Reportage
Læsetid: 11 min.

Tager man sukkerroerne ud af Lolland-Falster, vil der ikke være frygtelig meget tilbage

For nylig vedtog regeringen at bygge en 115 kilometer lang gasledning til Lolland-Falster for at forsyne sukkerproducenten Nordic Sugar. Set med grønne briller var det en absurd beslutning, mener kritikere. Men set fra de to øer ville det være en katastrofe, hvis man lod være. Dermed er sagen et godt eksempel på omstillingens dilemmaer
Direktør i Nordic Sugar Jesper Thomassen viser rundt på sin fabrik. Sidste uge annoncerede regeringen en 115 kilometer lang gasledning, der fremover skal forsyne fabrikken med naturgas.

Direktør i Nordic Sugar Jesper Thomassen viser rundt på sin fabrik. Sidste uge annoncerede regeringen en 115 kilometer lang gasledning, der fremover skal forsyne fabrikken med naturgas.

Emilie Lærke Henriksen

Indland
20. februar 2021

Sidst på året ligger sukkerroerne som pludder i vejkanten. De hænger i luften som en sød, jordslået dunst, og lastbiltrafikken mellem markerne og sukkerfabrikkerne er så tæt, at folk på Lolland-Falster ved, at de må lidt tidligere ud ad døren for at nå på arbejde om morgenen.

»Roerne er en del af livet hernede,« siger Jørn Dalby, der dyrker roer ved Stavreby lidt nord for Gedser.

Da hans far købte familiegården i 1949 var stort set alle i byen beskæftiget med roer. Sådan er det ikke længere. Ikke helt. Produktionen har ændret sig, landbrugene er vokset, maskinerne blevet større, og arbejdet i markerne kræver færre hænder. Og selv om man ikke skal slippe mere end 300.000 kroner for et mindre hus, står flere af dem tomme.

Hvis sukkerfabrikkerne virkelig lukkede, og der ikke længere var brug for nogen til at dyrke roer, køre lastbilerne eller bemande sukkerproduktionen, ved han ikke, hvad der ville være tilbage.

»Det ville være en katastrofe. En decideret katastrofe,« siger han. »Husk på, at vi ud over roerne ikke har så meget andet hernede.«

 

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Prøv en måned gratis.

Klik her

Allerede abonnent? Log ind her

Niels-Simon Larsen

Man skal begynde at lave det bæredygtige landbrug netop i det gamle roeområde. Den politiske vilje mangler desværre. Mange økologister har skrevet bøger om, hvordan en økologisk og bæredygtig landbrugskultur kan rejses op, men ingen lytter.
Det gamle bondeparti, Venstre, har selv været fortaler for at ødelægge familiebruget, så der nu er under 10.000 landbrug tilbage, dybt forgældede. Det sidste gør ikke så meget mere, da gæld ikke er noget problem - som det siges, selvom det beløber sig til 370 mia kr.

Det er hele landbrugssektoren, der er syg. Nu taler man om, at svinepesten breder sig. Hvor skal vores 30 mio svin evt. begraves henne. De 17 mio døde mink er stadig et problem. Man kører landbrug med bind for øjnene.

Selvfølgelig er det synd for roeavlerne, men sukker er ikke sundere end tobak, og hvis det havde været tobaksmarker, havde det også været synd for tobaksavlerne. Vi skal udfase det, der ødelægger vores sundhed, og så skal vi have en fødevareproduktion, der gavner os. Hvorfor er det så svært at forstå?

Thomas Tanghus, Bjarne Bisgaard Jensen, Henrik Røngaard Bentzen, Jeppe Lindholm, Annelise Bach Nielsen, Alvin Jensen, lars pedersen, Gert Romme, Carsten Munk og Mogens Kjær anbefalede denne kommentar

Det hedder ikke "pludder".
Det hedder PLUTTE ;-) og udtales mere som "plotte" eller "plåtte"

Nille Torsen, Henrik Røngaard Bentzen, Steffen Gliese, Palle Jensen, Gert Romme, Eva Schwanenflügel og Bjørn Pedersen anbefalede denne kommentar

Man bliver godt nok forstemt af sådan en direktør, der efterlyser, at andre skal gøre noget for hans virksomhed. Siemens og andre har skullet overbevise ham om, at de kunne løfte opgaven med elektrificeringen, men det har åbenlyst ikke kunnet lade sig gøre. Nu er virksomheden jo et monopol, og her ser man tydeligt, hvordan monopoler begrænser udviklingen. Det er virkelig ærgerligt, at politikerne ikke har mere is i maven her.

Eva Ekbrant, Mogens Holme, Thomas Tanghus, Bjarne Bisgaard Jensen, Henrik Røngaard Bentzen, Jeppe Lindholm, Mikkel Ellersgaard Sørensen, Anders Reinholdt, Alvin Jensen, Eva Schwanenflügel, Gert Romme, Peter Kjær Hansen, Carsten Munk, Inge Lehmann, Niels-Simon Larsen, Katrine Damm, Mogens Kjær og John Scheibelein anbefalede denne kommentar
Henning Lindberg

Hvorfor siger direktøren og andre at man vil afvikle produktionen ved ikke at føre gas til Lolland? Elektrificering er da det stik modsatte!
Og hvis der skal gives statsstøtte er det da langt mere fremsynet at give støtte til elektrificeringen, der oven i købet koster under det halve af hvad sådan en gasledning koster...
Reel grøn udvikling søger efter steder hvor kul, gas og olie kan udelades. Det er derfor Apple, Google og andre opretter meget energikrævende centre i Danmark. Hvis el-infrastrukturen blev udbygget på Lolland kunne det måske blive starten på anden (grøn) produktion end blot sukker... Og dermed også flere arbejdspladser.
Året 2020 bød på de aller laveste strømpriser i mands minde fordi der er alt for meget at det. Så meget, at vindmøllerne stoppes når det blæser. Ingen kan sige noget om prisen på fremtidens gas, men værdisættes CO2-udledningen vil det aldrig kunne måle sig med prisen på grøn strøm...

Henriette Bøhne, Mogens Holme, Thomas Tanghus, Poul Søren Kjærsgaard, Henrik Røngaard Bentzen, Jeppe Lindholm, Alvin Jensen, Eva Schwanenflügel, Eva Carstensen, Gert Romme, Steffen Gliese, Peter Kjær Hansen, Carsten Munk, Nicolaj Knudsen, Inge Lehmann og Niels-Simon Larsen anbefalede denne kommentar

Overskriften er ikke rigtig, Lollands lerjord er perfekt til mange andre og væsentlig mere nødvendige og sundere rodfrugter end sukkerroer.

Hvis vi skal nå et par år med den pension der stadig rykkes til vi bliver ældre, og stadig have et rimelig godt helbred så skal vores foretrukne kost desværre ikke være statsstøttet sukker og fintmalet hvede. Det sidstnævnte var en stout venstremand på tinge også helt enig i en gang for mange år siden.

I underrubrikken står ganske rigtigt Nordic Sugar, som i øvrigt gentages yderligt 13 gange, men der er ikke brugt spalteplads på hvor mange skattekroner der hentes fra Nordic Sugar der er ejet af Nordzucker AG i Braunschweig Tyskland med 21 produktionsanlæg i Europa og Australien. Det er med andre ord ikke vores egen lille hyggelige hjemlige danske sukkerfabrik grundlagt af C.F. Tietgen, men et transnationalt industrikompleks med rig mulighed for skattetænkning og manipulation af lokale politikere.

Angående sukkerindustriens antal arbejdspladser så er overforbrug af sukker årsag til rigtig mange, måske endnu flere arbejdspladser i sundhedssektoren. Roesukker kom efter rørsukker og kaldtes Erstatnings-sukker der ligesom rørsukker hører til  inflammatoriske fødevare, det vil sige sukker belaster kroppen med et øget inflammations niveau der gør den mere modtagelig for en lang række sygdomme.

Den massive statsstøtte har gjort roesukker så billig at det er et af de foretrukne fyldstoffer i industrielt fremstillede fødevare, og vores bevidste eller ubevidste overforbrug gør os syge af gigtsygdomme, øget fedt-mængde i bughulen der giver flere  hjertekarsygdomme og diabetes 2.

Er det et scenario som er værd at kaste skatte-milliarder efter?

Vores fysik er meget tæt på vores formødre der for ca 60.000 år siden kravlede ned af træerne, og ligesom de gjorde dengang så går vi også efter sukker.
 Den væsentligste forskel  er at vi takket være massiv statsstøtte let kan få fat på lige så meget sukker som vi kunne ønske, og vel at mærke i koncentreret form. Ganske som kokain kan opkoncentreres fra forholdsvis ufarlige kokablade.

Og så venter vi på en opfølgende artikel med en kort oversigt over økonomien. Førhen fik avlerne 300 kr pr produceret 100 kilo sukker, og det der ikke kunne sælges inden for EU blev dumpet på verdensmarkedet til 200 kr pr 100 kilo. Det ville være opløftende hvis økonomien i et usundt og overflødigt produkt var blevet en anelse mere økonomisk bæredygtig.

https://videnskab.dk/krop-sundhed/hvor-farligt-er-det-at-spise-for-meget...

Henriette Bøhne, Mogens Holme, Thomas Tanghus, Kim Houmøller, Estermarie Mandelquist, Henrik Røngaard Bentzen, Annelise Bach Nielsen, Alvin Jensen, Hanne Utoft, Gert Romme, Mogens Kjær, Carsten Munk, Signe Hansen, Inge Lehmann og Niels-Simon Larsen anbefalede denne kommentar
Niels-Simon Larsen

Nyder at læse de foranstående kommentarer og tænker, hvorfor journalisterne ikke stiller mere kritiske spørgsmål. Det samme gælder en anden artikel om grise. Det handler jo om noget spiseligt, der er til skade for især børn, og til skade for miljøet.

Det handler også om, hvor meget den slags interviews er værd, og hvad man som læser skal med dem.

Mogens Holme, Thomas Tanghus, Estermarie Mandelquist, Henrik Røngaard Bentzen, Alvin Jensen, Hanne Utoft, Gert Romme, Carsten Munk og Inge Lehmann anbefalede denne kommentar

Lolland er hovedsageligt bønder, og de vil klare sig fint med andre afgrøder end sukker. Noget af danmarks bedste jord. Dyrker de grøntsager, vil det endda give arbejde til flere (polakker :-p)

Thomas Tanghus, Bjarne Bisgaard Jensen, Niels-Simon Larsen, Alvin Jensen, Mogens Kjær, Hanne Utoft, Gert Romme og Carsten Munk anbefalede denne kommentar
Morten Reippuert Knudsen

@@Henning Lindberg! Varmepumper kan ikke på nuværende tidspunkt erstatte brændsel til udvinding af sukker fra sukkeroerne. Jeg er heller ikke begejstret for en gasledning, men hvis ikke der kan fyres med brændsel lukker industrien - og så lukker du i realiteten ned for al aktivitet i Danmarks to fattigste kommuner. Længere er den ikke.
VI må finde de CO2 besparelser et andet sted, hvor det gør mindre ondt - det kan vi godt.

Lad mig minde om 2 forskellige forhold:

1. Sukkerfabrikken er tysk, og har hovedkontor i Niedersachen, hvor den derfor betaler skat.

2. Sveriges absolut største energiforbruger, KLAB, har selv udviklet et helt nyt energianlæg, der både er co2-neutralt og bygger på vedvarende energi. Dette anlæg tages i brug i 2026. Men i stedet for patent, stiller KLAB teknologien til rådighed for alle andre. Måske er det for lille til en sukkerfabrik, men måske kan den overskydende strøm sælges til andre lokale forbrugere.

Inge Lehmann, Thomas Tanghus, Henrik Røngaard Bentzen, Torben Lindegaard, Niels-Simon Larsen, Alvin Jensen og Mogens Kjær anbefalede denne kommentar
Niels-Simon Larsen

Morten R K: Man kunne jo give Lolland hjælpepakker i en overgangsperiode, så de kunne gå over til økologisk livsform og dermed udvikle et bæredygtigt landbrug. Kun fantasien sætter grænser her, men der skal selvfølgelig være et minimum af fantasi. Lolland-Falster som et eksperiment for en ny tid.

Mogens Holme, Henrik Røngaard Bentzen, Gert Romme og Carsten Munk anbefalede denne kommentar
Michael Egelund

Niels-Simon Larsen. Svaret på dit spørgsmål til sidst i dit indlæg er; penge. Som det i øvrigt er i nærmest 99 ud af 100 spørgsmål. Det er en lidt anden sag, men prøv at læse om nogle, af de sager som mennesker med funktionsnedsættelse har været udsat for ift. at blive overvåget af fremmede mennesker af kommunen, med det ene formål, at spare nogle penge. Som bl.a. DR og kristeligt dagblad har dækket.
Hvis vi skal prøve, at redde planeten skal der helt andre boller på suppen, ift. energi og fødevarer. Jeg kan anbefale at dyrke sin egen mad eller i fællesskab med andre i lokalområdet, selvfølgelig. Her på matriklen har vi lige fået slagtekaniner. Man kan jo spørge sig selv om man kan klare sig i, blot 14 dage uden at forlade sin matrikel. Hvis man ikke kan det, har man seriøst et problem!

Inge Lehmann, Henrik Røngaard Bentzen og Gert Romme anbefalede denne kommentar
Anders Sørensen

Sukker roer, eller lever postej? Se med i næste afsnit.

Morten Reippuert Knudsen

Niels-Simon Larsen

LOlland er allerede ét at de mest økologiske områder, du forstiller dig at det kun er landbruget, det skal nok overleve - det er hele industrien og alle følgejobbene der forsvinder., Der er iøvrigt tale om to øer, ikke én. Det er landets 3 og 4 største øer og 100000 indbyggere

Jeppe Lindholm

Det er NU vi skal vælge. Det er sidste udkald.

Skal vi bekvemt lukke øjnene af hensyn til en ødelæggende adfærd og fortsætte som om intet er hent? Eller skal vi handle og skabe en fremtid for kommende generationer? Intet kan ændres uden forandring. Og den nødvendige forandring går kun ud over vaner. Dårlige vaner. Intet andet. Vi skal bevæge os ud af komfort zonen og tage udfordringen op. For vi kan godt, når først vi alle ser nødvendigheden. Og i fællesskab er vi stærk. Meget meget stærk.

Vi ejer ikke Jorden. Vi bor bare på den til låns - Det er fremtiden, som ejer Jorden.

Vores sande livsværk er at levere Jorden videre i en levedygtig tilstand. Alt andet må komme i anden række.

Eva Carstensen, Mogens Holme, Thomas Tanghus og Chris Ahren anbefalede denne kommentar

Uha - det at stikke en finger i jorden er ikke noget eliten giver sig af med ! Skam jer !

Jeppe Lindholm

Vi er 8.000.000.000 mennesker på Jorden. Og hvis vi stykker sammen, alle 8.000.000.000, kan vi mageligt stå på Lolland.

- Mere fylder mennesket ikke rent fysisk.

Lidt komisk, at vi alle sammen arbejder til vi segner bare med det resultat, at Jorden bliver totalt gennem pløjet og ødelagt. Det er da lidt af en præsentation den neo liberale kapitalisme har skabt med markedet som eneste regulering. Ik.

Have fun.

For en milliard kroner kan man invester i mange energibesparelser på fabrikkerne samt produktion af grøn energi i lokalområdet og dermed bevare både produktion og nedbringe klimabelastningen.
Desværre har det ikke været muligt at finde information om Nordic Sugar fabrikkernes energiforbrug pr tons roer, men ud fra EU's rapport om Best Available Technology for bl.a. sukkerproduktion har hovedparten af de Europæiske producenter et energiforbrug på 0,15-0,4 MWh/tons sukkerroer.

Mogens Kjær, Inge Lehmann og Gert Romme anbefalede denne kommentar

Link til EU's BAT rapport findes her https://eippcb.jrc.ec.europa.eu/sites/default/files/2020-01/JRC118627_FD...
Sukker Industrien beskrives i kap. 15

Når man skimmer ud over sukker-branchen over hele Europa, virker det ikke, som denne investering på omkring 1 mia. DKK er særlig godt gennemtænkt. Og hvad skal man egentlig anvende gasledningen til, når sukkerproduktionen indstillet i Danmark, der har EU´s absolut højeste løn og leveomkostninger+

I Poland, hvor samme sukkerfabrik også huserer, reducerer man mængden af roer, der skal forarbejdes.

I Gustrow reducerer samme sukkerfabrik antallet af medarbejdere ganske betydeligt ved modernisering af anlægget

I Kroatien, der har lave lønninger og lave energipriser er en sukkerfabrik bukket under, og den anden lukker i dette forår. Grunden er, at markedet er oversvømmet med billig sukker efter at EU har givet sukkermarkedet frit i 2016.

https://www.sukkerroer.nu/irj/go/to/da/sukkerbranchen/sukkermarkedet

Karin Hansen, Mogens Kjær, Inge Lehmann, Carsten Munk, Niels-Simon Larsen og Mogens Holme anbefalede denne kommentar

Niels _Simon - Larsen. Hvor har du ret. Det er al for tit, at kommentarerne er mere interessante at læse end artiklen

Niels-Simon Larsen

Jeg har lavet denne sang til en demonstration. Den er til fri afbenyttelse.

Sukkersang (suk og sang)
Tekst: Niels-Simon Larsen
Mel: Joe Hill, The preacher and the slave

Lolland-Falster har roer en masse
Så en gasledning kommer tilpas
Det’ desværre fossil energi
Og med det skal det være forbi.
*Gas og olie og kul
Bringer os ikke nærmere nul
Derfor siger vi nej
Vi skal finde en helt anden vej

Det et spørgsmål om mad og kultur
Og om sukker så egentlig duer.
Bæredygtigt det er det jo ikk’
Det jo bønder der bare dyrker slik
*Roe-sukker er hvidt
Med et landbrug på kant af fallit.
Det har masser af gæld
Det kan slet ikke klare sig selv

To fabrikker vil gerne have gas
Tyske ejere skal vi gør’ tilpas.
Tænk hvis landbruget dyrked’ vor jord
For at skaffe os mad på vort bord.
*Men det er kapital
Der bestemmer og gir gråd og kval
Det skal give profit
Lad os nu se at blive det kvit

En regering skal lede et land
Men vi andre fortælle hvordan
Med en monokultur går det galt
Det er ofte og tit blevet fortalt
*Med en monokultur
Har vi sømmet os op på en mur
Men det har vundet hævd
Derfor bliver vort land trukket skævt

Nogle si’r Lolland Falster er yt
Men de mennesker der bor der blir snydt
De blir snyt for et liv der er helt
De kan se sig behersket og delt
*Vi må råbe: Gevalt!
Det det samme vi ser overalt
Derfor siger vi nej
Vi skal finde en helt anden vej

Mogens Holme, Mogens Kjær og Eva Carstensen anbefalede denne kommentar

Niels-Simon Larsen

Tak for sangen Niels-Simon. Jeg frygtede det værste, da jeg så tekstens versefødder, fordi de er lidt anderledes end en hvad der passer til dansk "normaltekst".

Men gud fri mig vel, hvor jeg blev gældeligt overrasket. En af verdens bedste sange i al sin musikalske enkelhed. Oven i købet med din tekst, der er guddommelig i al sin humor og visdom. Og versefødderne passer som for i hose til den "Hillbilly" music" du har valgt.

Referencen til Joe Hill fuldender så det hele.

Min fantasi rækker langt, men ikke langt nok til at det kan gøres bedre. Heldigvis har jeg en stor skærm, hvor jeg kan have din tekst til venstre, og musikken til højre i et andet vindue.

Som Jeppe Lindholm skrev: " Have fun". Det var så, hvad jeg havde, takket være din indsats. Måske på en lidt anden måde end Jeppe havde forstillet sig, men en godt grin er nu engang et godt grin. Og så er det sundt.

Lillie Andersen

Statsstøtten til sukkerproduktionen via gasledningen betyder, at incitamentet til at dyrke andre mere grønne og økologiske afgrøder på den gode lerjord forsvinder. Lerjorden er velegnet til dyrkning af bl.a. kål. og andre grønsager, som skal erstatte kødet i vores kost. Om igen Dan Jørgensen, hvor er de grønne visioner?

Niels-Simon Larsen, Inge Lehmann, Mogens Kjær, Jens Frederik Drivsholm og Gert Romme anbefalede denne kommentar
Eva Carstensen

Det er ikke fordi jeg vil gøre mig klog på sukkerproduktion, jeg vil bare gerne have en forklaring på, hvorfor det ikke dur med en elektrificering. Den vil direktør Jesper Thomassen så ikke give i interviewet: Nej, det vil jeg ikke. Jeg kender ikke deres dagsorden. Og jeg føler ikke det er min opgave". Og jeg forstår da godt at hans primære opgave er at få sin produktion til at fungere. Det er bare ikke svar nok. Der mangler en bro mellem Ingeniørerne fra DTU /Klimarådet og sukkerfabrikkerne. Kan Dan Jørgensen forklare den afstand? Eftersom vi ser ind i en nær fremtid af klimaforandringer, må der nye strategier til. Jeg ville ønske at nogen ville komme min nysgerrighed i møde med reelle svar. Hvis denne her sag handler om penge, kunne Staten sætte et beløb af til at undersøge hvorfor ingeniørerne mener et og sukkerfabrikkerne noget andet - afstanden mellem ca. 350 millioner for elektrificering og ca 800 millioner for gasledning er stor nok til, at det med stor sandsynlighed kan betale sig.

Nikolai Beier, Niels-Simon Larsen, Inge Lehmann, Mogens Kjær og Gert Romme anbefalede denne kommentar
Niels-Simon Larsen

Mogens Kjær: Mange tak for de gode ord. Jeg har lavet mange klimasange, som er sunget ved Chr.borg og Klimaministeriet. Jeg syntes, at gasledningen var en god grund til at skrive en sang, og så kom melodien lige pludselig til mig.

Gert Romme: Tak også til dig for dine oplysninger om ejerskabet. Gad vide, hvor meget vi ejer af DK efterhånden? Og vi, ja, hvem er vi? Engang var det folket, nu hedder det danskerne, hvis ikke det er helt fremmede investorer.

Inge Lehmann, Mogens Kjær og Eva Carstensen anbefalede denne kommentar
Jeppe Lindholm

Det forbistrede ved rettidig omhu er, at vi ikke for konsekvenserne af nødvendigheden at se. Men har vi noget valg, når nu alle indicier tale et så tydeligt et sprog?

Der er ikke mere tid at spilde, hvis det skal nytte noget. Er point-of-no-return nået er det slut. Dertil kommer ubemærkbare selvforstærkende katalysator effekter, som accelererer udviklingen. Er balancen ført brudt, bryder helvede løs.

Jeppe Lindholm

Dragon Fruit!

Har du nogensinde set sådan en? Wauuu ikke.

https://www.google.com/search?q=dragon+fruit&source=lnms&tbm=isch&sa=X&v...

Jeppe Lindholm

...Og vi ved det godt. Alle sammen. Rød, blå eller grøn. Ja, uanset farve. Det berører os alle sammen.

Henning Lindberg

@@Morten Reippuert Knudsen

Jeg ved ikke om du har adgang til
https://ing.dk/artikel/elektrificering-sukkerfabrik-muligt-billigere-end...
-men essensen er det samme som står i artiklen: Elektrificering er mulig og koster under det halve af en gasledning. Jeg skrev ikke noget om varmepumper, og det er ikke sikkert at varmepumpe teknologien skal være eneste el-drevne komponent i en elektrificering. Men at det er muligt er der vist ingen tvivl om. Hvilken process tænker du skulle være afskåret fra elektrificering ?

Her er et par citater fra artiklen:
"Det er teknisk muligt at lade store varmepumper producere cirka 80 pct. af den energi, som sukkerfabrikken Nordic Sugar i Nykøbing Falster skal bruge til sin sukkerproduktion på basis af roer – med god økonomi for både virksomheden og for samfundet.

Det fremgår af et netop afsluttet forskningsprojekt ved navn PowerUp, der er støttet af EUDP (Energiteknologisk Udviklings- og Demonstrations Program).

De nye resultater modsiger dermed dele af Energinets argumentation for, at sukkerfabrikken har brug for en ny naturgasledning – nemlig at en investering i elektrificering ikke vurderes mulig for hverken aktøren eller Energinet, som der står i Energinets businesscase."
...
"Projektleder er konsulentvirksomheden Weel og Sandvig Energi- og Procesinnovation. Og ifølge partner Mogens Weel vil det koste i størrelsesordenen 110-130 mio. kroner at etablere varmepumperne på Nordic Sugars fabrik i Nykøbing. Varmepumperne skal tilsammen have en effekt på 13 MW, og de kan levere procesvarme ved en temperatur på mellem 100 og 145 grader celsius:

»Projektet har en simpel tilbagebetalingstid for virksomheden på 5-6 år uden nogen form for tilskud og med de antagne forudsætninger om priser på brændsel, el og CO2,« siger han."
-og:
"Hvis man regner samfundsøkonomisk på elektrificerings-projektet med en 20 års tidshorisont, så viser det sig, at CO2 skyggeprisen er negativ, og dermed at projektet giver et samfundsøkonomisk overskud – igen med de gældende forudsætninger.

Til sammenligning giver gasledningen, der koster 853 mio. kroner, et samfundsøkonomisk minus på 331 eller 373 mio. kroner – alt efter rør-dimension."