Efter afsløringer: Politisk flertal kræver styrket indsats mod moms- og skattesvindel

Efter Informations og erhvervsmediet Finans’ afsløringer af et formodet svindelkompleks vil en række partier have styrket indsatsen mod moms- og skattesvindel. Også skatteminister Morten Bødskov peger på behovet for at styrke indsatsen
»Det er sindssygt, at de her bagmænd bare kan blive ved med at fortsætte de her momssvindelkomplekser. Det virker jo, som om håndhævelsen på det her område næsten er fraværende. Der skal simpelthen strammes gevaldigt op. Og der må tilføres flere ressourcer til bekæmpelse af økonomisk kriminalitet,« siger Kathrine Olldag, som ønsker at indkalde skatteminister, Morten Bødskov, til samråd om sagen.

»Det er sindssygt, at de her bagmænd bare kan blive ved med at fortsætte de her momssvindelkomplekser. Det virker jo, som om håndhævelsen på det her område næsten er fraværende. Der skal simpelthen strammes gevaldigt op. Og der må tilføres flere ressourcer til bekæmpelse af økonomisk kriminalitet,« siger Kathrine Olldag, som ønsker at indkalde skatteminister, Morten Bødskov, til samråd om sagen.

Liselotte Sabroe/Ritzau Scanpix

Indland
3. marts 2021

Formodet moms- og skattesvindel skal gribes endnu tidligere og stoppes med styrket kontrol og politiefterforskning. Det kræver et bredt politisk flertal efter nye afsløringer.

»Som det er nu, er maskerne så store i kontrolnettene, at svindlerne tilsyneladende uden problemer kan svømme igennem. Det skal vi have stoppet. Og det er noget, som vi vil tage fat på. Det er ganske enkelt for dyrt at lade være,« siger Dansk Folkepartis skatteordfører, Dennis Flydtkjær.

Information og erhvervsmediet Finans har samarbejdet om at kortlægge et omfattende kompleks, der tilsyneladende stod klar til at tage over, da politiet i 2017 slog til i danmarkshistoriens mest omfattende svindelsag, Operation Greed.

Kortlægningen viser, at 168 selskaber, der indbetalte penge til svindelselskaberne i Greed-sagen, er fortsat som kunder i et nyt kompleks af selskaber, der nu er gået konkurs. Det nye kompleks kunne således fortsætte, hvor Greed-selskaberne slap, selv om flere af aktørerne i forvejen var kendte af myndighederne. Og det har foreløbig kostet statskassen mindst 300 millioner kroner i tabt moms, skat og afgifter.

Ifølge Venstres retsordfører og formand for Folketingets Retsudvalg, Preben Bang Henriksen, viser Informations og Finans’ afsløringer, at »Danmark er et eldorado for økonomisk kriminelle«. Han ønsker en kraftig styrkelse af SØIK, i daglig tale kaldt bagmandspolitiet.

»Mulighederne for at snyde statskassen er til stede, opdagelsesrisikoen er begrænset, og er uheldet ude, er straffen så uproportionelt lav, at den ikke har nogen præventiv virkning overhovedet,« siger Preben Bang Henriksen.

Også Enhedslistens skatteordfører Rune Lund er forarget.

»Denne optrævling tegner et billede af en skattekontrol og en politiindsats, der halter håbløst bagefter. Det virker jo nærmest som om, der er frit spil,« siger han. 

En spand vand i en swimmingpool

Komplekset, som Information og Finans har kortlagt, omfatter 13 nøglefirmaer, der nu alle er gået konkurs. Som beskrevet i dagens Information var direktøren i et af firmaerne en kontanthjælpsmodtager, der havde været indblandet i en tidligere svindelssag, og hvis firma oparbejdede en gæld til statskassen på 80 millioner kroner, efter politiet slog til i Greed. Et firma, han siger, at han reelt intet havde med at gøre, men altså blot fungerede som stråmandsdirektør for.

De Radikales skatteordfører, Kathrine Olldag, vil sammen med Rune Lund indkalde skatteminister Morten Bødskov i samråd om sagen.

»Det er sindssygt, at de her bagmænd bare kan blive ved med at fortsætte de her momssvindelkomplekser. Det virker jo, som om håndhævelsen på det her område næsten er fraværende. Der skal simpelthen strammes gevaldigt op. Og der må tilføres flere ressourcer til bekæmpelse af økonomisk kriminalitet,« siger Kathrine Olldag.

Hun mener ikke, at politireformen gør nok for at dæmme op for organiseret økonomisk kriminalitet:

»De ekstra midler, der er sat ind på bekæmpelse af økonomisk kriminalitet i politireformen, er som en spand vand i en swimmingpool.«

SF’s skatteordfører Carl Valentin siger til Information og Finans, at han sammen med partiets retsordfører, Karina Lorentzen, vil indkalde til samråd om afsløringerne.

»Det er rystende, hvor stort omfanget af det her er. Det er dybt uretfærdigt, og hvis der ikke kommer styr på det, mister folk tilliden til Skat – og det gør jeg sgu også selv. Det er så deprimerende læsning. Vi må kraftigt styrke indsatsen fra skattevæsenets side og give dem flere midler og muskler.«

Politiforliget, der kort før jul blev indgået af et bredt flertal i Folketinget, indebærer etablereringen af en ny landsdækkende politikreds, der skal fokusere på blandt andet den organiserede økonomiske kriminalitet.

Men efter de nye afsløringer mener altså både SF, Venstre, De Radikale, Enhedslisten og Dansk Folkeparti, at der er behov for yderligere indsats mod den organiserede, økonomiske kriminalitet.

»Det her er svindel på et himmelråbende niveau, som vi slet ikke forstår at forfølge med de nuværende ressourcer. Og det ændrer den lille ekstra tilførsel med politiforliget ikke ved. Der skal meget mere til i alle led,« siger Rune Lund fra Enhedslisten.

Også De Konservative vil gerne se på, hvordan indsatsen mod skattesvindel kan styrkes, siger skatteordfører Merete Scheelsbeck.

»Moms- og skattesvindel er meget alvorligt. Og især i denne størrelsesorden. Vi er altid åbne over for, hvordan vi forhindrer denne form for kriminalitet – og ser gerne på, hvordan man kan styrke kampen mod økonomisk kriminalitet.«

Fiktive fakturaer

Operation Greed har kørt for retten i København siden december 2018 og er endnu ikke afsluttet. Ifølge Anklagemyndigheden blev der foretaget hvidvask for 530 millioner kroner og moms- og skatteunddragelse for 300 millioner kroner. I alt indgik 11 formodede svindelselskaber som såkaldte »fakturafabrikker« i sagen, hvor op mod 900 firmaer betalte fiktive fakturaer for store millionbeløb.

I Operation Greed valgte politiet at fokusere på de 11 »fakturafabrikker«, men besluttede af  ressourcehensyn at undlade at retsforfølge kunderne i sagen. Og efter politiets razzia fortsatte 168 af kunderne fra Greed altså med at betale regninger og sende penge til det nye kompleks af formodede fakturafabrikker. Eksperter vurderer ud fra metoden og strukturerne, at der er tale om en afløser til virksomhederne på anklagebænken i Operation Greed.

Information og Finans har forelagt oplysningerne om det nye formodede svindelkompleks for skatteministeren, der betegner sagen som »meget alvorlig« og siger, at regeringen vil fortsætte arbejdet med at styrke skattekontrollen på en række punkter.

»Skattekontrollen har slet ikke været prioriteret godt nok i de seneste år og i helt særlig grad ikke i forhold til udviklingen i den skatteøkonomiske kriminalitet,« siger han. »Der er brug for en langt stærkere indsats over for netværkene og over for bagmændene. Der er behov for flere muskler. Der er behov for skarpere værktøjer, der er behov for skarpere sanktioner, og der er behov for et tættere myndighedssamarbejde.«

Så vidt vides er ingen endnu blevet sigtet, tiltalt eller dømt for den formodede økonomiske kriminalitet, som der at dømme ud fra kuratorredegørelser og ekspertvurderinger er foregået i de 13 centrale firmaer i det nye kompleks.

Svindelmaskinen

Med den såkaldte Operation Greed slog politiet til mod et større kompleks af formodede kriminelle. Hovedmændene er nu tiltalt i Danmarkshistoriens mest omfattende sag om økonomisk svindel. Men svindlen er tilsyneladende fortsat i nye konstellationer.

Et hold af undersøgende journalister fra Information og erhvervsmediet Finans har fulgt sporene efter Greed-sagen og kortlagt nye pengestrømme for flere hundrede millioner kr. Læs serien her for at følge afdækningen af, hvordan den danske stat bliver snydt, når svindelmaskinen kører derudad.

Seneste artikler

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Krister Meyersahm

Nemt at forhindre svindel med skat- og moms.

Eksempelvis kan refusion af udbytteskat til udenlandske borgere helt undgås, hvis man dropper udbyttebeskatningen og i stedet lægger skatten på den udbetalende virksomhed. Udbytte til aktionærerne er herefter skattefrit for modtageren.

Bedragerier med udbetaling af moms til både danskere og udlændinge kan man enkelt komme til livs, ved at gå tilbage til den oprindelige model, omsen og kun pålægge afgiften i sidste led af forbrugskæden, altså der hvor slutbrugeren betaler for en vare eller tjeneste. Så kan ingen kræve moms refunderet.

Alvin Jensen, Torben Arendal, Liselotte Paulsen, Niels Jacobs og Kurt Nielsen anbefalede denne kommentar
Jeppe Lindholm

Der er én gruppe, som er overvåget i hoved og røv i det digitale skattesystem uden mulighed for svindel. Og prøver de nægtes de omgående digital adgang til deres SKAT

- Almindelige lønmodtagere som slider dag og nat.

Jeppe Lindholm

...Så det kan godt lade sig gøre. Men selvfølgelig. De fine virksomhedsejere og aktionære snyder jo ikke. De har moral og opfører sig ordentlig som gode borgerlige. Ha ha ha

Henning Kjær

Krister Meyersahm.
Med den gamle oms var der også svindelmuligheder, når aktørerne var bevidst kriminelle.
Problemet er ikke alene at nogen uberettiget får momsen refunderet, problemet er at den heller ikke bliver indbetalt.

Kjeld Pedersen

Der sker intet “alvorligt” i denne sag. Snak snak snak. Alt for mange store firmaer og organisationer nyder godt af de nuværende elendige regler.
De skal ikke have noget ændret, og således bliver det.

Leif Andersen

Tidligere departementschef Peter Loft opstiller for LA, og mener topskattelettelser skal nedtones i debatten og pragmatiske løsninger skal i fokus for at sikre velfærdsstaten og optimere hele maskineriet.
Man kan håbe han får magt som han agt og bør starte med at skrotte hele personskatteloven og indføre en progressiv skatteprocent af bruttoindkomsten uden mulighed for fradrag .
Omlæg de løbende boligskatter til beskatning ved salg og spar milliarder på fremtidige IT forbedringer.
Omlæg alle bilafgifter til progressive kørselsafgifter i forhold til køretøjets klima- og miljøbelastning baseret på minimum 15.000 km årligt, reguleret ved regelmæssigt syn og pant i køretøjet til sikring af afgifterne.
Det kan gøres omkostningsneutralt for både borgeren og staten og er simpelt at administrere for begge parter.
Dertil vil det øge borgerens likviditet at ejendomsskatten først betales ved salg og at registreringsafgiften ikke forfalder ved køb af køretøjet, og sparer derved også finansieringsudgiften af afgiften.

Jeg forstår ikke artiklen, der er ikke noget nyt i, at flytte overskud til Holland eksempelvis og videre ud til øer, det er jo politikernes arbejdsgivere som benytter sig af det, en virksomhed kan få sit navn på de varer de køber og sparer penge. Der er masser af muligheder.