Magtbalancen mellem Venstre og De Konservative er tippet. Tirsdag valgte endnu et profileret medlem af Venstres folketingsgruppe at melde sig ud for i stedet at blive medlem hos De Konservative.
Tidligere politisk ordfører 44-årige Britt Bager følger i fodsporene på Marcus Knuth, som allerede i efteråret 2019 tog samme skift. I mellemtiden har også både Lars Løkke Rasmussen og Inger Støjberg meldt sig ud af Venstre.
Faneflugten sker, samtidig med at Venstre er styrtdykket i meningsmålingerne og for længst er blevet overhalet af netop Konservative. Ved næste valg står Jakob Ellemann-Jensens parti til at ville miste op mod halvdelen af sine folketingsmedlemmer, og ængsteligheden er derfor begyndt at sprede sig blandt de mange Venstre-folk, som sidder på et stadigt mere usikkert og yderligt mandat.
Fyret som statsrevisor
Udadtil forklarer Britt Bager sit partiskifte med en blanding af politiske og personlige motiver. Hun kritiserer, at Venstre ikke var med i aftalen om et nyt politiforlig, og taler om, at »Venstre er blevet mere liberalt end borgerligt«. Dermed henviser hun til, at partiformanden ifølge hende ikke støttede Inger Støjberg i slagsmålet om rigsretssagen.
De personlige ambitioner synes ikke desto mindre at have været udslagsgivende. Britt Bager har ved flere lejligheder udtrykt offentlig kritik af partiformand Jakob Ellemann-Jensen, særligt da han sidste sommer valgte at fyre hende som statsrevisor for i stedet at indsætte partiets tidligere minister Troels Lund Poulsen.
Mens hun tilmed var højgravid, mistede hun således den prestigefyldt bibeskæftigelse som statsrevisor, som giver en ekstra løn på 27.255 kroner hver måned. Britt Bager mener ikke selv, at hun har fået en reel forklaring på, hvorfor hun skulle udskiftes, og siden da har hun hørt til blandt de mest højlydte dissidenter i Venstres folketingsgruppe.
Ellemanns forbandelse
Hendes ambitioner om en fremtid i toppen af Venstre var allerede blevet kvalt, og derfor er det ikke i sig selv så opsigtsvækkende, at Britt Bager nu har vurderet, at hendes muligheder for at kunne fortsætte sin politiske karriere vil være større hos De Konservative, som under partiformand Søren Pape Poulsen oplever lidt af en renæssance.
Hvis meningsmålingerne holder stik, kan De Konservative se frem til at få fordoblet sit mandattal på valgdagen. Både Marcus Knuth og Britt Bager vil have markant bedre odds for at bevare deres plads i Folketinget, efter at de nu begge har skiftet parti. Opportunisme skal aldrig undervurderes som drivkraft i magtpolitik.
Realpolitisk vil skiftet fra det ene borgerlige parti til det andet ikke komme til at få nogen betydning, end ikke for den knebne flertalskonstellation mellem Socialdemokratiet og Venstre, da de nordatlantiske mandater fortsat vil sikre, at de to gamle magtpartier vil kunne gennemføre politik alene.
Symbolsk gør Britt Bagers exit imidlertid ondt på Jakob Ellemann-Jensen. Afskalningen i sig selv og hendes ideologiske udfald forstærker fortællingen om, at Venstre er ved at implodere under hans ledelse og er dermed yderligere med til at underminere hans vaklende position som førsteudfordrer til statsministerposten.
De Konservative, der står betydeligt styrket både inde på Christiansborg og ude blandt vælgerne, er ved at genvinde fordums styrke, og det er skæbnens ironi, at Jakob Ellemann-Jensen i stigende grad sammenlignes med faren, Uffe Ellemann-Jensen, som heller aldrig blev statsminister – mens hovedrivalen Søren Pape Poulsen iscenesættes som en ny Poul Schlüter.
Britt Bager gør i første omgang langt større skade på Venstre, end hun vil kunne hjælpe De Konservative. Men som kulmination på de mange andre Venstre-profiler, som har meldt sig ud i mere eller mindre direkte protest mod Jakob Ellemann-Jensen, markerer hendes udmelding et vendepunkt: Frem mod næste folketingsvalg vil De Konservative være det førende oppositionsparti, der kan og skal udfordre Socialdemokratiet.
Lars Trier Mogensen skriver politiske analyser i Information og er chefredaktør for nyhedsbrevet /dkpol, som udgives af Føljeton.
Fortæller det ikke også en historie om ,at flere folketingsmedlemmer se mere på egne interesser end på landets og hensyn til de vælgere der har stemt på dem i den tro at de var i det og det parti og kæmpede for det og det.
Al det parti hopperi styrker ikke tilliden til politikkerne.
Opportunisme skal aldrig undervurderes som drivkraft i magtpolitik!
Jeg har samme følelser for Britt Bager som for en hengemt rødspætte - alligevel mener jeg, at man bør forholde sig til, hvad hun siger og ikke køre rundt i sædvanlig klichefyldt motivforskning ("opportunisme"). Lysten til at skifte parti kan sagten være en blanding af politisk uenighed ("nationalkonservatisme" + politiforlig) og at hun simpelthen har fået en dårlig behandling af partiledelsen (fyret af old boys netværket eller lad os bare kalde det mandschauvinisme). Så hendes skifte er ikke suspekt.
Var det ikke mere mærkeligt, at hun havde fået en post som statsrevisor for Venstre, når hun havde en sag med støtte til sin valgkamp. Kan det ikke ha' været at rette op her ,at hun fik frataget posten.
Støjberg er ved at omgruppere sine tropper.
Jeg kan godt lide den "Støjberg er ved at omgruppere sine tropper". Giver mig et billede : Kunne det tænkes at Selveste Støjberg også er på vej til de konservative. Det er jo sandelig et parti i fremdrift , og nu har hun jo en lille falanks derinde , Nasser Khader, Marcus Knuth og Britt Bager.
Der er virkelig gang i glidebaner for mange af de ældre partier. Den fremtidige skematiske konstellation af folketinget bliver måske sådan her. En midte bestående af Radikale, Venstre, SF og måske Lars Løkke, En højrefløj med Konservative, LA, DF, Socialdemokratiet og NB. En venstrefløj med Enhedslisten, plus måske nogle nye partier. Det er bare en tanke.
Hvor er det heldigt at folketingsmedlemmer kan skifte mening og parti i en uendelighed, mens der for nogle få danske mødre i Syrien er ingen, som i ingen fortrydelsesret for at have taget fejl.
Lone Hansen..
Ja det er heldigt man ikke skyder landsforædder og de mødre er lige nøjagtigt hvor de ønsker at være, skulle der ske noget der, var det at de skulle for en dommer og dømmes, men ikke i Danmark, som de jo også har fra skrevet sig... så vi må jo alle håber de nyder deres kalifat og muhamned.....da vi nyder de ikke er til ulempe her
Peter Hermansen, lad os anlægge samme kurs over for erhvervsfolk der sender deres overskud ud af landet, fx i skattely, og hvidvasker renere end i nogen Valo-reklame...; eller for alle der vender samfundet ryggen og yder eller nyder sort arbejde, dyrker momssvindel osv...
@Peter Hermansen
Søreme godt, DU ikke har nogen beføjelser til at afgøre, hvem der skal op ad muren.
Det har altid været mig en gåde at ordentlige mennesker har kunnet være i parti med folk - store eller små svindlere, men i hvert fald personligt ambitiøse magtmennesker - som Britt Bager, Inger Støjberg, Marcus Knuth, LLR, Anders Fogh. Som det nu burde undre mig at C inkluderer nogle af de nævnte... men så længe mandater ikke lugter...
Desværre undrer det mig ikke spor at pressen ser konflikter og godt stof hvor den kan komme til det. Har den fx givet Venstres nye ledelse så meget som 100 dages arbejdsro?
Ikke at Venstre har min sympati, men dog mere end pressens ulidelige sensationshunger. Uden den havde det fx været temmeligt ligegyldigt for ikke-Venstresnoede, om og hvornår en vis Britt Bager finder sig en ny platform til sit projekt.
Det er vel bare et strategisk valg af Britt Bager. Det er nok genvalg, statsrevisor posten og måske også hendes sponsor Frits Schur.
Nyt logo, samme sponsorer.
@Partishopping
Hvis et medlem af Folketinget føler trang til at prøve nye græsgange fint for mig.
Flere partier har flyttet deres positioner betydeligt i flere spørgsmål, og så er det logisk at medlemmer må genovervejer deres medlemskab.
Men når i træder ud af Jeres parti vær venlig at stille jeres Folketingsmandat til rådighed for det parti i oprindeligt er valgt ind for.
Ellers risikerer i, at vælgerne må spørge Jer forinden de sætter deres personlige kryds, om I overvejer at skifte til andre partier og hvis ja hvilke partier ?
Den nuværende praksis med at tage sit eget mandat med rundt i andre partier - det må i godt men det efterlader vælgerne i en uacceptabel situation, for de kan ikke længere stole på, at deres personlige stemme går til et bestemt parti.
VH
KFK