Integration
Læsetid: 6 min.

Ny analyse: Ikkevestlige efterkommere haler ind på elever med dansk baggrund i folkeskolen

Efterkommere klarer sig langt bedre i folkeskolen i dag, end de gjorde for otte år siden, lyder det i en ny analyse fra Danmarks Videnscenter for Integration. Eksperter peger på, at det både kan skyldes ændringer i elevgruppen, men også lærernes tilgang til elever med minoritetsbaggrund
»Vi ved godt, at efterkommerpigerne begynder at klare sig meget bedre, men det overrasker mig, at også drengene følger med,« siger stifter af Danmarks Videnscenter for Integration Rasmus Brygger. Arkivfoto.

»Vi ved godt, at efterkommerpigerne begynder at klare sig meget bedre, men det overrasker mig, at også drengene følger med,« siger stifter af Danmarks Videnscenter for Integration Rasmus Brygger. Arkivfoto.

Indland
26. februar 2021

Det er alment kendt, at elever med dansk baggrund i gennemsnit klarer sig bedre i folkeskolen sammenlignet med børn, som har en ikkevestlig baggrund. Men børn af indvandrere nærmer sig børn med dansk baggrund, når det kommer til at bestå folkeskolens afgangsprøver. Det gælder både drengene og pigerne. 

Sådan lyder konklusionen i en ny analyse udarbejdet af Danmarks Videnscenter for Integration. Stifter Rasmus Brygger, som står bag rapporten, fremhæver, at det er afgørende, at indvandrere og efterkommere klarer sig bedre i folkeskolen, hvis vi skal løse integrationsudfordringerne.

»Vi ved, at børnenes opvækst har stor betydning for, hvordan de klarer sig senere i livet. Vi ved godt, at efterkommerpigerne begynder at klare sig meget bedre, men det overrasker mig, at også drengene følger med. Der er selvfølgelig stadig udfordringer, men det er positivt, at det går i den rigtige retning,« siger han.

Rasmus Brygger har målt på gabet i andelen af elever, som består dansk og matematik ved afgangsprøven, med henholdsvis dansk baggrund og efterkommere med ikkevestlig baggrund. De seneste otte år er det indsnævret markant. I 2012 var gabet 12 procentpoint, mens det i 2020 var på fire procentpoint.

Vibeke Tornhøj Christensen, som er forsker i VIVE, har læst analysen og gennemgået resultaterne. Hun kalder den »en fin beskrivende analyse«. Hun savner dog, at der er fremvist et signifikantsniveau, som indikerer, at udviklingen ikke er fremkommet ved et tilfælde.

»Nogle af de tal, der bliver vist, kan man ikke se, om det er en signifikant forskel. Men når gabet er formindsket fra 12 procentpoint til fire procentpoint, og vi ved, hvor mange der er i gruppen, så tror jeg på, at der er tale om et signifikant fald,« siger hun.

Hun understreger også, at resultaterne falder i forlængelse af det, man har fundet i andre undersøgelser. Hun har arbejdet med PISA-undersøgelserne, hvor 15-årige skoleelever bliver målt i matematik, naturfag og læsning. Her ser forskerne også et mindsket gab mellem elever med og uden indvandrerbaggrund fra 2009 til 2018.

»Vi får lidt hen ad de samme resultater. Så tendensen er også noget, vi har set i PISA,« siger Vibeke Tornhøj Christensen.

Elevgruppen er en anden

I rapporten fra Videnscenter for Integration oplistes der en række forbehold for tallene. Det er nemlig ikke den samme gruppe elever, man kigger på, når man sammenligner, hvordan de klarer sig til afgangsprøverne fra 2012 til 2020. Og det er vigtigt at have med, understreger Vibeke Tornhøj Christensen.

»Vi har haft forskellige indvandringsbølger i Danmark. Så dem, der har afgangseksamen i 2012, kommer ikke fra de samme lande som 2020. Det kan ændre sig over årene. Det vil spille ind – eller kan spille ind – på deres resultater,« siger hun.

Når efterkommere klarer sig bedre, kan det altså dels være et udtryk for, at de kommer andre steder fra. Det kan også handle om, at skolesystemet er blevet bedre. Og endelig, påpeger Vibeke Tornhøj Christensen, kan det handle om socioøkonomiske forhold.

»Vores analyser af PISA-undersøgelserne viser, at når vi kontrollerer for socioøkonomisk baggrund, så forsvinder en stor del af forskellen mellem elever med indvandrerbaggrund og børn med dansk baggrund,« siger hun.

Rasmus Brygger peger også på, at den positive udvikling i, hvordan efterkommere klarer sig i folkeskolen, har noget at gøre med, at gruppen har bedre socioøkonomiske forhold nu, end den havde for otte år siden.

»Det vil overraske mig meget, hvis det ikke spiller ind her, og også at der kan være forskelle i den etniske sammensætning. Men det vil sandsynligvis være en kombination af det, og så at vi er bedre til at håndtere integration i den danske folkeskole,« siger han.

Lærere kan være blevet bedre

Lektor i pædagogisk antropologi ved Aarhus Universitet Laura Gilliam har siden 2002 forsket i indvandrere og efterkommere i folkeskolen. Hun har læst analysen fra Videnscenter for Integration og peger på flere årsager til, at efterkommere ser ud til at klare sig bedre i folkeskolen i dag.

Først og fremmest minder hun om, at der ikke er noget underligt i, at majoritetselever klarer sig bedre i test end minoritetselever. Det, skolen kræver af viden, sprog og kompetencer, stemmer tættere overens med det, børn med dansk baggrund og især middelklassebørnene af disse lærer derhjemme. Og derfor vil de gennemsnitligt klare sig bedre end minoritetsbørnene og børn med lavere social baggrund.

»Det afspejler sig i, at det største gab i karaktererne er i dansk, hvor minoritetsbørnene i perioder har højere gennemsnit i matematik, som alt andet lige er et mindre kulturbåret fag. Det ses også i, at forskellene i karakter altid reduceres, når man kontrollerer for social baggrund« siger Laura Gilliam.

Som det allerede er nævnt, peger hun på, at ændringerne også kan være begrundet af, at elevgruppen er anderledes. For eksempel kommer der stadig flere minoritetsbørn, hvis forældre selv har gået det meste af deres skolegang i Danmark og derfor kender skolens krav. Men det kan også være et udtryk for, at lærergruppen har ændret sig.

»Der sker en udskiftning af lærere over tid og især på skoler med mange minoritetsbørn, hvor lærerne, der ikke synes om ændringen i elevgruppen, typisk søger til andre skoler, mens de ældste lærere går på pension. De tilbageværende og nye lærere, der søger til disse skoler, er oftere mere positivt stemt over for minoritetsbørnene, og det gør en forskel,« siger hun.

Laura Gilliam har i sin forskning således fundet, at flere skoler er blevet mere vant til at have minoritetsbørn. Den udvikling, man ser i karaktererne, kan ifølge hende derfor også tyde på en ændring i tilgangen til minoritetselever på nogle skoler.

»Det er noget med både at ændre sin praksis, så den tager mere udgangspunkt i de børn, man har på skolen – og ikke forventer en majoritetsbaggrund i forhold til sprog og kultur. Og at man begynder at differentiere mere i gruppen – ser børnene som forskellige og dropper nogle fordomme,« siger hun.

En positiv læsning er ifølge hende, at en del af de danske skoler er blevet bedre til at have med elever at gøre, som kommer fra en anden baggrund.

»Det gælder vel at mærke ikke alle skoler, da mange skoler stadig møder børnene med lave forventninger og et mangelsyn, men på en del skoler ser man en bedre tilgang til børnene, som fremmer deres evner og får dem til at trives og lære noget. Der er færre elever, som bliver opgivet.«

Adgangskrav til gymnasiet

Endelig kan der også være sket en yderligere forbedring, fordi elevernes interesse i at få højere karakterer har ændret sig, vurderer Laura Gilliam.

Hun påpeger, at tallene viser, at der særligt sker et skift i 2018/2019 i, hvor mange der består folkeskolens afgangsprøve. Selv om det generelt stiger, så sker der særligt et ryk her. Det interessante ved det er, at det er samme år, som man indførte adgangskrav for at komme ind på en erhvervsuddannelse og i gymnasiet.

»Hvis vi kigger på herkomstgabet, så kunne det godt tyde på, at det her krav om at få henholdsvis 02 og 5 i gennemsnit har gjort, at nogen har gjort en ekstra indsats for at komme derop. Gabet bliver altså generelt mindre og mindre, men det snævrer væsentligt ind her. Det, tror jeg helt sikkert, er på grund af det her karakterkrav,« siger hun.

Hun fortæller, at hun har lavet et forskningsstudium, hvor hun interviewede 18 drenge med minoritetsbaggrund fra forskellige dele af landet, efter adgangskravet var trådt i kraft.

»I den sammenhæng talte de meget om karakterer, og de nævnte især det her med, at karaktererne har en stor betydning for at blive vurderet parat til at komme i gymnasiet,« siger hun.

Rasmus Brygger understreger, at selv om efterkommere klarer sig bedre i folkeskolen i dag end for otte år siden, så er der stadig mange ting at tage fat på.

»Vi har også i andre analyser set, at der stadig er store udfordringer med efterkommere. Blandt andet ved vi, at de trives mindre i skolen og har mere fravær. Så der er stadig en del at komme efter.«

I en tidligere version af denne artikel skrev vi, at forskellen mellem børn af indvandrere og børn med dansk baggrund forsvinder, når man renser for socioøkonomiske forhold. Det er ikke korrekt. Det er en stor del af forskellen, der forsvinder, og altså ikke hele forskellen. Information beklager fejlen.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anders Christensen

Reklameres der for højrefløjen på information?

Bare lige til notat: det såkaldte “ Danmarks Videnscenter for Integration” har af hvad jeg forstår ikke særlig meget faglighed bag sig.

Stifterne Rasmus Brygger er derudover blevet smidt ud af DA for at insisterer på rigtigheden af en artikel om Ikke Vestlige og deres så kaldt “manglende registrering” på jobcentre.
Påtrods af flere påtaler om netop denne konklusion.

Så hvorfor bringer Information en artikel med Rasmus Brygger som kilde?

Steffen Gliese

Eller også er det den bagvendte side af det, man ofte har kritik af: at mange tager deres børn ud af folkeskolen og sætter dem i frie grundskoler i utilfredshed med forskellige sider af den centralt styrede skole.
Her kan man forestille sig, at danske familier er mest tilbøjelige til at flytte deres børn, medmindre der er religiøse begrundelser hos minoriteterne. Dvs. at de faktisk får en mulighed for at gøre sig bedre gældende, bl.a. fordi de ofte kommer fra hjem, hvor uddannelse og fremdrift i ’det nye hjemland’ prioriteres og dyrkes.
Coronaen har gjort mig mindre optimistisk på de danske børns vegne, der er simpelthen for mange sølvpapirshatte, der åbenbart ikke får eller får nok ud af en solid skolegang.

Dorte Sørensen

Undskyld Anders Christensen - men jeg forstår ikke helt din indvending mod, at Information bringer denne historie. DA smed han ud vel fordi han skrev om en "kilden" sag for DA. LA var heller ikke glade for ham , da han var en af dem der fortalte om behandlingen af kvinder i LA's ungdom. Det fik forøvrigt "lavinen" til at rulle i andre partier.

Hvorfor ikke se det positive i at også en fra højrefløjen kan se og vil skrive om noget der går mod den "gode" fortælling i samfundet.

Anders Christensen

Jo Dorte, jeg forsøgte at vise en hvis del tvivl i hvad jeg skrev.
Jeg er netop ikke helt sikker på hvad Rasmus Brygger står for.
Hans hjemmeside virker meget populistisk og med en del overskrifter der bruger statistik til at kritisere så kaldte “ikke vestlige invandrere”.
Da jeg selv har læst ren-statistik på KU i et års tid, for det typisk den røde lampe til at blinke for mig.

Men er vi enige om at han blev smidt ud af DA fordi han skrev om såkaldte “ikke vestlige” og deres manglende tilbagemelding om kontanthjælp til jobcentrene?
For i såfald har jeg anonyme grunde til at undre over Rasmus Bryggers diskurs.

Der skal klart søgers for integration, men jeg ville mene at vi var bedre givet ud ved at se på folks klasse frem for deres ophav.
Tiltag som F.eks genhusning, forsøg på kvoter for % arbejderklasse i en boligblok samt opmærksom på boligblokkes arkitekturs indflydelse på F.eks kriminalitet og trivsel, finder jeg langt mere tiltalende og bedre givet ud end at stigmatiserer for som “ikke vestlige indvandre”.
Bare begrebet “ikke vestlige indvandre”, kan give mig myrekryb.
Vesten mod Østen, er det da den koldkrig vi lever under?
Det virker absurd på mig.

Håber det gav lidt nuancer på hvad jeg mente.

Mvh, Anders

Eva Schwanenflügel og Dorte Sørensen anbefalede denne kommentar
Dorte Sørensen

Tak for uddybningen.
Helt enig i at de at sociale forhold osv. er langt vigtigere end "bare" at opdele i ikke vestlige indvandre.

Jeg kender ikke selv så meget til RB - kun hørt ham et par gange i P1 da omtalen af LA's ungdom kom frem og her på det sidste omtale/historier fra hans oprettede såkaldte Videnscenter for Integration..
mvh.

Uha for et dilemma, for den griber jo lige ind lige nu i hysteriet omkring ghettoloven, som jeg uden vaklen foreslår skrottet.
Men hele systematikken omkring de tat dele børn i klasser og etnicitet m.v. er i mine øjne ulækkert.
Hvornår begynder vi at se på det enkelte barn som de tunikke barn uanset om det kommer fra Charlottenlund eller Mjølner parken for at blive på Sjælland.
Selvfølgelig er vore børn med ikke vestlig baggrund lige så "intelligente" som os set i gennemsnit. Det er og bliver et spørgsmål om forventninger og accept vel vidende at alle fra Charlottenlund til Vollsmose eller en husmandsøn fra Vestlylland (undertegnede) har forskellige styrker omkring evner/intelligens. Men i mit naive sind nægter jeg at tro at etnicitet overhovedet har noget med kvalitet at gøre.
Men det er klart at lærere med fremmedskepsis ikke skal arbejde i en skole med mange såkaldte fremmede fordi attituden i forholdet individer imellem er en forudsætning for udvikling.

Christel Gruner-Olesen, Eva Schwanenflügel, Elisabeth From, Steffen Gliese og Dorte Sørensen anbefalede denne kommentar
Carsten Hansen

Mit bud er at det er diverse tiltag der har bidraget til forbedringer, ikke laden stå til.

At det kun er sociale forhold og "gammeldanskernes " racisme der er skyld i at integrationen visse steder halter, er der ikke så mange danskere der tror på.
Så fint med tiltag der gavner alle; Både nye- og gammeldanskerne og derfor samfundet som sådan.
Ghettopakker forsvinder ikke.. De belastede boligområder skal ikke vokse men nærmere blive mindre, Vi skulle jo nødigt ende i svenske tilstande.

jens peter hansen

Med risiko for at være Spielverderber så er jeg overrasket over de tal der fremlægges.
Pisaundersøgelsen om etniske elever fra 2018 og fremlagt i 2020 er noget mere bedrøvelig. Desværre.
Eksempelvis læser etnisk danske elever til 509 point mens børn med indvandrerbaggrund læser 444. En forskel på 65. I matematik og naturlære er fordelingen nogenlunde den samme. Og desværre nærmest fuldkommen som i 2009. Der er altså ikke sket det store spring. Når tallene renses for elevernes baggrund er afstanden mindre men stadig omkring 25. 13 %af de etniske danske børn læser dårligt. 35 % af børn med indvandrerbagrund gør det. At børn med ikke vestlige rødder skulle være bedre end de danske børn i matematik for nogle år siden må da vist bero på en misforståelse. Der er gudskelov mange børn, især piger der sparker røv, men tallene fra ovenstående undersøgelse tror jeg ikke på.
Problemet ligger så åbenbart i det forhold at al for mange børn med ikkevestlig baggrund er meget svage i dansk, matematik og naturfag. Desværre.
På dette link kan man se undersøgelsen og et link til hele rapporten:https://www.uvm.dk/internationalt-arbejde/internationale-undersoegelser/...