Klimalov
Læsetid: 7 min.

Politisk flertal vil aktivere ’handlepligt’: Kræver nu større klimaindsats fra regeringen

Klimarådet har fredag dumpet regeringens klimaindsats. Nu vil et flertal uden om regeringen afkræve ministeren svar i en hastedebat og tvinge flere klimatiltag igennem. Alt andet vil være ’klimatonedøvt’, siger Venstre. Regeringen er på rette spor, mener klimaministeren
Der var samling og glæde, da klimaminister Dan Jørgensen og et bredt flertal blev enige om at indføre en ambitiøs klimalov i december 2019.

Der var samling og glæde, da klimaminister Dan Jørgensen og et bredt flertal blev enige om at indføre en ambitiøs klimalov i december 2019.

Thomas Sjørup

Indland
27. februar 2021

Budskabet er umisforståeligt: Den samlede danske klimaindsats »anskueliggør« ikke, at klimalovens famøse 70-procentsmål i 2030 kan nås, fastslår ekspertorganet Klimarådet i sin nye rapport.

Den konklusion får nu et bredt flertal på Christiansborg bestående af regeringens støttepartier, Venstre og Konservative til at kræve, at S-regeringen omgående øger klimaindsatsen. For at sikre, at det lovfæstede mål faktisk nås, vil de have fremrykket tidsplanen for centrale forhandlinger og genåbne aftaler for at høste flere reduktioner.

Enhedslistens politiske ordfører, Mai Villadsen, kalder kritikken fra Klimarådet for »sønderlemmende«.

»Vi tager det dybt, dybt alvorligt. Derfor bliver vi nødt til politisk at tvinge Dan Jørgensen (S) og regeringen til at handle nu,« siger hun.

Hos Venstre konstaterer klimaordfører Tommy Ahlers, at »Klimarådet har dumpet regeringen«.

»Det duer simpelthen ikke. Og nu må de se at komme i gang. Vi vil nu gå til regeringen og forlange, at den store plan for, hvilke aftaler vi skal lave, bliver fremlagt nu. Og det er ikke en skrivebordsøvelse om nye teknologier. Der skal ske noget konkret nu,« siger Tommy Ahlers.

Regeringens støttepartier indkalder nu til en hasteforespørgselsdebat i Folketingssalen, hvor de vil afkræve klimaminister Dan Jørgensen svar på, hvordan regeringen vil bringe indsatsen på rette spor. Målet er at samle et flertal i en såkaldt vedtagelsestekst, der tvinger regeringen til at handle yderligere allerede nu, fortæller SF’s klimaordfører, Signe Munk.

»Det står sort på hvidt i rapporten, at regeringens klimapolitik ikke skaber en klar og sikker vej mod klimamålet i 2030, og det kan vi ikke sidde overhørig. Derfor skal regeringen pålægges handlepligt,« siger hun.

 

Regeringen har selv været pennefører på Danmarks klimalov og nedsat 70-procentsmålet. Så »socialdemokraterne har hverken nogen gyldig ret eller grund til« ikke hurtigst muligt sikre flere CO2-reduktioner, mener De Radikales klimaordfører, Rasmus Helveg Petersen.

»Der er ikke noget at rafle om. Vi er fuldstændig firkantede på det her. Det viser sig nu, at den hidtidige indsats er stærkt utilstrækkelig. Derfor ligger der en handlepligt nu. For vi skal nå målet. Det her er ikke en anbefaling – det er en lodret ordre om, at det skal bringes i orden,« siger han.

Hastedebatten bakkes op af både Venstre og De Konservative, der ligesom Klimarådet begge efterlyser en konkret køreplan for klimapolitikken.

»Vi er nødt til at høre, hvad ministeren har at sige til den her rapport, og vi skal have fundet ud af, hvordan vi kan skrue tempoet op. For vi skal op i gear,« siger De Konservatives klimaordfører, Mona Juul.

At være klimatonedøv

Regeringen har ellers hævdet at være på forkant. I oktober erklærede statsminister Mette Frederiksen, at vi er »foran tidsplanen lige nu«. Men det afviser Klimarådet altså.

Tværtimod konstaterer ekspertorganet, at der er »betydelig usikkerhed og uklarhed om den vej, som regeringen ønsker, at Danmark skal følge mod de 70 pct. i 2030.«

»Dette er kritisk, fordi tiden er knap set i lyset af opgavens betydelige omfang,« lyder budskabet til Folketinget.

I en situation som denne er klimaloven udstyret med en såkaldt »handlepligt«. Den siger netop, at hvis vejen til 2030-målet ikke er »anskueliggjort«, så skal klimaministeren fremlægge nye initiativer, der sikrer, at målet faktisk kan nås. Klimarådet skal årligt fælde en dom. Men det er ultimativt ene og alene op til Folketinget at iværksætte handlepligten.

Formelt har klimaministeren ifølge loven helt frem til september til at reagere på Klimarådets underkendelse af klimaindsatsen. Men det duer ikke – der må handles allerede nu, fastslår samtlige af de adspurgte partier.

»Regeringen vil være fuldstændig klimatonedøv, hvis de først til september kommer med yderligere initiativer. Det er nu, vi skal have sat handlepligten i gang,« siger Tommy Ahlers.

Rasmus Helveg Petersen påpeger, at regeringen dermed reelt kun har seks måneder til at levere handling, før Dan Jørgensen skal fremlægge sit nye klimaprogram.

»Regeringen har pisketravlt. Det her er ikke en anledning til at vente et par uger,« siger han.

Partierne vil derfor alle have igangsat forhandlinger på områder som energi, industri og transport, hvor regeringen og Folketinget indgik aftaler så sent som i 2020 – men hvor Klimarådet altså nu samlet set har vendt tommelen nedad.

»Det er helt åbenlyst, at vi skal genforhandle og bygge oven på de aftaler, der allerede er lavet. De er simpelthen ikke tilstrækkelige,« siger Mai Villadsen.

Partierne nævner også behovet for en høj og ensartet CO2-afgift på alle danske udledninger, en af Klimarådets centrale anbefalinger. Torsdag blev en ekspertgruppe nedsat til at finde en model, men trods stor kritik har regeringen ikke direkte lovet at indføre en CO2-afgift.

På det område mener Mona Juul, at »vi har spildt et halvt år, hvor regeringen havde serveretten«.

»Nu kan der altså ikke bruges ret mange ekstra dage på det. Nu er det altså nu. Vi er nødt til at få lavet en klar plan for en CO2-afgift,« siger hun.

Uacceptable forløb

Mona Juul er »ikke overrasket« over, at regeringen »er dumpet«.

»Regeringen har en enormt fodslæbende tilgang. Vi er alt for langsomme, og når vi så endelig kommer i gang med forhandlinger, så vi får ofte ekstremt forhastede forløb, hvor vi ikke har overblikket. Det er enormt skuffende og uacceptabelt, at det skal være på den måde,« siger hun.

For at opfylde målet i klimaloven skal Danmark nedbarbere udledningerne med 20 millioner ton frem mod 2030. Lige nu har regeringen ifølge Klimarådet vist »cirka en tredjedel« af vejen.

Ligesom rådet efterlyser partierne en konkret køreplan, der kan sikre en »gennemtænkt« og »rettidig« klimapolitik. Tommy Ahlers efterspørger desuden en strategi for de teknologier, som ifølge regeringen skal sikre størstedelen af de manglende CO2-reduktioner.

Klimarådets rapport understreger også behovet for hurtigst muligt at få et ambitiøst 2025-delmål, mener SF og Enhedslisten. Den proces har stået bomstille, efter at regeringen før jul spillede ud med et delmål på 46-50 procent.

»Der skal langt mere til, og derfor har vi også krævet et 2025-mål på mindst 50 procent, som også Klimarådet anbefaler,« siger Signe Munk.

Kritik af støttepartier

Men Klimarådets kritik rammer ikke kun regeringen. Den rammer også støttepartierne, der ikke har formået at sikre den rette klimakurs. Det medgiver Rasmus Helveg Petersen.

»Det er hele landets klimapolitik, der har fået dumpekarakter. Så det retter sig selvfølgelig også mod os, og det må vi lære af. Vi er ikke i mål, selv om vi har arbejdet politisk for det,« siger han.

Signe Munk og Mai Villadsen siger, at selv om de har lagt mandater bag diverse aftaler, har de højlydt sagt, at resultaterne ikke var gode nok.

»Men det er rigtigt, at vi mangler meget. Det bliver en slåskamp, men den er vi klar til at tage,« siger Mai Villadsen.

– I har lovet vælgene et 70-procentmål, og Klimarådest kritik kan jo ikke være en overraskelse for jer.  Hvor længe kan I have tillid til klimaministeren?

»Jeg mener, at klimaministeren har leveret alt for få resultater. Der skal leveres nu – det fremgår både af klimaloven og forståelsespapiret. Derfor forventer jeg mere handling og alvor i klimapolitikken fra regeringen,« siger Mai Villadsen.

Som støtteparti har også SF lagt mandater til det seneste års brede klimaaftaler- og forlig.

– Signe Munk, den her rapport er vel en klar melding om, at du og SF ikke har leveret nok. Hvor stort er jeres ansvar?

»Jeg sagde allerede før jul, at vi er glade for at have aftalt betragtelige CO2-reduktioner, men vi ved godt, at der skal mere til. Netop derfor har vi blandt andet foreslået reduktioner for fire millioner ton i landbruget inden 2025.«

Minister: Målet er anskueliggjort

Klimaminister Dan Jørgensen siger, at Folketinget selvfølgelig »altid kan pålægge regeringen at handle«.

Men han fastholder, at regeringen er på rette spor i klimapolitikken.

»Vi mener jo, vi har anskueliggjort målet,« siger ministeren. »Hvis man skræller politiske trakasserier og offentlig debat til side et øjeblik og ser på det seneste års aftaler, så giver de over syv mio. ton CO2-reduktion, en tredjedel af vejen. Aftaler, der stort set alle er lavet af et bredt flertal. Det havde ingen forestillet sig muligt for to år siden. Det er jeg glad for.«

– Men ikke nok, siger Klimarådet?

»Nej, ikke endnu, det er klart. Jeg ved heller ikke, om nogen havde forestillet sig, at vi på nuværende tidspunkt skulle kunne fremlægge en plan, der viser præcis, hvordan vi når 70 pct.«

Dan Jørgensen er dog »helt enig« med Klimarådet i, at der er behov for at blive mere konkrete i klimapolitikken. Og han erklærer sig parat til at forhandle nye aftaler med Folketingets partier. Dog indvender han, at det ikke er viljen til at handle, der mangler – det er de konkrete løsninger, der er svære at blive enige om.

»Når både venstre og højre side i salen synes, at vi skal gøre noget på landbruget, er det selvfølgelig en enighed. Men når man så spørger dem, hvad der skal gøres, så holder enigheden jo op,« siger han.

Klimaministeren vil nu indkalde til forhandlinger »allerede i næste måned om de teknologier, der skal hjælpe os med at komme i mål i 2030«. Regeringen har afsat milliarder til udviklingen, næste skridt er en plan for udrulningen, mener Dan Jørgensen.

»Vi skal have lavet en konkret strategi, og det er præcis det, Klimarådet anbefaler. Så det passer som fod i hose med min strategi,« siger han.

»Klimarådet hovedanbefalinger er vi desuden enten i gang med at implementere eller kommer til at implementere inden for det kommende år,« siger Dan Jørgensen.

 

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Niels-Simon Larsen

Er lidt forvirret over Venstres holdning. Er de ved at overhale S indenom? Det er ikke svært at gætte, at Venstre gerne vil fremme erhvervslivets interesser, men er de også ved at danne en grøn afdeling af Frelsens hær? De fører sig sådan frem.
Mig narre de nu ikke. De vil have grøn vækst. Vi skal blive rigere og have flere broer og motorveje. Hvilke idealer skjuler der sig ellers i V? Det samme gælder S og desværre også resten af rød blok.

jens christian jacobsen, Mogens Holm, Mogens Kjær og Viggo Okholm anbefalede denne kommentar

Det virker virkelig syret at K og V lige pludselig lader som om at klimaet er vigtig, de har da om nogen været bremseklods foreløbig ikke mindst omkring krav til lanbruget.
Det lugter direkte af taktik!

Niels-Simon Larsen, Lene Timmermann, Mogens Kjær og Jes Grand Graversen anbefalede denne kommentar

Ja venstre og K har jo lissom haft chancen i mange år

Det virker virkelig syret at K og V lige pludselig lader som om at klimaet er vigtig, de har da om nogen været bremseklods foreløbig ikke mindst omkring krav til lanbruget.
Det lugter direkte af taktik!

Michael Hullevad

Det er ren og skær taktik: "Folkesundheds begrebet" har været en stor succes hos vælgerne, der trods de mange fejlgreb ikke lader sig vakle i tilliden. At finde noget der kan vende stemningen hos resten af rød blok er langt lettere. 70% reduktion er ikke mulig uden enorme omkostninger og investeringer i power to X teknologi som man kun ved fungerer i et laboratorie. Skal det afprøves i stor skala er tiden ved at være forpasset. Regeringen har øst penge ud som fulde sømænd, renterne stiger langsomt men sikkert.

Kritikken vil falde sammen, når der kommer konkrete forslag på bordet.
Lige nu er der bare ingen, der vil tage et ansvar, så regeringen får møgfaldet.
Et tonefald, hvor en lov om en målsætning kaldes for en ordre, er pinlig surrealistisk.
Endnu mere uvirkeligt bliver det, når man skal måle resultatet, for det er ikke muligt. Man vil højst kunne skændes om beregnede effekter af forskellige indsatser og sandsynligvis ikke kunne blive enige om det har givet 70% reduktion af CO2 - en livgivende luftart, som findes i Jordens atmosfære i en størrelsesorden på 0,04% - et tal med stor usikkerhed, men med sikkerhed for, at det blæser ind over Danmark med vestenvinden i en atmosfære, der er fælles for hele planeten, og hvor den altdominerende drivhusgas er vanddamp, der har ansvaret for ca 70% af drivhuseffekten.
Det ville være smartere, at vedtage love om at forøge Folkekirkens medlemstal og nedbringe kriminalitet, skatteunddragelse og børnemishandling med 70%, for det kunne i det mindste måles, hvis det havde været muligt at gennemføre.
Klimakampen er tabt, alene fordi CO2 tillægges afgørende betydning og i store træk ikke kan reguleres af mennesker uanset, hvor meget menneskers udledning begrænses. Imens ødelægger det industrielle landbrug naturen, drikkevandet og miljøet uden lovmæssige forhindringer.

Mogens Holm

Så er vi igen ved den store tryllekunst med vanddamp, der består i at reducere de ikke kondenserende drivhusgasser effekt til nærmest ingenting. Det er en tryllekunst, der altid er gangbar, fordi afsløringen af den forudsætter, at man ved lidt om, hvordan drivhuseffekten opstår og fungerer. Eller i det mindste er opmærksom på, at vanddamp kondenserer, når temperaturen falder.

Men det er der desværre ingen, der tænker på i forbindelse med drivhuseffekten, og derfor ryger alle på limpinden. I de to næste afsnit vil jeg afsløre tryllekunsten, men først vil jeg knytte nogle kommentarer til, hvordan det store illusionsnummer er blevet brugt, og dernæst afsløre illusionsnummeret

Desværre bliver det et langt ”skriv”. Men det altså nødvendigt at læse det, hvis man vil vide noget om vanddampens rolle for drivhuseffekten. Derfor ville jeg blive glad for en tilbagemelding fra Mogens Holm.

Mogens Holm

Det værste eksempel på illusionsnummeret er en artikel af Monte Hieb, der ved hjælp af uskøn blanding af avindel, manipulation og uvidenhed fik reduceret CO2 rolle til kun at være årsag til 0,017 pct. af drivhuseffekten.

Det tog mig højest ½ time at gennemskue svindelen, men en - eller formentlig flere af det daværende Dongs medarbejdere - hoppede alligevel på limpinden. Eller endnu værre - brugte artiklen i deres bestræbelser for at frelse DONG fra milliardomkostninger ved at opgive det planlagte kulkraftværket i Greifswald i Tyskland.

Den eller de medarbejdere søgte at sprede deres misinformation ad uformelle kanaler, men jeg overværede dog, at en medarbejder søgte at spredte artiklen til Venstres Oplysningsforbund (FOF) via en kursusleder.
Andre bruger også tryllekunsten til at usynliggøre de ikke kondenserende drivhusgasser effekt. Det værste danske eksempel jeg har set er fra professor emeritus Johannes Krüger fra Københavns Universitet. Hans manipulationer er efter min mening helt uantageliglige og i

Problemet med ham er ikke så meget det, han skriver, men snarere det han ikke skriver. Han skriver således: ” Vanddamp udgør 98 pct. af atmosfærens drivhusgasser, mens de øvrige hovedsagelig udgøres af CO2 og metan.

Det kan såmænd være rigtigt nok, når man alene ser på mængden af vanddamp. Men det er altså børnelærdom selv for amatører i klimaforskningen, at de forskellige drivhusgassser har forskellig effekt for opvarmningen, selv når man sammenligner den samme mængde af dem.

Problemet med Johannes Krüger er således, at han intet skriver om, hver en stor del af den aktuelle drivhuseffekt, der første omgang skyldes vanddamp. Og heller intet skriver om, hvilken rolle menneskets adfærd giver for vanddamp indflydelse på fremtidens drivhuseffekt.

Formentlig vidste han det ikke, for det er usædvanligt svært at finde ud af, hvor stor en andel vanddampen har, fordi den er så ujævnt fordelt over kloden. Desuden er der så meget vanddamp i luften, at vanddampen muligheder for at fungere som drivhusgas ikke virker foren stor del af vanddampens vedkommende.

Det bedste skøn jeg har set af vanddamp betydning er:

“With a straightforward scheme for allocating overlaps, we find that water vapor is the dominant contributor (∼50% of the effect), followed by clouds (∼25%) and then CO2 with ∼20%. All other absorbers play only minor roles”

Link:
https://agupubs.onlinelibrary.wiley.com/doi/pdf/10.1029/2010JD014287

Det altafgørende er imidlertid, at vanddamp i sig selv intet betyder for den fremtidige globale opvarmning, men det må i vente med at få en forklaring på til min næste kommentar kommer.

Det skal for retfærdighedens skyld nævnes, at artiklen er skrevet senere end Johannes Krugers bog:” Klimamyten. Et opgør med tidens CO2-panik. København 2016”.

Men han kunne have ringet til DMI, hvor han på daværende tidspunkt ville have fået oplyst, at vanddamp står for godt halvdelen af drivhuseffekten, CO 2 for noget under halvdelen, og resten må de øvrige drivhusgasser deles om. Heri er så ikke medregnet skyernes rolle, som forfatterne til den ovennævnte artikel sætter til 25 pct.

Senere har man så fået ovennævnte mere kvalificere skøn, som dog fremkommer ved modelkørsler.

For nu at fuldende billedet af Johannes Krüger uvidenhed skriver han også følgende:

”Målinger fra balloner i de øvre luftlag viser en faldende tendens i den relative luftfugtighed med stigende temperatur. Hvis det er korrekt, vil vanddamp, der ellers er en vigtig drivhusgas, bidrage til at dæmpe drivhuseffekten, bidrage til at dæmpe den globale opvarmning gennem negativ tilbagekobling”.

Det er kort sagt noget af det mest ukvalificerede – eller endnu værre manipulerende, der i Danmark er sagt om drivhuseffekten. Enhver der ved en smule om drivhuseffekten eller bare er i stand til at tænke sig om ved, at det er den absolutte og ikke den relative mængde af vanddamp, der betyder noget for drivhuseffekten.

Det skyldes, at den absolutte mængde af vanddamp fortæller noget om, hvor mange vanddampsmolekyler, der er i luften. Den relative luftfugtighed sige noget om, hvor mange molekuler luften ved en given temperatur kan optage som vanddamp.

Da luftens evne til at optage vanddamp stiger med stigende temperatur, er Johannes Krügers skriverier det rene nonsens, hvilket for længst er gået op for klimaforskere og seriøse amatører.

For dem er Johannes Krügers skriverier om drivhuseffekten ”a pain in the ass”, og de vil helst ignorere ham.

Det er dog en lidt risikabel affære, da han ikke kan lade være med at føre sig frem. Han er sammen med Jens Morten Hansen en af bagmændene bag den danske organisation ”Klimarealisterne”. Jens Morten Hansen står desuden som en af medstifterne bag den internationale organisationen CLINTEL, og Johannes Krüger står som støtte-underskriver sammen med 7 andre danskere.

Afsløringen af CLINTEL har jeg skrevet om i en anden kommentar i Information. Deres indsats er en bedrøvelig affære.

Linket er følgende:
https://www.information.dk/indland/2021/02/klimaraadet-regeringens-klima...

Mogens Holm

Først lidt om koncentrationen af CO2 i atmosfæren på 0,04 pct. Det lyder af meget lidt, men det er kendt som den ”amerikanske åbning på en diskussion om drivhuseffekten”, hvis den, der først tager ordet ved, at den anden er et ganske almindeligt menneske uden særlig viden om drivhuseffekten. Så spørger man den uerfarne, om han eller hun ved, hvor meget CO2, der er i luften.

Det ved den anden diskussionsdeltager som regel ikke, men han eller hun får det så at vide med en bemærkning om, hvordan man kan tro, at så lidt har så stor betydning. Så er den, der tror på drivhuseffekten sat skakmat.

Som nævnt i min forrige kommentar og hvis man fratrækker skyernes effekt, står vanddamp for ca. 2 tredjedele af drivhuseffekten og CO2 for en fjerdedel. Hvad du måske ikke ved er, at uden drivhuseffekten ville gennemsnitstemperaturen på jorden være godt 30 grader lavere end nu. Dvs. godt minus 15 grader. Så kan vi for alvor tale om en ubeboelig planet.

Til beroligelse kan man ikke bare sige, at fx en 25 pct. CO2 stigning på fra 0,04 pct. til 0,05 som vi er pænt på vej til, vil føre til en tilsvarende procentvis stigning i CO2’s betydning. Det skyldes, at effekten af CO2 som drivhusgas falder rundt regnet logaritmisk med stigende koncentration. Faktisk er den almindelige holdning blandt klimaforskere, at en fordobling af den nuværende koncentration vil føre til en temperaturstigning på 2-3 grader.

Så meget for ”den smule CO2”, der er i luften.

I næste afsnit vil jeg prøve at forklare, hvorfor vanddamp ikke er en årsag til de globale temperaturstigninger, selv om det godt kan se sådan, fordi den står for omkring to tredjedele af den øjeblikkelige drivhuseffekt.

Mogens Holm

For at forstå paradokset med vanddamp, der både har en dominerende betydning samtidig med at den intet betyder for drivhuseffekten, er det nødvendigt at forstå de to begreber – hhv. ”Radiative forcing” (RF) og ”Global Warming Potential” (GWP)

”Radiative forcing” kan direkte oversættes til strålings-forstærkning. Det skal forstås som den forstærkning, der sker med opvarmningsevnen fra solens stråling, når den genudsendes som infrarød stråling fra jorden og herefter for en stor dels vedkommende stråles tilbage til jorden igen, fordi molekylerne fra drivhusgasserne optager og genudsender den infrarøde stråling.

Det er det, der giver den godt 30 graders forhøjelse af jordens temperatur Kort sagt, så er det den ekstra opvarmning, vi føler her og nu.
Global Warming Potential er noget helt andet. Her sammenligner man de forskellige drivhusgassers effekt på langt sigt. De har nemlig forskellig effekt, og desuden har de vidt forskelle levetider i atmosfæren.

Derfor ser man fx på, hvor mange kilo CO2, man skal slippe ud i atmosfæren, for at det har samme effekt som et udslip på ét kilo metan. Og det hele ses i et bestemt tidsperspektiv – oftest på 100 år, fordi levetiden for CO2 regnes for at overstige 100 år. Det er der så lidt uenighed om, men lad det nu være. I et 100 års perspektiv når man så frem til at metan har 20-25 gange så stor opvarmningseffekt som CO2.

Men hvad sker der med den fremtidige opvarmning, hvis det i stedet for metan er vanddamp, vi slipper ud i atmosfære. Der sker ikke noget som helst, fordi udslippet af vanddampen kondenserer igen på under 14 dag, fordi den bliver ført rundt i atmosfæren og relativt hurtigt nået en temperatur, hvor den kondenserer.

Vand skal opvarmes og vedblive at være opvarmet, før det bliver til vanddamp og hermed til en drivhusgas. Det sørger de øvrige drivhusgasser for, og uden dem ville der ikke være meget vanddamp i atmosfæren. Derfor er det de ikke kondenserende drivhusgasser, der betyder noget. Vanddamp er kun en positiv feed-back mekanisme, der er igangsat af de øvrige drivhusgasser.

Præcis derfor, har vanddamp ingen betydning for den fremtidige opvarmning. Vi skal kun koncentrere os om CO2, metan og lattergas, fordi det er disse gasser der betyder noget for den fremtidige opvarmning.

Og vanddamp kan heller ikke betragtes som den egentlige årsag til de to tredjedel af den øjeblikkelige drivhuseffekten, den tegner sig for. Prøv fx at gå tilbage til år 1900. Ville man så sige, at et udslip af vanddamp ville være den egentlige årsag til den fremtidige opvarmning fra drivhuseffekten.

Ikke hvis man har forstået det ovenstående. Vanddamp er kun et led i en positiv feed-backmekanisme, sat i gang af de ikke kondenserende drivhusgasser.

Derfor er det ”forkert”, når du skriver, at vanddamp har ansvaret for 70 pct. af drivhuseffekten. Det kan selvfølgelig være, at du med ”ansvaret” mener, at vanddamp ikke er selve årsagen til drivhuseffekten, men vores sprog er som bekendt ikke helt præcist, så det kan godt være, at jeg har misforstået dig. Det må du sundskylde. Men så er der måske andre læsere, der bliver klogere, hvis de da ellers når så langt i mine ”skriverier”

Flemming Berger

Mogens Kjær. Tak for dine oplysende kommmentarer.