Skole
Læsetid: 6 min.

Ny undersøgelse: Hver fjerde elev i 3. til 9. klasse kan ikke følge med i hjemmeundervisningen

Hjemmeundervisningen er et af de største skoleeksperimenter i nyere tid. Nu begynder den første forskning om vinterens nedlukning af rulle ind. Resultaterne fra en ny undersøgelse fra Syddansk Universitet og Aarhus Universitet peger på, at eleverne har svært ved at følge med og mangler kontakt til læreren
Da skolerne genåbnede efter forårets nedlukning i april sidste år, blev 5.-klasserne her instrueret i nye forholdsregler i klasselokalet.

Da skolerne genåbnede efter forårets nedlukning i april sidste år, blev 5.-klasserne her instrueret i nye forholdsregler i klasselokalet.

Claus Bech

Indland
17. februar 2021

Det har været svært for de store børn at sidde hjemme og følge med i onlineundervisningen under den anden nedlukning.

Det viser de første tal fra en stor ny undersøgelse foretaget af forskere på Aarhus Universitet og Syddansk Universitet på baggrund af spørgeskemaer udsendt til skoleelever i Kolding Kommune. Hver fjerde adspurgte elev på klassetrinene 3. til 9. mener, at de har ’dårlig’ eller ’meget dårlig’ mulighed for at følge med. Undersøgelsen er den første til at se på, hvordan eleverne har oplevet den anden skolenedlukning, som blev indledt i december.

Lars Qvortrup, som er professor ved Danmarks Institut for Pædagogik og Uddannelse på Aarhus Universitet, har foretaget undersøgelsen sammen med en række andre forskere. Han har tidligere undersøgt den første skolenedlukning og hæfter sig særligt ved den ifølge ham store andel af de større elever, der oplever udfordringer med hjemmeundervisningen.

»Undersøgelsen viser, at den anden skolelukning har lige så negative konsekvenser for eleverne, som da man sendte dem hjem første gang. På trods af de erfaringer, man gjorde sig under første nedlukning, oplever eleverne altså stadig at mangle kontakt til læreren og have svært ved at følge med,« siger han.

Undersøgelsen viser desuden, at hver fjerde adspurgte oplever kontakten med læreren som ’dårlig’ eller ’meget dårlig’.

Undersøgelsen er en del af et større projekt, hvor folkeskoleeleverne i fem kommuner er blevet spurgt til deres oplevelser af genåbningen i efteråret og den anden skolenedlukning.

I undersøgelsen fra Kolding Kommune har 1790 skoleelever fra 3. til 9. klasse besvaret spørgeskemaet, hvoraf 523 har besvaret de spørgsmål, der handler om nedlukningen. Herudover har 247 elever i 0.-2. klasse deltaget i undersøgelsen. Der arbejdes stadig på tallene fra de resterende fire kommuner fra undersøgelsen. 

Selv om Kolding Kommune er udvalgt af forskerne, fordi den har en god blanding af forskellige indkomstgrupper, landområder og tætbefolkede områder med mere, er resultaterne på grund af den relativt lille gruppe af respondenter ikke statistisk repræsentative. Lars Qvortrup mener til gengæld, at besvarelserne kan fungere som et pejlemærke i forhold til den generelle oplevelse af nedlukningen blandt skolebørn i Danmark.

Efter uger med advarsler fra skolefolk og organisationer om dårlig trivsel og ringe fagligt udbytte af hjemmeundervisningen begynder flere studier af området nu at blive færdige. Undersøgelsen fra SDU og Aarhus Universitet kommer således samme uge som to andre undersøgelser af skolen under corona – og deres resultater peger i samme retning.

Den ene, fra Danmarks Evalueringsinstitut, EVA, peger på mindre læring hos elever fra socialt udsatte hjem. Den anden, fra tænketanken KRAKA, viser et fald i afgangskaraktererne hos elever i 9. klasse sammenlignet med året før. Ingen af disse undersøgelser handler dog om den anden nedlukning.

Anden nedlukning er normaltilstand

Det overrasker ikke Karen Borgnakke, der er professor ved Institut for Kommunikation på Københavns Universitet og forsker i læreprocesser, at hver fjerde adspurgte elev i undersøgelsen har svært eller meget svært ved at følge undervisningen hjemmefra.

»Når man udsætter mellemtrinet og udskolingen for deres normale fag og skema og stiller samme faglige krav, så fungerer coronahjemsendelse som fremkaldervæske. Alt, hvad der er af svaghed og usikkerhed over for de faglige krav, bliver forstærket,« siger hun og understreger, at undersøgelsen fra SDU og DPU trods lav svarprocent og begrænset materiale kan bruges til at sige noget om tendenserne.

Det er samtidig vigtigt, at se undersøgelsens resultater i et samspil med den øvrige samfundsmæssige coronakontekst, mener hun.

I den første nedlukning var der plads til kreativitet og fleksibilitet, og hjemmeundervisningen troede vi kun var midlertidig. Men i anden nedlukning er det i højere grad blevet skolernes rolle at være normal skole under corona og stille de samme faglige betingelser bare online. Det øger kravene til hjemmeundervisning og gør det svært at sidde hjemme, og ifølge Karen Borgnakke er det en væsentlig grund til, at 3.-9.-klasserne er hårdt ramte.

Spørger man Lars Qvortrup, er det ikke kun det faglige efterslæb efter skolelukningerne, der giver anledning til bekymring. Også elevernes faglige selvtillid og oplevelse af at kunne følge med er noget, der skal indhentes, når skolerne åbner:

»Selvfølgelig vil der være et læringstab hos de elever, der ikke har oplevet at kunne følge med i undervisningen, men det er også et problem med dem, der føler, at det at gå i skole ikke er noget for dem. Så problemerne er ikke løst, idet at man åbner skolerne igen. Det er vigtigt det med at have nogle mestringsoplevelser,« forklarer han.

Skolepædagogisk tankegang

Andreas Rasch-Christensen, forskningschef ved Forskningscenter for pædagogik og dannelse på VIA University College, hæfter sig blandt andet ved, at hver fjerde 3.-9.-klasseelev har svaret, at de har dårlig kontakt med læreren. Det kan skyldes, at undersøgelsen er »smal« og kun tager udgangspunkt i en enkelt kommune.

»Jeg vil være overrasket, hvis de tal gælder nationalt, men det ændrer ikke på, at eleverne i undersøgelsen har den oplevelse, og det er selvfølgelig ikke godt. For mig viser det, at de savner kontakten til læreren. Det her handler også om at have nogle at tale med, om hvordan man har det og få hjælp til skoleopgaverne, for det er jo en del af den danske skole, og den savner de,« siger han.

Lige nu er det uvist, hvor stort elevernes faglige efterslæb vil være, men så længe politikerne ikke går i panik og begynder at give dem ekstraundervisning eller flere opgaver, er han ikke bekymret.

»Når genåbningen for de store kommer, handler det om at se på, hvad de ikke har kunnet få i den periode, de var hjemme, og så prøve at sætte ind de steder, hvor man ved, de har manglet og savnet noget,« siger han.

Karen Borgnakke er enig. Selv om undersøgelsen peger på, at mindst hver fjerde kommer bagud fagligt, fordi de har svært ved at følge undervisningen, rækker skolernes opgave ud over det faglige, når de ældste elever vender tilbage.

»Men der skal ikke blot være tale om enkelte tiltag. Der skal en samlet skolepædagogisk tankegang til, som kan være med til at give eleverne gnisten tilbage – måske skal der eksperimenteres med projektarbejde, samlæsning i nogle fag, at skrue op for aktuelle emnearbejder og lukke lidt ned for eksamen,« siger hun.

De faglige huller skal lappes

For Mai Mercado, undervisningsordfører for De Konservative, kommer det ikke som en overraskelse, at eleverne har svært ved at følge med hjemmefra. Alligevel ændrer den nye undersøgelse ikke hendes opfattelse af, hvornår de store elever kan komme tilbage i skole. Hun mener, at det faglige tab skal indhentes ved at give skolerne frihed til selv at beslutte, hvordan de vil prioritere.

»Der skal være et særligt forløb for de ældste elever. Hvis man går i 9. klasse, så afslutter man folkeskolen om fire måneder. Hvis ikke vi får fyldt de faglige huller op, så får vi en årgang, som får en dårligere eksamen og et dårligere afsæt ind i det videre uddannelsesforløb,« siger hun.

Ifølge børne- og undervisningsordfører f0r Venstre Ellen Trane Nørby understreger undersøgelsen, at der har været et stort fagligt tab.

»Vi vil hellere have dem tilbage i dag end i morgen. Vi har ikke haft en forestilling om, at man kunne åbne alt den 4. januar, men det må kunne lade sig gøre at mødes i mindre grupper eller bare nogle dage om ugen. Men regeringen har afvist at lave de beregninger. Den vægt, som man vejer det på, tager ikke højde for børns trivsel og faglighed,« siger hun.

Jacob Mark, uddannelsesordfører for SF, mener, at undersøgelsen viser, at virtuel undervisning ikke kan erstatte fysisk undervisning med en uddannet lærer. Derfor vil han gerne have børnene tilbage i skole.

»Vi har hele tiden haft de unges uddannelser øverst på vores liste over, hvad der skal åbnes, så snart det kan lade sig gøre.«

Det har ikke været muligt at få en kommentar fra børne- og undervisningsminister Pernille Rosenkrantz-Theil (S).

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Steffen Gliese

Det er da flot, at så mange klarer at følge med - og det må jo gøre det lettere at målrette tilbuddet til dem, der har brug for mere.

Dorte Sørensen

Er der så også spurgt ind til om eleverne havde gode tekniske muligheder og forstod at bruge det. Var eleverne aktive i den udbudte undervisning eller havde de bare åbnet og ellers ikke fulgte med.
Ja der er mange grunde til at udbyttet ikke bliver tilfredsstillende.

PS: har hørt om nogle elever der har fået et større udbytte af denne form for undervisning end de havde af klasseundervisninger.
Så der er mange årsager men godt at det bliver taget op til et godt gennemsyn - så der kan høstes gode erfaringer og fratages de dårlige.

Freddie Vindberg

Hvis eleverne lukker ørene, overfor visse politikeres ævl
og bævl - skal de nok komme helskindet igennem krisen.

Søren Kristensen

Corona er (også) en ulighedsmaskine.

så må vi jo lade de "svage" elever møde ind og holde god afstand, mens resten følger undervisningen på nettet.

Min baggrund for at skrive dette debatindlæg er, at jeg forsker i fysikdidaktik ved Københavns Universitet. Mine primære forskningsområder er ikke elevers trivsel eller generelle læring i folkeskolen. Der er dog nogle ting i artiklen ovenfor og rapporten, som undrer mig. Måske nogen kan gøre mig klogere.

Et af mine problemer er, at Information ikke til selve undersøgelsen. Derfor er det svært at vide, hvilken een der er den rigtige. Jeg har dog fundet denne: https://www.sdu.dk/-/media/files/om_sdu/institutter/ikv/forskning/forskn...

Hvis det er dén undersøgelse, der refereres til, har jeg svært ved at se at datamaterialet støtter op om de konklusioner der drages i Informations artikel. På side 41 er der data for spørgsmålet: "Hvordan vil du vurdere din mulighed for at følge med i undervisningen, mens du var sendt hjem?" Det tyder på, at det er disse data som er baggrunden for alt, hvad der diskuteres i Informations artikel ovenfor. Derfor er det måske på sin plads at undersøge, hvad grundlaget for de data faktisk er, og hvad de så siger.

Grundlaget for lige præcis påstanden om, at hver fjerde elev ikke føler, at de kan følge med, er de 523 elever i 3.-9. klasse i Kolding Kommune, som har oplevet at blive hjemsendt minimum een gang i perioden fra sommerferien 2020 til indsamlingstidspunktet. Indsamlingstidspunktet er det tidspunkt eleven besvarer opgaven, og det kan være fra 1. december 2020 til 15. januar 2021. Dette inkluderer altså nedlukningen for 5.-10. klasse 16. december 2020. Vi kan altså ikke præcis vide, hvad det er for en situation respondenterne svarer på. Er det ikke et ret spinkelt grundlag at basere en national diskussion (endsige nationale tiltag,hvis det skulle komme dertil) på?

Ud af de 523 er der så ca. 131 (25%) som svarer, at de har dårlig eller meget dårlig mulighed for at "følge med" i undervisningen, mens 231 (44%) svarer at de har god eller meget god mulighed for at "følge med". De resterende 161 (31%) er vurderer at de hverken har specielt god eller dårlig mulighed for at følge med. Så der er faktisk ret mange af respondenterne fra Kolding Kommune, som har god mulighed for at "følge med", og det skal man måske ikke negligere - altså hvis man gerne vil følge dataene.

Jeg har ikke kunnet finde et sted hvor det at "følge med" defineres. Betyder det at man kan forstå lærerens forklaringer over den digitale forbindelse? Betyder det, at man i hjemsendelsessituationen kan løse opgaver som læreren stiller? Betyder det generelt at føle sig i stand til at deltage i undervisningens aktiviteter? Jeg tror at en yderligere klarlægning af hvad "følge med" betyder ville være overordentligt sundt for den videre diskussion.

Det kunne også være, at man i senere artikler om emnet skulle analysere datamaterialet lidt dybere. Der er pænt mange spørgsmål i undersøgelsen, og der er ret mange undersøgelser (ikke kun af eleverne). Jeg håber på, at Information vil tage sådanne analyser op, fordi de kan give et noget mere nuanceret billede.

Kenneth Graakjær, Stella Nielsen, Inge Lehmann, Helene Brochmann og Eva Schwanenflügel anbefalede denne kommentar
Helene Brochmann

Om tallene er høje eller lave er svært at vurdere, når vi ikke ved, hvor mange elever der _under normale omstændigheder_ ville svare, at de har svært ved at følge med eller dårlig kontakt til læreren. Måske er det også en fjerdedel ...

Jeg oplever også kæmpe forskel i lærenes evner til at engangere eleverne. Nogle har virkeligt forstået at indrage de unge så undervisningen blive spændene, andre langer stadig et opgaveark ud i starten af ugen med en besked om at de kan kontaktes hvis der skulle være problemer. I det sidste tilfælde er det forståeligt at en del elever bliver hægtet af.

Jeppe Lindholm

Livet leves ikke når man er 80+. Det leves, når man er 15 år og teenager. Det er absurd vildt vigtigt at få de unge tilbage i skole. Vanvittig langt vigtigere end alt andet. De unge skal sættes langt højere op på prioritets listen. Særligt, hvad vaccine angår, som er nøglen til de unge kan genoptage en nogenlunde normal tilværelse igen.

Vi skal ikke redde de gamle på de unges bekostning.

Steffen Gliese

Gad vide hvad Scherfig ville sige...

Du har fuldstændig ret Jeppe, og fantastisk du siger det højt mange ikke tør sige. Det man gør mod de unge er fuldstændigt utilgiveligt, og det skal stoppe omgående

Freddie Vindberg

Jeppe Lindholm, "Livet leves ikke når man er 80+"

Husk det.

jens peter hansen

Jeg oplever også kæmpe forskel i lærenes evner til at engangere eleverne. Nogle har virkeligt forstået at indrage de unge så undervisningen blive spændene..
Skriver Vincent Steen
og liker Jeppe Lindholms eutanasiprogram, hvor de over 80 årige intet liv har ( ret til ? ).
Det har den 15 årige ifølge Lindholm. Jeg skulle mene at hvis livetdet stopper ved 80 så har den 15 årige vist 65 år livsår at se hen til.
De to indlæg ville være oplagte at bede elever i 9. klasse om at gennemlæse, rette og ytre deres mening om på nettet og online på zoom.

Jeppe Lindholm

Vaccine prioritereingen er forfejlet. Det er børn og unge som skal prioriteres. Og ikke gamle. Kun derved kan samfundet åbnes mere eller mindre igen. Kolding situationen viser det i lys lure.