Økonomisk kriminalitet
Læsetid: 3 min.

Eksperter: Det er nødvendigt at slå ned på alle led i svindelsager for at bremse kriminelle

Myndighederne skal slå ned på de firmaer, der som kunder i svindelkomplekser betaler fiktive fakturaer til selskaber, der snyder med skat, moms og afgifter. Det siger flere eksperter efter Informations og Finans’ afsløringer
»Vi har i vores kontrol fokus på alle led i handelskæden. Men det sagt, så kan vi ikke stoppe alt eller udstede garantier mod økonomisk kriminalitet. Det er vores oplevelse, at der i visse kredse er stor vilje til at begå svig,« understreger underdirektør i Skattestyrelsen Katrine Krone. Arkivfoto af skatteminister, Morten Bødskov.

»Vi har i vores kontrol fokus på alle led i handelskæden. Men det sagt, så kan vi ikke stoppe alt eller udstede garantier mod økonomisk kriminalitet. Det er vores oplevelse, at der i visse kredse er stor vilje til at begå svig,« understreger underdirektør i Skattestyrelsen Katrine Krone. Arkivfoto af skatteminister, Morten Bødskov.

Jakob Dall

Indland
5. marts 2021

Det skal have hårdere konsekvenser, hvis en virksomhed indbetaler penge til selskaber, der udsteder fiktive fakturaer for at svindle med skat, moms og afgifter.

Det mener flere eksperter, som opfordrer til, at myndighederne opprioriterer indsatsen rettet mod de firmaer, der indbetaler pengene. Altså kunderne i sagerne. For selv om det ikke er dem, der står for selve svindlen, er de med til at muliggøre den.

»Hvis du effektivt vil stoppe det her, så skal de, der deltager, mærke, at det har nogle konsekvenser,« siger Søren Engers Pedersen, momsekspert i revisionsfirmaet Baker Tilly. 

»De skal fornemme, at de ikke bare uset kan hoppe videre til den næste konstruktion. De skal have en fornemmelse af, at der er nogen, som aktivt forfølger den kæde og forsøger at lukke den af.«

Som Information og Finans har afdækket, er 168 ud af 900 kunder i den såkaldte Greed-sag, der er blevet kaldt danmarkshistoriens mest omfattende sag om moms- og skattesvindel, fortsat som kunder i et nyt kompleks på 13 selskaber, der nu skylder statskassen 300 millioner kroner i ubetalt moms, skat og afgifter.

De 900 kunder i Greed-sagen blev af ressourcemæssige årsager ikke retsforfulgt som en del af den retssag, og 168 af dem kunne altså efterfølgende fortsætte med at betale fakturaer til et eller flere selskaber i det nye kompleks.

Metoderne i det nye kompleks minder ifølge eksperter om, hvad Anklagemyndigheden mener, der er foregået i Greed-sagen, hvor 17 personer er tiltalt for moms- og skattesvig for 300 millioner kroner og for hvidvask af 530 millioner kroner.

Skræmte firmaer

Konkursadvokat og partner hos Kammeradvokaten Boris Frederiksen opfordrer til, at myndighederne »ødelægger kundeoplevelsen« for de firmaer, der er kunder i sådanne komplekser.

Det vil sende et præventivt signal, der kan afskrække kunder fra at tage imod et tilbud på for eksempel arbejdskraft, der er for billigt til at være sandt. Det vil tynde ud i den del af kunderne, som ellers er lovlige firmaer, men har taget imod lidt for gode tilbud.

»Så forskubber man hele forretningen til alene at vedrøre det kriminelle. Det handler altså derfor også om at lade det få konsekvenser for dem, der blot har ladet sig friste, for hvis der er en tilstrækkelig stor risiko for at blive taget, så vil man lade være,« siger Boris Frederiksen.

Information og Finans har været i kontakt med flere end 20 kunder, der går igen dels i Operation Greed, dels i mindst et af de konkursramte virksomheder i det nye kortlagte kompleks.

En del af selskaberne afviser at udtale sig eller forklarer, hvad de har købt for de mange pengeoverførsler. Andre siger, at de intet husker om betalingerne og de formodet fiktive fakturaer, de har betalt. Enkelte fortæller, at de betalte for mandskabsleje, som de fik tilbudt til en billig pris.

Københavns Politi ønsker ikke at kommentere sagen på grund af den verserende Greed-sag, men understreger, at politiet har overdraget en mængde oplysninger om de 900 kunder, som har købt ydelser fra Greed-komplekset, til Skattestyrelsen.

»I de tilfælde, hvor Skattestyrelsen finder, at der er grundlag for strafferetlig forfølgning, vil tiltalebegæringerne blive sendt ud i de politikredse, hvor selskaberne har adresse,« hedder det i en skriftlig kommentar fra anklagemyndigheden.

Skattestyrelsen oplyser, at alle sagerne har været eller er under behandling, men at en stor del har måttet afsluttes uden afgørelse, blandt andet fordi sagerne i mellemtiden er forældede, eller fordi firmaerne er lukket ned på grund af konkurser eller tvangsopløsninger.

Underdirektør i Skattestyrelsen Katrine Krone understreger i en skriftlig kommentar til Information og Finans, at styrelsen hver dag arbejder på at få stoppet skattekriminalitet.

»Vi har i vores kontrol fokus på alle led i handelskæden. Men det sagt, så kan vi ikke stoppe alt eller udstede garantier mod økonomisk kriminalitet. Det er vores oplevelse, at der i visse kredse er stor vilje til at begå svig.«

Serie

Svindelmaskinen

Med den såkaldte Operation Greed slog politiet til mod et større kompleks af formodede kriminelle. Hovedmændene er nu tiltalt i Danmarkshistoriens mest omfattende sag om økonomisk svindel. Men svindlen er tilsyneladende fortsat i nye konstellationer.

Et hold af undersøgende journalister fra Information og erhvervsmediet Finans har fulgt sporene efter Greed-sagen og kortlagt nye pengestrømme for flere hundrede millioner kr. Læs serien her for at følge afdækningen af, hvordan den danske stat bliver snydt, når svindelmaskinen kører derudad.

Seneste artikler

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

enig, hvis alle de led, der ikke kan undgå at kende til ulovligheden, i økonomisk svindel hæftede fuldt og solidarisk, så ville det hurtigt blive meget svært at finde samarbejdspartnere. To ting er afgørende for at stoppe ulovligheder, den ene er straffens størrelse, men i endnu højere grad er det risikoen for at blive opdaget.

Krister Meyersahm

Én ting man kan gøre er, at forlænge tiden for udbetaling fra de offentlige kasser, mærkbart, måske 6 til måneder. Det vil give mulighed for kontrol af bilag o.l. Det vil selvfølgelig sætte virksomhedernes likviditet på strækbænken - men mon ikke de seriøse kan låne lidt i banken og som kompensation få renteudgifterne refunderet af staten.

Det bedste vil være at ændre konstruktionen af afgifter og skatter, så systemet ikke skal håndtere tilbagebetaling af skatter og afgifter - altså skat ved kilden, som det tidligere "oms" - her blev afgiften betalt af sidste led i kæden.