Podcast: Landbrugets lavbundsjorder skal hurtigst muligt ud af drift

Det er en vanskelig øvelse, danske landmænd står over for. Landbruget udgør en femtedel af Danmarks klimabelastning, og erhvervets udledninger har været stort set uændret siden 2005. Der er derfor lagt op til svære forhandlinger, når regeringen og Folketingets partier over de næste uger skal forsøge at lave en plan for at mindske landbrugets udledning af klimagasser.
Et centralt indgreb i den forbindelse handler om udtagning af lavbundsjorder. Det er et tiltag, som møder opbakning hele vejen fra interesseorganisationen Landbrug & Fødevarer til Danmarks Naturfredningsforening. De 170.000 hektar lavtliggende jorder er nemlig yderst klimabelastende og ikke særligt produktive.
Ønsker du at kommentere artiklerne på information.dk?
Du skal være registreret bruger for at kommentere.
Log ind eller opret bruger »
Håber at man næste gang også fortæller historien om landindvindingsloven af 1940, hvor skatteyderne betalte for at at dræne og nedlægge naturområder for at dyrke tvivlsomme jorder. Og at man dengang faktisk kunne "ekspropriere", hvis nogen af lodsejerne modsatte sig et projekt.
Derudover kunne man også gøre mere ud af at se på hektarstøttens negative effekt på dyrkning af mange områder, som ikke burde dyrkes udfra deres uegnethed privatøkonomisk og samfundsøkonomisk. Naturligvis er dette en slags tabu pga af det urimelige i disse ordninger i forhold til problemstillingen. Så derfor fortsætter ikke mindst politikerne og medierne denne dans uden om den varme grød.
Til sidst kunne journalister jo også beskæftige sig med de øvrige effekter udtagning af lavbundsjorderne vil få på oversvømmelser nedstrøms, kvælstof udledning og biodiversitet.,
Omkring husdyrdrift; det ville være rettidig omhu hvis ministeren sørgede for en hurtig 'fastlåsning' af produktionen af kvæg og svin i Danmark.
Desværre udvides produktionen af husdyr fx svin fortsat flere steder i Danmark! Der var 4 kg svinekam i brugsen for 150 kr! Så der kan da ikke være mangel på dansk svinekød? Stop da!
Skal skatteyderne jf. Minkavlersagen om lidt godtgøre landbruget for en reduktion - er det bestemt ikke i orden med udvidelser i sidste time.