Hjemløse
Læsetid: 11 min.

Salg af Hus Forbi styrtdykker på grund af corona: »Man skal virkelig være standhaftig«

Selv om Stig Sonne har håndspritten klar og mundbindet på, har corona gjort det svært at sælge hjemløseavisen Hus Forbi. Der er færre folk på gaden, og han er også selv bange for at blive smittet. Blandt vennerne i skuret fylder corona også på andre måder. Timmy Nissen kan ikke komme i praktik, og der er ingen steder at gå på toilettet
Heine Aebeloe (t.v.) og Timmy Nissen (t.h.) er begge Hus Forbi-sælgere. Siden Heine fik hunden Tas, har han dog holdt pause, fordi Tas ikke kan sidde stille. Samtidig er han nervøs for, at hunden bliver smittet med corona.

Heine Aebeloe (t.v.) og Timmy Nissen (t.h.) er begge Hus Forbi-sælgere. Siden Heine fik hunden Tas, har han dog holdt pause, fordi Tas ikke kan sidde stille. Samtidig er han nervøs for, at hunden bliver smittet med corona.

Emilie Lærke Henriksen

Indland
5. februar 2021

Egentlig plejer der kun at være aviser i Stig Sonnes gule Hus Forbi-taske, men sådan er det ikke mere. Han stopper op på en gammel brostensbelagt gade i Odense, så de tykke skibukser stopper med at knitre. Han hiver i taskens flap, så velcroen giver sig. Så fisker han en stor dunk håndsprit op.

»Når der er en, der vil have en avis, siger jeg: ’Kom pengene i bøtten der, så kan I bruge håndspritten bagefter’.«

Folk kan endda tage den avis, 34-årige Stig Sonne har lagt frem på jorden, eller en af de mange i tasken, hvis de ikke vil røre ved den, han står med i hånden. Han har også altid mundbind på. Alligevel går det dårligt med salget.

»Det er noget lort, fordi der ikke er det samme kundeflow,« forklarer han, mens han zigzagger fra varmestuen ned til herberget og skuret, hvor Hus Forbi-vennerne holder til. Mundbindet er skubbet ned under hagen, og i hånden har han dagens guldøl nummer to.

 

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Prøv en måned gratis.

Klik her

Allerede abonnent? Log ind her

Der er kun én ting at gøre når I ser en Hus Forbi sælger: Køb den!

Det er Danmarks bedste avis og den burde husstandsomdeles.

Jens Ole Mortensen, Alvin Jensen, Marianne Pedersen, erik pedersen, Gert Romme, Ete Forchhammer , Eva Schwanenflügel, Estermarie Mandelquist og Per Torbensen anbefalede denne kommentar
Ete Forchhammer

Per Jakobsen, der er en ting mere at gøre: abonner! og det hindrer jo ikke også at "købe" af sælgere man kommer forbi.
Men der har været langt imellem dem på det sidste... ikke godt!

Alvin Jensen, Marianne Pedersen, Per Jakobsen, erik pedersen, Gert Romme og Eva Schwanenflügel anbefalede denne kommentar
Thorkel Hyllested

Det spiller vel også en rolle, at de færreste har kontanter i lommen efterhånden. Mobilepay naturligvis, men alligevel.

Egentlig er det tragisk, at et land som Danmark her 76 år efter krigens afslutning endnu ikke har fået samlet så mange penge i statskassen, at det stadig er nødvendigt at støtte boligløse medborgere på denne måde.

Boligløshed er jo ingen naturlov. Det er udelukkende et spørgsmål om politisk vilje.

Derfor er det især tragisk for solidariteten i samfundet, at der fortsat findes hjemløse mennesker. For det er jo heller ikke et spørgsmål om økonomisk formåen, for man kan uden problem hæve skatterne med en ganske marginal andel, - eller stoppe militærets "kamptræning" på rigtige mennesker i fjerne lande.

Danmark er stadig et klassesamfund. Og ingen klasse føler nogen som helst empati med de underliggende klasser. - Nærmest tvært imod.

Ete Forchhammer , Lise Lotte Rahbek, Alvin Jensen, Ebbe Overbye, Ron Levy, Marianne Pedersen, erik pedersen og Eva Schwanenflügel anbefalede denne kommentar
Eva Schwanenflügel

Der er ingen stemmer i at hjælpe de udsatte.

Tværtimod har diverse 'reformer' igennem de sidste 20 år forværret situationen, især i forhold til retstilstanden og på boligområdet.

De boligsociale indsatser er sparet væk.
Den grimme ghettolov diskriminerer i forhold til hvem der kan blive boende hvor de bor, eller skal smides ud.
Samtidig sælges boligerne til private spekulanter eller rives ned.

De store byer øger deres indtjening ved at boligpriserne og huslejerne render i vejret med raketfart.

De rige forældre kan købe lejligheder til deres studerende børn, imens de udsatte må flytte væk fra byen, hvor de intet netværk har.

Det er blevet forbudt at tigge, og forbudt at sove sammen udendørs.

I denne coronatid er det særligt svært, hvilket artiklen beskriver godt.
Intet har åbent, og selv de fornødenheder man har med at gå på toilet er blevet næsten umulige.
Desuden er der det iskolde vejr, der nok vil ramme hårdt, og muligvis medføre dødsfald.

Man kan støtte de hjemløse og "Hus Forbi" sælgerne med varmt tøj og donationer her:

https://husforbi.dk/stoet-hus-forbi/

Hvad med om Information lavede en artikelserie om alle de besparelser og degraderinger i rettigheder for udsatte borgere, der er blevet lavet igennem de sidste tyve år?

Ulighedsrapport fra Oxfam:

https://oxfamibis.dk/tema/ulighedsrapport-2021/

David Adam, Ete Forchhammer , Marianne Jespersen, Lise Lotte Rahbek, Carsten Munk, Alvin Jensen, Gert Romme, Ebbe Overbye, Ron Levy, Marianne Pedersen og erik pedersen anbefalede denne kommentar

@ Ete Forchhammer - Den havde jeg ikke lige tænkt på. "Vores" sælger har været ret stabil - også det seneste års tid...
@ Thorkel Hyllested - mig bekendt tager de alle MobilePay...?

Ete Forchhammer , Marianne Jespersen, Alvin Jensen og Eva Schwanenflügel anbefalede denne kommentar

Alle burde have ret til en bolig.

Og det burde stå i vores grundlov som en rettighed. som det f.eks. Grundloven giver os ikke mange rettigheder og beskyttelse ud over forsamligsfrihed og ytringsfriheden. Derimod kan man ved lov stryge retten til at stemme hvis man modtager s.k. fattighjælp. Lov nr. 169 af 5 juni 1953 er ikke nogetr at råbe hurra for.

Den spanske grundlov giver ret til et sted at bo og det har betydet at der i spanien - specielt Barcelona er usædvanlig mange BZ-ere. Men det drejer sig ikke kun om unge mennesker. Det er også familier som mistede alt under finanskrisen. Mange ejendomme står tomme - især nu hvor der ikke er mange turister. En del ejendomme er opkøbt af hedgefonde som f.eks. Blackwater, og for disse ejendomme er det ret svært at finde ejeren - for dem kan der være flere af af - og dermed bliver det også langt vanskeligere at smide folk ud. Det og sammenholdt med kravet om en bolig som er sikret i grundloven betyder at mange overlever krisen på denne måde.

David Adam, Alvin Jensen og Eva Schwanenflügel anbefalede denne kommentar

Retten til en bolig burde være grunlovssikret

David Adam, Lise Lotte Rahbek, Alvin Jensen og Eva Schwanenflügel anbefalede denne kommentar
Eva Schwanenflügel

I Finland har man fundet løsningen, den hedder "housing first".
Nu er man gået fra 20.000 hjemløse til 200 hjemløse, der stadig bor på gaden:

https://www.zetland.dk/historie/s8aLBvzj-a8dQKjjz-9fe64

I Danmark stiller en række love sig i vejen for at den slags sociale indsatser kan lade sig gøre.

Jeg var faktisk slet ikke klar over, at Københavns kommune havde forsøgt sig med en lignende indsats, før jeg læste denne artikel :

"LAD OS begynde med en grotesk historie fra det virkelige liv. Og ja, den er sand – og langtfra enestående.

For nogle år siden fandt Københavns Kommune en oplagt løsning på et problem. Det handlede om hjemløse. Problemet var, at boligpriserne stiger og stiger, og det bliver sværere og sværere at finde billige boliger til hjemløse. Løsningen var at finde penge til et ekstra huslejetilskud, så nogle af de hjemløse kunne få råd til at betale en bolig. Enkelt, ikke? Tilskuddet skulle endda være midlertidigt, indtil de hjemløse var kommet i job.

Det lød logisk. Så kommunen søgte om tilladelse til forsøget hos flere ministerier og styrelser – det var nødvendigt for den type hjemløse og den periode, kommunen gerne ville give tilskud. Og kommunen fik lov. Københavns Kommune kom selv med pengene til det ekstra tilskud, og i forsommeren 2019 havde man også fundet de relevante boliger og de hjemløse, der havde brug for tag over hovedet. Alle var glade og klar til at gå i gang.

Så var det, et nyt problem opstod. Det viste sig, at kommunen reelt ikke kunne bruge de penge, der ellers var blevet afsat. Flere love stødte nemlig sammen; Når den hjemløse fik sit nye tilskud til huslejen, ville det blive modregnet i hans eller hendes kontanthjælp. Altså: Den hjemløse fik alligevel ikke flere penge – og der var ikke råd til en bolig. Selv om ministerierne havde givet lov, og kommunen havde fundet pengene.

“Vi står altså med både penge og boliger og hjemløse. Men vi kan reelt ikke gå i gang – og sådan har det været siden juni,” siger Københavns socialborgmester, Mia Nyegaard fra De Radikale. “Det er så ærgerligt.”

Kommunen har selvfølgelig råbt op til de tre involverede ministerier plus styrelser, men der er ikke sket noget endnu. Nu overvejer de, om pengene skal tilbage i kommunekassen. Og der er ikke kommet en eneste ny bolig til en hjemløs."

https://www.zetland.dk/historie/serjkWa3-a8dQKjjz-6c8c4

David Adam, Ete Forchhammer , Marianne Jespersen, Lise Lotte Rahbek, Alvin Jensen, Ebbe Overbye og Marianne Pedersen anbefalede denne kommentar
Susanne Kaspersen

Man kan købe digital adgang til Hus Forbi ved at sende en sms til 1414 og skrive HJEMLØS. Det koster 100 kr.

Lise Lotte Rahbek

Per Jacobsen
Det er - indtil videre - en individuel afgørelse, om man ønsker at støtte .nets og mobilpay.
Kontanter er for alle og stadig, selvom man ikke skulle tro det, DEN officielle møntform i Danmark.

Det er meget godt, at man KAN VÆLGE diverse digitale løsninger. Men det er endnu ikke et krav at man skal vade rundt med en (indkøbt) smartphone med (indkøbt) abonnement for at kunne betale en 'hus forbi'-avissælger 30 kr..

Ut. har ikke givet udtryk for, at man KUN skal kunne betale sin Hus Forbi sælger med MobilePay. Det blev blot nævnt som en mulighed, idet Thorkel Hyllested gav udtryk for, at det, at mange ikke havde kontanter på sig, kunne spille ind på det dalende salg af Hus Forbi.

Hus Forbi sælgerne tager BÅDE kontanter OG MobilePay.

Men, som verden ser ud lige nu, ku' det være, at det var en rigtig god idé at bruge MP?

Angsten for corona går igen hos flere af de interviewede HF-sælgere i artiklen herover.

"Penge stinker" siger man - billedlig talt. Men det gør de også helt konkret. De er møgbeskidte. Smitte overføres når rede penge skifter hænder.

Alt andet lige, står hensynet til folkesundheden, for mig, over skruplerne ved at støtte nets og MP.

Ete Forchhammer og Eva Schwanenflügel anbefalede denne kommentar
Eva Schwanenflügel

@ Per Jakobsen

Penge lugter grangiveligt, og medfører smitte.

Men helt at forsage kontanterne vil kun give pengeinstitutter, aktieselskaber, hedgefonde og deslige endnu mere magt i den private pengeskabelse.

Ete Forchhammer

Tænk, jeg troede at MP var en sag mellem mig og banken, uden nets. el.a. indblanding. Er man kunde hos en ansvarlig bank, fx Merkur, er skruplerne ved at bruge MP til at overkomme, skulle jeg mene.

Lise Lotte Rahbek

Eta Forchhammer
I pengeverdenen finde der ikke noget 'gratis'. Det kan godt være, det ikke er nets som tjener kassen på mobilepay. Men så er det Danske Bank eller nogen tilsvarende. Butikkerne betaler for at kunne modtage mobilepay og det formoder jeg at 'hus forbi' også gør. De gebyrer lander uværgeligt på varernes og serviceydelsernes priser.
Den eneste beetalingsløsning som stadig ikke er pålagt gebyrer til elektronikudviklerne, er kontanter.
Jeg kan forstå, at nogen er imod kontante, håndgribelige penge, for de kan overføre smitte.
Ja, det kan de.
Elektroniske penge derimod har mange andre farer med sig - men det er sandt, at de fleste ikke umiddelbart bliver syg af at efterlade sig et netværk af personlige varepræferencer og opholdssteder.

Hvis vi kan fremme salget af en nødvendig avis som Hus Forbi ved at gøre opmærksom på, at man OGSÅ kan betale med MP, er det for mig at se positivt. Derved medvirker vi også til, at et antal udsatte kan bevare et minimum af værdighed i et ellers fortumlet liv. Det er i den forbindelse, for mig, underordnet, at jeg derved støtter Danske Bank, og at jeg efterlader mig et spor der indikerer, at jeg har opholdt mig ved denne eller hin forbrugskatedral den og den dag - og har støttet Hus Forbi.

Hus Forbi har en særlig ordning med MP, så pengene går direkte videre til et kontantkort, https://danskebank.com/da/news-og-insights/nyhedsarkiv/news/2017/03052017

Man skal også være sig bevidst om de elektroniske spor man efterlader sig ved at anvende betalingskort. Men når bageren henstiller til kortbetaling af hensyn til personalets sikkerhed, tilsidesætter jeg, at jeg derved støtter nets. Tillige med betænkeligheden ved, at jeg efterlader mig et elektronisk spor der indikerer, at jeg foretrækker 'håndværkere' frem for 'almindelige'.

Diskussionen om bankernes og betalingsformidlernes adfærd må vi tage på et andet tidspunkt.

Danske Bank udviklede MobilePay, og ejer og driver i dag stadig systemet. Alle de andre banker indgår aftaler om at koble sig på. Det betaler de for.

Ut. går altid rundt med nogle hundrede kroner i kontanter. Men, der har godt nok ikke været rift om dem det sidste års tid. Jeg synes absolut ikke kontanter skal afskaffes, men vi skal være bevidste om, at de er smittespredere. Både nu og om fem år.