Klima
Læsetid: 6 min.

Det er stor forskel på, om vi reducerer CO2-udledninger med 46, 50 eller 54 procent i 2025

De politiske forhandlinger om et 2025-klimamål står bomstille. Målet skulle være nedsat før årsskiftet, men regeringen og støttepartierne er stadig langtfra enige om niveauet. Konflikten er et sammenstød af forskellige hensyn og helt afgørende for de næste års klimaomstilling
Klimarådet anbefaler et 2025-mål om at reducere 50-54 procent af klimaudledningerne. Regeringens eget udspil til et mål ligger lavere.

Klimarådet anbefaler et 2025-mål om at reducere 50-54 procent af klimaudledningerne. Regeringens eget udspil til et mål ligger lavere.

Finn Byrum

Indland
24. februar 2021

Umiddelbart kan det lyde en smule teknisk og ligegyldigt, om Danmark i 2025 skal mindske sin klimabelastning med 46, 48 eller 50 procent. Men bag tallene gemmer sig et af de mest definerende spørgsmål for dansk klimapolitik de næste fem år.

Regeringen og partierne bag klimaloven skal i den nærmeste fremtid blive enige om at sætte et reduktionsmål for 2025. Og det mål vil være afgørende for, hvor hårdt Folketinget i de næste få år skal gribe ind over for erhvervsliv og forbrugere for at reducere CO2-udledningerne i Danmark.

Målet skulle ifølge planen have været nedsat før årsskiftet, men lige nu står forhandlingerne stadig bomstille. Den politiske konflikt brød allerede ud før jul, da klimaminister Dan Jørgensen offentliggjorde, at regeringen ønsker et delmål på 46-50 procent CO2-reduktion i 2025. Det mødte kritik fra regeringens støttepartier, der sammen kræver et mål på minimum 50-54 procent – som anbefalet af regeringens uafhængige ekspertorgan, Klimarådet.

 

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Prøv en måned gratis.

Klik her

Allerede abonnent? Log ind her

Ja, det er rigtigt, som der står i artiklen: der er stor forskel på 46, 50 og 54 procents reduktion i 2025.

Forskellen er endnu større mellem disse tal og så en reduktion på mellem 63 og 78 procent, som NOAH i 2019 beregnede var nødvendige, hvis Danmark skulle bidrage med blot en proportionel andel af de globale reduktioner.
Se https://global-klima.org/onewebmedia/En%20dansk%20klimalov.pdf og https://global-klima.org/onewebmedia/Reduktionsveje%20i%20klimaloven.pdf

Her er ikke engang taget hensyn til den historiske klimagæld, som Danmark med sin relativt tidlige industrialisering har oparbejdet. Det tager heller ikke hensyn til det fifleri, der ligger i CO2-regnskaberne med den enorme import af biomasse, der opgøres til nul i de danske emissioner. Det tager heller ikke i betragtning, at Danmarks andel af international luftfart og især international skibsfart bidrager med enorme emissioner, som heller ikke skrives på regningen for Danmark. (Men de kan aflæses i kurven over CO2-koncentration i atmosfæren, det er ikke atmosfæren, der snyder.)

Atmosfæren reagerer på mængden af CO2, som akkumuleres over årene. Det er altså ikke mængden af CO2 udledt i et enkelt år - 2030, 2040 eller 2050, der er afgørende for klimaforandringerne.

Det er derfor, regeringen går helt galt i byen med den hockeystav, de lancerede sidste år. Kun hvis hockeystaven spejlvendes, så vi kommer ned ad bakke hurtigt i de første år, vil der være en lillebitte chance for, at Danmark kan blive det klimaministeren drømmer om - og hele tiden taler om: et foregangsland af en slags.

Med en lineær reduktionskurve frem til 70 procents reduktion i 2030 er Danmark kun globalt gennemsnitlig. Og så må fanden tage de bagerste (de fattigste) ligesom med vaccinationerne mod COVID-19.

Med corona-pandemien var regeringen i stand til at læse skriften på væggen. Den havde her en faglig rådgivning, der var klar i mælet, da den først fik pudset brilleglassene. Og sundhedsministeren kunne pædagogisk præsentere sin grønne og røde kurve. Tænk, hvor hurtigt befolkningen er blevet oplært i virologi.

I klimaspørgsmålet går regeringen - og stort set det samlede Folketing - som søvngængere lige lukt ind i katastrofen. Desværre har rådgiverne i Klimarådet ikke ment, at klimaloven skulle tage udgangspunkt i noget konkret og målbart, altså et CO2-budget. Dvs. der er ingen grøn kurve at styre efter for klimaministeren. Kun vilde bud om en halv eller hel million el-biler. Ingen incidenstal eller det der ligner. Kun fortsatte drømme om grøn vækst. Ingen trængselsringe om de store byer. Kun nye gasledninger på kryds og tværs.

Derfor kan finansministeren slippe af sted med at foreslå en hockeystavs-reduktion - som rammer helt ved siden af skiven: CO2-fangst og -lagring (CCS) er den nye mirakelmedicin, der ENGANG nok skal komme til at virke. Både regering og kommuner tror på den kur.

Men efter massevis af milliarder og støtte fra enorme lobbykræfter (kul-, olie- og gasindustrier - og -lande; OECD, IEA og IPCC) i to årtier, er resultaterne forbløffende ringe.

Forstå det, hvem der kan.

Tina Peirano, Ruth Sørensen, Arne Albatros Olsen, Eva Schwanenflügel, Halfdan Illum og David Adam anbefalede denne kommentar

ja, vi kan jo også spare en hel del co2 ved at afbestille krigslegetøj, der alligevel ikke virker:
https://www.forbes.com/sites/davidaxe/2021/02/23/the-us-air-force-just-a...

Arne Albatros Olsen, Eva Schwanenflügel, David Adam og Jan Weber Fritsbøger anbefalede denne kommentar
Jan Weber Fritsbøger

vi kan spare langt mere ved helt at afskaffe alt krigs"legetøj" og militarismen, og nu vi er i gang også alle andre overflødige og skadelige produkter, og så bliver privatbilismen heller aldrig bæredygtig om så alle biler kørte på ren el.

Estermarie Mandelquist, jens christian jacobsen, Eva Schwanenflügel, Niels østergård og Søren Bro anbefalede denne kommentar