Podcast
Læsetid: 2 min.

Podcast: Skovene gavner klimaet og verdens fattige, men de går en dyster fremtid i møde

De næste ti år vil verdens skove blandt andet lide under klimaforandringer og en voksende middelklasse, viser nyt studie i Nature, som adjunkt Laura Vang Rasmussen er medforfatter til. I denne uges udgave af Informations klimapodcast fortæller hun, hvorfor skovene er så vigtige for klimaet og os mennesker
De næste ti år vil verdens skove blandt andet lide under klimaforandringer og en voksende middelklasse, viser nyt studie i Nature, som adjunkt Laura Vang Rasmussen er medforfatter til. I denne uges udgave af Informations klimapodcast fortæller hun, hvorfor skovene er så vigtige for klimaet og os mennesker

Mia Mottelson

Indland
2. februar 2021

Det lignede noget fra en katastrofefilm. Blodrød himmel, meterhøje flammer og dyr og mennesker på flugt fra alt det, der engang var deres hjem.

Billederne fra skovbrandene i Australien i begyndelsen af 2020 var dramatiske. Det var skovbrandene i sig selv også. Nogle af de værste i nyere tid, faktisk. 33 mennesker og omkring en milliard dyr mistede livet, og 3.000 hjem blev ødelagt. Få måneder senere sås lignede billeder fra Californien i USA.

Skovbrande er ikke et nyt fænomen, men omfanget og hyppigheden, vi ser nu, er historisk, fortæller Laura Vang Rasmussen, som er adjunkt ved Institut for Geovidenskab og Naturforvaltning på Københavns Universitet. Det skyldes især klimaforandringerne.

»Global opvarmning og tørke gør, at mange skove i langt højere grad er mere eksponeret, og betingelserne for skovbrande bliver optimale. Skovene udtørrer om sommeren, og selv det mindste lynnedslag kan være katastrofalt,« siger hun.

Denne uges afsnit af Informations klimapodcast ’Den grønne løsning’ handler om fremtiden for verdens skove. Og den ser dyster ud.

Tørke, brande og flere veje

I et nyt studie i tidsskriftet Nature har en række forskere verden over – heriblandt Laura Vang Rasmussen – undersøgt de væsentligste tendenser, som vil præge verdens skove de næste ti år.

»Vi ved, at både klimaet og rigtig mange mennesker har brug for skovene, så vi ville gerne kortlægge, hvad der sker med dem i fremtiden,« siger Laura Vang Rasmussen.

Fem tendenser vil især gøre sig gældende, viser studiet.

Den første er såkaldte megaforstyrrelser som skovbrande og tørker – der som nævnt i høj grad er drevet af klimaforandringerne. Den anden tendens er urbaniseringen, altså at folk flytter fra land til by. Den tredje er den omfattende udvidelse af infrastruktur, som fører til massiv skovrydning. Den fjerde er en voksende middelklasse, der efterspørger flere og andre produkter end verdens fattigste. Det kan føre til skovrydning, når de behov skal stilles. Og den femte tendens er udviklingen i digitale teknologier.

Tilsammen presser de fem tendenser skovene, og hvert år forsvinder skov svarende til det dobbelte af Danmarks areal, fortæller Laura Vang Rasmussen. Det får både konsekvenser for klimaet og os mennesker.

»Skove fungerer som kulstoflagre på grund af fotosyntesen. Et træ i troperne optager omkring to ton CO2 gennem sin levetid. Og så lever 40 procent af verdens ekstremt fattige i skove eller savanneområder. De er meget afhængige af skoven, hvor de kan indsamle produkter, som de både kan sælge på markedet og selv leve af,« siger hun.

Med voksende befolkningstal, flere med middelklassebehov og en stadigt større global fødevareproduktion kan det være svært at forestille sig, at der i fremtiden kan være nok plads til skov på Jorden.

Men det handler om at begynde at se skovene som en del af løsningen for klima og mennesker, mener Laura Vang Rasmussen.

»Der er nødt til at ske et skifte i den måde, vi tænker skovenes rolle på. Skoven bør ikke være noget, man rydder for at gøre plads til noget andet. Derfor er det glædeligt, at eksempelvis Danmark endelig har vedtaget en plan for at forbedre skov og biodiversitet,« siger hun.

Podcast

Klimapodcasten: Den grønne løsning

Klimakrisen kræver en massiv omstilling af vores samfund. Heldigvis har videnskaben mange bud på grønne løsninger. I Informations podcast om klima taler vi hver uge med en forsker, der har en del af svaret på, hvordan vi løser klimaudfordringerne, eller kan komme med et videnskabeligt perspektiv på en aktuel klimadebat. Dine værter er Louise Schou Drivsholm og Martin Bahn.

Seneste podcasts

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

jens christian jacobsen

'...hvert år forsvinder skov svarende til det dobbelte af Danmarks areal, fortæller Laura Vang Rasmussen.'
Hvorhenne er vi i verden? En trediedel af Europas areal er dækket af skov og andelen har siden 1960erne været stigende. Så uden at vove mig for langt ind i en nørdet CO2-diskussion må det da alt andet lige være et plus for CO2-optaget?
Biodiversitet for flora og fauna har derimod lidt stor skade. Med voksende men mere ensartet industritræarealer er der færre arter der kan trives. Så faktisk kan jeg se at skovrydning er eller bliver det største problem. Det bliver vel biodiversiteten?