Coronakrisen
Læsetid: 8 min.

Analyse: Coronagælden havde været højere uden hjælpepakker

Danmark har det seneste år lånt milliarder af kroner til hjælpepakker. Men havde der ikke været hjælpepakker og andre tiltag som for eksempel udbetaling af de indefrosne feriepenge, ville coronagælden ifølge ny analyse fra AE-rådet have været endnu højere. Økonomer bakker op om hovedkonklusionen, men påpeger visse usikkerheder
Stimuluspakker er blandt andet gået til restauranter. Og det har samfundsøkonomisk været givet godt ud, viser analyse.

Stimuluspakker er blandt andet gået til restauranter. Og det har samfundsøkonomisk været givet godt ud, viser analyse.

Anders Rye Skjoldjensen

Indland
11. marts 2021

Der er gået et år, siden landet første gang lukkede ned, og mange kulturinstitutioner, restauranter, barer, hoteller og meget andet fra den ene dag til den anden mistede en stor del af deres indtjening.

Også samfundsøkonomien kom under pres, men hjælpepakkerne har, ifølge ny analyse fra Arbejderbevægelsens Erhvervsråd, været en god investering for samfundet. Vel at mærke i kombination med andre finanspolitiske tiltag som udbetaling af indefrosne feriepenge og den grønne boligaftale.

Tiltagene har i 2020, ifølge analysen, øget BNP-niveauet med 2,5 procent og holdt hånden under 79.000 arbejdspladser. Samtidig forhindrede de den offentlige gæld i at stige med yderligere 72 milliarder kroner.

Ifølge Erik Bjørsted, der er cheføkonom for Arbejderbevægelsens Erhvervsråd, som står bag analysen, kan analysen være med til at vise, at det har været fornuftigt at føre en aktiv finanspolitik gennem krisen.

»Det er vigtigt at få pointeret, at det er krisen og ikke hjælpepakkerne, der er den primære årsag til den stigende gæld. Hvis vi ikke havde gjort noget, havde vi set gælden stige endnu mere, og så havde vi samtidig set endnu flere miste deres arbejde,« forklarer han.

Mindre gæld 

Ifølge analysen ville den offentlige nettogæld have været vokset med otte procent af BNP fra 2019 til 2021 uden hjælpepakker, udbetalingen af danskernes indefrosne feriepenge og midlerne fra Landsbyggefonden. Det svarer til en forværring i gælden på cirka 184 milliarder kroner.

Med disse tiltag forventer man derimod en stigning i gælden på 4,9 procent af BNP i samme periode, hvilket svarer til en forværring i gælden på cirka 112 milliarder kroner.

Forklaringen skal findes i, at tiltagene, herunder hjælpepakkerne, har sikret overlevelsen af et stort antal arbejdspladser, lyder det i analysen. Mere specifikt 79.000 i 2020 ifølge en prognose fra Finansministeriet, som samtidig skønner, at tiltagene vil fortsætte med at have en effekt i 2021, hvor de vil holde hånden under 54.000 arbejdspladser og 44.000 i 2022.

Dermed har staten haft større skatteindtægter, end hvis flere danskere havde mistet deres job, og færre har dermed skulle have udbetalt offentlig forsørgelse.

Samtidig har de finanspolitiske tiltag, eksempelvis udbetalingen af tre ugers feriepenge i oktober, øget privatforbruget og dermed indtægter i form af moms og afgifter, påpeger analysen.

Information har fremlagt analysen for Carl-Johan Dalgaard, overvismand og professor i økonomi på Københavns Universitet og Birthe Larsen, lektor i økonomi på CBS. De bakker begge op om analysens generelle betragtninger. De fremhæver dog også, at beregningerne er behæftet med en vis usikkerhed og kan ikke tage stilling til korrektheden af de enkelte tal. 

»Taler vi 2020 og 2021 er det mit indtryk, at det har været en fordel at skride ind og stabilisere økonomien, også når vi kigger på statsbudgettet. Hvor stor en forskel, det præcis har gjort, er meget, meget usikkert. Man har reddet nogle arbejdspladser, men hvor mange« spørger Carl-Johan Dalgaard.

Birthe Larsen ser ligeledes hjælpepakkerne som en fordel, men fremhæver, at det er svært at sammenligne med et tænkt scenarie, hvor man intet havde gjort.

»Jeg mener helt klart, det er det helt rigtige at gøre at forsøge at holde hånden under økonomien med hjælpepakkerne. Men det kan være svært at beregne, hvad alternativet ville have været, hvis man ikke havde benyttet dem,« siger hun og tilføjer:

»Dog viser et forskningsprojekt, som jeg var en del af, at hjælpepakkerne under første bølge i foråret har reddet 81.000 job, hvilket understøtter, at de har været vigtige.«

Private penge har reddet os

Særligt er det udbetalingen af indefrosne feriepenge og den grønne boligaftale, der har haft betydning for, at gælden er steget mindre, end hvad man kunne have forventet uden tiltag, lyder det i analysen fra Arbejderbevægelsens Erhvervsråd. I begge tilfælde er der nemlig tale om penge, der ikke er taget fra statskassen.

»Vi har været så heldige at have nogle kaniner, vi kunne hive op af hatten. Danskernes feriepenge og Landsbyggefonden, som er private penge, der ikke belaster de offentlige budgetter. For ellers var gælden selvfølgelig vokset mere, så det er i høj grad det, der har reddet os,« forklarer Erik Bjørsted.

De tre ugers feriepenge, som lønmodtagere i oktober kunne få udbetalt, stammer fra, at man i 2020 overgik til en ny ferielov. Pengene var altså indefrosset i en fond og planlagt til at blive udbetalt med pensionsopsparingen, men blev ekstraordinært udbetalt for at sætte gang i danskernes forbrug under krisen.

»Grunden til, at man netop havde indefrosset dem, var for at undgå at få for meget gang i økonomien, hvis alle danskere skulle have haft dobbeltferiepenge i 2020. Men det var jo pludselig ret heldigt, at man havde dem,« siger Birthe Larsen.

Samtidig indgik et bredt flertal i Folketinget en grøn boligaftale, hvor man fremrykkede 18 milliarder kroner fra Landsbyggebonden til investeringer på almene boliger. Penge, som er betalt af lejerne selv gennem huslejen.

De to tiltag holder ifølge analysens skøn hånden under 16.000 job i 2021. Samtidig øger udbetalingen af feriepenge, ifølge analysen, det private forbrug. Samlet set beregner Arbejderbevægelsens Erhvervsråd de to tiltag til faktisk at sænke den offentlige gæld med 0,9 procent af BNP i 2021.

Derudover medfører feriepengene skatteindtægter, som ifølge et skøn fra Finansministeriet svarer til 0,8 procent af BNP i 2020.

En god forretning?

Et centralt punkt i analysen, som fremhæves af både Carl-Johan Dalgaard og Birthe Larsen, er muligheden for at undgå en drastisk stigning i ledigheden. Scenariet uden hjælpepakker og tiltag, hvor gælden vokser med otte procent af BNP, bygger nemlig især på, at flere ville have været på offentlig forsørgelse, og at staten ville have haft flere udgifter til dagpenge og kontanthjælp.

»Når man sætter folk på lønkompensation koster det penge, men var folk i stedet blevet ledige, havde man mistet skatteindtægter og skulle betale overførselsindkomster. Det er mindre tilbageslag, og man har altså sparet en masse penge. Det har kunnet betale sig, også for statskassen,« siger Carl-Johan Dalgaard.

»Det er ikke sådan, at fordi man prøver at holde hånden under virksomhederne ved at give lønkompensation til en masse arbejdere, at man så ikke får noget tilbage. Man får det tilbage, at de betaler en højere skat, end de ellers ville have gjort,« siger Birthe Larsen.

Man kan altså anskue de penge, der bliver brugt på hjælpepakker, som en investering. Det er i hvert fald et synspunkt, der flere gange har været oppe at vende under krisen, hvor flere økonomer har advaret mod at lade sig forskrække af at optage gæld.

I et interview i Børsen den 5. marts argumenterede afdelingenscheferne i Finansministeriet, Lars Haagen Pedersen og Mads Kieler for, at milliardbeløbene, der er brugt på kompensationer og hjælpepakker, er givet godt ud:

»Vores konklusion er, at det har været en god forretning for dansk økonomi,« sagde Mads Kieler til Børsen.

Også Mette Frederiksen advarede i januar i et interview på TV 2 mod at anskue statens økonomi som en husholdsningsøkonomi, men gik derimod ind for at »investere os ud af krisen«.

Kritik fra CEPOS

En af dem, der ikke deler det synspunkt, er cheføkonom og vicedirektør i den liberale tænketank CEPOS, Mads Lundby Hansen, som Information også har fremlagt AE’s analyse for.

Han anerkender, at det har været på sin plads at kompensere virksomhederne, men ser det ikke som en investering, men kun som en kompensation for nedlukningen. Derudover mener han, at AE-rådet ser bort fra de negative effekter af selve nedlukningen:

»Regeringens nedlukning af virksomheder har selvfølgelig også en negativ aktivitetseffekt, og den ser man helt bort fra. Hvis man havde medregnet denne negative aktivitetseffekt i regnestykket, så ville den samlede positive effekt have været mindre, og dermed ville den positive effekt på de offentlige finanser også have været mindre,« siger Mads Lundby Hansen.

Erik Bjørsted er ikke enig i Mads Lundbys argument og pointerer, at man i Sverige har set et større fald i det private forbrug og investeringerne på trods af, at de ikke indførte så skrappe restriktioner, som vi gjorde herhjemme:

»Det indikerer, at det er selve virusudbruddet og frygten for at blive smittet, der får os til at blive mere hjemme og ændre adfærd, og som sænker den økonomiske aktivitet, end det er selve restriktionerne,« udtaler han.

Et andet kritikpunkt fra Mads Lunby Hansen går på, at han ser selve regnestykket fra AE-Rådet som problematisk. Deres konklusion hænger kun sammen, fordi man fremrykker skattebetalinger for over 50 milliarder kr. fra feriepenge og Landsbyggefonden, mener han.

»Det er ikke så mærkeligt, at man kan få en lavere gæld nu og her, når man låner af fremtidens skatteindtægter. Det er generelt ikke selvfinansierende at stimulere økonomien. Og det er det umiddelbare indtryk man får af denne analyse,« siger han.

Det samlede billede lader vente på sig

I analysen bliver det fremhævet, at Danmark inden krisen befandt sig i en god økonomisk situation. Her havde man en offentlig formue på fem procent af BNP, og det har ifølge Erik Bjørsted muliggjort, at man i højere grad har kunnet bruge penge fra statens side på en fordelagtig måde sammenlignet med eksempelvis sydeuropæiske lande.

De finansielle markeder har med andre ord ikke løftet øjenbrynene ret meget, når vi i Danmark har øget gælden en smule. Han håber alligevel, at krisen har ændret vores opfattelse af offentlig gæld og vil påvirke måden, vi tænker økonomi i fremtidige kriser.

Carl-Johan Dalgaard påpeger, at det er værd at vente lidt endnu med at vurdere det samlede billede af den økonomiske håndtering af krisen.

»Til syvende og sidst kommer vi først for alvor til at kunne gøre regnebrættet helt op, når sundhedskrisen er overstået. Det, der står på bundlinjen til sidst, afhænger også af, hvor gode vi er til at rulle hjælpepakkerne tilbage igen,« udtaler han.

Selv om Birthe Larsen ikke mener, at man med sikkerhed kan sammenligne den nuværende situation med et scenarie, hvor man ikke havde benyttet sig af tiltagene med hjælpepakker og udbetaling af feriepenge, tilslutter hun sig analysens argumenter om, at det kan betale sig at fortsætte den aktive finanspolitik et stykke tid endnu.

»Det giver netop mening, fordi man har det fortilfælde, der hedder finanskrisen. Vi skulle gerne undgå, at denne krise får nogle langsigtede, ubehagelige konsekvenser, som vi fik dengang, hvor arbejdsløsheden blev ved med at være høj i mange år,« siger hun.

Serie

Gældsrevolutionen

Efter finanskrisen blev statsgæld udpeget som en trussel mod vores fælles velstand. Men efter et årti med vedvarende lave renter taler mainstreamøkonomer nu om paradigmeskift i gældspolitikken, og under pandemien har stater da også optaget gæld i et tempo, der ikke er set siden Anden Verdenskrig.

Men hvad vil det egentlig sige, at vi ikke længere behøver at bekymre os om gælden? Kan vi uden videre hæve det offentlige forbrug og låne os til den grønne omstilling?

I en ny serie undersøger Information dynamikkerne bag, mulighederne i og risikoen ved det nye gældsparadigme.

Seneste artikler

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Jacob Nielsen

“Vi har været så heldige at have nogle kaniner, vi kunne hive op af hatten”

Ja, måske kan man så håbe på at der kan trylles lidt flere frem til jordmødrene der piskes med 12+ timers vagter; de arbejdsløse som uanset formålsløsheden skal tvinges i ligegyldig og formålsløs jobaktivering for at modtage “peanuts, eller at man kan få en værdig tilbagetrækningsmodel for de nedslidte ældre, fremfor konstant at sætte pensionsalderen op, til døden helt naturligt indræffer for gennemsnitsdanskeren.

Men nej.

Frederikke Nielsen

Tak til os alle for at vi har et så stærkt velfærdssystem og tak på vegne af erhvervslivet for, at Staten har brugt vores fælles pengekasse til at holde dem nogenlunde oven vande i en situation, der ellers ville have været katastrofal for alle.

CEPOS:
"Det er generelt ikke selvfinansierende at stimulere økonomien"..

- undtaget ved at sænke topskatten, eller hvad mener LA og V?