Børnene i Syrien
Læsetid: 6 min.

Eksperter: Vi har gode forudsætninger for at afradikalisere familier fra syriske lejre

I Danmark har vi opbygget en solid erfaring med at afradikalisere borgere, som har tilsluttet sig Islamisk Stat eller ønsker at gøre det. Det forklarer to eksperter, som vurderer, at det er forsvarligt både at hente børn og mødre hjem fra de syriske lejre
Det er muligt for Danmark at afradikalisere de kvinder og børn, der for eksempel sidder i al-Hol-lejren, mener to ekspeter. »Den danske stil er at gå ind på den sociale side og hjælpe dem med at lykkes som mennesker,« forklarer Kasper Fisker, der er stabschef i Den Kriminalpræventive Enhed og tidligere leder af EU’s terrorforebyggelsestaskforce.

Det er muligt for Danmark at afradikalisere de kvinder og børn, der for eksempel sidder i al-Hol-lejren, mener to ekspeter. »Den danske stil er at gå ind på den sociale side og hjælpe dem med at lykkes som mennesker,« forklarer Kasper Fisker, der er stabschef i Den Kriminalpræventive Enhed og tidligere leder af EU’s terrorforebyggelsestaskforce.

Delil Souleiman

Indland
30. marts 2021

Efter flere ugers pres fra støttepartierne ser det nu ud til, at regeringen senest 1. juni vil præsentere en plan for at hente de danske børn hjem fra de kurdiske lejre i Syrien. Det fremgår af et lækket regeringsnotat, som Berlingske og Politiken har fået indsigt i.

Men står det til regeringen, bliver evakueringen af børnene uden deres mødre.

Flere gange har regeringen henvist til, at det vil udgøre en for stor sikkerhedsrisiko for Danmark at hente mødrene hjem, fordi de rejste afsted til Syrien for at tilslutte sig Islamisk Stat. Det er imidlertid uvist, om det er juridisk og praktisk muligt at hente børnene hjem uden deres forældre.

Ud fra et sikkerhedsmæssigt hensyn er der dog ikke grund til at arbejde for en løsning, hvor man henter børnene, men ikke de voksne, vurderer to eksperter. Danmark har nemlig nogle af de bedste forudsætninger i verden for at arbejde med afradikalisering af ekstremister. Derfor vurderer de, at det med den rette indsats vil være forsvarligt at hente danske familier hjem fra Syrien.

En af dem er Kasper Fisker, som er stabschef i Den Kriminalpræventive Enhed samt tidligere leder af EU’s terrorforebyggelsestaskforce RAN LOCAL og ledende kriminolog i PET. Han har beskæftiget sig med antiradikalisering på tværs af danske myndigheder i en lang årrække.

Danmarks sikkerhedsmæssige kapacitet er »tårnhøj«, og de muligheder, vi har for at arbejde med resocialisering, er »nogle af verdens bedste«, mener han. Han henviser til, at vi har højtuddannede folk til at stå for indsatsen og et omfattende overvågningssystem. 

»Det er ubegribeligt, hvis regeringen ikke tror, vi kan håndtere det, når man har set, hvordan systemet fungerer indefra. Hverken i kommunerne eller i politiet - og formentligt heller ikke hos PET - er man så bekymret for, hvorvidt man kan løfte den opgave,« siger Kasper Fisker.

Preben Bertelsen er professor ved Aarhus Universitet og har været med til at udvikle de psykologiske principper, som ligger til grund for den danske afradikaliseringsindsats. Han har også været med under samtaler med hjemvendte syrienkrigere. Danmark har ifølge ham veluddannede lærere, socialrådgivere og SSP-konsulenter, som er specialiserede i at arbejde med radikaliserede unge.

»Vi har rigtigt megen viden og god erfaring med at få borgere tilbage på sporet. Vi skal ikke ud at opfinde den dybe tallerken. Det handler om den politiske vilje til at løse problemet,« siger han.

Erfaring med syrienkrigere

De seneste uger er der kommet stadigt mere pres på regeringen for at hente de 19 danske børn hjem. Som Ekstra Bladet har fortalt på baggrund af oplysninger fra Forsvarets Efterretningstjeneste, er flere børn blevet smuglet ud af lejrene for at blive trænet til at begå terror i deres hjemlande. Det er også kommet frem, at IS har oprettet en børneafdeling inde i lejrene. Her bliver drengebørn angiveligt trænet til hellig krig.

PET har advaret om, at det øger sikkerhedsrisikoen mod Danmark, jo længere tid børnene bliver i lejrene.

Preben Bertelsen forklarer, at vi har opbygget god erfaring med afradikalisering fra de hjemvendte syrienkrigere.

»Det er i virkeligheden det samme koncept, som skal bruges, hvis man får sådan nogle børnefamilier hjem fra lejrene,« siger han.

Det første, som formentlig vil ske, hvis mødrene hentes hjem, er, at de vil blive anholdt. Det er nemlig strafbart efter dansk lov at tage af sted til Syrien og tilslutte sig Islamisk Stat. Men allerede under varetægtsfængslingen vil det give mening at begynde afradikaliseringen. Der findes ikke en one size fits all-model, men ifølge de to eksperter kan det indebære at tildele mødrene en mentor og påbegynde terapi for at arbejde med deres psykiske skader.

»I det hele taget er det vigtigt at holde en menneskelig kontakt og begynde at arbejde med de sociale og psykosociale problemer, hvoraf nogle kan være tilegnet i Syrien og andre kan have eksisteret allerede før de tog af sted,« siger Kasper Fisker.

Erfaringen med tidligere sager er ifølge Kasper Fisker også, at kommunen bør komme på banen, allerede inden mødrene - hvis de fængsles - bliver løsladt. Det er nemlig en kommunal opgave at sikre, at de lander i samfundet igen.

»Det er vigtigt, at de får opfattelsen af, at de har mulighed for at få en fornuftig tilværelse. Og det er lavpraktiske ting som bolig, job og det at kunne tage vare på deres børn. Det er vores klare erfaring med denne type sager, at det er dét, der gør, om de holder sig inden for loven.«

Et almindeligt liv er nøglen

Både Preben Bertelsen og Kasper Fisker understreger, at det ikke er til at sige, i hvor høj grad mødrene er radikaliserede efter at have befundet sig i Syrien. For selv om de agerer efter Islamisk Stats regler nu, betyder det ikke nødvendigvis, at de ønsker at leve sådan.

»Vi ved, at de på ydersiden har opført sig radikalt. Men i alt, hvad de har gjort, har de måttet optræde loyalt for at overleve. For dem er det liv eller død. Hvis de siger ting forkert, så risikerer de at blive stukket i maven. Men vi ved ikke, hvad de føler omkring det, de gør,« siger Kasper Fisker.

Selv hvis mødrene skulle være indoktrineret i Islamisk Stats ideologi, vil det formentlig ikke blive myndighedernes strategi at »hoppe ind i hovedet på dem og fortælle, hvad de skal tro på«, fortæller Kasper Fisker. 

»Den danske stil er at gå ind på den sociale side og hjælpe dem med at lykkes som mennesker. Det andet bliver en skyttegravskrig. Det kan være kontraproduktivt at sige til mennesker, at de ikke må tro på det, de tror på.«

Preben Bertelsen mener også, at det første, man bør gribe til, er at give borgerne et greb om tilværelsen igen. Det vil sige, at de i praksis skal opleve, hvordan det er at leve et almindeligt liv. Det handler blandt andet om at give børnene og mødrene, når de er ude af fængslet, en dagligdag, hvor de går i skole, på arbejde og til fritidsaktiviteter.

Det er det helt centrale i den såkaldte danske model eller Aarhus-modellen, forklarer han. 

»Det er først og fremmest sådan, at de får udviklet og dannet de tilværelseskompetencer, de har brug for, for at få greb om tilværelsen og at kunne indgå i de danske fællesskaber. Og det er vigtigt, at de har et netværk af folk, der støtter dem i det.«

Når det kommer til børnene, vil det formentlig blive en lettere opgave at resocialisere dem, vurderer Preben Bertelsen. 

»Vi skal ikke møde de her børn som særlige tilfælde, men som vi møder vores egne børn. Selv om de vil have særlige udfordringer, er det de samme ting, der skal styrkes, udvikles og dannes,« siger han.

Hård og blød overvågning

Det er Preben Bertelsens erfaring, at de fleste tidligere IS-krigere og ekstremister er modtagelige over for den danske afradikaliseringsindsats. Men han tilføjer også, at man i arbejdet med antiradikalisering i Aarhus har oplevet enkelte tilfælde, hvor indsatsen ikke har virket, og unge mænd alligevel er rejst afsted til Syrien.

»Hvis der er en enkelt eller to, vi ikke kan nå med de ressourcer, vi har til rådighed, så må man gribe til andre foranstaltninger, som eksempelvis PET kan,« siger han.

Kasper Fisker understreger, at der er flere muligheder for at overvåge borgere, som vurderes at udgøre en sikkerhedsrisiko. Først og fremmest kan PET overvåge i det omfang, de finder det nødvendigt.

Men der er også blødere måder at holde øje med disse borgere på. For eksempel igennem personer – det kunne være en lærer eller en socialrådgiver – som er i nærheden af dem og kan tage kontakt til myndighederne, hvis de har bekymringer. Endelig kan politiet holde præventive samtaler med personerne.

»Der er altså en bred vifte af muligheder. Både i den helt skarpe ende og den helt bløde ende,« siger Kasper Fisker.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Godt med lidt fagligt perspektiv på denne sag.

Mogens Sommer Madsen, Karen Grue, Bruno Petersen, Gert Romme og Ib Gram-Jensen anbefalede denne kommentar
jens christian jacobsen

Det er heller ikke kun sikkerhedsrisikoen der er problemet. Det er at få dem dømt retfærdigt ved en domstol. Af en eller anden grund bliver det sjældent nævnt i debatten at den Internationale Domstol i Haag har mulighed for at etablere en midlertidig krigsforbryderdomstol i det nærområde hvor forbrydelserne menes begået. Hvorfor ikke dømme kvinder her?

Per Torbensen, Jacob Nielsen, Per Christensen, Henrik Andersen, Bruno Petersen og Martin Sørensen anbefalede denne kommentar

Flere terrorister i Frankrig og England var faktisk på overvågningsliste op til deres udførte terrorhandlinger..

Finn Thøgersen, Flemming Olsen, Jacob Nielsen og Claus Nielsen anbefalede denne kommentar

Alene overskriften fortæller om usikkerheden for afradikalisering af forældrene og børnene; "Vi har gode forudsætninger for at afradikalisere familier fra syriske lejre", der altså tale om "gode forudsætninger" - men ingen garantier, så hvis en eller flere alligevel vender sig mod danske borgere og slår dem ihjel, . hvem tager så ansvaret?

Jeg stiller mig tvivlsom overfor disse skrivebords behandleres reelle indsigt og hensigt, for når det kommer til mennesker så har vi ofte nok set hvor svært det åbenbart er at bedømme den menneskelige psyke, som gang på gang har overrasket i negativ retning.

Jeg syntes der mangler en selverkendelse på det område, der ikke stemmer overens med virkeligheden.

Per Torbensen, Henrik Ilskov-Jensen, Flemming Olsen, Jacob Nielsen, Claus Nielsen, Per Christensen, Henrik Andersen, Martin Sørensen og Peter Hansen anbefalede denne kommentar

Der er altså flere perspektiver i denne sag.

Uanset hvad, så er det de respektive landes pligt at befri kurderne for denne helt unødvendige belastning, som dette problem er.

Uanset hvad, kan ingen nation på nogen lovlig måde fratage sine borgere deres statsborgerskab. Og nationerne har faktisk pligt overfor sine borgere - også disse.

Uanset hvad, så har disse børn i hvert fald ikke gjort sig skyldige i noget strafbart, og skal derfor have en sikker og sund opvækst, for de bliver faktisk voksne på et tidspunkt.

Uanset hvad, så ved ingen, og kvinderne faktisk har gjort sig skyldige i noget strafbart, og skal derfor hjem for at få en menneskelig behandling. Og har de gjort sig skyldige, skal de selvfølgelig tage deres straf efter beviset og gældende lovgivning på tidspunktet for det ulovlige.

Og så er der en eventuelt internationalt strafdomstol. den har det internationale samfund forlænge siden, og i øvrigt flere gange afvist. Dette er udelukkende et nationalt ansvar. Men de relativt få lande, der ønsker denne løsning, kan måske skabe en acceptabel juridisk domstol sammen med kurderne, og derefter tage sine dømte borgere hjem til evt. strafafsoning.

Og selvfølgelig kan man afradikalisere familierne. Det er blot spørgsmål om viljen.

David Zennaro, hannah bro, Halfdan Illum, Eva Schwanenflügel, Karen Grue, Ruth Sørensen, Gitte Loeyche, søren ploug, Marianne Jespersen og Rikke Nielsen anbefalede denne kommentar
Dorte Sørensen

Man kan også spørge hvem tager ansvaret, hvis de bliver i Syrien og senere kommer til Danmark godt trænede.

Hvorfor ikke tage dem alle hjem og forsøge at afradikalisere de m , og især når "vi" er så gode til det.

Nu må"vi" se hvad den af et flertal i Folketinget besluttede undersøgelse finder ud af - de skulle komme med et resultat i maj. Det er bare tosset at blive ved og ved at trække hjemtagningen ud.

Danmark kunne godt tage dansker der havde tilsluttet sig nazisterne - hvorfor kan "vi" så ikke også hjemtage disse 7 kvinder og 19 børn. Jeg forstår det ikke og slet ikke når det strider mod "vore" menneskerettigheder, retsstats værdier og internationale konventioner.

John Andersen, hannah bro, Eva Schwanenflügel, Karen Grue, Gitte Loeyche og Viggo Okholm anbefalede denne kommentar
Niels Erlinger

Nøgleordet for denne artikel er afradikalisering.

Og hvad mener man med det, - afradikalisering??
Hvordan foregår det, - er det med pisk eller gulerod??

Og er der nogen, som kan pege på et eksempel, på en vellykket afradikalisering??

Per Torbensen, Espen Bøgh, Jacob Nielsen og Per Christensen anbefalede denne kommentar
jens christian jacobsen

@ Gert Romme
'Uanset hvad..' er jo diskvalificerende for debatter, men jeg forsøger alligevel. Måske andre kan blive oplyst.
Der er meget få her i strengen der ikke går ind for, at de syriske børn skal hjem. Og hellere i dag end i morgen. Men du mener i ramme alvor, at fordi der er tvivl om hvad mødrene (og fædrene) er skyld i, så skal 'hjem' og have ' en menneskelig behandling.'
Jeg vil i stedet anbefale, at de bliver stillet for en krigsforbryderdomstol i nærområdet sådan som international ret efter 2. verdenskrig tilsiger. Måske bliver de frikendt. Måske dømt.. Det afhænger af bevisets stilling. Under alle omstændigheder får de en fair og menneskelig behandling. At tage dem 'hjem' inden en rettergang er at forhåne ofrene for Islamisk Stat.

Dorte Sørensen

Godt at alle siger at de vil tage børnene hjem og vil gøre godt for børnene. Men hvorfor så ikke også tage deres mødre med - møderne skal stilles for en domstol så deres sag kan afklares. Efter de nuværende danske love vil de blive dømt for at udrejse til de forbuddet lande og den straf vil formodentlig være lang nok til en afradikalisering.

Hvad er problemet - Danmark lever herved op til sine retsstats værdier, menneskerettigheder og internationale konventioner samt hjælper de hårdt prøvede kurdere.

MF vis dig som et menneske, der vil det godt for Danmarks befolkning - tag nu de mennesker hjem nu . Eller er du virkelig så kynisk at du håber på ,at de bliver dræbt før din syltekrukke har syltet færdigt.

hannah bro, Eva Schwanenflügel, Gitte Loeyche og søren ploug anbefalede denne kommentar
jens peter hansen

Afradikalisering lyder som demontering . Altså at fjerne sprænghovedet i en bombe. Det sidste er ikke helt ufarligt, men lykkes vist stort set altid. Det andet er noget der er inde i hovedet på folk, så det er vist lidt svært at måle. Efter krigen blev mange tyskere afnazificeret og tjah tjo. Jeg tror at DK godt kan have plads til nogle tumper fra Syrien. De fylder formentlig ikke så meget i rækken af fanatiske drømmere.

@ Jens Christian Jacobsen,

Krigsforbryderdom stol har, så vidt jeg ved, aldrig været nævnt i denne forbindelse. Men der har været tale om en international staffedomstol i flere omgange. Og hver gang har der været afslag på dette. Juridisk set kan et enkelt land ikke gøre det, det skal ske i FN-regi. Og her er der ikke, og har aldrig været flertal for dette.

Men efterhånden som en række lande helt på eget initiativ er begyndt at hjemtage egne borgere, ligger staffedomstolen meget længere væk end nogen siden. Og det er især europæiske lande - herunder også østlande, der hjemtager.

Tilbage står nu kun enkelte lande, bl.a. Danmark og Sverige. Og FN har jo netop igen i sidste uge præciseret, at landene har juridisk pligt til at hjemtage egne borgere. Men måske kan disse , trods alt ret få lande, opnå en aftale med de kurdiske myndigheder. Det er klart, at landene både må finansiere denne domstol samt levere dommere, for kurderne har ikke økonomisk mulighed.

Krigsforbryderdomstol er altså helt udelukket af det internationale samfund. Men til dit forslag skal det blot nævnes, at det er tvivlsom, om kvinderne rent faktisk kan dømmes for overtrædelser af Genevekonventionen. For det er jo forudsætningen for en krigsforbrydelse.

Men hvis Danmark kan finde dokumenterede overtrædelser i henhold til Genevekonventionen, skaber det jo en rets-præcedens for, at udsendte danske soldater også skal dømmes. Der er jo allerede nogle tvivlsomme sager, der stadig rumler i det militære retssystem.

Marianne Jespersen

19 børn og 6 kvinder !!!

Er det danske samfund virkeligt så vakkelvornt at vi
- trods vores domstole, kriminalforsorg, efterretningstjenester, sociale institutioner, velkvalificerede lærere, psykologer, pædagoger, alment menneskelige netværk og kontakter, foreningsliv fra spejdere til fodboldklubber, mødregrupper osv. osv.
- Er aldeles paralyserede af skræk overfor 6 mere eller mindre radikaliserede kvinder og 19 børn, der formentlig allerede er traumatiserede, ulykkelige og udsat for fare for yderligere fysisk og psykisk mishandling.

Hvis nu gør os lidt umage tror jeg nok vi som samfund kan finde ud af at klare den opgave.
Har og politikerne virkelig så lidt tillid til det samfund og de institutioner de har opbygget og har ansvar for fungerer?
Herregud 19 børn og 6 kvinder!!! - Hvis vi ikke kan finde ud af det - hvordan skal vi så finde ud af at klare de rigtig STORE problemer.

David Zennaro, hannah bro, Rikke Nielsen, Halfdan Illum, Eva Schwanenflügel, Viggo Okholm, Gitte Loeyche, søren ploug og Dorte Sørensen anbefalede denne kommentar
jens peter hansen

Det kan jo være at der skal dannes et nyt kalifat og så kan det jo være prøven på om kvinderne nok engang stiller sig til rådighed eller finder at det kedelige DK er værdigt til deres drømme.

Bruno Petersen

Tak for gode kommentarer. Sætter tankerne i gang. Måske for meget? Læs her:
Grunden til at MF tog til Israel var for at forsøge at sikre sig en stemme for at Danmark kan træde ind FNs sikkerhedsråd. Grunden til at Danmark SKAL ind i sikkerhedsrådet er at man så kan arbejde for at der oprettes en kridsforbryderdomstol i et FN anerkendt land, tæt på vidner.
Den mening har jeg kun den evidens for, som fornuften driver os frem til. Nemlig det at se en mening med det der foregår. Det kan være en tidsmæssigt forhalende tankegang at skulle finde sammenhænge hvor de muligvis ikke eksisterer reelt. Men det kan vel også være en måde at komme nærmere på løsninger?

jens christian jacobsen

@ Gert Romme

'..Men der har været tale om en international staffedomstol i flere omgange. Og hver gang har der været afslag på dette. Juridisk set kan et enkelt land ikke gøre det, det skal ske i FN-regi. Og her er der ikke, og har aldrig været flertal for dette.'

Det er helt nyt for mig. Kan du komme med en reference der dokumenterer at en international strafferetsdomstol for kalifat-tilhængere er blevet afvist af et flertal i UN? Er det overhovedet UN der nedsætter? En sådan international domstol ligger ellers lige for idet denne kan nedsættes hvis det skønnes, at et land hverken har evnen eller viljen til at retsforfølge. Det har Iraq og/eller Syrien næppe.
'..Krigsforbryderdomstol er altså helt udelukket af det internationale samfund. Men til dit forslag skal det blot nævnes, at det er tvivlsom, om kvinderne rent faktisk kan dømmes for overtrædelser af Genevekonventionen. For det er jo forudsætningen for en krigsforbrydelse.'
?? Det er jo netop overtrædelser af Genevekonventionen en krigsforbryderdomstol skal tage stilling til. Det er næppe meningen, at man først skal dokumentere overtrædelser og så nedsætte en domstol? En begrundet mistanke er formodentlig tilstrækkelig. Og hvis ikke en etnisk udryddelse af Yazidier er en krigsforbrydelse, er disse internationale domstole jo ligegyldige.

@ Jens Christian Jacobsen,

Den internationale strafdomstol har været omtalt så mange gange - især i Danmark men også i et vist omfang i udenlandske medier, så det syntes jeg, du selv skal google.

Og ja, Danmark har en straffelov, og kan dømme ud fra den. Og den mulighed har andre lande selvfølgelig også. Men Danmark har ikke juridisk grundlag for at nedsætte em international straffedomstol, der kan dømme andre landes borgere, for noget, der ikke er foretaget i Danmark. Hvis det var tilfældet, ville hele det retslige område være "det vilde vesten".

Omkring krigsforbrydelser så er dette nøje fastlagt i Genevekonventionens 3 kapitler, og kun det er krigsforbrydelser. Selvfølgelig kan man sigte en person for krigsforbrydelser, hvis man har begrundet mistanke, og dermed stille personen for krigsforbryderdomstolen. Og hvis disse krigsforbrydelser kan dokumenteres, bliver personen selvfølgelig også dømt en nøje udmålt straf.

Men det er altså ikke muligt, at sigte nogen for noget, blot fordi, de har været et bestemt sted på et bestemt tidspunkt. Og så håbe på, at den sigtede indrømmer noget ulovligt, som man kan straffe personen for.

"Grunden til at MF tog til Israel var for at forsøge at sikre sig en stemme for at Danmark kan træde ind FNs sikkerhedsråd. "

Det er usandsynligt at emnet ikke har været berørt under besøget; Netanyahu ville næppe spilde en sådan chance for at øve forlæns indflydelse i sikkerhedsrådet (hvor Grækenland vist er eneste aktuelle konkurrent til Danmark om den kommende plads) - og hvis Mette, under foregivende af at interessere sig for israelsk vaccinespredning et al., ved at love Netanyahu at Danmark ved hvad der skal gøres for 'verdensfreden', kan supplere Kristian Jensens FN-mission, begynder det at ligne en klar fortsættelse, måske tilmed forcering, af Danmarks forkvaklede og dependente udenrigspolitik.

Ingen skal bilde mig ind at vi her risikerer en farligere situation og sikkerhed ved at tage den gruppe hjem.
Om de så skal dømmes eller af radikaliseres må vi finde ud af.
Det er og bliver kun et spørgsmål om principper her.
Skal mennesker med fejltrin altid straffes?
Sandsynligvis har disse kvinde ringen mord på samvittigheden men har "bare" valgt de forkerte mænd. Muligvis har disse kvinder en moral og tro, som er betænkelig.
Jeg vil påstå at hvis man læser debat uden for denne avis ,tyde på at vi har en del radikaliserede menneskesyn i dette land om end med modsat fortegn.

Eva Schwanenflügel

Når regeringen argumenterer for at ville hjemtage børnene fra de syriske fangelejre uden deres mødre, har den simpelthen ikke taget højde for hverken barnets eller moderens rettigheder ifølge dansk lovgivning, Menneskerettighedskonventionen eller Børnekonventionen.

Det kan man læse om i nærværende artikel, hvor to juraprofessorer gennemgår forhindringerne for en sådan plan:

https://nyheder.tv2.dk/samfund/2021-03-24-boern-kan-ikke-hentes-hjem-fra...

Siden regeringen også har topjurister til sin rådighed, må det antages, at den er helt på det rene med indvendingerne, hvorfor forliget om at nedsætte en såkaldt "task-force", der først til maj udkommer med sin vurdering, antager et fatamorganas dimensioner.

Desuden har kurderne kategorisk afvist, at lade stater fravælge mødrene, hvis de hjemtager børn i en større skala:

"Hos det kurdiske selvstyre, der kontrollerer lejrene, bliver der rystet på hovedet.

- Vi har besluttet, at vi ikke adskiller børnene fra mødrene. Det sker kun i humanitære og særlige tilfælde, og det kræver morens tilladelse, siger Badran Jayakurd, der er vicepræsident i det kurdiske selvstyre i Syrien, til TV 2 tirsdag."

https://nyheder.tv2.dk/udland/2021-03-30-kurdisk-vicepraesident-afviser-...

Regeringen har derfor blot købt sig tid.

Enhedslisten som det eneste af støttepartierne har valgt at stå udenfor aftalen, da man mener, at den er en veritabel syltekrukke, og at det juridisk ikke har gang på jord at fravælge mødrene.

Marianne Jespersen, Herdis Weins, Jørgen Wentzlau, hannah bro, Rikke Nielsen, Dorte Sørensen og Halfdan Illum anbefalede denne kommentar
Rikke Nielsen

Eva Schwanenflügel, det interessante er så, hvad regeringen har købt sig tid til. Hvad tror de tiden hjælper?

Eva Schwanenflügel

Ja se, det er jeg ikke i stand til at vide, Rikke Nielsen.

Men tidsudtrækning og syltning har før vist sig som politiske værktøjer, der anvendes flittigt.
Se blot på Ydelseskommissionen eller klimatiltagene..

Lars Løkke Rasmussen var nok mester i diciplinen, men Mette Frederiksen er kommet godt efter ;-)

Eva Schwanenflügel

Interessant nok har befolkningen flyttet sig i spørgsmålet om at hjemtage både mødre og børn.

Nu mener et flertal, at regeringen burde gøre det:

https://nyheder.tv2.dk/politik/2021-03-30-flertal-af-danskerne-mener-at-...

Finn Thøgersen

Eva Schwanenflügel,

Du bør nok lige læse tallene i undersøgelsen, og ikke blot støtte dig til TV2s noget tvivlsomme sammenfatning

Groft sagt viser den 3 grupper på hver 30-32% (plus 7% ved ikke):
1) Både børn og mødre, 2) KUN børnene og 3) ingen af dem

Mao er der (fraregnet Ved Ikke) 2/3 flertal for at hjemtage børnene, og 2/3 flertal for IKKE at hjemtage mødrene
Hvis den kombination så ikke kan lade sig gøre, tja...

Eva Schwanenflügel

Finn Thøgersen, det jeg forholder mig til er, at holdningen til mødrenes hjemtagelse er svinget fra decideret modstand, (efter regeringens spin) og nu lader til at gå i retning af humanismen.

Trods alt positivt.

Finn Thøgersen

Niels Jakobs,

Det er værd at erindre at efter angrebene på Balaclan og Charlie Hebdo måtte de franskemyndigheder indrømme at de franske sikkerhedstjenester (der efter europæiske forhold ikke ligefrem er underdimensionerede) længe kun havde haft kapacitet til at overvåge max 1/10 af dem der var på listen over folk der SKULLE overvåges tæt pga terrorrisiko

Tæt overvågning over længere tid er ufatteligt dyrt og resourcekrævende
Selv når målet primært opholder sig i kendte omgivelser (hjemme, nære bekendte osv) snakker vi 2 mand i 24*7*365 rotatioon
Med weekend, helligdage, ferie, sygdom, efteruddannelse osv snakker vi et team på 15-20 mand per overvåget person, overenskomster, arbejdstidsregler mv kan øge tallet
Hvis personen bevæger sig "ukontrolleret" eller besøger steder der ikke er forhåndscheckede skal du hurtigt kunne trække yderligere mandskab ind til at dække fx bagudgange eller alternative ruter

Mao det trækker tænder ud hvis det kører i længere tid / med mange personer

olivier goulin

Der er ingen tvivl om, hvad der er det grundlæggende problem i denne sag for regeringen: Det handler om at man under ingen omstændigheder vil vise velvilje overfor disse mødre, fordi man frygter at det kan koste nogen af alle de stemmer, man møjsommeligt har erobret fra DF ved sidste valg, og som sikrede S regeringsmagten.

Socialdemokraterne har helt sikkert en doktrin i dag, der handler om, at uden en benhård udlændingepolitik, som kan tilfredsstille den store gruppe af vælgerne, som de konkurrerer med DF om - kan man ikke beholde regeringsmagten fremover. Sådan er situationen i dag. DF har simpelthen flyttet barren de seneste 20-30 år - og derfor er regeringen så manisk i deres signalpolitik på dette område. Det er tydeligt, at alle ministre er blevet skarpt instrueret i at bakke op om denne retorik- og ingen af dem forsømmer lejligheden til at understrege regeringens hardlinerkurs ift. flygtninge og indvandrere

IS Syrienskrigerne og deres koner og proselytter er simpelthen sindbilledet på alt det, denne vælgergruppe frygter og foragter. Derfor er enhver imødekommenhed, i S' egen vurdering, et potentielt selvmål - om ikke et selvmord.

Det er ren partipolitik for S - intet andet. Det handler om regeringsmagt - ikke om udenrigspolitik, humanisme, sikkerhedspolitik eller nogen andet. Og her ofrer man hellere end gerne 19 børn og deres mødre. Man skønner formentlig, at selvom det kan blive en meget hård kamp med støttepartierne, så har man en meget stor del af baglandet med sig. Der er nok ikke megen sympati eller forståelse fra store dele af befolkningen med disse IS-mødre. Og det kan man ikke fortænke dem i. Rædselsbillederne fra IS-regimet er stadig prentet ind på de flestes nethinder

/O

Flemming Olsen

"Han henviser til, at vi har højtuddannede folk til at stå for indsatsen og et omfattende overvågningssystem. "

"Danmark har ifølge ham veluddannede lærere, socialrådgivere og SSP-konsulenter, som er specialiserede i at arbejde med radikaliserede unge."

Orv, hvor lyder det dyrt! En syndflod af specialiserede eksperter til seks radikaliserede mødre med tilhørende børn. Han skynder sig endda at tilføje, at der ikke findes en one size fits all model. Det tror vi på!

jens christian jacobsen

2 Gert Romme
Det er simpelthen ikke rigtigt det du skriver. Danmark kan sammen med andre lande der har tilskuttet sig den internationale strafferetsdomstol i Haag (124) rejse en sag for mulige forbrydelser, der er begået i lande der enten ikke er tilsluttede eller som ikke har viljen eller evnen til at retsforfølge personer der har begået forbrydelser på deres jord. At benægte det, som du gør, og at henvise til at jeg selv kan google siger vist mere om din interesse i at belyse sagen - den er meget lille.
'.. Men det er altså ikke muligt, at sigte nogen for noget, blot fordi, de har været et bestemt sted på et bestemt tidspunkt.'
Her er det så tydeligt at du ikke mener at disse personer der har tilsluttet sig en terrororganisation har begået noget som helst ulovligt eller strafbart. Det har du jo ret til at mene. Jeg tror dog ikke at det du synes kan lægges til grund for ikke at bruge internationale domstole. Det kan kun kendsgerninger. Jeg savner stadig argumenter for ikke at bringe mødrene og fædrene eller hvad vi nu vil kalde dem for retten. Hvad jeg selv synes kan sådan set også være ligegyldigt.