Coronavirus
Læsetid: 5 min.

Efter rodet proces: Eksperter foreslår i 11. time at udskyde epidemilov

Det har piblet frem med historier om konsekvenserne af den nye epidemilov, som Folketinget ventes at vedtage tirsdag. Et politisk flertal uden om regeringen vil nu have ændret en del af lovteksten, mens eksperter efterspørger mere tid til at debattere så omfattende en lov
Da et politisk flertal kort før jul indgik epidemilovsaftalen, erklærede sundhedsminister Magnus Heunicke (S), at Folketingets partier fremover skal sige ja eller nej til »alt, hvad der minder om indgreb«. Men Folketinget skal kun inddrages, hvis sundhedsministeren ønsker at lave indgreb i »hele eller dele« af landet, mens styrelsen får beføjelser til at kunne lukke plejehjem og skoler. Kristian Lauta kalder det »en overset kattelem«.

Da et politisk flertal kort før jul indgik epidemilovsaftalen, erklærede sundhedsminister Magnus Heunicke (S), at Folketingets partier fremover skal sige ja eller nej til »alt, hvad der minder om indgreb«. Men Folketinget skal kun inddrages, hvis sundhedsministeren ønsker at lave indgreb i »hele eller dele« af landet, mens styrelsen får beføjelser til at kunne lukke plejehjem og skoler. Kristian Lauta kalder det »en overset kattelem«.

Philip Davali/Ritzau Scanpix

Indland
22. februar 2021

I sidste øjeblik forsøger et politisk flertal uden om regeringen at ændre den epidemilov, som Folketinget tirsdag forventes at vedtage. Som Politiken skrev søndag, vil regeringens nuværende forslag til en ny epidemilov gøre det strafbart for borgere og virksomheder ikke at dele følsomme oplysninger med staten under en sundhedskrise.

Med blot få dage til afstemningen er partierne imidlertid overraskede over, at eksperter kritiserer loven for ikke at sætte klare grænser for, hvordan oplysningerne må behandles, og hvornår de skal slettes.

»Jeg er ked af, jeg ikke har været opmærksom på det her tidligere i forløbet,« sagde De Radikales sundhedsordfører til Politiken og tilføjede, at han vil arbejde for at »hegne det bedre ind i loven på en eller anden måde«.

 

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Prøv en måned gratis.

Klik her

Allerede abonnent? Log ind her

Lise Lotte Rahbek

Hvis et arbejde skal være af værdi, skal det gøres ordentligt.
Det gælder også lovgivnings-arbejde.

Kim Øverup, Carsten Munk, Michael Hullevad, Gitte Loeyche, Peter Mikkelsen, Ole Svendsen, Gert Romme, Estermarie Mandelquist, Alvin Jensen, Heidi Larsen, Eva Schwanenflügel og Lillian Larsen anbefalede denne kommentar

@ Lise Lotte Rahbek,

Men end noget andet gælder det især lovgivning.

For lovgivningen kan efterfølgende politiske flertal med andre motiver anvende til noget helt anden end det, der var hensigten med loven.

Carsten Munk, Lise Lotte Rahbek, Peter Mikkelsen og Erik Winberg anbefalede denne kommentar
Lise Lotte Rahbek

Gert Romme
Det er hele indstillingen til at man kan sjuske ting igennem, jeg angriber.
Der er lovgivning desværre ramt af samme antagelse, selvom konsekvenserne for sjuskelovgivning ganske rigtig kan være fatale.

Politiske flertal kan vedtage nye love med endnu mere indgribende foranstaltninger., og en epedimi kan sagtens være meget værre (smittende, dødelig) end corona. Vi kender allerede ebola.

Marianne Jespersen

Der er mange andre problemer i lovforslaget end indhentning af oplysninger om borgerne.
Et af problemerne er, at man fokuserer på delelementer f.eks. dette med at kunne indhente og opbevare personfølsomme data, men man fortrænger hvorfor det er eller kan være helt centralt i forbindelse med relevant og effektiv smittebekæmpelse. Hvordan skal man f.eks. kunne opspore og inddæmme smitte, invitere til relevante og vigtige efterundersøgelser af behandling, udbetale erstatninger ved påførte skader etc. hvis man sletter data hurtigt. Hvordan skal man balancere hensyn.

Et andet problem som bemærkes i en del sundhedsfaglige høringssvar er reduceringen af den sundhedsfaglige indflydelse i det hele taget til fordel for alle mulig andre hensyn. Man bekymrer sig over, at Styrelsen for patientsikkerhed får mulighed for at lukke adgangen til et plejehjem eller lukke skoler i en kommune, uden at folketinget tager stilling først. Men hvis der kommer et lokalt meningitisudbrud tror jeg nok alle forældre og lokalsamfund vil være glade for en prompte og effektiv nedlukning, som ikke først skal drøftes i den nationale epidemikommission og derefter i det 21. mand store folketingsudvalg før sundhedsministeren giver tilladelse til en lukning, tilbud om relevant vaccination mv.

Hastværk er lastværk i lovgivningsarbejde, men det er essentielt i epidemibekæmpelse.
Epidemiloven er en beredskabslov, et redskab hos sundhedsmyndighederne som dels skal bruges dagligt og rutinemæssigt omkring de smitsomme sygdomme vi kender og vi som regel har haft nogenlunde styr på og dels til at håndtere voldsomme epidemiske udbrud af smitsomme sygdomme.
Den indtil marts sidste år gældende epidemilov har tvangsmuligheder af forskellig art, som har ikke været opfattet som en trussel mod borgerne og indholdet bygger på lagvis af smertefuldt indhentede erfaringer gennem århundreder.
Hver stor og omfattende epidemi har medført opdateringer på baggrund af erfaringer. Det nuværende lovforslag indfører en lang række grundlæggende ændringer i hele tilgangen til epidemibekæmpelsen og det er bekymrende, for hvordan vil det fungere. At ville indføre en permanent ny og ret uprøvet praksis midt under en igangværende pandemi forekommer i bedste fald dristigt i værste fald det rene galimatias.
Jeanette Varberg og Poul Duedal skriver i deres bog " Den fjerde rytter - 10.000 års epidemihistorie" i bagordet, at selvom epidemiske sygdomme har kostet flere menneskeliv end alle verdenshistoriens krige tilsammen så er det som om vi mennesker har travlt med at fortrænge det og selvom man skulle tro at erfaringerne skulle få stater og folk til at opføre sig anderledes, så viser historien at det tilsyneladende ikke er tilfældet. De skriver bl.a. " I midten af maj 2020 registrerede man i Danmark for første gang i et par måneder nul omkomne for coronaepidemien, og i samme splitsekund satte glemslen ind. Hvor mikroberne før havde kapret nyhedsmediernes overskrifter, blev læserne pludselig meget optaget af, hvornår de kunne vende tilbage til verden, som den så ud før krisen og genåbningen af skoler, butikker, restauranter og fitnesscentre, sådan at TV2´s Jakob Tage Ramlyng og alle andre danske lønmodtagere kunne skabe vækst til glæde for betalingsbalancen. .." Nu oplever vi allerede en gentagelse af det scenarie.
Måske er det faktisk et ekstremt dårligt tidspunkt at lave revolutionerende ny og permanent epidemilovgivning på

Ib Christoffersen

Nu må vi se hvem der stemmer for og ikke kan tage sig sammen til at stemme). De vil blive udskammet af mig ved næste Folketingsvalg og deres parti vil blive udskammet ved næste Kommune/regionsvalg.

Svend Jespersen

En søgning på Google på ”Covid” giver godt seks milliarder resultater, så statistisk kan man påstå, at for ca. hver 1,3 person på kloden er der en side om den her epidemi, som kun har eksisteret i godt et år. Er der nogen, som kan huske, hvad medierne beskæftigede sig med i den præcovidiske periode på de sider, som ikke drejede sig om pest, kolera og f.eks. SARS-CoV-2, version 20I/501Y.V1?

Mette Frederiksen og hendes støtter var hurtige til at reagere på mutationen hos mink. Superwoman! Så kom der en britisk variant. Hvorfor foreslog hun eller andre ikke straks en hurtig aflivning af alle briter? Nu er der så senere kommet sydafrikanske og brasilianske varianter, og de bør vel få samme behandling? På et tidspunkt må vi vel for pokker få has med den?

Og når der så åbnes for teatre og alle andre kulturinstitutioner, håber jeg, der bliver plads til en masse satire og humor, måske endda hån, om nogle af de absurde udtalelser og tiltag, vi har været vidner til.