Bistandsklient var direktør for svindelfirmaer: »Jeg anede ikke, hvad fanden det handlede om«

Der er intet liv bag kighullet i døren med Jans navn på. Han bor i en opgang i et nedslidt lejlighedskompleks i udkanten af Nakskov på Lolland. Ingen reagerer, hverken da vi ringer på eller banker på døren.

Dagbladet Information og erhvervsmediet Finans har gennem mere end et år arbejdet på at kortlægge sporene fra det, der er blevet kaldt danmarkshistoriens mest omfattende svindelsag – den såkaldte Greed-sag, der nu verserer ved domstolene. Og nogle af sporene har ført til den lukkede hoveddør på Lolland.

Kortlægningen omfatter blandt andet 13 nu konkursramte firmaer, der tilsammen har efterladt en gæld til statskassen på mere end 300 millioner kroner i ubetalt moms, skat og afgifter. Langt størstedelen af pengene er væk – ført ud af landet.

Konkursredegørelser og skattedokumenter slår fast, at de fleste af de 13 konkursramte firmaer er under mistanke for skattesvig, momssvindel eller hvidvask. Hundredvis af firmaer har indbetalt penge til de 13 firmaer.

Én mand går igen som direktør i firmaer, der har forbindelse til tre forskellige sager, der enten er afgjort ved dom, er for retten nu, eller hvor Skattestyrelsen har rejst mistanke om svindel.

Jan, der bor bag døren i udkanten af Nakskov, er denne direktør. Hans firmaer har efterladt en samlet moms- og skattegæld på op mod 100 millioner kroner.

Finans og Information kalder ham kun ved fornavn, selv om redaktionen kender hans identitet. Jan er nemlig endnu ikke dømt for nogen af de formodede forbrydelser, der er foregået i firmaer med ham i ledelsen.

Eftersom ingen svarer, da vi har ringet og banket på, sætter vi et visitkort i klemme i øjenhøjde i døren og kører igen.

Meget, meget svært at sige nej

Få dage senere ringer Jan.

Han genkender ikke billedet af sig selv som direktør i millionforetagender. Jan er bistandsklient, tidligere misbruger og har afsonet mere end ti år i fængsel. Han erkender, at han på papiret har været direktør i flere firmaer, men han hævder, at han ikke selv har haft noget med firmaernes forretninger at gøre.

»Prøv at høre, jeg er bistandsklient. Så hvis jeg får at vide, at jeg kan få 10.000 kroner i morgen for at være direktør for et eller andet firma, så er det meget, meget svært at sige nej til,« siger Jan.

Det har ikke været muligt for Information og Finans at krydstjekke alle de oplysninger, som Jan kommer med, men dette er hans fortælling, og den underbygges på flere punkter af oplysninger fra registre, retsbøger og konkursredegørelser.

For Jan begyndte det hele i april 2015, da nogle bekendte tilbød ham en stilling som direktør i tømrerfirmaet Helsingjensen.

»De spurgte bare, om de måtte bruge mit navn til det. Jeg anede ikke, hvad fanden det handlede om. Jeg havde jo ikke forstand på den slags overhovedet. Så det er bare sådan noget med, at en gang om måneden fik jeg 8-9-10.000 i hånden,« siger Jan.

Sådan fik bistandsklienten Jan en central rolle i svindelmaskinen

Jan

Jan bliver direktør for flere firmaer fra 2015. I et af dem har han ifølge sin forklaring i et vist omfang udført reelt arbejde, og i andre har han været indsat som stråmand. Det firma, han har udført arbejde i, bliver efterfølgende ransaget af politiet, og en bagmand får fængselsstraf og bliver udvist. Jan er i dag tiltalt i denne sag.

Penge og NemID

Jan får penge for at være direktør, men det meste af det, der foregår, har han ifølge egen forklaring ikke indsigt i. Det er nogle andre, der har og bruger hans NemID.

Stråmand i flere firmaer

Et andet firma, som Jan er direktør for, er en del af den såkaldte Greed-sag. Et tredje – Saltrup APS – ligger stort set passivt hen, indtil politiet slår til i Greed-sagen. Få uger efter Greed-anholdelserne begynder millionerne at strømme igennem Saltrup.

Svindelmaskinen

Ingen ved, hvem der reelt står bag Saltrup. Jan bliver ifølge sin forklaring først sent klar over, at han er direktør i selskabet. Selve skattekravet på over 80 millioner kroner kender han angiveligt ikke til, før Information og Finans kontakter ham.

Videre til udlandet

Stort set alle de penge, der bliver indbetalt til Saltrup, bliver med det samme overført til forskellige konti i udlandet. På den måde forsøger man at skjule pengesporet for myndighederne. Hvordan bagmændene senere fordeler pengene, er uklart.

Grafik: Jesse Jacob

Tømrerfirmaet, som Jan blev direktør for, gik konkurs i 2018. Under konkursbehandlingen kom det frem, at 30 millioner kroner på få måneder var blevet kanaliseret gennem firmaets bankkonto. Firmaet havde ellers ligget stort set stille, indtil de mange overførsler pludselig begyndte at strømme gennem kontoen.

Kort efter konkursbegæringen underkendte skattemyndighederne samtlige af firmaets momsindberetninger, der byggede på »fiktive fakturaer til brug for skattesvig«. Firmaet havde aldrig leveret de ydelser, der var blevet betalt for. Statskassen var ifølge skatteafgørelsen blevet snydt for næsten seks millioner kroner i skat.

Fik lejligheden ransaget

Jan blev indstillet til konkurskarantæne, hvor man kan fradømmes retten til at drive virksomhed i kortere eller længere tid, selv om advokat Andreas Schnoor, der behandlede konkursen, ikke mener, at Jan var hjernen bag aktiviteten i tømrerfirmaet.

»Min vurdering er, at direktøren var en stråmand, og at Helsingjensen var et hvidvasknings- eller gennemstrømningsselskab, der blev brugt som et ekstra led til at skjule, hvor pengene egentlig kommer fra, og til at kanalisere pengene videre i systemet,« siger advokaten.

Alligevel fortatte Jans karriere som direktør. Efter Helsingjensen blev han indsat som direktør i en række selskaber, der i dag alle er erklæret konkurs med en samlet moms- og skattegæld på omkring 100 millioner kroner.

Flere af firmaerne blev ifølge skattedokumenter og konkursredegørelser mistænkt for storstilet moms- og skatteunddragelse, blandt andet ved at indgå i komplekser, hvor de enten udskrev eller betalte falske fakturaer.

I dag siger Jan, at han ikke rigtig var klar over, at han endte med at være direktør i så mange firmaer. I forbindelse med at han sagde ja til at være direktør i Helsingjensen, havde han givet sit NemID og identifikationspapirer videre.

»Det bruger de så til at gå ind og oprette ting og lade mig blive direktør i ting og sager, som jeg rent faktisk ikke får at vide om før lang tid efter, hvor der begynder at dukke nogle breve op i posten, hvor der står, at man er direktør for et eller andet. Og prøv at høre: Det er sådan, det fungerer i de sager der,« siger Jan.

IR Group blev stiftet i 2007. I 2013 skiftede det adresse, og i august 2015 blev Jan indsat som direktør. Mindre end et år senere slog politiet til. I juni 2016 blev hans lejlighed ransaget af politiet i forbindelse med efterforskningen. På det tidspunkt boede han i Helsingør.

Blev direktør uden at vide det

I oktober 2016 tilstod en herboende iraker, at han var den reelle leder af IR Group i den periode, hvor Jan var registreret som direktør i virksomheden. Men de resterende sigtede i sagen, herunder Jan, nægtede sig skyldige.

Irakeren hedder Sami Al-Bahadli, og han blev idømt fængselsstraf og udvist for bestandig. Han befinder sig stadig i Danmark og sidder lige nu på anklagebænken tiltalt for lignende forhold i Greed-sagen.

Jan var dengang kun sigtet i sagen og blev først tiltalt for de forhold, der foregik i IR Group, i maj 2020. Sagen forventes at komme for retten i maj i år.

Jan siger i dag, at IR Group var det eneste af hans firmaer, som han reelt arbejdede i. Han fik løn og havde adgang til bankkontoen i firmaet. Hans opgaver var at betale løn til de ansatte og indberette moms og skat ud fra de oplysninger, han fik fra sine medarbejdere. Jan fastholder, at han intet kendskab havde til den svindel, der foregik i firmaet, og som Sami Al-Bahadli blev dømt for i 2016.

Jan var blevet lovet, at jobbet i IR Group var reelt nok. De, der ansatte ham, havde brug for en direktør med dansk navn i stedet for den tidligere ejers udenlandskklingende navn.

»Jeg skulle ikke bekymre mig om noget. Det skulle være helt legalt, og jeg ville få en direktørløn svarende til, hvad den gamle direktør fik. Og igen: Det er svært at sige nej til.«

En måned før politiet i sommeren 2016 slog til og ransagede Jans lejlighed, var han blevet direktør i et nyt firma ved navn Saltrup ApS. Som med IR Group var det igen et gammelt firma, der først skiftede adresse og derefter fik Jan som direktør.

»Jeg blev gjort til direktør i Saltrup uden mit vidende. Jeg finder bare lige pludselig ud af, at jeg står som direktør for Saltrup. Men det tænker jeg ikke videre over. De lavede jo selskaber og skiftede direktør, fandeme som vi andre skifter undertøj,« siger Jan.

Sovende selskab vakt til live

Samme måned som politiet ransagede Jans lejlighed i Helsingør, blev han direktør i yderligere to firmaer, nemlig Thye Nord Service IVS og Ramla.

Ifølge anklagemyndigheden var Ramla et af de op mod 900 firmaer, der betalte fakturaer til et af hovedsvindelselskaberne i Greed-sagen. Ifølge anklagemyndigheden udskrev disse hovedselskaber falske fakturaer, der blev brugt til at unddrage statskassen for knap 300 millioner kroner i moms, skat og afgifter.

Det var en gruppe udenlandske bekendte, der indsatte Jan som direktør i både IR Group og Ramla, siger han. Han havde lært den udenlandske gruppe at kende via de danske bekendte, der havde stået for, at han blev direktør i henholdsvis Helsingjensen og Saltrup.

»Jeg ved godt, at et eller andet sted hang det sammen, for de var jo alle sammen venner, du ved,« siger Jan.

– Hvem er det?

»Jeg vil ikke sætte navn på. Det vil jeg ikke. Det gør jeg bare ikke.«

Saltrup ApS er i det nye kompleks, som Information og Finans har kortlagt.

Det ser ud til, at Saltrup ApS var gjort klart til at blive sat i drift, når der var brug for det. Jan blev indsat som direktør i maj 2016. Men ifølge forskellige dokumenter var der stort set ingen aktivitet i Saltrup frem til slutningen af september 2017, hvor der pludselig kom en række meget store indbetalinger ind på kontoen. Få uger senere slog politiet i oktober 2017 til med den såkaldte Operation Greed, og kort efter politiets razziaer vågnede Saltrup ApS for alvor til live. Nu begyndte millioner af kroner at blive indbetalt på Saltrup ApS’ konto.

Politiet jager stråmændene

Brugen af stråmænd sker typisk i firmaer, der anvendes til organiseret økonomisk kriminalitet. Det kendetegner også det kompleks, som Information og Finans har kortlagt. Blandt de 13 centrale firmaer – som i dag er konkurs – anslår myndigheder og advokater, at stråmænd var registreret som direktører i flere end halvdelen af firmaerne i de aktive perioder.

Ifølge den tidligere anklager hos Bagmandspolitiet Hans Fogtdal tyder det kortlagte kompleks på »en høj grad af professionel parathed over for myndighedsindgreb med en opbygning af et kompliceret net af indenlandske og udenlandske selskaber med indsatte stråmænd til yderligere komplikation for myndighederne«.

»Der er næppe tvivl om, at anvendelse af stråmænd fortsat er et meget anvendt redskab i de organiserede kriminelles redskabsskuffe. Det har det historisk været, og det er det fortsat. Vi har ikke som samfund været i stand til at dæmme op for denne form for kriminalitet, hvor der skydes stråmænd ind,« siger Hans Fogtdal.

Bagmandspolitiet har skiftet strategi i forhold til stråmændene, fortæller fungerende chef Per Fiig. Man er for alvor begyndt at jage stråmændene, og de seneste måneder er en række stråmænd i økonomisk kriminalitet blevet idømt flere års fængsel for deres medvirken til hvidvask.

»Vi håber, at dommene har en virkning, der rækker ud over den enkelte straffesag, så det gerne skulle sprede sig i miljøet, at man ikke skal agere som stråmand,« siger Per Fiig.

Han understreger, at myndighederne hele tiden gerne vil blive hurtigere til at opdage og bremse svindel. Og der findes flere konkrete strategier til at imødegå denne type kriminalitet, forklarer han.

»Vi bliver løbende bedre til at opdage det hurtigere og agere hurtigere på det.«

Penge forsvandt til udlandet

Mens Jan var direktør for Saltrup ApS, strømmede der mere end 100 millioner kroner ind på selskabets konto, indtil dets konto blev spærret af Skattestyrelsen den 21. marts 2018. Forinden var langt de fleste af pengene forsvundet videre til udlandet. Kammeradvokaten, der står for oprydningen i konkursboet, videregav i 2019 sin mistanke om ulovligheder til politiet.

Jan afviser at kende noget til pengestrømmen.

»Det har jeg ikke haft noget at gøre med overhovedet,« siger han.

– Så ved du noget om, hvad Saltrup har lavet?

»Pruuh. Nej. Det eneste jeg ved er, at der er lavet nogle fiktive handler og på den måde flyttet nogle penge rundt imellem nogle selskaber. Det er stort set det eneste, jeg ved. For jeg har ikke haft så meget med den praktiske del at gøre rent faktisk,« siger han.

– Så hvad med adgang til kontoen?

»Det har jeg ikke haft.«

– Så vidt jeg kan se, er der efterladt en moms og skattegæld på omkring 80 millioner alene i Saltrup?

»Hold da op.«

– Hvad vil du gøre ved det?

»Mens jeg står som direktør? Hold da op. Det vil jeg helt klart snakke med min kammerat om. Ham, som fik mig ind i det fra starten af.«