I sidste øjeblik forsøger et politisk flertal uden om regeringen at ændre den epidemilov, som Folketinget tirsdag forventes at vedtage. Som Politiken skrev søndag, vil regeringens nuværende forslag til en ny epidemilov gøre det strafbart for borgere og virksomheder ikke at dele følsomme oplysninger med staten under en sundhedskrise.
Med blot få dage til afstemningen er partierne imidlertid overraskede over, at eksperter kritiserer loven for ikke at sætte klare grænser for, hvordan oplysningerne må behandles, og hvornår de skal slettes.
»Jeg er ked af, jeg ikke har været opmærksom på det her tidligere i forløbet,« sagde De Radikales sundhedsordfører til Politiken og tilføjede, at han vil arbejde for at »hegne det bedre ind i loven på en eller anden måde«.
Men Folketingets partier har siden midten af januar haft kendskab til kritikken af den konkrete paragraf i lovteksten. Kritikken fremgår nemlig af de høringssvar, som organisationer og myndigheder har indsendt til Sundhedsministeriet på baggrund af lovforslaget.
Blandt kommentarerne fremgår det blandt andet, at Rådet for Digital Sikkerhed, Justitia og Datatilsynet har haft bekymringer over for den del af lovteksten, som handler om indsamling af borgernes personfølsomme oplysninger.
For eksempel bør det sikres, at borgere, der har afgivet oplysninger, oplyses om, »hvordan deres data behandles, hvem der har adgang til data, og hvornår data kan forventes slettet. Der bør være fastlagt automatisk sletning, og individer, der ønsker en hurtigst mulig sletning, bør have let adgang til det«, lyder det eksempelvis i høringssvaret fra Rådet for Digital Sikkerhed.
En rodet proces
Kristian Lauta, der er juraprofessor på Københavns Universitet og forsker i katastroferet, ser de sene ændringer som udtryk for en større historie. Forløbet omkring epidemiloven har været »en rodet proces«, hvor eksperter, fagfolk og politikere midt under sundhedskrisen ikke har haft tilstrækkelig tid til at debattere loven og komme helt ned i materien.
Den nye epidemilov skal erstatte de hasteændringer af den eksisterende lov, som blev indført med solnedgangsklausul i marts 2020 og som snart udløber. Det er andet udkast, efter at regeringen i efteråret måtte skrotte sit første forslag som følge af stor kritik fra Folketingets partier, aktører på sundhedsområdet og juridiske eksperter.
»Problemet med at vedtage en så omfattende og indgribende lov under de forhold, som vi er i nu, er, at alle de stemmer, vi skal have ind i debatten, er travlt beskæftigede med faktisk at håndtere den krise, vi er midt i,« siger Kristian Lauta.
»Konsekvensen er, at vi får øget risiko for, at loven kan misbruges i fremtiden, og at vi potentielt får sænket retssikkerheden for den enkelte borger. Den her lov handler ikke om COVID-19, men om alle fremtidige regeringers håndtering af alle fremtidige epidemier. Det stiller helt andre krav til, hvordan vi bør diskutere den,« siger han.
Henning Mortensen er formand for Rådet for Digital Sikkerhed og en af dem, der i Politiken kritiserede lovforslaget for at mangle slettefrister og klare formål med behandlingen af personoplysningerne indbragt med tvang.
I sit høringssvar advarede han netop om nogle af de pointer, som ordførerne nu tager bestik af. Han påpeger, at der med 300 siders høringssvar fra diverse aktører selvfølgelig er et stort læsearbejde for politikerne, som det kræver ordentlig behandlingstid at sætte sig ind i.
»Derfor kan man sige, at når vi har at gøre med et lovforslag, der er så forholdsvist indgribende, som det her er, så er det vigtigt, at der er en rum tid til at have en debat om det i samfundet,« siger Henning Morten.
»Det her handler om borgernes retssikkerhed. Det er meget sjældent, at vi har et lovforslag, der er så indgribende over for borgerne, som det her er. Netop derfor kræver det også en ekstra grundig overvejelse, inden man vedtager det.«
Det lyder voldsomt
Bag ændringsforslaget står foruden De Radikale også Venstre, SF, Enhedslisten, De Konservative, Dansk Folkeparti, Frie Grønne og Liberal Alliance. Partierne vil have rettet i lovtekstens paragraf 49, der under trussel om politianmeldelse og bøde forpligter borgere til at afgive oplysninger til myndighederne om, hvor de har været, og hvem de har set.
Det er ikke første gang, at ordførerne virker overraskede over lovteksten. Løbende har flere medier, særligt Jyllands-Posten og Politiken, gravet historier frem om den nye epidemilov. For et par uger siden – den 6. februar – skrev Jyllands-Posten eksempelvis, at loven giver Styrelsen for Patientsikkerhed mulighed for at lukke ned i kommuner og regioner – uden at spørge Folketinget til råds.
Da et politisk flertal kort før jul indgik epidemilovsaftalen, erklærede sundhedsminister Magnus Heunicke (S) ellers, at Folketingets partier fremover skal sige ja eller nej til »alt, hvad der minder om indgreb«.
Men Folketinget skal kun inddrages, hvis sundhedsministeren ønsker at lave indgreb i »hele eller dele« af landet, mens styrelsen altså får beføjelser til at kunne lukke plejehjem og skoler. Noget, som Kristian Lauta over for avisen kaldte »en overset kattelem«.
»Det er nyt for mig, og det lyder faktisk voldsomt,« sagde De Konservatives sundhedsordfører, Per Larsen, til Jyllands-Posten og krævede sammen med Venstre, SF og Enhedslisten større parlamentarisk kontrol.
Kristian Lauta er bekymret for kvaliteten af den lovgivning, som Folketinget nu på tirsdag står til at stemme igennem. Han mener, at vi står med en unik mulighed for at lave en god lov, fordi vi har lært så meget af coronakrisen – hvis der var bedre tid.
»Jeg ville ønske, at Folketinget besluttede sig for at udskyde den her lov i et år, så vi kunne have en grundig evaluering af COVID-19-forløbet, som vi kunne omsætte til, hvordan vi fremadrettet bør håndtere epidemier i Danmark,« siger Kristian Lauta.
Han bakkes op af Henning Mortensen fra Rådet for Digital Sikkerhed. Udfordringen er imidlertid, at hasteændringerne af den eksisterende lov udløber til marts.
»Men man burde overveje, om ikke man skulle forlænge den nuværende praksis i en måned eller to, så vi havde bedre tid til at behandle det her lovforslag,« siger han.
R: Vi har haft god tid
De Radikales sundhedsordfører, Stinus Lindgreen, fortæller, at han har læst høringssvarene, men at han »desværre ikke har bidt mærke i« udfordringerne med manglende afgrænsninger for behandlingen af personfølsomme oplysninger.
»Der er rigtig mange indvendinger i alle de her høringssvar. Derfor har jeg spurgt nogle af de høringsparter, hvad de helt konkret mente, var det væsentligste at være opmærksom på. Og der har jeg desværre ikke været opmærksom på den her udfordring.«
Stinus Lindgreen mener, at loven reelt set har været til debat siden efteråret, hvor regeringen første gang spillede ud med et forslag til ny epidemilov.
»Høringssvarene fra dengang har været med til at forme det udkast, der ligger nu. Så det har ikke været spildt arbejde.«
– Så du er ikke nervøs for, at I laver noget sjusket lovarbejde?
»Ikke mere end med så mange andre love. Jeg kan selvfølgelig aldrig udelukke, at vi bliver gjort opmærksomme på et eller andet, som er uhensigtsmæssigt. Jeg har gjort, hvad jeg kunne for at hegne de mest problematiske ting ind. Men nej, jeg er ikke så bekymret for det.«
Hvis et arbejde skal være af værdi, skal det gøres ordentligt.
Det gælder også lovgivnings-arbejde.
Gert Romme
Det er hele indstillingen til at man kan sjuske ting igennem, jeg angriber.
Der er lovgivning desværre ramt af samme antagelse, selvom konsekvenserne for sjuskelovgivning ganske rigtig kan være fatale.
Politiske flertal kan vedtage nye love med endnu mere indgribende foranstaltninger., og en epedimi kan sagtens være meget værre (smittende, dødelig) end corona. Vi kender allerede ebola.
Der er mange andre problemer i lovforslaget end indhentning af oplysninger om borgerne.
Et af problemerne er, at man fokuserer på delelementer f.eks. dette med at kunne indhente og opbevare personfølsomme data, men man fortrænger hvorfor det er eller kan være helt centralt i forbindelse med relevant og effektiv smittebekæmpelse. Hvordan skal man f.eks. kunne opspore og inddæmme smitte, invitere til relevante og vigtige efterundersøgelser af behandling, udbetale erstatninger ved påførte skader etc. hvis man sletter data hurtigt. Hvordan skal man balancere hensyn.
Et andet problem som bemærkes i en del sundhedsfaglige høringssvar er reduceringen af den sundhedsfaglige indflydelse i det hele taget til fordel for alle mulig andre hensyn. Man bekymrer sig over, at Styrelsen for patientsikkerhed får mulighed for at lukke adgangen til et plejehjem eller lukke skoler i en kommune, uden at folketinget tager stilling først. Men hvis der kommer et lokalt meningitisudbrud tror jeg nok alle forældre og lokalsamfund vil være glade for en prompte og effektiv nedlukning, som ikke først skal drøftes i den nationale epidemikommission og derefter i det 21. mand store folketingsudvalg før sundhedsministeren giver tilladelse til en lukning, tilbud om relevant vaccination mv.
Hastværk er lastværk i lovgivningsarbejde, men det er essentielt i epidemibekæmpelse.
Epidemiloven er en beredskabslov, et redskab hos sundhedsmyndighederne som dels skal bruges dagligt og rutinemæssigt omkring de smitsomme sygdomme vi kender og vi som regel har haft nogenlunde styr på og dels til at håndtere voldsomme epidemiske udbrud af smitsomme sygdomme.
Den indtil marts sidste år gældende epidemilov har tvangsmuligheder af forskellig art, som har ikke været opfattet som en trussel mod borgerne og indholdet bygger på lagvis af smertefuldt indhentede erfaringer gennem århundreder.
Hver stor og omfattende epidemi har medført opdateringer på baggrund af erfaringer. Det nuværende lovforslag indfører en lang række grundlæggende ændringer i hele tilgangen til epidemibekæmpelsen og det er bekymrende, for hvordan vil det fungere. At ville indføre en permanent ny og ret uprøvet praksis midt under en igangværende pandemi forekommer i bedste fald dristigt i værste fald det rene galimatias.
Jeanette Varberg og Poul Duedal skriver i deres bog " Den fjerde rytter - 10.000 års epidemihistorie" i bagordet, at selvom epidemiske sygdomme har kostet flere menneskeliv end alle verdenshistoriens krige tilsammen så er det som om vi mennesker har travlt med at fortrænge det og selvom man skulle tro at erfaringerne skulle få stater og folk til at opføre sig anderledes, så viser historien at det tilsyneladende ikke er tilfældet. De skriver bl.a. " I midten af maj 2020 registrerede man i Danmark for første gang i et par måneder nul omkomne for coronaepidemien, og i samme splitsekund satte glemslen ind. Hvor mikroberne før havde kapret nyhedsmediernes overskrifter, blev læserne pludselig meget optaget af, hvornår de kunne vende tilbage til verden, som den så ud før krisen og genåbningen af skoler, butikker, restauranter og fitnesscentre, sådan at TV2´s Jakob Tage Ramlyng og alle andre danske lønmodtagere kunne skabe vækst til glæde for betalingsbalancen. .." Nu oplever vi allerede en gentagelse af det scenarie.
Måske er det faktisk et ekstremt dårligt tidspunkt at lave revolutionerende ny og permanent epidemilovgivning på
Nu må vi se hvem der stemmer for og ikke kan tage sig sammen til at stemme). De vil blive udskammet af mig ved næste Folketingsvalg og deres parti vil blive udskammet ved næste Kommune/regionsvalg.
En søgning på Google på ”Covid” giver godt seks milliarder resultater, så statistisk kan man påstå, at for ca. hver 1,3 person på kloden er der en side om den her epidemi, som kun har eksisteret i godt et år. Er der nogen, som kan huske, hvad medierne beskæftigede sig med i den præcovidiske periode på de sider, som ikke drejede sig om pest, kolera og f.eks. SARS-CoV-2, version 20I/501Y.V1?
Mette Frederiksen og hendes støtter var hurtige til at reagere på mutationen hos mink. Superwoman! Så kom der en britisk variant. Hvorfor foreslog hun eller andre ikke straks en hurtig aflivning af alle briter? Nu er der så senere kommet sydafrikanske og brasilianske varianter, og de bør vel få samme behandling? På et tidspunkt må vi vel for pokker få has med den?
Og når der så åbnes for teatre og alle andre kulturinstitutioner, håber jeg, der bliver plads til en masse satire og humor, måske endda hån, om nogle af de absurde udtalelser og tiltag, vi har været vidner til.