Lukkethed
Læsetid: 8 min.

Aarhus Universitet mørklægger beregninger om kvælstof i miljøet. Eksperter er stærkt kritiske

Danmarks Naturfredningsforening kan ikke få aktindsigt i grundlaget for flere af Aarhus Universitets modeller om udvaskning af kvælstof, der blandt andet indgår i den omdiskuterede landbrugspakke fra 2015. Flere eksperter kritiserer universitetet for en uhensigtsmæssig lukkethedskultur
Selv efter at Ombudsmanden har givet naturfredningsforeningen medhold i sagen, har Aarhus Universitet ifølge foreningen tilbageholdt centrale oplysninger. Og senest har universitetet afvist aktindsigt i den nyeste generation af kvælstofmodellen.

Selv efter at Ombudsmanden har givet naturfredningsforeningen medhold i sagen, har Aarhus Universitet ifølge foreningen tilbageholdt centrale oplysninger. Og senest har universitetet afvist aktindsigt i den nyeste generation af kvælstofmodellen.

Morten Rasmussen

Indland
23. marts 2021

Danmarks Naturfredningsforenings forsøg på at få indblik i Aarhus Universitets modeller om udvaskning af kvælstof fra dansk landbrugsjord har udviklet sig til en årelang kamp. 

Modellerne bliver brugt i myndighedsbetjening og var blandt andet en del af grundlaget for V-regeringens omdiskuterede landbrugspakke fra 2015. 

Men selv efter at Ombudsmanden har givet naturfredningsforeningen medhold i sagen, har Aarhus Universitet ifølge foreningen tilbageholdt centrale oplysninger. Og senest har universitetet afvist aktindsigt i den nyeste generation af kvælstofmodellen. For meget kvælstof i miljøet kan være yderst skadeligt for plante- og dyreliv.

Flere eksperter, som har gennemgået sagen, finder universitetets ageren »stærk kritisabel« og »opsigtsvækkende«.

Sagen handler om, hvorvidt offentligheden har ret til indsigt i grundlaget for politiske beslutninger, mener Oluf Jørgensen, som er forskningschef emeritus på Danmarks Medie- og Journalisthøjskole og i mange år har beskæftiget sig med offentlighedsreglerne.

»Det er afgørende for den demokratiske kontrol med vores beslutningstagere, og det er et alvorligt problem, at Aarhus Universitet modsætter sig det,« siger han.

Også Sten Schaumburg-Müller, professor ved Juridisk Institut på Syddansk Universitet, undrer sig over lukketheden fra et universitet.

»Det er noget værre noget, at et universitet på den måde modarbejder offentlig indsigt i forskernes arbejde. Det styrker videnskaben, når resultater kan blive diskuteret og gået efter i sømmene,« siger han.

Samme vurdering lyder fra juraprofessor Michael Gøtze, som er centerleder for Retlige Studier i Velfærd og Marked på Københavns Universitet.

»Vi er inde i et felt, hvor videnskaben bliver trukket ind på den politiske arena og danner grundlag for beslutninger, og derfor er det afgørende, at man ikke lukker dørene om forskernes bidrag, som Aarhus Universitet ser ud til at gøre her,« siger han. 

Medhold fra Ombudsmanden

Sagen mellem Danmarks Naturfredningsforening og Aarhus Universitet begyndte 18. januar 2018, hvor naturfredningsforeningen anmodede om aktindsigt i »samtlige variabler« i grundlaget for regnemodellerne NLES3 og NLES4. NLES er en matematisk model til at forudsige kvælstofudvaskningen, og tallene betegner forskellige generationer af den.

Naturfredningsforeningen ønskede indblik, da man undrede sig over nogle af beregningerne. Selv om landbrugspakken gav landmændene råderum til at gøde mere, fik det ifølge modellerne ikke kvælstofudvaskningen til at stige eksponentielt, som man ellers ville forvente, fortæller Lisbet Ogstrup, som er landbrugspolitisk seniorrådgiver i Danmarks Naturfredningsforening. 

»Det undrede os, og derfor ville vi gerne efterprøve beregningerne og se, hvor stor usikkerhed de var forbundet med,« siger hun.

To dage inden den absolut sidste frist for svar, 16. marts 2018, gav universitetet delvis aktindsigt. De interne beregnede data bag modellerne var undtaget.

Aarhus Universitet oplyste endvidere, at nogle af de ønskede oplysninger ikke fandtes længere. Der var tale om de såkaldte statistiske scripts, som er nogle regnemetoder bag NLES-modellerne. Uden dem er det svært for offentligheden at gå oplysningerne om kvælstofudvaskning ordentligt efter i sømmene, mener Lisbet Ogstrup. 

»Det svarer til at bygge en bro, og så smider det involverede ingeniørfirma beregningerne om, hvor mange køretøjer pr. meter den kan klare væk. Så er det jo umuligt at efterprøve, om broen kan holde. Det nytter ikke noget, slet ikke på et offentligt universitet, som rådgiver om politiske beslutninger,« siger hun.

Danmarks Naturfredningsforening klagede først over afgørelsen til tilsynsmyndigheden Forsknings- og Uddannelsesstyrelsen, som ikke fandt grundlag for at foretage sig mere i sagen.

I november 2018 henvendte naturfredningsforeningen sig så til Ombudsmanden og endte med igen at indbringe sagen for ham i maj 2019. Efter at have hørt begge parter ad flere omgange gav Ombudsmanden den 24. september 2020 sin udtalelse i sagen.

Hans vurdering var klar: Aarhus Universitet burde udlevere de tilbageholdte oplysninger om kvælstofudvaskning.

Årsagen er, at der er tale om miljøoplysninger, hvor offentlighedens ret til indsigt er større end i andre sager. Ifølge Ombudsmanden er de oplysninger, Danmarks Naturfredningsforening har bedt om aktindsigt i, såkaldte ’faktiske oplysninger’, hvilket betyder, at der er ekstraheringspligt, altså at de skal udleveres.

Ombudsmandens vurdering vægter tungt, understreger Michael Gøtze.

»Ombudsmandens udtalelse og faglighed kan næppe overgås i grundighed, han er specialisten på det her område,« siger han.

Manglende oplysninger

Men på trods af Ombudsmandens afgørelse mener Danmarks Naturfredningsforening ikke, at de efterfølgende har fået udleveret det materiale, de oprindeligt bad om aktindsigt i.

I et nyligt brev til Forsknings- og Uddannelsesstyrelsen, Aarhus Universitet og Ombudsmanden har foreningen klaget over de manglende oplysninger.

Her påpeger de, at de udleverede datasæt mangler oplysninger om lokalitet og marker, hvilket angiveligt gør det umuligt at efterprøve regnemodellerne. Naturfredningsforeningen vil desuden gerne høre om muligheden for at få genskabt de forsvundne scripts.

Oluf Jørgensen finder det »stærkt kritisabelt«, hvis Danmarks Naturfredningsforening stadig ikke har fået det materiale, de søgte aktindsigt i for mere end to år siden.

»Hvorfor i alverden udleverer man det ikke? Nu kører sagen i ring, og man fortsætter med at lukke offentligheden ude, så de ikke kan kontrollere den forskning, der bliver brugt politisk,« siger han.

Institutleder på Institut for Agroøkologi på Aarhus Universitet Jørgen E. Olesen anerkender, at det er »ærgerligt« at universitetet ikke kan finde de efterspurgte scripts.

»Det her ligger mere end ti år tilbage, og vi har kun forpligtelse på at gemme den slags oplysninger i fem år. Men den her sag gør, at vi har strammet op og fremover får journaliseret, så denne type information ikke går tabt,« siger han.

Men ifølge Jørgen E. Olesen har universitetet udleveret alle de efterspurgte oplysninger i kølvandet på Ombudsmandens udtalelse. 

»Det, Danmarks Naturfredningsforening nu efterspørger, har vi ikke brugt til udvikling af modellerne. Hvis de mangler noget, så lad os tage en dialog om det og få det afklaret,« siger Jørgen E. Olesen.

Lisbet Ogstrup er uenig. Det fremgår af universitetets egne rapporter om de tidligere NLES-modeller, at de efterspurgte data om lokalitet og mark indgår, påpeger hun. 

»Uden de data kan de statistiske analyser bag NLES3 og NLES4 ikke eftergøres. Vi må hurtigst muligt komme til bunds i disse forhold af hensyn til vores miljø og af hensyn til beslutningstagerne,« siger hun.

Det er ikke første gang, Aarhus Universitet får kritik for at tilbageholde oplysninger fra offentligheden. I december sidste år erkendte universitetet over for Information i kølvandet på skandalen om den såkaldte oksekødsrapport at have tilbageholdt dokumenter om rapporter, hvor der også var begået fejl. Dengang kritiserede flere jurister universitet for alvorlig magtfordrejning.

Nyt afslag

Efter Ombudsmandens afgørelse har Danmarks Naturfredningsforening i oktober 2020 også søgt aktindsigt i grundlaget for den nyeste generation af kvælstofmodellen kaldet NLES5. Det skyldes ifølge Lisbet Ogstrup en mistanke om en forsimplet statistisk behandling i modellen, der kan underdrive mængden af udvasket kvælstof.

Med Ombudsmandens udtalelse i ryggen regnede naturfredningsforeningen med at få udleveret alt materiale uden problemer. 

»Men der tog vi fejl,« siger Lisbet Ogstrup.

Den 9. december sidste år modtog Danmarks Naturfredningsforening en afvisning på deres anmodning om aktindsigt. Denne gang med en anden begrundelse, end den Ombudsmanden har forholdt sig til.

I afslaget skriver Aarhus Universitet, at offentlighedens indsigt i regnemodellen vil »skade forskernes mulighed for at få forskningsartikler publiceret«. Ifølge universitetet arbejdes der med tre publikationer, »som forventes indsendt til tidsskrifter inden for de kommende måneder«. Artiklerne går angiveligt i detaljer med NLES5-modellen.

Men den forklaring køber eksperterne ikke.

Der er tale om »røgslør«, mener Sten Schaumburg-Müller.

»Selvfølgelig er forskernes publiceringsmuligheder vigtige. Men i denne her sag, er der intet, der tyder på, at de ødelægges ved aktindsigt. Det er kritisabelt, at Aarhus Universitet benytter sig af en sådan helt ubegrundet, og dermed ulovlig, afvisning,« siger han.

Michael Gøtze kalder det »usædvanligt«, at Aarhus Universitet nu skifter forklaring og kommer med en ny begrundelse for afslag.

»Der vil for forskere altid være videnskabelige artikler på vej, som trækker på databehandling. Hvis det kunne lukke døren for indsigt, så ville offentlighedsloven være sat skakmat. Myndighedsbetjening er desuden noget andet end ’ren’ forskning, og når man som universitet har sagt ja til det, så kan det se bagvendt ud, at man efterfølgende siger, at snævre forskningshensyn kræver dørlukning,« siger han. 

Oluf Jørgensen afviser også universitetets begrundelse. 

»Universitetet henviser til en udtalelse fra Ombudsmanden, der handler om foreløbige forskningsresultater. Men udtalelsen handler ikke om grundlaget for myndighedsbetjening og er ikke relevant for denne sag. Dertil kommer, at sagen handler om emissioner, hvor der nærmest er undtagelsesfri ret til aktindsigt efter miljøoplysningsloven,« siger han. 

Danmarks Naturfredningsforening vil også klage over Aarhus Universitets seneste afslag, men Lisbet Ogstrup forventer, at det igen vil tage måneder, før sagen er færdigbehandlet.

»Vi mener, at offentligheden har ret til indsigt i de her oplysninger. Hvordan skal en ngo som os ellers kunne gå ind i en vidensbaseret debat om politiske beslutninger vedrørende miljø og natur,« spørger hun.

Sten Schaumburg-Müller påpeger, at gentagne afslag kan være en måde at trække sagen i langdrag på.

»Jeg kan ikke se, hvorfor Aarhus Universitet ikke skulle give offentligheden indsigt i deres beregninger om kvælstofudvaskning, men hver gang de nægter, vinder de jo i princippet tid. Det er en uhensigtsmæssig lukkethedskultur for et universitet,« siger han.

’Noget vrøvl’

På Aarhus Universitet afviser institutleder Jørgen E. Olesen, at man ikke har rettet sig efter Ombudsmandens udtalelse eller tilbageholdent anden relevant information fra offentligheden.

»Vi har taget Ombudsmandens udtalelse til efterretning og udleveret de oplysninger, som er relevante for kvælstofmodellerne. Og sagen om den nyere generation af modellen handler om forskernes mulighed for at publicere deres forskning og dermed deres forskningsfrihed,« siger han.

Jørgen E. Olesen køber ikke kritikken af de tilbageholdne oplysninger om den nye NLES5-model.

»Det her konflikter. På den ene side skal vi selvfølgelig sikre offentlig adgang til vores forskning, men vi skal også beskytte forskernes karrierer, forskningsfrihed og mulighed for at publicere data i internationale tidsskrifter. Hvis vi udleverer alt det her til en interesseorganisation, inden forskerne har haft rimelig mulighed for at udgive en artikel, så kommer vi i konflikt med publiceringsfriheden,« siger han.

Ifølge Jørgen E. Olesen drejer hensynet sig især om en videnskabelig artikel, som allerede er indsendt til et videnskabeligt tidsskrift. Publicering plejer ifølge ham at ske inden for et halvt år.

»Blandt andet afledt af den diskussion, der har været om grundlaget for NLES5-modellen, synes vi, det er rimeligt, at vi har den bedst mulige kvalitetssikring af modeller og data. Derfor vil vi have et uvildigt internationalt blik på den gennem en videnskabelig udgivelse,« siger han.

Han kalder det »noget vrøvl«, at sagerne om de tre kvælstofmodeller skulle være udtryk for en lukkethedskultur på Aarhus Universitet.

»Når forskerne har fået publiceret resultaterne, så udleverer vi gladeligt alle data og scripts bag forskningen.«

Efter Informations henvendelse har Aarhus Universitet forhørt sig om NLES5-sagen hos Kammeradvokaten, som bakker op om universitetets afgørelse. De tre juraeksperter har læst Kammeradvokatens udtalelse, men den ændrer ikke deres vurdering.

»Min vurdering er uændret. Det er vigtigt at få understreget, at naturfredningsforeningens aktindsigter handler om universitetets myndighedsbetjening. Her skal der være offentlighed om metoder og forudsætninger, og aktindsigt kan ikke udskydes, fordi forskerne håber på at få publiceret en artikel,« siger Oluf Jørgensen.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Gad vide hvem det er, der har gavn af, at offentligheden ikke må få at vide hvor meget kvælstof lanbruget udleder?

Flemming Kjeldstrup, Arne Albatros Olsen, Peter Mikkelsen, Klaus Lundahl Engelholt, Jacob Johansen, Estermarie Mandelquist, Kristian Spangsbo, Ole Svendsen, Christian Mondrup, Dan Ysnæs, Troels Ken Pedersen, Ole Henriksen, Søren Cramer Nielsen, Steen K Petersen, Torben Bruhn Andersen, Anders Reinholdt, jens christian jacobsen, D. Andersen, Kim Houmøller, Mogens Holme, Ib Christensen, Signe Hansen, Inge Lehmann, Dorte Sørensen og Niels Vest-Hansen anbefalede denne kommentar
Dorte Sørensen

Se dog ar få adskilt universiteterne fra at skulle foretage statslige opgaver og beregninger. Genopret igen de statslige undersøgelser så universiteterne IGEN kan blive neutrale institutioner.

Væk med Helge Sanders og Fogh Rasmussens statslige styring af universiteterne.

Vibeke Zacho, Peter Mikkelsen, Klaus Lundahl Engelholt, Jacob Johansen, Kristian Spangsbo, Ole Svendsen, Christel Gruner-Olesen, Jan Damskier, Per Klüver, Peter Wulff, Dan Ysnæs, Birthe Drews, Niki Dan Berthelsen, Lars Løfgren, Ole Henriksen, Kasper Lorentzen, Søren Cramer Nielsen, Steen K Petersen, Torben Bruhn Andersen, Torben Arendal, Carsten Munk, Kim Houmøller, Susanne Kaspersen, Ib Gram-Jensen, Mogens Holme, Ib Christensen, erik pedersen, Signe Hansen og Inge Lehmann anbefalede denne kommentar

Et bestillingsarbejde, så vi kender jo stort set svaret...

Vibeke Zacho, Klaus Lundahl Engelholt, Jacob Johansen, Kristian Spangsbo, Steen K Petersen, Ole Svendsen, Dan Ysnæs, jens christian jacobsen, Søren Cramer Nielsen, Torben Bruhn Andersen, Mogens Holme, Ib Christensen og erik pedersen anbefalede denne kommentar
John Damm Sørensen

Besynderligt, at Ombudsmanden endnu en gang undlader at tvinge offentlige myndigheder til at gøre deres miljøoplysninger offentligt tilgængelig via Internettet, som det kræves af Miljøoplysningsloven, EU-direktivet om aktindsigt i miljøoplysninger og FNs Aarhus-konvention.
Aarhus Universitet optræder igen ualmindelig bondsk, men hvad kan man forvente af et universitet, der i kraft af sit medejerskab af giftfabrikken i Thyborøn tjener mange penge på miljøsvineri. https://da.wikipedia.org/wiki/Cheminova

Steen K Petersen, Matilde Rydborg, Inge Lehmann, Dan Ysnæs, Torben Bruhn Andersen, Carsten Munk, Mogens Holme, Ib Christensen og erik pedersen anbefalede denne kommentar
Kasper Lorentzen

Der er noget råddent ved Århus Universitet. Sidst var der svindel med resultater betalt af kødindustrien og nu et bestillingsarbejde for landbruget der holdes hemmeligt.

Der er nogen meget korrupt villige forskere ansat på det universitet.

Vibeke Zacho, Flemming Kjeldstrup, Inge Lehmann, John Damm Sørensen og Dan Ysnæs anbefalede denne kommentar
Troels Ken Pedersen

Man skulle tro at en institution med så alvorlig en troværdighedskrise som Aarhus Universitet ALLEREDE har efter oksekødsrapporten mm ville prøve på at værne lidt mere effektivt om de lasede rester af deres omdømme.

Vibeke Zacho, Mogens Holme, Flemming Kjeldstrup, Inge Lehmann og Ole Svendsen anbefalede denne kommentar
John Damm Sørensen

@Gert Romme Kravet fra EU er ikke et krav om, at EU skal have oplysninger,ne. Det er derimod et ufravigeligt krav om ,at oplysningerne stilles til rådighed for offentligheden.
Formålet med dette krav er, at det er en forudsætning for, at borgerne kan deltage i debatten på et oplyst grundlag.
Desværre er det ikke det man ønsker fra et bredt politisk hold, og Ombudsmanden har ved flere lejligheder fordrejet sager, så han kunne undlade at tage stilling til den manglende offentliggørelse.

Peter Mikkelsen, Inge Lehmann og Ole Svendsen anbefalede denne kommentar

Kommentariatet forfægter på skift hhv. statslige institutioners og universiteters neutralitet, men det synes at være lutter myter.

Staten ledes af ministre og politiserende embedsværk; ministrene er karriereorienterede partihajer med masser af magtbrynde og -fuldkommenhed i konsekvens af ministerbeskyttelseslovgivning samt privilegiet i at sidde på både udøvende og lovgivende magt.

Universiteterne er konkurrenceudsatte som aldrig før; fusioneret på kryds og tværs samt i voldsomt stigende grad finansieret af eksterne (konkurrenceudsatte) midler.

Ingen af dem kan anses for at være neutrale, og heri består nok det strukturelle problem.

Lars Løfgren, Troels Ken Pedersen, Bjarne Bisgaard Jensen, Kristian Spangsbo, Inge Lehmann og Flemming Berger anbefalede denne kommentar
Annette Munch

Bare en mindre detalje:
Transparens i forhold til finansiering.. Hvis den skattefinansierede forsknings resultater er forskernes private ejendom, er der anledning til at gentænke forskningsfrihedens implikationer: frihed til hvad? forskernes forpligtelse til at bidrage til samfundets udvikling (gøre gavn), ejendom til resultaterne, hvem tjener på salg af resultater til udvikling og produktion

Hvis forudsætningen for at kunne publicere i udenlandske tidsskrifter er mere end et år længere en de politiske beslutnignsgrundlag, diskvalificerer AAU selv den rådgivningsfunktion for politisk beslutningsgrundlag, som hævdes at være af betydning og dermed såvel forskernes troværdighed og frihed, som hævdes at være essentiel for karrieren

Hvis der er rigtigt at man ikke er forpligtet til at gemme beregningsbaserede grunddata i mere end 5 , demonstrerer AAU en forskningsmæssig kortsigtet spændstighed, når der, som her, er tale om et område som klima, som alle/de fleste godt ved påvirkes af langsigtede perspektiver. Jeg håber da at andre forskningsinstitutioner har et længere tidsperspektiv, så man f.eks. kan bygge videre på tidligere erfaringer fremfor at skulle stemte forfra hvert 5. år. (kan næsten ikke tro andet end det må være en journalistisk fejlskrivning)

I øvrigt var det samme problemstilling hos SSI, der ikke ville udlevere grunddata til eksterne forskerne, begrundet med mulig publicering.
Er der slet ingen etisk kodex for den skattefinansierede forskning?
Den privatfinansierede forskning ejes jo af den, der betaler.

I øvrigt enig med Hanne Utoft: Neutralitet er mytologisk siden embedsmænd begyndte at tænke selv

Hanne Utoft, Arne Albatros Olsen og Erik Bresler anbefalede denne kommentar