Interview
Læsetid: 3 min.

Arbejdsmarkedsforsker: »Sygeplejerskernes ’nej tak’ har været længe undervejs«

Sygeplejerskernes ’nej’ til overenskomsten har været længe undervejs, fortæller arbejdsmarkedsforsker Nana Wesley Hansen. Særligt spørgsmålet om ligeløn har fyldt meget i baglandet, forklarer hun
En sygeplejerske spritter af efter en patient er blevet flyttet fra afdelingen for Covid-19 patienter på intensivafdelingen på Bispebjerg Hospital. At sygeplejerskerne har stået i front både i forhold til risiko og arbejdspres under coronakrisen, har heltsikkert spilklet ind på sygeplejerskernes nej.

En sygeplejerske spritter af efter en patient er blevet flyttet fra afdelingen for Covid-19 patienter på intensivafdelingen på Bispebjerg Hospital. At sygeplejerskerne har stået i front både i forhold til risiko og arbejdspres under coronakrisen, har heltsikkert spilklet ind på sygeplejerskernes nej.

Indland
26. marts 2021

Med et snævert flertal på 47,3 procent ’nej’ mod 46,5 procent ’ja’ vendte medlemmerne af Dansk Sygeplejeråd i går tommelfingeren ned til resultatet af overenskomstforhandlingerne. Vi har talt med Nana Wesley Hansen, arbejdsmarkedsforsker ved Københavns Universitet med speciale i offentlige overenskomster om, hvad resultatet skyldes, og hvad der nu skal ske.

– Hvad var din første tanke, da du hørte, at det blev et nej?

»Lige fra begyndelsen af den her overenskomstrunde har der været et pres fra sygeplejerskerne og deres bagland i forhold til, at de gerne vil have løftet lønnen – ikke mindst i forhold til kravet om ligeløn. Og der har været meget aktivisme fra baglandets side, hvor man har kunnet fornemme, at man ikke syntes, at resultatet i overenskomstforhandlinger levede op til de krav om løn, man ønskede. Så sygeplejerskernes ’nej ’kommer ikke som en kæmpe overraskelse for mig.«

– Hvad har aktivismen handlet om?

 

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Prøv en måned gratis.

Klik her

Allerede abonnent? Log ind her

Dorte Sørensen

God at sygeplejerskerne viser at de mener noget med ligeløn og bedre arbejdsforhold.

Kan godt forstå at de ikke finder, at deres overenskomst lever op til det - og i sær ikke efter at samfundet har fundet ud af hvor vigtig deres arbejde er.

Håber at regeringen og samfundet vil genforhandle og begynde med en anden lønfordeling mellem kvindefag og mandefag.

De fagligeorganisationer må på barrikaderne ,som de også er begyndt med ændringer i dagpengesystemet. Det kan ikke gå hurtigt nok.

Eva Schwanenflügel, lars søgaard-jensen, Alvin Jensen, Inge Lehmann, Nike Forsander Lorentsen og Steen K Petersen anbefalede denne kommentar
olivier goulin

Dårlig timing og situationsfornemmelse.
Den slags kampe skal man ikke tage midt i en rasende pandemi.
De får sandsynligvis heller ikke meget ud af det, andet end et par øre mere i posen
I værste fald intet - hvis det med al sandsynlighed ender med et regeringsindgreb

De burde i stedet være glade for at de stadig har både job og jobsikkerhed.

/O

Susanne Dea Crammond

Jeg savner virkelig at der kommer facts på bordet her: hvad er kvindefag og hvad er mandefag????? Jeg gik og troede at kvinder og mænd kunne arbejde i alle fag og også gjorde det. Hvad er det i kr. Og øre en sygeplejerske tjener, grundløn, tillæg og pension og hvad er det for en løn en sygeplejerske vil have, grundløn, tillæg og pension for at være tilfreds? Alle de ord ord uden tal er svært for mig at forholde mig til. Kommer der mon tal på bordet så vi andre kan forholde os til sagens substans? Og nej jeg vil ikke selv slå op i tabeller jeg vil høre det formuleret klart og tydeligt af sygeplejerskerne selv så jeg kan forstå hvad de mener, på forhånd tak

Kim Houmøller

Alternativet er flere opsigelser. Regningen ender alligevel i bunden!
Utroligt der intet er sket i de mange år der er talt om ringe arbejdsforhold. Flinkeskolen duer ikke!

Dorte Sørensen

Kvindefag og mandefag er en politisk opdeling - hvor de mandsdomineret fag fik højere løn end de fag der var kvindedomineret. Begrundelsen var at pasning, pleje, rengørning osv var ikke så væsentlige for samfundet og derfor kunne få en ringere løninddeling.

Eva Schwanenflügel, lars søgaard-jensen, Alvin Jensen, Lillian Larsen, Henning Egholk og Inge Lehmann anbefalede denne kommentar
jens peter hansen

Er ligeløn ikke lige løn for samme arbejde ? Får mandlige og kvindelige sygeplejersker ikke samme løn.

Dorte Sørensen

Jo det gør mandlige og kvindelige sygeplejersker - men det er ikke det sagen drejer sig om - Det er krav om en udligning mellem lønnen i de mandsdominerede fag og de kvindedominerede fag.

Lise Lotte Rahbek, Eva Schwanenflügel, Ole Henriksen, lars søgaard-jensen, Alvin Jensen, Lillian Larsen, Henning Egholk og Inge Lehmann anbefalede denne kommentar
Jesper Frimann Ljungberg

@Susanne Dea Crammond

Man kan læse lænkommissionens redegørelse ?

Sammenfatning:
https://fm.dk/media/16614/faktaark_loenkommissionen.pdf

// Jesper

Jens Christensen

Dorte Sørensen, jeg er også helt nysgerrig nu. Hvilke kvindedominerede fag er det, der tjener mindre end hvilke mandedominerede fag i det offentlige? Er sygeplejersker og skolelærere virkelig dårligere lønnede end politibetjente? Blandt dem med lidt højere løn, såsom forskellige akademikergrupper i forvaltninger og lign, er der mig bekendt forholdsvis høj dominans af kvinder.

Dorte Sørensen

Jens Christensen, du kan slå op i de forskellige lønstatistikker og se de rigtige tal.

Skolelærer er bedre lønnede end fx. pædagoger - da opdelingen skete var der så vidt jeg husker flere mandlige lærer end kvinder - sådan er det vist ikke længere - det kan være en af årsagerne.. Ja der er heldigvis blevet flere kvindelige akademikere end der var tidligere - skal "vi" ikke være glade for den udvikling.

Men det ændre ikke ved at de kvindedominerede fag halter efter de mandsdominerede fag - i mine øjne er det ret og rimeligt at få rette den skævhed op.

Eva Schwanenflügel, lars søgaard-jensen, Alvin Jensen, Henning Egholk og Inge Lehmann anbefalede denne kommentar
jens peter hansen

Ligeløn var naturligvis en kamp der især foregik i industrien. Her tjente kvinder der stod ved siden af mænd overenskomstmæssigt mindre end mænd. Et groft overgreb. For lærere har der i 100 år været ligeløn. Man kan diskutere til dommedag om en gruppes løn skal ligne en andens og formentlig aldrig blive enig.

Henning Egholk

Et Nej til OK 21 fra Sygeplejerskerne er da fint set i min optik. Men kun lidt over 1% mere stemte Nej! Og det er jo tankevækkende. End ikke Sygeplejerskerne selv tror efterhånden på en rimelig og retfærdig løn. Et beviseligt lønefterslæb på 17% er bevist flere gange gennem årene. Det eneste der kan ændre dette er et politisk indgreb! Ligesom at det var netop politikerne der i 1969 indplacerede de forskellige faggrupper. Sygeplejerskerne røg så nederst i gruppen, hvorfor? Fordi det jo var kvinder!!
OK fungerer bare ikke når mange grupper slås sammen. Fordi puljen er begrænset og fordi alle får den samme procent. Bagefter er vi så ligevidt. Stadig med lønefterslæb.
Specielt grotesk er det efter indsatsen det seneste år med focus på plejepersonale der ihvertfald har været i front med stress, smitte og sygdom til følge. Vi har ikke arbejdet hjemmefra, men mødt trofast ind dag efter dag. Personale har været tvangsflyttet til Covid afsnit og resten måtte tage slæbet. Tak for kaffe (og honninghjerter). PS Jeg er pensioneret men tar også min tørn pga mangel på personale. PPS og jeg er en af hankøn.

Eva Schwanenflügel, lars søgaard-jensen og Lillian Larsen anbefalede denne kommentar
Jens Christensen

Dorte Sørensen, der er nu ellers en sund fornuft i, at den der hævder noget også også gerne underbygger det, så der ikke frit hænger for mange løse postulater rundt omkring i luftige debatter.

Men okay, iflg Dansk Sygeplejeråd selv er de gennemsnitlige månedslønninger (incl tillæg og pensioner) således i følgende store ofte omtalte personalegrupper: Sygeplejersker (35679 i regioner og 38197 i kommuner), Skolelærere (43125), Ernærings- og husholdningsøkonomer (41026) og Politibetjente (36583). Sidstnævnte må vist siges at være den eneste mandsdominerede gruppe, mens de øvrige tre er kvindedominerede. Alligevel er den næsten den lavestlønnede. Lidt højere i løn kommer så ingeniører og journalister, hvor ingeniørerne velsagtens ofte er mænd og journalisterne mere kønsmæssigt blandede.

Sosu-assistenter og HK'ere har lavere løn, men deres uddannelsesniveau og ansvar sammenligner man politisk og forhandlingsmæssigt typisk ikke med ovennævnte grupper.

Sygeplejersker kan for min skyld sagtens siges at fortjene en højere løn i forhold til skolelærere, men det har intet at gøre med påståede kønsbestemte forskelsbehandlinger. Men jeg tror også, at sygeplejerskerne bør undgå at blive fanget alt for meget ind i en eller anden kønsidiosynkratisk agenda drevet af andre.

Men alt andet lige - du vil have en udligning af lønforskellene, idet du hævder, kvindefagene snydes? Også selv om det ikke rigtig giver nogen mening at dømme ud fra tallene.

Eva Schwanenflügel

Lønforskellen imellem de såkaldte kvindefag og mandefag på det offentlige område skyldes den ret bortglemte tjenestemandsreform fra 18. juni 1969.

Her skriver Mandag Morgens politiske chefredaktør Torben K. Andersen om, hvorfor reformen stadig er et vedvarende problem den dag idag bl.a:

"I dag er der meget få tjenestemænd tilbage. Men reformen har været toneangivende for lønniveauet på tværs af hele den offentlige sektor og er dermed også udgangspunktet for de overenskomstforhandlinger, der nu går i gang på det offentlige område. Som Astrid Elkjær Sørensen konkluderer:

”Reformen centraliserede og synkroniserede hele løndannelsen i den offentlige sektor. Når man laver sådan et system, har man også fastsat det hierarki, som alle andre forhandler videre på.
Man er nødt til at være bevidst om den forhistorie, så hver eneste ny OK-forhandling ikke starter i sit eget lille vakuum.
Derfor virker det også lidt kujonagtigt, når politikere siger, at de ikke har et ansvar for det system, der gør, at kvindedominerede fag bliver betalt lavere end mandsdominerede fag."

https://www.mm.dk/artikel/den-glemte-reform-der-stadig-styrer-loennen

Her kan man få et overblik over, hvor statisk lønhierakiet har holdt sig siden 1969:

https://menneskeret.dk/nyheder/50-aar-gammel-reform-fastholder-kvindefag...

Jens Christensen

Men, Eva Schwanenflügel, det understøttes jo ganske enkelt bare ikke af de konkrete tal. End heller ikke af den pyramidefigur, der er i din sidste link.

Eva Schwanenflügel

Jens Christensen, hvad er det, der ikke understøttes?
Her må du lige uddybe.

Jens Christensen

At der er lønforskelle mellem fag i det offentlige med grund i køn. Jeg postede ovenfor gns lønninger for tre meget store og typisk sammenlignede medarbejdergrupper, hvoraf den mandligt dominerede var næsten lavest. I toppen af pyramiden i din link til Inst f Menneskerettigheder ligger eksempelvis læger og bibliotekarer. Mig bekendt er disse grupper heller ikke specielt mandsdominerede. Og Ligelønskommissionen har for efterhånden lang tid siden slået fast, at der heller ikke er statististisk signifikante lønforskelle kønnene imellem isoleret indenfor de enkelt faggrupper i den offentlige sektor.

Eva Schwanenflügel

Jens Christensen, du sammenligner jo også private og offentlige ansatte.
Og politibetjente ligger over sygeplejersker, pædagoger og SOSU assistenter.

Men her kan du dykke mere ned i lønhierakiet i det offentlige:

https://menneskeret.dk/udgivelser/tjenestemandsreform

Jens Christensen

Nej, Eva Schwanenflügel. Jeg sammenligner ingen steder med privat ansatte (fortæl mig gerne, hvor du tror, jeg gør det?), men jeg har udelukkende skrevet om offentligt ansatte grupper.

Og igen nej, politibetjente ligger på linie med sygeplejersker (afhængigt af om du sammenligner med sygeplejersker ansat kommunalt eller i regioner) og noget under skolelærere. Pædagoger og SOSU-assistenter sammenlignes som tidligere skrevet selvfølgelig ikke med førnævnte grupper pga kortere uddannelser og mindre ansvar. Det kan man synes om, hvad man vil, men det har intet at gøre med køn.

Jeg kan ganske enkelt ikke få øje på problemet.

Dorte Sørensen

Jens Christensen hvorfor vil du ikke accepterer, at der er et lønefterslæb mellem kvindefag og mandefag, det er ret veldokumenteret.

Tak Eva fordi du har forsøgt at vise JC nogle artikler.

Jens Christensen

Men Dorte Sørensen og Eva Schwanenflügel, forklar dog gerne selv, hvad det er for et lønefterslæb, der skulle være tale om i det offentlige?! Sågar pågældende artikler, I fremhæver, viser det ikke. Dorte Sørensen, jeg refererede tidligere til konkrete oplysninger om gennemsnitlige lønninger, som var publiceret af Dansk Sygeplejeråd (et bevidst kildevalg fra min side), men det har I ikke forholdt jer til overhovedet. I linker kun til "meningsbaserede" artikler. De nøgne tal viser ganske enkelt en anden virkelighed end den, I postulerer er gældende.

Jeg håber virkelig ikke, at sygeplejerskerne i den potentielle konflikt pt spænder deres vogn foran den slags luftkasteller. De fortjener for min skyld gerne mere i løn sammenlignet med f.eks. lærere, men det er så ikke en konflikt, jeg vil eller bør gå ind i.

https://dsr.dk/sygeplejersken/arkiv/sy-nr-2020-9/sygeplejerskers-loen-i-...

Dorte Sørensen

Jens Christensen det er desværre ikke noget jeg postulerer, men virkeligheden . Der har været mange undersøgelser der viser en forskellen. Din egen kilde viser da også at der er forskel - Pædagogerne har da lige så lang en uddannelse og helt uforståeligt at de er så lavt lønnede - hvilket er et godt eksempel på at pasning ikke blev anerkendt som væsentligt for samfundet i 1969. Din kilde viser da også at der mandefag der ligger højst. Så at politiet ikke har kunne følge med de øvrige mandefag viser vel bare at der er ingen "regler" uden undtagelser.
Jeg forstår ikke, at du ikke vil accepterer, at der er forskel på kvindefag og mandefag . Der er det sygeplejerskerne vil have rettet op på - deres reaktion ved denne overenskomstafstemning skyldes sikkert deres arbejdspres og fortællinger om hvor nødvendige deres arbejde er her under nedlukningerne og så alligevel ingen reduktion af løngabet. Andre grupper burde også ha' stemt nej med samme begrundelse.
mvh.

Jesper Frimann Ljungberg

@Eva Schwanenflügel
>Men her kan du dykke mere ned i lønhierakiet i det offentlige:
>
>https://menneskeret.dk/udgivelser/tjenestemandsreform

Undskyld mig, men jeg synes Jens Christensen er venlig når han kalder artiklen fra IFM for meninger. Den artikel er for at sige det lige ud noget juks.

Altså bare sådan en kommentar som :
"Folkeskolelærerne repræsenterede i 1969 et blandet fag, hvad angår kønsfordeling, men er i 2019 svagt domineret af kvinder (68 procent)"

Svagt domineret ?
Og man beskæftiger sig slet ikke med at Lægefaget også idag er et kvindefag, lige nu er 69%+ af optaget på Medicin på KU Kvinder. Igen det er det fag hvor lønnen er størst.

Hele sammenligningen er søgt. Undskyld mig.

Man tager f.eks. heller ikke med ind at de fag der især har ændret karakter i tiden fra 1969 er fag som feks. politiet. Fængselsbjente er nærmest umulige at opdrive.

Man tager heller ikke med at Løn ikke er alt. Fritid, fleksibilitet er også vigtige parametre.

Og det er ikke fordi jeg

Hjemme hos os er det faktisk min kone (sygeplejeske) der tjener mest, selv om jeg har stillingsbetegnelse, der normalt gør at man tjener rigtig rigtig godt. Men da det er fruen der er karrierer dyret, og mig der er hyggefar, så er det der virker for os, at jeg har et job med mere fleksibilitet, 37 timer, og mening.
Selv om jeg .. hvis jeg tog et mere highflying job i det private med samme jobtitel, dog uden samme .. ja.. mening for mig, kunne tjene det samme som min kone og jeg tjener nu tilsammen.

// Jesper

Jens Christensen

Tak for mere konkret svar. Men Dorte Sørensen, de højest lønnede før akademikerne er typisk journalister samt maskinmestre. Jeg kender ikke tallet, men førstnævnte er kønsmæssigt blandet. Herover lønmæssigt kommer selvfølgelig akademikere, som også repræsenterer begge køn og i hvert fald ikke har kvinder i mindretal mere, vel snarere omvendt. I de mellemlange uddannelser (sygeplejersker, lærere og politibetjente) er gennemsnittet samlet set højere hos kvinder end hos mænd. Nederst lønmæssigt er pædagoger og SOSU-assistenter (og vel også HK'ere), men deres uddannelser er ganske enkelt kortere.

Man kan synes, hvad man vil om, hvem der bør tjene mest, men tallene reflekterer dog ret fint bl.a. uddannelsesmæssige længder.

Tallene er fremme, og alle kan danne sig deres egen mening ud fra dem.