Analyse
Læsetid: 10 min.

Størrelsen på statsgælden er ikke ligegyldig. Men der er ingen grund til statsgældsfobi

De lave renter på statsgælden gør det lige nu historisk uproblematisk for Danmark at øge gælden. Spørgsmålet er så, hvordan renten på den danske statsgæld vil udvikle sig. Og det er ikke helt ukompliceret at svare på
De lave renter på statsgælden gør det lige nu historisk uproblematisk for Danmark at øge gælden. Spørgsmålet er så, hvordan renten på den danske statsgæld vil udvikle sig. Og det er ikke helt ukompliceret at svare på

Casper Christoffersen

Indland
17. februar 2021

Et omdrejningspunkt i den politiske debat er spørgsmålet, om der føres en »ansvarlig økonomisk politik«. Ikke mindst lige for tiden er det til diskussion, fordi staten har optaget store lån som følge af coronakrisen.

I forskningslitteraturen er det centrale begreb dog »finanspolitisk holdbarhed«. De offentlige finanser siges at være holdbare, når statsgælden i fremskrivninger stabiliserer sig relativt til BNP. De siges at være uholdbare, når statsgælden vokser ubegrænset relativt til BNP.

De danske offentlige finanser vurderes for nærværende at være overholdbare, således at statsgælden i løbet af det 21. århundrede vil falde ubegrænset og blive til en kæmpe formue relativt til BNP. Hvis ellers beregningsforudsætningerne holder. De for tiden meget lave renter på statsgælden indebærer ydermere, at statsgælden kan øges, uden at det behøver blive nødvendigt at hæve skatter eller sænke det offentlige forbrug i den nærmeste fremtid.

 

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Prøv en måned gratis.

Klik her

Allerede abonnent? Log ind her

Thomas Østergaard

"De danske offentlige finanser vurderes for nærværende at være overholdbare, således at statsgælden i løbet af det 21. århundrede vil falde ubegrænset og blive til en kæmpe formue relativt til BNP"

Øhh... hva'ba?

Thomas Andersen, Gert Romme, Krister Meyersahm og Ib Christensen anbefalede denne kommentar
Ib Christensen

"hvor særligt pensionsreformerne har sikret, at der er balance mellem indtægter og udgifter på lang sigt."

Det sammenlagt med tidligere selvfinansierende skattelettelser står da i skærende kontrast til det evindelige behov for at hæve pensions alderen.

Den største del af nævnte reform er at midlerne nu styres u demokratisk og uden politisk ansvar for moralsk og etisk omgang med konsekvenserne. Og uden offentlig kendskab da tingene kan skjules bag selskabs hemmeligeheder.

Søren Kristensen

Hvis statsgælden er et udtryk for skatteydernes gæld til det offentlige, nu og i fremtiden, så er opskrivningen af pensionsalderen vel at opfatte som en slags forsikring, for det tilfælde at renten på et tidspunkt begynder at stige. Hvilket er helt i tråd med devisen om rettidig, hvis ikke ligefrem tidlig, omhu. Det kan selvfølgelig også være de gamle bare godt kan lide at arbejde eller at den generelle skattegæld, ikke mindst de riges, søges bredt ud på så mange skuldre som muligt. I øvrigt er der ikke golfbaner nok, hvis man pludselig slipper en kæmpe generation af gamle løs.

"hvor særligt pensionsreformerne har sikret, at der er balance mellem indtægter og udgifter på lang sigt."

Vi betaler med en højere pensionsalder. Det betyder at der er en længere periode med indbetalinger og en kortere til udbetalinger ?

Staten har optaget lå ved at udstede statsobligationer som bl.a. er købt af pensionskasserne.

Her er beskrevet en måde at komme ud af gældskrisen uden at smadre økonomien og vores velfærd

"Sådan undgår Danmark at stifte statsgæld for at betale for hjælpepakker"

https://www.godepenge.dk/analyser/2020/4/20/sdan-undgr-danmark-at-stifte...

Steffen Gliese

Ib Christensen, det, der skaber værdi i et samfund, er ikke penge-, men fysisk produktion. Derfor er antallet af timer, der lægges på arbejdsmarkedet, for nærværende det, der udgør den økonomiske stabilitet. Derfor sættes der kraftigt ind for at modvirke arbejdsløshed. Derfor går de fleste partiers politik ud på altid at opsuge arbejdskraften, hvis den viser sig unødvendig for en tid.
Det vil selvfølgelig ikke kunne fortsætte, når der dels skal spares af klimahensyn, dels skal automatiseres af helbredshensyn, og det tager denne ellers glimrende forklaring jo ikke hensyn til, det ville ellers have været interessant. For vi skulle jo gerne nå frem til, at vi gør, hvad vi gør, fordi det er klogt, nyttigt og tilfredsstillende på en mere ægte og organisk måde end den, markedets hamsterhjul giver os.

Mogens Holme, Erik Winberg og Kurt Nielsen anbefalede denne kommentar
Ib Christensen

Steffen Gliese, En anden ting der glemmes er at vi får at vide de arbejdspladser Danmark skal leve af i fremtiden netop er jobs udenfor det værdiskabende segment.

Det er jo ikke produktions job politikerne mener der er fremtiden for Danmark. Men de højtuddannede i administrations segmentet.

Steffen Gliese

Du er ti år bagud, Ib Christensen, alle ved nu, at det var en tåbelig fantasi at tro, at man bare kunne lave et samfund, der levede af sin tankekraft. Så det er i høj grad produktionsjob, der tænkes i - men desværre lider vi under en historisk mangel på interesse for de praktiske fag, fordi mange stadig tror, at vi stræber efter at kunne leve af hovedet i stedet for hænderne.

Jørgen Munksgaard, Mogens Holme, Alvin Jensen, P.G. Olsen og Ib Christensen anbefalede denne kommentar
Tobias Markeprand

Thomas Østergaard
Det der menes er at med de forventede indtægter og udgifter vil staten/det offentlige fremadrettet opnå et behov for at placere de offentlige overskud frem for at høvle af på gælden/udstede obligationer. Det kan være at opkøbe aktiver i form af aktier, obligationer eller i andre aktiver såsom jord, bygning mv.
Overskuddene er forventede, og fastlægges ud fra en antagelse om uændret økonomisk politik. Det kan jo være at politikerne til den tid begynder at enten udbetaler overskuddene i form af enten højere forbrug eller reduktioner i skattebetalingerne. Det kan så betyde at (netto)statsgælden ikke skifter til en formue.
Søren Kristensen:
Statsgælden er statens gæld, dvs. penge staten skylder andre og ikke omvendt

Ikke hvis, men når renten stiger, og penge begynder at koste det de bør, ud fra en udbud og efterspørgsels økonomisk logik. som før finanskrisen var gældende. EU og nationalbankerne i de økonomisk førende lande, kan ikke blive ved med at pumpe 3 cifrede milliard beløb ind i økonomien hver måned, ret meget længere. Samtidigt med at de selv skylder røven ud af bukserne, Så får vi virkeligt at se, hvad der sker med gælds, Coronagælds, aktie og gud ved hvilke bobler. Det bliver grimt, jeg venter nok lidt med at investere mine surt tjente penge i aktier, indtil hele L..... vælter. Mig skal de ikke tage røven på :-) Alternativet er jo at der slet ikke er noget der hedder debit og kredit, og økonomi som vi kender det ? Men jeg tvivler

Ivan Breinholt Leth

"Men derefter er der også et porteføljevalg, hvor afkast og risiko på tværs af forskellige aktiver skal vejes op imod hinanden. Den konjunkturneutrale realrente er en teoretisk risikofri rente. "

"Lyder det kompliceret? Det er det også." Jamen, så skriv dog for pokker på en måde, så alle os der ikke underviser i økonomi på CBS kan følge med. Da jeg for nogle år siden skrev en kronik i Information om centralbanker, måtte jeg ikke bruge ordet "portefølje". Da jeg insisterede, blev ordet fjernet, for at gøre teksten mere forståelig. Men hvis man tilhører det økonomiske præsteskab, kan man slippe afsted med alverdens volapyk. Ligesom oraklet i Delfi.

Ib Christensen

Ivan Breinholt Leth
Jeg morede mig over artiklen om en nobelpristager der mente gamestop aktierne ikke kunne forklares udfra nuværende økonomisk teori, så den burde skrives om.
På mig virker det som, at det ikke ønskes at menig mand forstår, og minder om dengang biblen ikke længer var latin for menig mand, skulle den også skrives om.

Hvem er eliten hvis menig mand forstår...

Ivan Breinholt Leth

Ib Christensen

Det er næppe nogen tilfældighed, at de der har gjort økonomistudiet til et studium i økonometrisk volapyk, også er de der tjener penge på det. De har en interesse i at gøre økonomien så uigennemskuelig som muligt.

Efter finanskrisen blev der afholdt en høring i USA, fordi man angiveligt ønskede at nå til bunds i,. hvad der gik galt. Under høringen udtalte Alan Greenspan: "Jeg har 126 eksperter til rådighed, men jeg kan hverken finde hoved eller hale i derivatjunglen." (Citeret efter hukommelsen.)

Det burde være et folkekrav, at der bliver ryddet op i alt det nonsens, og at vi får en økonomi, som et flertal af borgere uden økonomisk uddannelse kan forstå.

Det påstås at Henry Ford en gang i 1957 sagde: ""It is well enough that people of the nation do not understand our banking and monetary system, for if they did, I believe there would be a revolution before tomorrow morning."