Klimalov
Læsetid: 3 min.

Overblik: Her er Klimarådets fem anbefalinger til, hvordan regeringen når klimamålene

Klimarådet vil indføre en høj og ensartet CO2-afgift, vådlægge en del af landbrugets lavtliggende marker – og tre andre anbefalinger til regeringen, som du kan blive klogere på lige her
Klimarådets formand Peter Møllgaard har fem anbefalinger til, hvordan regeringen når 70-procentsmålet.

Klimarådets formand Peter Møllgaard har fem anbefalinger til, hvordan regeringen når 70-procentsmålet.

Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix

Indland
27. februar 2021

Den danske klimaindsats har brug for at blive kvikket op, hvis klimalovens mål skal overholdes.

Det er det klare budskab i Klimarådets nye statusrapport, som har gransket den samlede klimapolitik, og som blev præsenteret fredag formiddag.

Regeringen har endnu ikke »anskueliggjort«, at målet om 70-procents CO2-reduktion i 2030 kan nås, konkluderer det uafhængige ekspertorgan. Men det er der råd for.

I rapporten har Klimarådet opstillet »fem anbefalinger til centrale initiativer«, der kan sende Danmark på rette kurs. Information giver her et overblik.

1. En afgift på drivhusgasser

Vi begynder med en klassiker: En gradvist stigende, høj, ensartet afgift på alle danske drivhusgasudledninger. Det er et »afgørende instrument«, som også mange andre eksperter har råbt på. Rådet har tidligere omtalt afgiften som selve »motoren« i omstillingen, da den kan give »betydelige reduktioner« i både industri, landbrug, transport og energi. Afgiften varierer i dag på CO2 på tværs af sektorer, men enten er den »meget lav eller ligefrem nul«. Og regeringen har endnu ikke lovet at indføre en høj, ensartet afgift på CO2. Men Klimarådet anbefaler, at »de store linjer i en afgiftsreform allerede lægges frem nu«, da det vil skabe klarhed for borgere og erhvervsliv.

2. Accelereret vådlægning af lavbundsjorde

Landbrugets kulstofrige lavbundsjorde har så høj en CO2-udledning, at det svarer til cirka en femtedel af det samlede reduktionsbehov i 2030. Det vil derfor hjælpe »betydeligt« at udtage og vådlægge en stor del af de lavtliggende marker fra drift. Og så er det samfundsøkonomisk billigt, vurderer Klimarådet. Øvelsen er kompliceret, men det er et tiltag, som har opbakning helt fra Landbrug & Fødevarer til Danmarks Naturfredningsforening. Klimarådet anbefaler »et markant politisk fokus« på udtagningen af lavbundsjorde. Blandt andet ved at give landmanden »en økonomisk tilskyndelse«.

3. Højere klimaværdi i samfundsøkonomiske beregninger

Den her er en smule teknisk, men ifølge Klimarådet vigtig. Når der træffes beslutninger i den offentlige sektor om for eksempel en ny motorvej, gasledning eller flere elbiler, laves der først en samfundsøkonomisk beregning. Den beregning indeholder en pris på udslip af drivhusgasser. Men Finansministeriets nøgletal for CO2-prisen er lige nu »alt for lavt,« mener rådet. Som Information tidligere har skrevet, betyder det, at klimatiltag fremstår dyrere, end de egentlig er. Det risikerer at tegne et misvisende billede af omstillingen. Klimarådet anbefaler derfor, at CO2-prisen i de samfundsøkonomiske beregninger hæves til et niveau, der svarer til klimamålene.

4. Konkret køreplan mod de 70 procent

Regeringen »bør kraftigt opprioritere planlægnings- og strategiarbejdet på klimaområdet frem mod 2030«. Godt nok har regeringen allerede både et klimaprogram og en klimahandlingsplan til at kortlægge klimaindsatsen. Men de publikationer er i dag »utilstrækkelige«, mener rådet. Der mangler en køreplan, som kan være »grundlag for en koordineret, gennemtænkt og rettidig klimapolitik«. I sig selv bringer det selvfølgelig ikke Danmark tættere på klimamålet – men det kan hjælpe regeringen og Folketinget med at handle i tide.

5. Strategi for fangst og lagring af CO2

En af de mest lovende teknologier i regeringens klimaprogram er den såkaldte CO2-støvsuger, der kan indfange klimagasserne og lagre dem i jorden, før de siver ud i atmosfæren. Både Klimarådet og regeringen lægger op til, at »en betydelig del« af reduktionsbehovet i 2030 skal bero på den endnu umodne teknologi. Men skal CCS-teknologi »for alvor« bidrage, mangler der en plan. Og det »haster«. Hvor meget skal den benyttes, og fra hvilke CO2-kilder? Hvor skal CO2-lagrene ligge, hvem skal eje og drive dem? De spørgsmål efterlyser Klimarådet svar på.

 

 

 

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her