Interview
Læsetid: 9 min.

Mænd udsætter familiedannelse: »Det er tabet af den absolutte frihed«

Andelen af danske mænd på 50 år uden børn er steget til cirka én ud af fem. Ny forskning peger på tabet af frihed som en af årsagerne til, at mænd udskyder familiedannelse. Information gik en tur i København med to unge mænd – den ene single, og den anden på vej til at blive far – for at tale om børn
Ruben Rios Jensen og Dennis True er enige om, at det er et tabu for unge mænd at tale om at skulle have børn.

Ruben Rios Jensen og Dennis True er enige om, at det er et tabu for unge mænd at tale om at skulle have børn.

Indland
15. februar 2021

Information møder Ruben Rios Jensen på 31 år og Dennis True på 29 år foran porten til Assistens Kirkegård på Nørrebro. Vi har aftalt at gå en tur i vintervejret og opdager hurtigt, at vi ikke er de eneste: På stierne mellem gravstenene vrimler det med barnevogne og forældre på tur.

På den måde er det de helt rigtige omgivelser, vi har fundet, for vi er mødtes for at tale om børn.

De to har været venner siden gymnasiet. De voksede begge op på Djursland og flyttede til København i deres 20’ere for at læse på universitetet. I mere end tre år boede de sammen i Dennis’ lejlighed på Nørrebro og levede for festerne i weekenden.

Men i september flyttede Ruben Rios Jensen ud for at flytte sammen med sin kæreste. Hun er nemlig gravid. De to mænd har gjort sig mange tanker om at blive fædre, men de har også oplevet, at fertilitet, sædkvalitet og børn er emner, som mænd taler for lidt om. Derfor har de sagt ja til at gå en tur og tage en snak om at stifte familie.

 

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Prøv en måned gratis.

Klik her

Allerede abonnent? Log ind her

Jeppe Lindholm

Børn er et kvinde anlægende , som mænd for fremtiden ikke behøver bekymre sig om. Præcis, som det altid har været og bestemt af naturen.

Jeppe Lindholm

Netop.

Og absolut netop, fordi mænd ikke fødder børn, vil kvinder altid være underlagt manden.

Det faktum ændre alverdens ligestilling intet på.

Jeppe Lindholm, mærkelige udtalelser, som jeg skal huske næste gang, at du brokker dig over, at mænd ikke vinder sager om forældremyndighed.

Men kvinder er heldigvis lykkelige over at have denne ret til at skabe liv. Det er et fantastisk privilegie og det er den ultimative kærlighed.

At nogle mænd så hellere vil hænge ud foran computeren, er jo deres eget problem. Et problem som bliver større og større jo ældre og forfaldne de bliver. Gamle mænd uden børn er ensomme mænd uden et socialt bagland. Dem har jeg været stødt ind i mange af og det er synd.

Niki Dan Berthelsen

@Jeppe

Netop fordi kvinden føder børnene er det en del af hendes selvrealisering og ikke nødvendigvis hans.

Kvinden har tidligere været underlagt manden kulturelt og økonomisk, men med prævention, børnepenge, børnebidrag, krisecentre og andre frugter af kvindekampen, så er kvinden i langt højere grad frigjort kulturelt og økonomisk fra manden end før.

Tager du ind i foreningen far, så vil du møde mænd der i høj grad finder sig underlagt kvinder.

Tidligere har samfundet påduttet kvinder at få børn, så de kunne ende fanget i et ægteskab og deres eksistens var afhængig af en mands luner.

Nu er det ofte kvinden som definerer hjemmets indhold, fra møbler til børn, som en del af hendes selvrealisering. Passer manden ikke i den, så kan han skiftes ud eller droppes. Derfor er det nu mænd der kan blive fanget i et forhold og deres eksistens i det forhold er afhængig af en kvindes luner.

Ligestilling opnår vi først når begge parter kan deltage på lige fod i at definere eller skabe hjemmet, tjene pengene og tage vare på at sikre hinandens lykke.

Christa If Jensen, Ari Arnold, Torben S Rose, Rune Mariboe, Inge Lehmann, Lillian Larsen, Henriette Bøhne, Rikke Nielsen og David Zennaro anbefalede denne kommentar

Niki Dan Berthelsen

"Ligestilling opnår vi først når begge parter kan deltage på lige fod i at definere eller skabe hjemmet, tjene pengene og tage vare på at sikre hinandens lykke."

Og hvad synes du så, der konkret skal ændres?

Niki Dan Berthelsen

Rikke Nielsen
Man kunne tage udgangspunkt i foreningen fars ligestillingskatalog.
https://foreningenfar.dk/ligestillingskatalog-2017

Dertil kan man tage en snak om de forventninger der er til mænd og kvinder i forhold til at stifte en familie, hvis man skulle holde sig til artiklens emne.

Niki Dan Berthelsen
Kataloget ser interessant ud og også som en positiv oplevelse fra en forening, jeg ellers har opfattet som meget aggressiv og konfliktsøgende.

Jeg foretog lige et hop ned i afsnittet med fædrebarsel, som er et vigtigt emne for mig. Fordi jeg mener dette emne er en katalysator for mange af de andre problemstillinger omkring ligestilling - både for mænd og kvinder. Også her er der mange interessante perspektiver, der løftes.

Der kan så godt være en divergens mellem foreningens holdninger og mange mænd (af de mænd, der deltager i den offentlige debat). Se f.eks. Jesper Lindholms udmeldinger længere oppe. Det er holdninger, jeg oplever, mange andre mænd bakker op om. Så der er nok (desværre) et stykke arbejde ift. at få fortalt en del mænd om de uheldige konsekvenser af, at der ikke er øremærket fædrebarsel.

Det er to flotte fyre som tager ansvar for sig selv med flot akademisk uddannelse, den ene får børn den anden får børn om 3 til 5 år.
Godnat og sov godt.

Carsten Hansen

Ja ; der er sket noget siden Herman Bang skrev:

"Vi er her jo alle for forplantningen"

"Ved vejen 1886"

Niki Dan Berthelsen

@Rikke

Aggressiviteten syntes også at komme fra organisationer der arbejder for kvinders rettigheder. Og vi er nogle enkelte der har påtalt det overfor Foreningen Far, hvor svaret var at det var deres bitre erfaring at det er den retorik som det kræver for at råbe politikerne op. Det er sikkert også erfaringen i andre organisationer. Det burde ikke være nødvendigt.

Jeg tror faktisk at hvis man tog emnet om fædrebarsel op sammen med deres rettigheder ved en eventuel skilsmisse ift. bestemmelse af bopælsforælder/samværdsforælder - koblet med at man lod mænd danne et netværk under en barsel, ved at etablere fædregrupper på samme måde som der etableres mødregrupper - så tror jeg at der er mange mænd som vil se det at sikre deres rettigheder til at være forælder på lige fod med moren og det at kunne danne sin egen mening og identitet igennem et netværk.

Jeg tror virkelig at hvis information lavede en artikel, (som ikke kun var for abonnementer), hvor de stillede mænd og kvinders rettigheder op ift. en eventuel skilsmisse - så tror jeg at de vil vise mange mænd nogle konsekvenser, som de nok ikke går og tænker over.

Det tror jeg ville rykke mange mænd over i at tage mere barsel.

Udvider man artiklen med uønskede graviditeter, hvor man får et barn med en kvinde man ikke er i forhold med, så tror jeg også at det vil føre til mere brug af beskyttelse under sex :)

Christa If Jensen, Jesper Edinger Andersson , Ari Arnold, Rune Mariboe, Nicolaj Knudsen og Rikke Nielsen anbefalede denne kommentar

Niki Dan Berthelsen, jeg er meget enig.

Jeg undrer mig altid lidt over, at man skal have så meget på plads, inden man får børn - for som den ene i interviewet nævner, så er der nok aldrig noget godt tidspunkt, at få børn. Udover selvfølgelig det tidspunkt, hvor man biologisk har en større sandsynlighed for at kunne få dem.

Min oplevelse er lidt, at man glemmer, at børn er små (og dermed krævende i en anden form) i en kort periode af vores lange arbejdsliv og derfor virker det en smule overdrevet, at skulle klare den hårdeste del af karrieren forud for denne meget korte periode.

Forestiller man sig, at de fleste er omkring 20 år, når de er færdige med deres gymnasielle uddannelser, herefter studerer til 23-26 års alderen, for så at skaffe et velbetalt job og have det i et par år, så man har råd til hus, have og ferier, så er der naturligvis ingen der er overraskede over, at man først får sit første barn i slutningen af 20'erne og starten af 30'erne.

Problemet er dog, at man har anskaffet sig en levevis, der gør det svært, at skalere ned igen, når man pludselig opdager, at et barn kræver, at man er fleksibel i forhold til sit arbejde - man har mange sygedage, skal helst ikke overlade barnet for længe i institution og samtidig skal man jo passe huset, ægtefællen og de venner, der stadig hænger ved og sådan ledes man langsomt hen imod stress og en oplevelse af, at man har mistet sin frihed.

Det er ikke børnene, der skaber stopklodsen, men derimod ønsket om at have det hele på 10-15 år.

Hvem eller hvad, der stiller disse krav til os, er for mig svært at vurdere - man har som regel altid et valg, der vil henlede til et fravalg.
Man kunne velsagtens få børn undervejs i sin uddannelse, eller vente med uddannelsen. Man kunne måske også acceptere, at rejser ikke er en menneskeret, ligesom hus, bil eller en bolig i de større byer heller ikke er det.

Når børnene er små (0-6 år) ønsker de alligevel mest af alt, tid med deres forældre. De leger sjældent alene på værelserne og kræver meget fysisk omsorg og støtte. Alt sammen noget, der kræver tid og nærvær fra forælderen, som kan være svær at finde, hvis man skal balancere karriere med forældrelivet, for at opretholde en vis levestandard.

Måske er det vigtigste at huske, at forældrelivet er for evigt, men at børnene er små i en kort periode. Efter denne periode, kan man genoptage sin karriere og stadig få sig et godt liv, selvom man ikke fik det hele på én gang.

Vi skal trods alt arbejde helt indtil vi er mindst 70 år.

Christa If Jensen, Janus Agerbo, Viggo Okholm, Marie Jensen, Jane Jensen, Peter Høivang, David Adam, Mette Johansson, Lillian Larsen, Mogens Kjær og Rikke Nielsen anbefalede denne kommentar
Inger Barbara Christina Christensen

"frivilligt barnløse" er en meget brugt kliche både om mænd og kvinder.

Hvis du ikke bliver fastansat?
Hvis du bor småt i skiftende ansættelser med kortvarige arbejdsløshedsperioder?
Hvis dit familienetværk (bedsteforældre, søskende mv.) er ikke eksisterende?
Hvis de oplevelser du bærer med dig fra din opvækst, er nogle du for alt i verden ikke vil give videre til et barn?
Og ja, det forekommer også blandt veluddannede.

Hånden på hjertet, kan du godt selv se, at det du tager for givet som forudsætning for at blive forældre, uden det, ville du sandsynligvis foretage andre valg end at få børn.

Rikke Petersen, Inge Lehmann, David Adam, Lillian Larsen og Niki Dan Berthelsen anbefalede denne kommentar
Steffen Gliese

Det, som virker mere underligt for mig, er en moderne ting, hvor mænd synes i højere grad at orientere sig imod en vennegruppe end kæresten og den begyndende familiedannelse. Det er lidt spøjst, at det undrer Gritt Marie Hviid Malling, at det ikke er noget, der diskuteres indbyrdes blandt venner - når det vel for de fleste er noget, der er privat og hører parforholdet til.

Steffen « Det er underligt; iblandt samtlige mine mandlige venner såvel som kvindelige venner er samtalen om familiedannelse (forestående såvel som aktuelt) åben og livlig.
Selv er jeg endt i afholdslejren med ganske få - langt hen ad vejen fordi, jeg nåede at opleve de andres familieliv udvikle sig og modtage deres advarsler inden, jeg selv lod mig uforvarende fange...

Vennegruppen er i øvrigt nær udelukkende udgjort sf akademikere, så jeg ved ikke, hvorledes det forholder sig i andre demografier.

Danny Hedegaard

15. februar, 2021 - 08:22

"At nogle mænd så hellere vil hænge ud foran computeren, er jo deres eget problem. Et problem som bliver større og større jo ældre og forfaldne de bliver.
Gamle mænd uden børn er ensomme mænd uden et socialt bagland. Dem har jeg været stødt ind i mange af og det er synd."

Jeg kan så ved eget eksempel påpege, at det ikke tilfældet uden undtagelser!

Jeg har ganske vist aldrig haft muligheden for at blive far, hvis jeg havde ønsket at blive det.

Men heldigvis ønsker jeg ikke at være far, og jeg har heller aldrig ønsket at stifte familie, hvilket jeg heller ikke har haft muligheden for at gøre.

Jo hvis jeg havde villet ty til et fornuft ægteskab, med en fra det fjerne udland, der i Danmark søger det bedre liv, kunne vel også jeg have gjort det.
Men det vil jeg heller ikke!

Som jeg ser det, beror det på ens socioøkonomiske grundvilkår, om du kan skabe dig et godt liv som en midaldrende, eller gammel mand uden egen familie.

Som 55 årig, er jeg nået så langt med solid friværdi, en god arbejdsmarkedspension + ekstra opsparing, og min fortsættende rimelige løn i egen selvforsørgende beskæftigelse.
Så langt at jeg kan skimte det gode liv i horisonten som enlig pensionist.

I min optik drejer det sig om at have et godt helbred, et økonomisk råderum til at leve det gode liv som single, og at kunne gøre det sammen med et beskedent netværk af gode venner.

Egen familie ønsker jeg ikke, og savner jeg ikke!

Jeg var på besøg på et plejehjem, det første jeg så var oldinge i kørestol, der blev madet af personalet med ske.
Dertil må det ikke komme, så hellere ende sine dage før det kommer dertil:-(

Jeg har gjort op med mig selv, at den dag jeg ikke er længere, der er der heller ikke nogen, som det vil interessere at jeg en gang var til.

Derfor har jeg testamenteret mit lig til lægestudiet, og universitetet sørger for kremering og bisættelse af urnen på de ukendtes grav, for universitetets regning.

Jeg har også skrevet testamente, for at begunstige egne nære venner, fremfor slægtninge som jeg ingen interesse har i, at de skal arve.
Men ellers så er hensigten at der ikke skal være noget at arve efter mig, og bliver det muligt at bruge rub og stub den sidste tid, så gør jeg det.

Jeg har også skrevet livstestamente, sådan at man bare skal trække stikket, og bruge hvad kan bruges af mig, inden at de slukker helt for mit liv.
Jeg vil ikke ende den sidste tid som en grønsag, og jeg er i den grad tilhænger af "Formodet samtykke", og trækker man den, bør man bagest i køen, hvis man selv får brug for andres organer en dag!

Så jo det gode liv uden egen familie og egne børn, er bestemt en mulighed, men det skal bare planlægges, så man er på forkant med udviklingen:-)

Venlig hilsen
Danny Hedegaard

Danny Hedegaard

Øv citatet var af:

Rikke Nielsen
15. februar, 2021 - 08:22

Beklager

Venlig hilsen
Danny Hedegaard

Det er slet ikke så nemt, som det lyder, det med at vælge og få.
Jeg kan se flere ret så personlige udsagn her og tak for det.
Der er mænd mig selv inkl. som ikke har evnen eller udsende til at score og få den seksuelle styret, når det lige passer ind.
Dernæst mener jeg så at hvis to mennesker skal have børn sammen bør udgangspunktet til en hver tid være følelsen og ansvaret for hinanden.
Her kommer økonomi og statussymboler så i anden række. Børn behøver ikke luksus, men omsorg og kærlighed som grundlag.
Personlig vr min debut først som 23 årig og så gik det så stærkt med diverse skift uden nødvendigvis "det" Som 25 årig dukkede en 17 årig op i mit liv fordi hun påstod hun kendte mig.
Hun ønskede sig et barn et halt år efter og ja jeg gik på seminariet og vi valgte at blive forældre. Mine forældre i Vestjylland var chokerede for hvordan kunne jeg tillade mig at sætte børn i verden uden at være færdig. Det korte og det lange er at vi blev gift og havde et barn i en toværelses og uddannede os forskudt som pædagoger. OK blev skilt jeg fik børnene og gik i panik som alenefar en tid og valgte forkert , Men er i dag oldefar som 75 årig. Rig blev jeg aldrig og hvad så?
Vi havde et par i min studietid vi kom samen med, de vil le ikke have børn før de fik uddannelse og hus ,de tfik de og blev gift og blev skilt kort efter.
Er vi blevet så anderledes siden 71?