mindst 70 år.
"frivilligt barnløse" er en meget brugt kliche både om mænd og kvinder.
Hvis du ikke bliver fastansat?
Hvis du bor småt i skiftende ansættelser med kortvarige arbejdsløshedsperioder?
Hvis dit familienetværk (bedsteforældre, søskende mv.) er ikke eksisterende?
Hvis de oplevelser du bærer med dig fra din opvækst, er nogle du for alt i verden ikke vil give videre til et barn?
Og ja, det forekommer også blandt veluddannede.
Hånden på hjertet, kan du godt selv se, at det du tager for givet som forudsætning for at blive forældre, uden det, ville du sandsynligvis foretage andre valg end at få børn.
Det, som virker mere underligt for mig, er en moderne ting, hvor mænd synes i højere grad at orientere sig imod en vennegruppe end kæresten og den begyndende familiedannelse. Det er lidt spøjst, at det undrer Gritt Marie Hviid Malling, at det ikke er noget, der diskuteres indbyrdes blandt venner - når det vel for de fleste er noget, der er privat og hører parforholdet til.
Steffen « Det er underligt; iblandt samtlige mine mandlige venner såvel som kvindelige venner er samtalen om familiedannelse (forestående såvel som aktuelt) åben og livlig.
Selv er jeg endt i afholdslejren med ganske få - langt hen ad vejen fordi, jeg nåede at opleve de andres familieliv udvikle sig og modtage deres advarsler inden, jeg selv lod mig uforvarende fange...
Vennegruppen er i øvrigt nær udelukkende udgjort sf akademikere, så jeg ved ikke, hvorledes det forholder sig i andre demografier.
15. februar, 2021 - 08:22
"At nogle mænd så hellere vil hænge ud foran computeren, er jo deres eget problem. Et problem som bliver større og større jo ældre og forfaldne de bliver.
Gamle mænd uden børn er ensomme mænd uden et socialt bagland. Dem har jeg været stødt ind i mange af og det er synd."
Jeg kan så ved eget eksempel påpege, at det ikke tilfældet uden undtagelser!
Jeg har ganske vist aldrig haft muligheden for at blive far, hvis jeg havde ønsket at blive det.
Men heldigvis ønsker jeg ikke at være far, og jeg har heller aldrig ønsket at stifte familie, hvilket jeg heller ikke har haft muligheden for at gøre.
Jo hvis jeg havde villet ty til et fornuft ægteskab, med en fra det fjerne udland, der i Danmark søger det bedre liv, kunne vel også jeg have gjort det.
Men det vil jeg heller ikke!
Som jeg ser det, beror det på ens socioøkonomiske grundvilkår, om du kan skabe dig et godt liv som en midaldrende, eller gammel mand uden egen familie.
Som 55 årig, er jeg nået så langt med solid friværdi, en god arbejdsmarkedspension + ekstra opsparing, og min fortsættende rimelige løn i egen selvforsørgende beskæftigelse.
Så langt at jeg kan skimte det gode liv i horisonten som enlig pensionist.
I min optik drejer det sig om at have et godt helbred, et økonomisk råderum til at leve det gode liv som single, og at kunne gøre det sammen med et beskedent netværk af gode venner.
Egen familie ønsker jeg ikke, og savner jeg ikke!
Jeg var på besøg på et plejehjem, det første jeg så var oldinge i kørestol, der blev madet af personalet med ske.
Dertil må det ikke komme, så hellere ende sine dage før det kommer dertil:-(
Jeg har gjort op med mig selv, at den dag jeg ikke er længere, der er der heller ikke nogen, som det vil interessere at jeg en gang var til.
Derfor har jeg testamenteret mit lig til lægestudiet, og universitetet sørger for kremering og bisættelse af urnen på de ukendtes grav, for universitetets regning.
Jeg har også skrevet testamente, for at begunstige egne nære venner, fremfor slægtninge som jeg ingen interesse har i, at de skal arve.
Men ellers så er hensigten at der ikke skal være noget at arve efter mig, og bliver det muligt at bruge rub og stub den sidste tid, så gør jeg det.
Jeg har også skrevet livstestamente, sådan at man bare skal trække stikket, og bruge hvad kan bruges af mig, inden at de slukker helt for mit liv.
Jeg vil ikke ende den sidste tid som en grønsag, og jeg er i den grad tilhænger af "Formodet samtykke", og trækker man den, bør man bagest i køen, hvis man selv får brug for andres organer en dag!
Så jo det gode liv uden egen familie og egne børn, er bestemt en mulighed, men det skal bare planlægges, så man er på forkant med udviklingen:-)
Venlig hilsen
Danny Hedegaard
Øv citatet var af:
Rikke Nielsen
15. februar, 2021 - 08:22
Beklager
Venlig hilsen
Danny Hedegaard
Det er slet ikke så nemt, som det lyder, det med at vælge og få.
Jeg kan se flere ret så personlige udsagn her og tak for det.
Der er mænd mig selv inkl. som ikke har evnen eller udsende til at score og få den seksuelle styret, når det lige passer ind.
Dernæst mener jeg så at hvis to mennesker skal have børn sammen bør udgangspunktet til en hver tid være følelsen og ansvaret for hinanden.
Her kommer økonomi og statussymboler så i anden række. Børn behøver ikke luksus, men omsorg og kærlighed som grundlag.
Personlig vr min debut først som 23 årig og så gik det så stærkt med diverse skift uden nødvendigvis "det" Som 25 årig dukkede en 17 årig op i mit liv fordi hun påstod hun kendte mig.
Hun ønskede sig et barn et halt år efter og ja jeg gik på seminariet og vi valgte at blive forældre. Mine forældre i Vestjylland var chokerede for hvordan kunne jeg tillade mig at sætte børn i verden uden at være færdig. Det korte og det lange er at vi blev gift og havde et barn i en toværelses og uddannede os forskudt som pædagoger. OK blev skilt jeg fik børnene og gik i panik som alenefar en tid og valgte forkert , Men er i dag oldefar som 75 årig. Rig blev jeg aldrig og hvad så?
Vi havde et par i min studietid vi kom samen med, de vil le ikke have børn før de fik uddannelse og hus ,de tfik de og blev gift og blev skilt kort efter.
Er vi blevet så anderledes siden 71?