Fødsler
Læsetid: 4 min.

Undersøgelse: To ud af tre jordemødre har overvejet at forlade deres stillinger på fødegangene

68 procent af jordemødrene har overvejet at forlade deres fødeafdeling, og flere oplever fysiske og psykiske gener af natarbejdet. Det viser en ny undersøgelse udført af Jordemoderforeningen. Selv om mange mennesker til tider kan overveje at forlade deres job, bør svarene fra jordemødrene alligevel tages alvorligt, mener professor i sundhedsøkonomi
68 procent af jordemødrene har overvejet at forlade deres fødeafdeling, og flere oplever fysiske og psykiske gener af natarbejdet. Det viser en ny undersøgelse udført af Jordemoderforeningen. Selv om mange mennesker til tider kan overveje at forlade deres job, bør svarene fra jordemødrene alligevel tages alvorligt, mener professor i sundhedsøkonomi

jesper Nørgaard

Indland
19. februar 2021

Landets fødegange er præget af stor travlhed og for få hænder til for mange opgaver, og det har øjensynligt sat sine spor hos jordemødrene. En ny undersøgelse, som Jordemoderforeningen har udført blandt sine medlemmer, viser, at to tredjedele af jordemødrene har overvejet at forlade deres job på de regionale fødegange.

Lis Munk er landsformand for Jordemoderforeningen. Hun påpeger, at problemet har eksisteret i årevis, og det er det, jordemødrene nu reagerer på:

»Jordemødrene har fået at vide, at lige om lidt bliver det bedre. Og det, tror jeg, man er holdt op med at tro på,« udtaler hun.

Som en løsning på problemet er det blevet foreslået, at der skal ansættes flere jordemødre. Men resultaterne her peger på, at det i første omgang kan være et problem overhovedet at fastholde de nuværende.

Undersøgelsen kommer efter de seneste ugers fokus på dårlige forhold for fødende og jordemødre på landets hospitaler – især i Region Hovedstaden og Region Sjælland. Stor travlhed på afdelingerne medfører dårligere behandling af de fødende, har kritikken lydt.

 

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Prøv en måned gratis.

Klik her

Allerede abonnent? Log ind her

Jeppe Lindholm

Stort set alle overvejer, at forlade deres job jævnligt. Det er vel meget normalt.

Kim Houmøller, Miklôs Tōtfalusi og Henning Kjær anbefalede denne kommentar
Niki Dan Berthelsen

@Jeppe Lindholm
Når en hel gruppe går med de tanker af den samme grund, så er det et problem.

Inge Lehmann, Estermarie Mandelquist, Anne-Marie Krogsbøll, Eric Philipp og Christel Gruner-Olesen anbefalede denne kommentar

Natarbejde er belastende både psykisk og fysisk - det er der rigelig med valid dokumentation for. Men når man nu ikke kan bede kvinder om ikke at føde om natten, kunne det være, at man skulle overveje, at organisere/planlægge natarbejdet på den mindst belastende måde - dvs. så få nætter i træk som muligt og 'rul' med uret.

Når jordmødrene er blevet trætte af politikernes 'fesne' hensigtserklæringer om øgede ressourcer, kunne de evt. overveje at deponere deres opsigelser hos fagforeningen for at vise, at de mener det alvorligt som gruppe - i stedet for at sive væk enkeltvis.

Estermarie Mandelquist og Anne-Marie Krogsbøll anbefalede denne kommentar

Det er det sammen alle steder i det offentlige sundhedsvæsen.
Når man sparer år efter år i et område for at presse omkostningerne ned, så kan man jo ikke være overrasket over, at man på et tidspunkt når et punkt hvor de ansætte føler at indsats og udbytte står i et skævt forhold til hinanden.

Som sygeplejerske arbejder jeg selv mange nattevagter. I det sidste års tid endda med den ekstra belastning i form af konstant værnemiddelbrug på grund af corona.
Man får i forvejen ikke en høj løn for alt det man går på kompromis med, ikke mindst sit egen helbred (Nattevagter er ikke sunde).

Når travlheden så stiger ekstra, fordi der mangler flere og flere hænder, så er opsigelsen jo den eneste vej ud.
Så kan det godt være, at der er nogen der mener, at alle en gang i mellem overveje at sige op. Men når en hel gruppe af fagpersoner klager i årevis over de sammen problemer, så er der måske mere om snakken end bare den sædvanlige utilfredshed der kan sprede sig.

Inge Lehmann, Estermarie Mandelquist, Ete Forchhammer og Anne-Marie Krogsbøll anbefalede denne kommentar
Agnete Korsgaard

Det er lønnen, stupid, og den bør fordobles for at svare til sammenlignelige uddannelser og kritiske funktioner.
Jørgen Huno Rasmussen.

Jeppe Lindholm

Lagermedarbejdere, skraldemænd og - kvinder udføre alle sammen samfundskritiske funktioner. Det er der mange faggrupper der gør. Den ene kan ikke undværes. Men det kan den anden altså heller ikke. Og uddannelser? Ja de er gratis.

Claus Bødtcher-Hansen

19/feb/2021

Begge mine børn blev født hjemme,
hvor vi boede, den første i 1967 og
den anden i 1972 - i øvrigt med den
samme, dejlige jordemoder.

Og begge fødsler tog, fra konen lag-
de sig til rette og barnet derefter
var vel ude, knap en halv time - herligt :-) ...

Kærlig hilsen
Claus