Klimaafgifter
Læsetid: 6 min.

Det bliver dyrt for alle andre, hvis landbruget slipper for klimaafgift

Den samfundsøkonomiske pris for en bred CO2-afgift stiger fra fire til 12 milliarder kroner, hvis landbruget slipper for at betale for sine metan- og lattergasudslip, siger vismænd. Landbrug & Fødevarer mener, at afgiftsforslaget kan lukke husdyrproduktionen
»En klimaafgift på landbruget forudsætter klimaregnskaber på bedriftsniveau, så det kan beregnes, hvad den enkelte landmands bestand af for eksempel køer og svin samt hans arealanvendelse belaster klimaet med. Med sådanne regnskaber på plads er det ikke vanskeligt at opgøre den enkelte landmands klimabelastning og afgiftsbetaling, mener Det Miljøøkonomiske Råd.« skriver Jørgen Steen Nielsen.

»En klimaafgift på landbruget forudsætter klimaregnskaber på bedriftsniveau, så det kan beregnes, hvad den enkelte landmands bestand af for eksempel køer og svin samt hans arealanvendelse belaster klimaet med. Med sådanne regnskaber på plads er det ikke vanskeligt at opgøre den enkelte landmands klimabelastning og afgiftsbetaling, mener Det Miljøøkonomiske Råd.« skriver Jørgen Steen Nielsen.

Jakob Dall

Indland
10. marts 2021

Mens regering og folketing langsomt bevæger sig frem mod egentlige forhandlinger om en klimaplan for landbruget, melder de økonomiske vismænd, at det bliver dyrt for resten af samfundet, hvis landmændene slipper for den generelle afgift på drivhusgasudledninger, som regeringen netop har bedt en ekspertgruppe forberede.

»Landbrugets klimaudledninger bliver i dag ikke målrettet reguleret, så der er en mængde relativt billige CO2-reduktioner fra landbruget, som kan opnås med en bred klimaafgift,« siger den miljøøkonomiske vismand, professor Lars Gårn Hansen.

Hvis landbruget slipper med en smal afgift på kun CO2 og ikke på de i erhvervet dominerende drivhusgasser metan og lattergas, så skal prisen for de nødvendige reduktioner betales af andre.

»Hvis man friholder metan og lattergas, som primært kommer fra landbruget, fra afgiftsbetaling, så stiger de samfundsøkonomiske omkostninger fra i alt fire milliarder til omkring 12 milliarder om året,« påpeger vismanden.

 

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Prøv en måned gratis.

Klik her

Allerede abonnent? Log ind her

Jeppe Lindholm

Der er ingen vej uden om for landbruget. Og det ved de godt. Med en årlig udledning af drivhusgasser på omkring halvdelen af den samlede udledning i Danmark kan intet mål nårs uden nedskæringer i landbruget. Og det er jo ikke et spørgsmål om det bliver dyre for alle andre hvis ikke de gør. Det handler om nødvendigheden af at stoppe udledninger af drivhusgasser, hvis der skal være en fremtid for de kommende generationer.

Penge er det mindste problem. Hvis over hovedet noget. De er jo menneskeskabt.

Og så er stop med udledning af drivhusgasser jo kun en start og det umiddelbart mest nødvendige. Herefter kommer der jo problemerne med ressourceoverforbrug og al anden ødelæggelser af naturen og biodiversiteten. Det stopper langt fra med klimaet.

Erik Nielsen, Holger Nielsen, Lars Erik Sørensen, Kim Houmøller, Christine Michelsen, Susanne Kaspersen, Beatrice Nielsen, Mogens Holme, erik pedersen, Werner Gass og søren ploug anbefalede denne kommentar

Det er fuldstændig uvidenskabeligt bindegalt.

Se https://www.information.dk/telegram/2021/03/vismaend-co2-afgift-paa-1200...

Dorte Sørensen

Hvorfor ikke bruge det til en omlægning af landbrugsproduktionen - det er set før med stor gevinst for landbruget.

Hørte Tommy Ahlers (V) sige, at Venstre ville ikke være med til afgifter for landbruget, da det ville ødelægge det danske landbrug. Men hvad så med Verdens klima og de fremtidige generationer - er det ikke vigtigt eller er landbrugserhvervet vigtigere?

Erik Nielsen, Holger Nielsen, Lars Erik Sørensen, Susanne Kaspersen, Beatrice Nielsen, Anna Olsen, Mogens Holme, Bjarne Bisgaard Jensen, Steen K Petersen, Lise Lotte Rahbek, erik pedersen, Arne Lund, Eva Schwanenflügel og søren ploug anbefalede denne kommentar
Jeppe Lindholm

Et skridt på vej ville være en omlægning af de enorme summer landbruget tildeles fra fælles kassen. 1.900 milliarder kr. årligt i EU. Landbrugsstøtten skal gradvis nedsættes for konventionel landbrug og hæves for det økologisk bæredygtige landbrug. For vi borgere skal jo ikke ligefrem betale for at få klima og miljø ødelagt. Der er eksembler på, at en enkel stor bonde, i øvrigt også medlem af europaparlamentet for Tjekiet, får hele 180.000.000 kr. årligt i landbrugsstøtte fra EU fælleskassen.

Holger Nielsen, Susanne Kaspersen, Beatrice Nielsen, Mogens Holme, jens christian jacobsen og søren ploug anbefalede denne kommentar
jens christian jacobsen

Landbrug & Fødevarer vil sammen med deres nye venner i Danmarks Naturfredningsforening gå med til under 10 % udtagning af det dyrkede areal (vådjorde) som de alligevel ikke kan dyrke. Det klarer maks. 18 % af landbrugets Co2-udledning. Herved bliver det. Og bare vent. Landbruget vil tage sig betalt. Rigeligt.

Erik Nielsen, Holger Nielsen, Susanne Kaspersen, Beatrice Nielsen, Mogens Holme og søren ploug anbefalede denne kommentar
Jeppe Lindholm

Landbruget udgør mindre end 1% af Danmarks BNP, men lægger beslag på 60% af hele Danmarks landarealer og udgør 0,6% af befolkningen. Samtidig udleder de omkring halvdelen af alle drivhusgasser i Danmark, samt svinder 60% af Danmarks landjord og drikkevand med tusindevis af tons af kemikalier hvert år. Det er helt ude af balance og propagtioner.

Hvis eksport indtægten fra dansk landbrug modregnes EU landbrugsstøtten, samt den skade drivhusdasserne og kemikalierne udgør, så er der vist ikke meget økonomisk overskud til bage. En meget dårlig forretning tegner der sig et billede af.

Selvfølgelig skal Danmark have et landbrug. Men det skal være økologisk bæredygtig med et minimum af drivhusgasudledning og stort set uden brug af kemikalier. Det skal baseres på naturlige ressourcer og levere sundefødevare til befolkningen. Men som eksportvirksomhed er det total forfejlet og på sigt ikke bare en miljømæssig underskudvirksomhed, men også økonomisk.

Erik Nielsen, Holger Nielsen, Karsten Nielsen, Lars Erik Sørensen, Susanne Kaspersen, Beatrice Nielsen, Palle Yndal-Olsen, Mette Johansson, Mogens Holme og søren ploug anbefalede denne kommentar
Jeppe Lindholm

Det sjove ved meget af det her "redde miljøet" er, at et vigtigt argument ofte er, hvor store eksportmuligheder der ligger i at udvikle bæredygtige teknologier. Altså, vi skal ikke stoppe op for at i møde komme et ressource overforbrug. Vi skal tvært imod tjene kassen på situationen. Præcis som gullasch baronerne under WW1 og WW2.

Vi skal altså ikke skære ned på at redde miljøet. Vi skal derimod tjene kassen på det.

Det skal sandelig nok redde verden. Ik.

Holger Nielsen, Susanne Kaspersen og Morten Søfting anbefalede denne kommentar

Enig med Dorte - en høj CO2-afgift skal bruges til at afvikle størstedelen af det animalske landbrug. Afgiften kan evt. designes så den tilbageføres til erhvervet som omlægningsstøtte fra animalsk til vegetabilsk produktion.

Heller ikke Sosserne er særlig modige når det gælder om at pålægge bønderne en CO2-afgift. I efteråret skrev dav. fødevareminister Mogens Jensen en kronik i Poltiken om "at fra os skal bønderne intet ondt frygte".
Sosserne har tætte relationer til fødevareindustriens fagforeninger fx. NNF, og dem vil de ikke genere - og især ikke nu hvor mange af NNF-medlemmerne atter er vendt tilbage til SD efter i en årrække at have stemt på DF.
Sossernes angst for at omlægning af produktionen vil skabe arbejdsløshed er typisk for folk, der ikke tænker tingene til bunds. For naturligvis skal slagteriarbejdere - der har nogle af landets værste og mest opslidende akkorder - kunne omskoles til nye jobs. Det har man kunnet tidligere fx. dengang man nedlagde tekstilproduktionen i Midtjylland, eller da natmændene forsvandt, og blev renovationsarbejdere i stedet.

Holger Nielsen, Susanne Kaspersen, Beatrice Nielsen, Mogens Holme, Eva Schwanenflügel og Lise Lotte Rahbek anbefalede denne kommentar
Flemming Jensen

Enig enig lad os nu få lukket det konventionelle/ animalske landbrug i Danmark.
Det er et dybt forgældet erhverv, der koster os alle en formue at have kørende.
Lad os istedet få reddet den danske natur og bruge krafterne på små økobrug.
Danmark er ikke længere et landbrugsland, det hører sig fortiden til.....
Gælden er på 500 milliarder, hvor længe skal dette cirkus fortsætte til skade for fremtidige generationer

Erik Nielsen, Holger Nielsen, Arne Lund, Susanne Kaspersen, Beatrice Nielsen, Palle Yndal-Olsen og Mogens Holme anbefalede denne kommentar

Den er svær og vi er i et voldsomt dilemma og jeg ved godt jeg står lidt alene her, for bønderne er ikke populære hos Informations læsere.
Men jeg er ikke enig i at vi andre skal slippe for at miste noget for så bare at tørre det af på landbruget og de arbejdspladser der er afhængige af dem.
Landbruget skal tage sin del og der skal sættes ind mod storbrug som jonglerer med kapital i flere lande, og så er der gældsætningen som skulle være bremset for længe siden måske skulle jordpriserne være fastfrosset så almindelige unge kunne have fået en mulighed for at komme i gang. Men det er så nemt at være bagklog.
Men jeg er ikke overbevist om at eksperter bare har ret i at vi bliver reddet ved
at lave det nummer her.
Hvor meget forurening stammer på verdensplan fra krigsmaskineri-bomber-rumfart og våbenproduktion? Jeg ved godt det e rmin naive kæphest.

Lise Lotte Rahbek

Viggo Okholm
Jeg er ikke imod bønder. Jeg har et mindre problem med industri-landbruget, hvor stordrift = succes, og så må det koste på kontoen for dyr, jord og kemikalier.
Den omtalte CO2-afgift vil næppe gøre de store forandringer for stordrifterne, men risikoen er, at de mindre bedrifter og bønderne endnu engang vil stå til tvangsauktion. Medmindre altså, at der også tænkes jord-og tilskudreformer sammen med CO2-afgiftere.

Holger Nielsen, Arne Lund, Susanne Kaspersen og Beatrice Nielsen anbefalede denne kommentar
jens peter hansen

I modsætning til ovenstående eksperter på landbrug vil jeg sagtmodig spørge om økologisk landbrug ikke er dybt afhængig af tilførsel af husdyrgødning og at fremstilling af fx økomælk ikke er mindst lige så belastende for udledningen af drivhusgasser som ikkeøkologiske buhkøer. Hvis Danmarks landbrug og andre lande skal have en rent plantebaseret produktion vil nok så megen sædskifte være tilstrækkelig til at levere varen ? Nul pesticider og nul kunstgødning. Det første er naturligvis muligt, men vil man i ordets egentlige betydning kunne brødføde befolkningen uden tilførsel af gødningsstoffer. Gødning som ikke må komme fra husdyr og ej heller kunstgødning ?

Kim Houmøller

Ikke engang Gudenåen kan blive lagt tilbage i sit oprindelige åløb. En dæmning ved Tange har ødelagt en af de vigtigste naturperler i Danmark. Bagstræber partiet Venstre bør for altid blive sat på udskiftnings bænken. Vi ønskes en total omlægning af den måde fødevarer produceres på i Danmark. Vi har gjort det før!

Morten Tom-Petersen

hvorfor kan jeg ikke dele opslage på min fb ? er det suck berg ? eller ?

Jens Peter - "økologisk landbrug ikke er dybt afhængig af tilførsel af husdyrgødning "
Nej, det er ikke tilfældet. Økologiske landmænd anvender kvælstofholdige planter og afgrøder til at gøre jorden med. Blandt andet.

Holger Nielsen

Jeg har ikke noget imod landbruget, men jeg er modstander af de store svinefabrikker, der ikke giver dyrene et rimelig godt liv. Jeg har forstået det sådan, at en gris på ca. 100 kg. har under 1 kvadratmeter, at leve under. Det er ikke et værdig liv for et dyr. Jeg sidder og tænker på, at hvis ca. halvdelen af landbruget blev lukket ned, vil miljøet jo også vinde på et. Hvordan det? Der vil dermed blive mindre forurening af vand, jord og luft, og naturen kan brede sig over de områder, der ikke bliver plastret til med asfalt.
Jeg ikke, hvor mange danskere, der er ansat i landbruget, de fleste kommer fra øst Europa, og nogle af dem lever under dårlige forhold, og en løn vi andre ikke kan leve af. Ja - dem der siger, at det koster arbejdspladser har ret, men som jeg sagde før, hvor mange danskere drejer det sig om? Jeg ved det ikke. Set med økonomiske briller, så er det penge, der ikke bliver sendt til udlandet, og den danske stat skal ikke betale understøttelse til dem i 3. mdr., hvis de bliver fyret. Der er jo også noget med børnepenge til udlandet, men det ved jeg ikke ret meget om.

Holger Nielsen

Jeg glemte at sige min farfar var landmand. Jeg er også kommet til, at tænke på, hvor mange dyr, der undgår en uværdig transport, for nogle dyr, med dødelig udgang når de bliver fragtet fra Danmark til Tyskland og Polen for at blive opdrættet, og slagtet i det land de kommer til. Det er i mine øjne dårlig læsning, at man kan læse på nogle kødpakker, født i Danmark, opvokset og slagtet i Tyskland. Hvorfor bliver der avlet så mange grise, at landmanden er nødt til at sende dem ud af landet. Det betyder i mine øjne, at landbruget er for stor, til lille Danmark. Det er lige så sørgeligt, at man kan købe pålæg, der er produceret i udlandet billigere end dansk pålæg.

Carsten Munk, Viggo Okholm og Lise Lotte Rahbek anbefalede denne kommentar

Holger Nielsen - "Hvorfor bliver der avlet så mange grise, at landmanden er nødt til at sende dem ud af landet"
Der er danske bønder heller ikke nødt til, men da de er utrolig omkostningsbevidste, så gælder det om at skære ned hvor det er muligt. Og når nu der findes tyske slagterier, der hyrer polske kolonnearbejder for det halve - sådan cirka - af hvad en dansk slagteriarbejder skal have - og når transporten kun udgør få procent - ja, så slagtes grisene hvor det er billigst - for så er fortjenesten tilsvarende større.
Mere mystisk er det såmænd ikke.
At mange af transporterne er det rene dyrplageri, påvirker ikke svinebonden - det gør han jo selv der hjemme på gården. Over 25.000 døde smågrise hver dag, og søer med alvorlige liggesår og en levetid på et par år mod "normalt" op til en halv snes åt.

Tænk, om Jacob Dressmanns og Folketingets omsorg for de stakkels mink, også blev svinene til del, mon så ikke.....

jens peter hansen

Samlet set er der dog ikke den store forskel i klimabelastning, når man sammenligner klimabelastning af forskellige produktgrupper produceret efter økologisk eller konventionel dyrkningspraksis – uanset om man opgør det pr. arealenhed eller pr. produceret enhed. Den store forskel ligger i produktgruppen. Om det er vegetabilske eller animalske produkter. Endvidere varierer det fra land til land, mellem de forskellige produktionsformer og fra landmand til landmand.

Således skrives der i Økologi for gymnasiet.

Eller sagt på en anden måde. Køerne skal væk hvad enten de hopper rundt på markerne eller er lukket inde. Det er perspektivet.

Jens Peter Har du tal for hvor mange økologiske svin der dør dagligt, og den gennemsntlige levealder for en øko-so?

jens peter hansen

Nej skulle jeg det ? og nej jeg synes heller ikke om industrilandbrug og ej heller at DK med den tendens der er igang nu i en overskuelig fremtid bliver overtaget af store fødevareproducenter fra USA til Kina.