Analyse
Læsetid: 6 min.

Uligheden er stigende, og Finansministeriet har gjort et forsøg på at forstå, hvad der foregår

Der er flere årsager til, at uligheden er svagt stigende i Danmark. Dem har Finansministeriet set nærmere på i en redegørelse, der giver et vigtigt indblik i problemstillingen, men nok også undervurderer uligheden
Selv små økonomiske forskelle kan give andre oplevelser af tilværelsen, som det er beskrevet gennem den unge Connell fra Sally Rooneys roman ’Normale mennesker’, der også blev til en dramaserie vist på DR. Connell kommer fra beskedne kår, men bliver optaget på det prestigefyldte Trinity College: »Han forstår nu, at hans medstuderende ikke er som ham. Det er let for dem at have meninger og udtrykke dem med stor selvtillid (...) De bevæger sig bare gennem verden på en anden måde, og han vil formentlig aldrig helt komme til at forstå dem, og han ved, at de aldrig vil forstå ham eller bare prøve på det.«

Selv små økonomiske forskelle kan give andre oplevelser af tilværelsen, som det er beskrevet gennem den unge Connell fra Sally Rooneys roman ’Normale mennesker’, der også blev til en dramaserie vist på DR. Connell kommer fra beskedne kår, men bliver optaget på det prestigefyldte Trinity College: »Han forstår nu, at hans medstuderende ikke er som ham. Det er let for dem at have meninger og udtrykke dem med stor selvtillid (...) De bevæger sig bare gennem verden på en anden måde, og han vil formentlig aldrig helt komme til at forstå dem, og han ved, at de aldrig vil forstå ham eller bare prøve på det.«

Fra DR

Indland
26. februar 2021

Danmark er et af verdens mest lige samfund. Men noget er i bevægelse.

Målt med den såkaldte gini-koefficient er uligheden i Danmark steget over de seneste 25 år fra 20 procent til 28 procent. Altså en stigning på otte procentpoint.

Den nye publikation Ulighedsredegørelsen 2020 fra Finansministeriet kan hjælpe os med at svare på, hvorfor uligheden er steget.

I sig selv er det en glædelig nyhed, at Danmark har fået en årlig ulighedsredegørelse. Den første af sin slags er over 200 siders informativ læsning – selv om der naturligvis er flere vinkler, man kunne afdække.

Redegørelsen viser, at stigningen i uligheden til dels kan tilskrives den demografiske udvikling. Befolkningen bliver ældre, og andelen af indvandrere er steget. I det omfang, at ældre gennemsnitligt har lavere indkomst, og at nogle indvandrere ikke er velintegrerede på det danske arbejdsmarked, vil det banke uligheden i vejret.

 

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Prøv en måned gratis.

Klik her

Allerede abonnent? Log ind her

Steffen Gliese

Problemet er, at vi har brudt med den helt grundlæggende regel i velfærdsparadigmet: at samfundslegemet har brug for alle, og at vi derfor til en vis grad udligner forskelle i indkomst igennem skattesystemet.
Lighed er ikke enshed, lighed er nærmest det modsatte af enshed: accepten af den mest radikale individuelle forskel mellem individer og hvad de kan og vil bidrage til det fælles sammenskudsgilde med. Her er der nogle, der bager brød, fremstiller lækre retter i tilstrækkelige portioner til at alle kan smage, og så er der dem, der stiller deres porcelæn og bestik til rådighed til gengæld for, at det bliver behørigt vasket op inden afleveringen.

Sus johnsen, Per Hansen, Steen K Petersen, Eva Schwanenflügel, Gert Romme og Inge Lehmann anbefalede denne kommentar

Finansialiseringen og outscoursing af arbejdspladser er to væsentlige årsager til stigende økonomisk ulighed.
På plussiden evner Danmark stadig at ligge i top når det drejer sig om adgang til uddannelse der sikrer sociale mobilitet.

Det er altså muligt at vi alle kan blive så dygtige til at regne den ud at vi kan leve af aktieudbytter og rente og lejeindtægter. Det kan finansmysteriet så tænke over.

Nå ja, skattelettelserne til de velhavende har selvfølgelig også haft sin virkning især når de ikke har andet at bruge pengene til end investere i aktie og boligmarked.

Men ja - det er ikke let at komme fra fra beskedne kår. Det har det aldrig været. Men med en kultur der dyrker konkurrencementalitet og perfektionisme er det nok ikke et spor nemmere. Samfundet er blevet mindre rummeligt. Det føles ensomt og det kan nok få nogle unge mennesker til at falde ud af et studie.

Men bluff har der altid været slige steder - Der var også en bog med titlen "Angst og bluff på universitetet" ( til interesserede skrevet af Wolf Wagner med originaltitlen: Uni-Angst, Uni-Bluff ; oversat af Anne-Marie Steen Petersen, Tiderne Skifter, 1978)

Lise Lotte Rahbek

Vi er også et land, hvor meget – uddannelse, sundhedsvæsenet og så videre – er gratis. Det giver væsentlig mere lige forbrugsmuligheder end i lande, hvor gode skoler og gode hospitaler kun kan købes for penge.
Nej, det er ikke 'gratis'.
Skoler, sundhed ogsåvidere er financieret via skatterne. Hvis den øverste indkomstgruppe og formuerne skal betale mindre i skat, vil der påhvile en større skattebetaling til de andre og mindre formuende dele af befolkningen. Det ved økonomerne jo godt, men det er ikke et emne i rapporten.

Det lyder ret flot, at der er lige adgang til uddannelser og sundhed. Det er så ikke helt rigtigt. Mennesker på arbejdsmarkedet med en sundhedsforsikring har adgang til det private sundhedsvæsen og får hurtigere deres gebrækkeligheder undersøgt og evt. kureret. Medicin koster det samme om man har højindkomst eller overlever på kanten af samfundet.

Hvad angår fri adgang til uddannelse ser det også fint ud fra oven.
Men hvis uddannelsen kræver en flytning til en storby, hvor huslejerne er tårnhøje og der ikke er ret meget andet end SU at leve af, kan det nok have visse vanskeligheder at finde motivationen. Altså medmindre der er forældre som kan spæde til økonomisk og med opbakning. Og at at den studerende er i stand til at knække de sociale koder i et fremmed miljø.
Nåhja, og så er der også det med at arbejdsløse unge under 30 år hvis de vurderes uddannelsesparate enten kan deltage i en uddannelse eller modtage 6.640 kr om måneden til overlevelse med krav om aktivering.. Her er det relevant igen at se på huslejernes himmelflugt, specielt efter vedtagelse af ghettolovgivningen.

Sus johnsen, hannah bro, Eric Philipp, Christel Gruner-Olesen, Per Hansen, Jens Thaarup Nyberg, Steen K Petersen, Heidi Larsen, Eva Schwanenflügel, Troels Ken Pedersen, Mogens Holme, Søren Dahl, Gert Romme, Inge Lehmann og jens christian jacobsen anbefalede denne kommentar

Redegørelsen tillægger så vidt jeg kan se ikke stigningen i økonomiske forskelle en væsenlig betydning for udviklingen i Danmark. Dette nedtoner man ved at pege på at formue og indkomst stiger gennem et liv. Der er mange gamle og unge under uddannelse hvilket trækker ned på det samlede billede. Det er ikke så slemt som det ser ud.

Redegørelsen konkluderer dog også at der er sket en stigning i den økonomiske ulighed og det er intensionen at ændre på dette ved at skabe bedre muligheder for de grupper som halter bagud. Og det er jo smukt.

Men den franske økonom Thomas Piketty har dokumenteret at topindkomsternes andel af den samlede indkomst i en række lande er steget siden 1980, at denne tendens er selvforstærkende, og hvis den fortsætter er vi er er på vej tilbage til 1800-tallets ekstremt skæve indkomstfordeling. Men er Pikettys tese relevant for Danmark?

Det har Balder Asmussen undersøgt.
"Stiger uligheden i Danmark efter samme mønster, som Piketty afdækker i Kapitalen i det 21. århundrede?"

Jeg kan ikke indsætte link men det er nok at google hans navn og titlen

Hvis det er tilfældet er det vist nødvendigt for politikerne at finde nogle ekstra håndtag at trække i.

Per Hansen, Steen K Petersen, Eva Schwanenflügel, Mogens Holme, Inge Lehmann og Lise Lotte Rahbek anbefalede denne kommentar
Lise Lotte Rahbek

Ps. Antallet af befolkningen som har en sundhedsforsikring enten selvbetalt eller via arbejdsgiver, er ca. 2 mill. https://www.dr.dk/nyheder/regionale/syd/millioner-har-nu-en-sundhedsfors...
Det vil sige godt 35% af befolkningen har en forsikring ud over det skattebetalte system..
Det er bestemt IKKE lige adgang til behandling i sundhedssystemet.

Sus johnsen, Christel Gruner-Olesen, Per Hansen, Steen K Petersen, Eva Schwanenflügel, Mogens Holme, Inge Lehmann og Ebbe Overbye anbefalede denne kommentar

Vi lever i et demokrati, der er et fleretal i befolkningen som ønsker ulighed, da størsteparten stemmer soc. venstre. Det nytter ikke at kritisere politikere , de servicere bare hvad flertallet af befolkningen ønsker.
Der er ingen problemer.

I Svend Aukens tid, gik den sociale ulighed i rigtig retning. Under Lykketoft med Nyrup som stråmand gik tendensen lidt tilbage. Men med Mette Frederiksens Socialdemokrati, der bruger de svage i samfundet som løftestang for en ulighedspolitik, går det i ganske forkert retning.

Man behøver blot at nævne de boligløse, der straffes for at være uden bolig.
- Misbrugerne, der straffes for at være misbrugere.
- De arbejdsløse, der straffes for at være uden arbejde.
- Dem der bor i såkaldte ghetto-boliger, der straffes for dette.
- Anbragte børn, der straffes for at være anbragte.
- De kronisk syge, der straffes med lav pension og ringe hjælp i eget hjem.
- Folkepensionisterne, der straffes ved at pensionen står stille i årevis.

Egentlig kan man blive ved. Den første politik gavner den bedrestillede middelklasse, og den gør det faktisk på bekostning af ulighed for alle andre klasser.

Klassekampen er mere vigtig nu, end den har været i mange år. Og danskerne udenfor middelklassen mangler faktisk et seriøst parti, der virkelig vil varetage deres interesser.

Marianne Jespersen, Inge Lehmann, Sus johnsen, Egon Stich, Christel Gruner-Olesen, Jens Thaarup Nyberg, Steen K Petersen, Heidi Larsen, Lise Lotte Rahbek, Eva Schwanenflügel, Tomas Hoch, Ebbe Overbye og David Adam anbefalede denne kommentar
Ib Christoffersen

Der er ho ingen politiske partier der ønsker uligheden fjernet. De røde, fordi så forsvinder deres berettigelse. De blå fordi uligheden er sejlve motivationsfaktoren for produktionsmaskine Danmark. Bare utroligt den nederste havldel finder sig i den måde politikerne behandler dem.

Sven Elming, Steen K Petersen, Lise Lotte Rahbek, Gert Romme og Eva Schwanenflügel anbefalede denne kommentar
Eva Schwanenflügel

Børns uddannelse er i dag lige så afhængig af deres forældres baggrund, som den var for 40-50 år siden.
Det konkluderer Rockwool Fonden.

https://www.rockwoolfonden.dk/artikler/den-sociale-arv-i-uddannelse-er-s...

Christel Gruner-Olesen, Jørgen Munksgaard, Steen K Petersen, Lise Lotte Rahbek og Gert Romme anbefalede denne kommentar

Hvordan kan vi så nogensinde igen fjerne fattigdommen i Danmark og løfte underklassen? Det synes som en umulig opgave pga. det politiske landskab. De har ingen plan for at fjerne fattigdommen igen, ingen tidsplan for at mindske uligheden, kun den Socialdemokratiske mantra om at uddannelse løfter. Dem der ikke kan arbejde usynliggøres. Det er på tide at medierne kommer ud i virkeligheden. Tal med de mennesker der er ramt af de 62 sociale nedskæringer de sidste tyve år, og som i fyrre år har været udsat for stigende ulighed. Kun således kommer det sande billede frem om hvad det er der er foregået.

Ifølge de sociale mediers omtale af rapporten, beskrives de sidste tyve års neoliberale politik ikke, heller ikke nævnes hvilke partier der i Folketingssalen stemte for mere ulighed, hvor mange penge overklassen har betalt til politikerne eller deres partier for at få gennemført den neoliberale politik, hvor mange penge Cepos har modtaget fra godsejerne for at skabe propaganda for flere sociale nedskæringer. Dansk Industri og Dansk Arbejdsgiverforening har brugt enorme summer på at skabe forhold med mere ulighed og flere fattige, men de fattige forældre får skylden for at deres børn får en grum fremtid?

Uligheden, den social mobilitet, sundhed og uddannelse synes for økonomerne ikke at være et problem. Økonomernes tankegang er at hvis de ikke hele tiden øger uligheden, mindskes de rige muligheder for at få en større del af samfundskagen, og flere offentlige ydelser svækker de riges velstand. Samtidigt tænker økonomerne at uligheden er negligerende i Danmark, det har nok noget at gøre med at deres egne formuer bugner. Hverdagen findes der ude i den virkelige verden. Det er på tide at dumpe de ulighedsfremmende økonomer og i stedet se på hvad der foregår - ude i virkeligheden.

Økonomerne tænker at hvis bare man gør en indsats, er der gode muligheder for at opnå en indkomst, der afspejler ens valg og indsats. Med andre ord vælger man selv et liv i rigdom eller fattigdom. Lige adgang til sundhedsydelser er reduceret ved private ordninger som skubber os bagud i køen. Lighed for loven er også bevidst reduceret. Hvor blev de velfungerende institutioner og det fintmaskede socialt sikkerhedsnet af? Hvornår starter Socialdemokratiet med at indføre en høj grad af lige muligheder? Det ville ellers have særdeles gunstige virkninger for samfundet som helhed.

Socialdemokratisk skyklapper forhindrer dem i at se at der findes en underklasse. Vi er usynliggjort. Uden en vedkendelse af skyld er der intet håb for at de fattigdomsskabende love fjernes igen. Uligheden vil fortsætte med at stige og de fattige kommer ikke ud af håbløsheden. Uden erkendelse af skyld, ingen tilgivelse, Velfærdskrigen fortsætter. Man giver her de fattige forældre skylden for at børnene får ringere muligheder, med andre ord siger man at det ikke er politikernes skyld, det er dog dem som har skabt fattigdommen med deres fattigdomsskabende sociale nedskæringer.

Med hensyn til indkomst- og formueforskellene er der tale om en stor redegørelse som udenomssnak, for ikke at tale om de store formuer der er arvede hvilket 60 % er. Politikerne gør intet for at formindske uligheden, tværtimod. Politikerne erkender ikke at en anden politik er nødvendig. De er en del af overklassen og skovler selv penge ind. De er højtuddannet akademikere, en del af problemet, intet ændres. Stadigvæk fjernes pengene fra bunden af samfundet og gives til toppen, aktierne boomer derfor. Formuerne vokser i toppen og uligheden vokser mere end nogensinde end før.

Dette lugter af en fusion af en redegørelse mellem økonomer, som har været frontfigurer for ulighedsskabelsen, og Socialdemokratiet med deres fejlagtige ideologi om at kun et arbejde fjerner fattigdommen; dem der ikke kan arbejde usynliggøres. Både økonomerne i Finansministeriet, DI, DA og Cepos har været helt fremme i skoene for at skabe mere fattigdom, med det formål at flytte pengene op i samfundet, til dem selv. Man kunne lige så godt sætte Cepos til at lave endnu en uredelig rapport, som har formål af at øge uligheden. Angående forskelle i levetid tænker økonomerne at; nogle vil leve kortere og andre længere, sådan er det bare. Det betyder ikke at de vil angre deres fattigdomsskabelse og ej hellere arbejde for at mindske uligheden. Forskelle i levetid: Årsagerne hertil kan være mange og komplekse.

I årtier har vi råbt op omkring disse ting, men kun de sociale medier har lyttet, og uden et pres gennem medierne er det ikke muligt at gennemføre en politik der fjerner fattigdommen. Særligt højreorienterede aviser som Billed Bladet, Jyllands-Posten og Berlingske har hver dag propaganderet for mere fattigdom, og nu er børnefattigdommen oppe på 61.000 børn. Nævnes det i rapporten? Eller de 170.000 mennesker som har været dumpet hele vejen ned igennem det såkaldte sociale sikkerhedsnet og i dag intet har, ingen indtægter? Eller hvad med de pensionister der er tvunget til at tigge på Facebook? Dansk Folkeparti har også et hovedansvar for at skabe fattigdommen. Stigningen i antal mennesker som lever i fattigdom skylder økonomerne på nytilkomne, men ikke på Dansk Folkeparti der har satset alt for at skabe børnefattigdom.

Politi og retsvæsen reducerer ikke kriminalitet og korruption da overklassen er Danmarks største kriminelle minoritet, hvis man måler svindlen i milliarder, men de bliver sjældent dømt, i modsætning til underklassen, som derfor fejlagtigt fylder mest i den kriminelle statistik. Virksomhederne lever i det rene luksus pga. den ene erhvervsfremmende ordning efter den anden, aldrig før har de fået så store milliardbeløb, dette overgår langt enhver kontanthjælp. Firmaer der burde være gået ned og hjem holdes i kunstigt live.

Inge Lehmann, Sus johnsen, Carsten Munk, hannah bro, Egon Stich, Per Hansen, Gert Romme, Steen K Petersen, Eva Schwanenflügel og Ebbe Overbye anbefalede denne kommentar