Genopdragelsen
Læsetid: 1 min.

Tarek Ziad Hussein i podcast om social kontrol: Vi har ikke taget problemerne alvorligt nok

Det nytter ikke bare at afskrive fortællinger om social kontrol som del af en hetz mod muslimer. For problemet eksisterer, og privilegerede nydanskere har en vigtig rolle at spille i forhold til at bekæmpe det, siger debattøren Tarek Ziad Hussein i denne episode af podcasten 'Genopdragelsen'
Indland
17. februar 2021
Det nytter ikke bare at afskrive fortællinger om social kontrol som del af en hetz mod muslimer. For problemet eksisterer, og privilegerede nydanskere har en vigtig rolle at spille i forhold til at bekæmpe det, siger debattøren Tarek Ziad Hussein i denne episode af podcasten 'Genopdragelsen'

Tarek Ziad Hussein plejer at holde sig ude af debatten om social kontrol.

I mange år har han syntes, at fortællinger om genopdragelsesrejser og vold i nydanske familier er blevet udnyttet til at fastholde et kritisk fokus på muslimer i Danmark. Og eftersom han selv er vokset op i en velfungerende familie og aldrig har været udsat for overgreb, har han heller ikke følt sig berettiget til at udtale sig om social kontrol.

Men social kontrol findes og er et problem, som han og andre fra det, han kalder »den nydanske middelklasse«, bør tage alvorligt. Det siger Tarek Ziad Hussein, der er debattør, forfatter og embedsmand i Justitsministeriet.

Han har læst bogen Genopdragelsen om en ung kvindes genopdragelsesrejse til Pakistan, og det har sat nogle tanker i gang, som han fortæller om i denne episode af podcasten af samme navn.

 

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Prøv en måned gratis.

Klik her

Allerede abonnent? Log ind her

Anders Sørensen

Social kontrol findes. Blandt flygtninge, nydanskere, gammeldanskere og så videre. Den er blevet taget alvorligt i efterhånden mindst en menneskealder, og den skal stadig tages alvorligt.

Men man kan simpelthen ikke længere sige, at den ikke er blevet taget alvorligt tidligere, igen igen. Det bliver dels trættende, dels kontraproduktivt i forhold til det budskab, man (muligvis) søger at formidle, nemlig at social kontrol er en god ting, hvis det bedrives på den rette måde.

Det er jo nemlig med et begreb som "social kontrol" som med "ytringsfrihed": Disse er meget lette størrelser at få folk til at interessere sig for og op i det røde felt (eller det blå ...) med, og så kan man da godt lidt skide på, at halvdelen af det, man siger, er usandt.

Hvis man skal tage social kontrol, såvel den formelle som den uformelle, så kræver det sokratisk refleksion og et nært, informeret forhold til demokratiudøvelse; en utrættelighed i bestræbelsen på at etablere så mangfoldige, offentlige samtaler som overhovedet muligt ... hvilket indebærer fortløbende kritisk refleksion over de til enhver tid gældende magtforvaltningsparadigmer - hvilket næppe kan siges at være tilfældet i Danmark. Derfor er det ukorrekt at social kontrol er 'taget alvorligt' i Danmark; der er skrabet i overfladen og etableret en undertrykkende og stigmatiserende diskurs ift. særligt udvalgte grupper - hvormed det underforstås at den såkaldt danske kultur ikke udøver social kontrol, men bare værner om 'det åbne samfunds frihedsrettigheder' etc.

Social kontrol er hyggeligt, så kan man afgive myresyre hvis noget er ude af kontrol i tuen, at en enkelt så hæver 12 milliarder fra statskassen, nå ja herregud.
Tarek bærer nu middelklassens ulidelige pæne overfrakke,, er der nogle under ham, bliver han repræsentant for det vestlige oprigtige demokrati, tårerne triller næsten ned ad kinderne, endnu en røvsyg mand der skal have styrket sin identitet midt i teatret.