Nyhed
Læsetid: 4 min.

To ud af tre studerende i Djøf føler sig ensomme efter måneders nedlukning. Det kan føre til flere psykiske problemer

Før corona følte hver fjerde studerende i fagforeningen Djøf sig ensom, men under vinterens nedlukning er to ud af tre studerende ramt af ensomhed, viser ny undersøgelse. Ungerådgivere advarer om, at det kan føre til større frafald og flere psykiske problemer. Ministeren lover, at der er mere hjælp på vej til de studerende
Bjørg Rom-Jensen nåede nærmest kun at læse et semester på statskundskab, før coronanedlukningen ændrede hendes studieliv radikalt.

Bjørg Rom-Jensen nåede nærmest kun at læse et semester på statskundskab, før coronanedlukningen ændrede hendes studieliv radikalt.

Anders Rye Skjoldjensen

Indland
1. marts 2021

De studerende på landets videregående uddannelser stod bagerst i køen under genåbningen i foråret 2020. Derfor kom flertallet af studerende først tilbage ved studiestart i september. Og flertallet til en hverdag, hvor halvdelen af undervisningen stadig foregik online derhjemme. Indtil de blev sendt hjem igen i december. Og heller ikke nu er de studerende omfattet af den delvise genåbning.

De mange måneders online undervisning har sat deres præg på de studerende, viser ny undersøgelse lavet af Djøf Studerende.

Godt 66 procent af de studerende i fagforeningen føler sig i høj grad eller nogen grad ensomme. Det tal lå på 25 procent før første nedlukning. 62 procent af de studerende føler sig i høj eller nogen grad stressede, mens hele 78 procent mangler motivation, viser undersøgelsen, hvor 759 studerende har deltaget.

Direktør for Studenterrådgivningen, Thomas Braun, mener, at undersøgelserne viser en bekymrende stigning i mistrivslen. Når mistrivslen og ensomheden er blevet værre under anden nedlukning, mener han, at det skyldes, at håbløsheden har sat ind hos mange studerende. Derfor er han bekymret for, at det kan få langvarige effekter for de studerendes psykiske sundhed.

»Nedlukningen har med små afbrydelser stået på i et år. Som følge heraf er ensomhed og modløshed blevet en al for stor del af alt for mange studerendes studietid, og man behøver ikke være en dygtig psykolog fra Studenterrådgivningen for at se, at det kan sætte store spor i unge menneskers liv,« siger Thomas Braun.

Selv om landets studenterrådgivninger ikke oplever stor stigning i antallet af henvendelser, har de studerende, der kommer, det dårligere.

Camilla Thorgaard, områdechef for videregående uddannelse i EVA, mener også, at de forskellige undersøgelser af de studerendes dalende psykiske mistrivsel er bekymrende.

»Vi har i forvejen set en ungdomsgeneration, hvor udviklingen i psykisk mistrivsel går i den gale retning, men coronaperiodens nedlukninger sætter det på spidsen,« siger hun og påpeger, at vi risikerer, at flere studerende kommer til at kæmpe med angst og depression og anden psykisk sygdom.

»Vi ved, at mange psykiske udfordringer bliver forværret af ensomhed,« siger hun.

Sårbar studietid

De studerende er en udsat gruppe, når det gælder psykisk mistrivsel, fordi de fleste studerende er flyttet hjemmefra til de større byer og her skal opbygge et nyt netværk. Derfor er de nye årgange af studerende de mest sårbare, som Djøfs undersøgelse også viser.

Kristian Nysom Lassen, der er formand for Djøf Studerende, forklarer, at især studerende på andet og tredje år har det værst.

»De nye studerende ved ikke, hvordan studielivet har været, men det ved de ældre studerende, og de har ofte manglet den fysiske undervisning i længere tid, fordi mange uddannelser har forsøgt at tage ekstra hensyn til de nye studerende, så de har haft flere timer på studiet,« siger Kristian Nysom Lassen.

At mistrivslen især er vokset under anden nedlukning, skyldes det, at mange studerende har mistet modet efter snart et år uden et normalt studieliv, vurderer han.

»Ensomheden er blevet trukket ud i det ukendte, så vi frygter, at vi får en coronageneration. For mange studerende er gået glip af et helt år af deres studietid, og det er ubegribelig lang tid for de fleste,« siger Kristian Nysom.

Han mener, at mistrivslen kan føre til større frafald og flere psykiske problemer blandt de studerende.

Rillo Snerup Rud, direktør for Ventilen, som arbejder med ensomme unge, er enig i, at større frafald og flere psykiske problemer kan blive konsekvensen af den voksende ensomhed blandt de studerende.

»Alle oplever ensomhed en gang imellem, og lige nu oplever de fleste af os det oftere og dybere, men hvis ensomheden får lov at bide sig fast og bliver en langvarig følelse, er der tale om alvorlig ensomhed. Det giver større risiko for depression, angst og andre psykiske lidelser,« siger Rillo Snerup Rud og påpeger, at allerede før corona var ensomhed et stort og ekstremt tabubelagt problem blandt unge.

Når flere undersøgelser viser, at ensomheden blandt studerende er fordoblet eller tredoblet under coronanedlukningen, hænger det ifølge Rillo Snerup Rud sammen med, at bortset fra plejehjemsbeboere er studerende en af de grupper, der har været ramt længst og hårdest af restriktioner.

»Barerne åbnede jo før læsesalene sidste år, og rigtig mange studier har af frygt for smitte lagt meget undervisning online også i efteråret, så der er studerende, der reelt ikke har været fysisk sammen med deres medstuderende i et år, fordi de er kommet sidst i køen,« siger Rillo Snerup Rud.

Uddannelsesinstitutionerne kunne godt gøre mere her og nu for at hjælpe de mange studerende, der mistrives, mener hun. For eksempel ved at lave studiegrupper, åbne for onlineundervisning et kvarters tid før eller tage initiativ til fælles aktiviteter for de studerende, så der er plads til mere hyggesnak.

»For de studerende, der har det svært, er det fuldstændig vildt at skulle række ud efter andre,« siger Rillo Snerup Rud.

Derfor er der behov for, at undervisere eller studentermedarbejdere tager initiativ til aktiviteter, som ikke nødvendigvis er faglige, for uanset hvad lærer de studerende mindre, når de ikke trives, forklarer hun.

Hjælp til studerende

Uddannelses- og forskningsminister Ane Halsboe-Jørgensen (S) kalder tallene for den stigende ensomhed for »meget alvorlige, men også forståelige«. Derfor skal de studerende også have en form for hjælp.

»Lige nu har vi forhandlinger med Folketingets partier om, hvordan vi kan hjælpe de studerende bedst muligt. Hen over foråret kommer vi til at se, hvordan vi kan få samlet op på både det faglige og det sociale, for det er ikke kun den enkelte studerendes ansvar at komme på fode igen efter coronapandemien. Det er også noget, vi politisk skal tage ansvar for,« siger Ane Halsboe-Jørgensen.

– Burde den voksende mistrivsel ikke føre til, at de studerende kommer længere frem i køen, når det gælder genåbning?

»Vi ser ikke kun på økonomi, men også på de menneskelige omkostninger, og vores unge er rigtig hårdt ramt af mistrivsel, ensomhed og stress, så for regeringen er der også et menneskeligt aspekt ved genåbningen,« siger Ane Halsboe-Jørgensen.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Bent Christensen

Corona nedlukningen er irriterende for alle mennesker .og har konsekvenser for alle. Men det er mest studerende som skal belemre andre med deres problemer.

Jeg kan egentlig godt forholde mig til, at studerende på alder med Bjørg kan føle sig ensomme. Mange af dem er flyttet hjemmefra, måske flyttet by eller landsdel og de har derfor ikke det netværk, som de har været vant til at have.

Hvis de så heller ikke bor på kollegie eller i et lignende fælleskab, så kan de blive meget ensomme. Så jeg forstår det så udmærket.

Problemet er bare, at der ikke rigtig er så meget at gøre ved det lige nu. Vi kan jo ikke bede corona om at forsvinde; det er den nok ret ligeglad med. Jeg håber at de bliver taget med i betragtning i fremtidige åbninger, det er nok det bedste, vi kan komme en løsning.