Partier vil revidere epidemiloven om et halvt år. Og det er fornuftigt, siger eksperter

Tirsdag forventes Folketinget at vedtage en ny epidemilov.

Loven har været undervejs siden efteråret og skal erstatte den eksisterende lov og de lovændringer, som blev vedtaget sidste år for at bremse spredningen af smitte med coronavirus. Men allerede inden loven er vedtaget, siger en række partier, at der er behov for at revidere den om et halvt år. 

Venstre har mandag stillet et ændringsforslag, som forpligter regeringen til at fremsætte et nyt og revideret lovforslag senest i oktober. De Konservative og Dansk Folkeparti bakker op om forslaget.

Dermed erstatter man måske en midlertidig lov med endnu en midlertidig. Men det er sådan set fornuftigt, siger juraprofessor på Københavns Universitet og forsker i katastroferet Kristian Lauta.

»Det er som enkeltstående lovgivning den måske mest vidtgående. Den skal gælde fremadrettet og gælde alle pandemier, men debatten om epidemiloven har båret præg af og bærer stadig præg af, at vi er midt i en krise. Det hele handler om COVID-19. Derfor er der behov for, at vi på den anden side af den igangværende krise sætter os ned og lærer af hele forløbet og omsætter det til konkret lovgivning,« siger han.

Stine Brøsted Jensen fra tænketanken Justitia er enig.

»Det er fornuftigt at kigge på loven på den anden side af epidemien. Det kan være svært at lave lovgivning på nuværende tidspunkt, fordi man kommer til at designe den til den nuværende pandemi og ikke som en generel lov,« siger hun.

»Det er kunst«

Ændringsforslaget blev stillet dagen inden afstemningen tirsdag.

Egentlig begyndte debatten om epidemiloven allerede i marts sidste år, hvor der blev vedtaget en række ændringsforslag til den eksisterende lov, som blandt andet skulle gøre det muligt for myndighederne at forbyde at mødes flere personer. I et år har politikerne debatteret principperne i loven. Men de seneste uger er der kommet en række historier frem i medierne om konsekvenserne af den ny lov: I sidste uge skrev Politiken, at loven giver myndighederne mulighed for at afkræve borgerne oplysninger om deres nære kontakter som led i smitteopsporingen, mens Jyllands-Posten mandag skrev, at den åbner for vidtgående overvågning i for eksempel restauranter og fitnesscentre.

Ifølge Kristian Lauta viser eksemplerne, at man i Folketinget på trods af den lange debat ikke har været opmærksom på en række af konsekvenserne af loven.

»Men det er også meget svært at lovgive på dette område. Man skal lave nogle bestemmelser, som er brede nok til, at man kan håndtere hvad som helst effektivt, men smalle nok til, at den ikke bliver misbrugt. Det er en kunst. Og det kræver givetvis også, at vi gør os ekstra umage med at vedtage den her lov i forhold til alle mulige andre.«

En dansk Trump med en pandemilov

Ifølge Kristian Lauta har lovgivningsprocessen været »rodet«.

Formelt har processen været den samme som ved andre lovforslag: Først fremlagde regeringen et lovforslag, som blev sendt til høring hos en række organisationer, der læste forslaget og sendte høringssvar tilbage til regeringen, som samlede svarene og efter kritik besluttede at skrive et helt nyt lovforslag. Det blev også sendt i høring, og efter endt høringsperiode blev det behandlet i Folketinget, hvor der er blevet stillet spørgsmål og ændringsforslag og spørgsmål og ændringsforslag.

Tirsdag skal der så stemmes om det endelige lovforslag.

»Man har fulgt den almindelige lovgivningsproces, men det er et vanskeligt tidspunkt at engagere offentligheden og politikerne i de her meget principielle diskussioner. Man har været optaget af det nære, det man har oplevet de seneste måneder, og når der de seneste dage er blevet rejst nogle principielle debatter, så har politikernes indlæg i debatten vist, at de ikke selv mener, at de har været til bunds i den her diskussion.«

– Er det dit indtryk, at politikerne ikke fuldt ud har forstået den lov, som de er i gang med at vedtage?

»Jeg tror i hvert fald ikke, at potentialet i de her bestemmelser har stået klart for politikerne. Man har nok en forståelse af, hvordan den siddende regering har i sinde at bruge loven, men jeg tror ikke, man har tænkt igennem, hvordan fremtidige regeringer kunne bruge den. Så igen: Debatten har været præget af det nære, hvad vi er i og har oplevet de seneste par måneder, men man har ikke stillet spørgsmålet: Hvordan kunne denne lov blive brugt, hvis en dansk Donald Trump bliver statsminister i Danmark.«

– Hvordan kunne den blive brugt af en dansk Donald Trump?

»Det kunne være attraktivt for en politisk leder, som af andre hensyn end hensynet til befolkningens sundhed ønskede at straffe dele af landet eller politiske modstandere ved at tage nogle af de her beføjelser i anvendelse.«

– Men er der en reel risiko for det?

»Vi skal i hvert fald gøre alt, hvad vi kan, for at fjerne den risiko. Det er ikke for at lyde alarmistisk, men man skal tænke sig godt om, inden man vedtager så vidtgående lovgivning. Man skal virkelig have fundet præcis den balance mellem retssikkerhed og nødvendighed.«