Klimalov
Læsetid: 7 min.

»Rapporten er meget klar: Regeringen og Folketinget står foran en stor opgave.« Reaktioner på Klimarådets rapport

Regeringens klimapolitik vil ifølge ny rapport kun nedbringe udledningerne af CO2 med en tredjedel af det nødvendige for at nå regeringens eget mål. Information har talt med eksperter, grønne organisationer og erhvervslivet om rapporten, som »bør få jorden til at ryste under Christiansborg«
»Regeringen har handlepligt. Men Folketinget skal også træde i karakter. De enkelte folketingsmedlemmer har travlt med pandemi og genåbning og tusind andre ting, men den undskyldning duer ikke. Klimaudfordringen skal håndteres. Og jeg tror og håber, at denne rapport kan få partierne til at forstå det,« lyder det fra Connie Hedegaard i forbindelse med klimarådets nye rapport.

»Regeringen har handlepligt. Men Folketinget skal også træde i karakter. De enkelte folketingsmedlemmer har travlt med pandemi og genåbning og tusind andre ting, men den undskyldning duer ikke. Klimaudfordringen skal håndteres. Og jeg tror og håber, at denne rapport kan få partierne til at forstå det,« lyder det fra Connie Hedegaard i forbindelse med klimarådets nye rapport.

Peter Nygaard Christensen

Indland
27. februar 2021

»Den bør få jorden til at ryste under Christiansborg.«

»Rapporten er meget klar i mælet: Regeringen og Folketinget står foran en stor opgave.«

»Den beskriver meget klart tingenes tilstand.«

Sådan lyder nogle af reaktionerne på den rapport om regeringens klimapolitik det seneste år, som Klimarådet offentliggør i dag. I rapporten gennemgår rådet den konkrete politik, som regeringen og Folketinget har gennemført for at nedbringe udledningerne af CO2, og sammenholder den med målet i klimaloven om 70 procents reduktion i 2030.

Konklusionen er klar: For at opfylde målet i klimaloven skal Danmark nedbringe udledningerne af CO2 med 20 millioner ton frem mod 2030, men regeringen har ifølge rådets gennemgang kun vedtaget politik, som vil nedbringe udledningerne med »cirka en tredjedel«. Omkring syv millioner ton.

Rapporten er et »meget klart budskab« til alle partier bag klimaloven om at fremlægge en plan for, hvordan man vil nå målet i loven, siger formand for den grønne tænketank Concito og tidligere klimakommissær i EU og klimaminister i Danmark, Connie Hedegaard.

»Regeringen har handlepligt. Men Folketinget skal også træde i karakter. De enkelte folketingsmedlemmer har travlt med pandemi og genåbning og tusind andre ting, men den undskyldning duer ikke. Klimaudfordringen skal håndteres. Og jeg tror og håber, at denne rapport kan få partierne til at forstå det.«

Rapporten blev offentliggjort fredag formiddag. I den forbindelse har Information spurgt de grønne organisationer, erhvervslivet og forskerne, hvordan de forholder sig til rapporten.

De grønne organisationer: »Det bør få jorden til at ryste under Christiansborg«

Rapporten fra Klimarådet er den første af sin slags.

Det er skrevet ind i klimaloven, at rådet hvert år skal gennemgå den af regeringen og Folketinget vedtagne politik på klimaområdet og vurdere den i forhold til målene i loven. På den måde skal klimaloven »stå sin prøve«, siger Connie Hedegaard,

»I loven er der tænkt på en situation som denne, hvor man skal kunne holde den siddende regering oppe på målene i loven. Det er enormt ubekvemt for regeringen lige nu - men det er hele pointen bag loven, som er vedtaget af et meget bredt flertal i Folketinget,« siger hun.

I klimaloven er der indskrevet en såkaldt »handlepligt«. Hvis regeringen ikke kan »anskueliggøre«, at man kan nå klimalovens mål, kan den pålægges at handle. Den formelle proces omkring handlepligten er, at Klimarådet i begyndelsen af året kommer med en faglig vurdering af regeringens klimaindsats, men det er i sidste ende Folketinget, som tager stilling til, om regeringen har levet op til sin handlepligt.

Ifølge klimapolitisk klima- og miljøpolitisk leder i Greenpeace, Helene Hagel, er det en »fuldstændig logisk konsekvens« af Klimarådets rapport, at regeringen bliver pålagt at handle yderligere.

»Nu har Klimarådet sendt regeringen og Folketinget tilbage til forhandlingsbordet. Nogle af landets førende eksperter har vurderet, at det er langt fra nok og gjort det tydeligt, at virkemidlerne og analyserne og strategierne og aftalerne tilsammen er utilstrækkeligt for at anskueliggøre, at vi når de klimamål, vi har lovet i klimaloven. Det er virkelig en statusrapport, som bør få jorden til at ryste under Christiansborg,« siger hun.

Erhvervslivet: »Det er svært, men selvfølgelig kan det lade sig gøre. Det hedder prioritering«

Der er det seneste år blevet taget en række »vigtige skridt« på vejen mod at opfyldelde målet i klimaloven, skriver Klimarådet i sin rapport.

Regeringen har indgået en række aftaler om reduktioner inden for forskellige sektorer, blandt andet i energi- og industrisektoren, hvor man forventer at nedbringer udledningerne af CO2 betydeligt (4,3 millioner tons), i transportsektoren (2,0 millioner tons) og i affaldssektoren (0,7 millioner tons). I alt forventes reduktionen af de såkaldte »vedtagne virkemidler« ifølge Klimarådets rapport at blive 7,2 millioner ton CO2 svarende til en reduktion på omkring 54 procent i forhold til 1990.

 

»Der er sket ganske meget,,« siger Anne Højer Simonsen, vicedirektør i brancheorganisationen Dansk Industri (DI) og leder af organisationens klimapolitiske enhed.

»Bare det seneste år er der indgået markante klimaaftaler på en række områder. Så vi er på vej. Men det er åbenlyst, at tempoet skal i vejret, hvis vi skal nå det her.«

I DI opfordrer man derfor regeringen til at præsentere en »samlet plan«, som kan vise vejen til 70 procents reduktion. 

»Det skal ikke være en fuldstændig deltaljeret plan, men det skal være en plan med både kortsigtede og langsigtede initiativer. Når vi kender retningen i erhvervslivet, vil det være lettere for erhvervslivet at udvikle de nødvendige løsninger og lave de rigtige investeringer,« siger hun.

Samme opfordring kommer fra direktør i Dansk Erhverv, Brian Mikkelsen. Han minder om, at man i  forbindelse med klimapartnerskaberne mellem regeringen og sektorerne efterspurgte en samlet klimplan. 

»Det ønsker vi stadig – og det ønske deler vi jo med Klimarådet,« skriver han i en skriftlig kommentar. 

Derudover nævner Brian Mikkelsen blandt andet, at man kan bør bruge de offentlige indkøb til at fremme den grønne omstilling og indrette afgiftsystemet, så det kan »betale sig at investere grønt«.

Anders Rye Skjoldjensen
Hos interesseorganisationen SYNERGI, der bl.a. tæller Danfoss, Grundfos, Rockwool og Velux, påskønner formand Bendt Bendtsen Klimarådets advarsel mod i så høj grad at sætte sin lid til teknologier, der ikke er klar endnu.

»Vi må ikke gamble med den grønne omstilling ved at have unødigt store forventninger til teknologier, der endnu er umodne. Slet ikke, når der fortsat er masser af moden og billig frugt på de træer, vi kender og ved virker. Klimarådet peger for eksempel på at stille krav til at energirenovere offentlige bygninger og hjælpe dem på vej ved fortsat at friholde kommunerne fra anlægsloftet. Det er helt uforståeligt, at der i dag findes lige præcis nul krav til at spare på energien i kommunale og regionale bygninger,« siger Bendt Bendtsen.

Direktør i brancheorganisationen Dansk Energi Lars Aagaard efterlyser også en langsigtet plan. Regeringen har har taget vigtige skridt på vejen mod målet om at reducere udledningerne med 70 procent i 2030, men de vigtige skridt har ikke været lange nok.

»Der er sket meget i 2020, men fordi tiden er knap, er der ikke sket tilstrækkeligt. Det siger Klimarådet - og det siger regeringen vel i virkeligheden også selv,« siger Lars Aagaard.

Han anerkender, at den danske klimalov er meget ambitiøs og derfor er svær at leve op til ambitionerne.

»Det er svært, men selvfølgelig kan det lade sig gøre. Det hedder prioritering. Man kan ikke få alt på samme tid. Man kan ikke få øget offentlig forbrug på alle områder og ingen skattestigninger, hvis man samtidig skal lave en grøn omstilling. Men vi skal også passe på, at vi ikke gør det sværere, end det er. Når man regner på det, så har blandt andre De Økonomiske Råd regnet ud, at det vil tage toppen af vores velstandsstigning frem mod 2030. Vi bliver stadig meget rigere, men vi bliver bare lidt mindre rige, end vi ellers ville være blevet i økonomisk forstand.«

Eksperterne: »Men rapporten er meget klar i mælet: Regeringen og Folketinget står foran en stor opgave«

Den danske klimalov bliver ofte kaldt ambitiøs.

Det er den også sammenlignet med klimalovgivning i mange andre lande. Men set i forhold til Parisaftalens målsætninger kan den danske lov faktisk »ikke siges at være overdrevent ambitiøse«, skriver Klimarådet i statusrapporten.

Derfor er det ifølge professor i klimaforandringer og prorektor på Syddansk Universitet samt medforfatter på rapporter fra FNs klimapanel (IPCC), Sebastian Mernild, så meget desto vigtigere, at Danmark lever op til sine mål.

»Der er både et nationalt og et internationalt perspektiv i at leve op til vores egen målsætning. Vi kan indfri vores egne mål, men derigennem også for at skubbe på ude i verden for teknologiske og politiske forandringer. Men rapporten er meget klar i mælet: Regeringen og Folketinget står foran en stor opgave med at finde ud af, hvordan vi kommer videre herfra. Hvordan når vi de 70 procent? Der skal laves en tidsplan og vedtages politik, som kan få os derhen,« siger han.

- Men regeringen skal tage hensyn til mange ting, herunder erhvervslivets konkurrenceevne og den offentlige økonomi. Er det ikke sværere end som så?

»Det kan man sige. Klimapolitikken skal selvfølgelig ses i en økonomisk og samfundsmæssig kontekst. Jeg siger ikke, at det er let, men jeg synes efterhånden, at vi har snakket om det i mere end ti år. Derfor er det ærgerligt, at man ikke er kommet længere.«

Konklusionerne i rapporten overrasker ikke Brian Vad Mathiesen, som er professor i energiplanlægning ved Aalborg Universitet.

»Den beskriver meget klart tingenes tilstand,« siger han.

I rapporten gennemgår Klimarådet både de politiske beslutninger, som allerede er truffet og vil medføre reduktioner over de kommende år, og de politiske ambitioner om for eksempel at trække CO2 ud af atmosfæren (Carbon Capture and Storage, CCS), som er mere usikre.

Brian Vad Mathiesen opfordrer - ligesom Klimarådet - regeringen til følge den velkendte og sikre vej mod 70 procents reduktion.

»Vi skal i gang med CCS og PtX, men vi må have begrænsede forventninger til, at det kan opfylde vores målsætning. Derimod kan vi nå endnu længere med kendt teknologi. For eksempel er der indgået en transportreform, som vil give 750.000 elbiler i 2030. Det er sådan set en god aftale, antallet af biler vil vokse til 3,3 millioner i samme periode. Derfor må vi løfte ambitionsniveauet. Skal vi have så mange biler? Det er nødvendigt at stille det spørgsmål, hvis vi ser på det samlede billede af trængsel i de store byer og klimaet.«
 

 

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Krister Meyersahm

Det behøver ikke være så svært eller dyrt. Begynd med det lette som eksempelvis:

Begræns detailhandelens åbningstider - sæt et max på 50 ugentlige åbningstimer efter eget valg. Det vil begrænse energiforbrug til lys, varme, køling, elevatorer m.v. Endvidere vil det nedsætte bilkørsel til fjerntliggende indkøbscentre p.g.a. en kortere daglig åbningstid. Sidegevinst; bedre vilkår for lokale handlende.

Stop al offentlig nybyggeri som broer, veje og bygninger - mindst 20 år - slid på det vi allerede har. Vi skal ikke gøre det mere tilgængeligt for folk at flytte sig rundt - transport må tage den tid det tager - det vil påvirke udviklingen af "lokale" initiativer, som handel, håndværk og industri. Begræns særligt de store byers ekspansion og lav en landsplan der sørger for, at vi kan bo og arbejde i samme nærområde. Det vil begrænse den tåbelige pendling.