Stor svensk svindelsag for to milliarder kroner med mobiltelefoner trækker tråde til Danmark

En mand med dansk og svensk statsborgerskab er blevet tiltalt i Sveriges hidtil største sag om momssvindel med mobiltelefoner. I alt omfatter sagen moms- og skattesvig for to milliarder kroner. Efterforskningsmaterialet viser, at telefonerne fra svindlen blev afsat ved handler med flere danske firmaer.
Den dansk-svenske statsborger er blandt andet tiltalt for hvidvask og groft skattesvig. Han nægter sig skyldig i sagen. Det har ikke været muligt at få en kommentar via mandens advokat.
Dagbladet Information og Jyllands-Postens erhvervsmedie Finans har fået indsigt i flere tusinde sider efterforskningsmateriale i sagen, der viser, at flere danske firmaer er blevet brugt i forbindelse med den formodede momskarrusel.
Mobiltelefonerne blev importeret til Sverige, men derefter videreeksporteret til blandt andet Danmark, Tyskland og Holland. Kæden af handler indgår i en såkaldt momskarrusel, hvor de svenske skattemyndigheder altså vurderer, at landets statskasse har mistet et milliardbeløb.
Ønsker du at kommentere artiklerne på information.dk?
Du skal være registreret bruger for at kommentere.
Log ind eller opret bruger »
Digitalisering er virkelig den "moderne" vej frem. Særligt kriminelle har fået nem adgang til skatte kassen. Helt i det blaa holds aand.
Bedragerier med udbetaling af moms til både danskere og udlændinge, kan man enkelt komme til livs ved at gå tilbage til den oprindelige model, omsen og kun pålægge afgiften i sidste led, altså der hvor slutbrugeren betaler for en vare eller tjeneste. Så kan ingen kræve moms refunderet.
Fint I tilbageholder navnet på R.M. men selskabsregistrene i Sverige er ikke nær så tilbageholdende, så I skulle nok også have ændret selskabsnavnet.