Interview
Læsetid: 11 min.

EL: Negativ social kontrol skal bekæmpes med flere rettigheder til indvandrere og efterkommere

Automatisk tildeling af statsborgerskab og afskaffelsen af den gensidige forsørgerpligt. Det er nogle af de forslag, Enhedslisten kommer med i et nyt udspil til at bekæmpe negativ social kontrol. Udlændingeordfører Rosa Lund afviser, at venstrefløjen har været berøringsangst over for problematikken, og medgiver, at der er et problem i etniske minoritetsmiljøer
»Højrefløjen siger altid, at vi skal lære de her værdier om ligestilling fra os, og så må vi også selv praktisere det,« siger Rosa Lund.

»Højrefløjen siger altid, at vi skal lære de her værdier om ligestilling fra os, og så må vi også selv praktisere det,« siger Rosa Lund.

Emilie Lærke Henriksen

Indland
4. marts 2021

I et nyt udspil stempler Enhedslisten ind i kampen mod negativ social kontrol.

Mens højrefløjen og Socialdemokratiet vil gøre det sværere at få statsborgerskab og opholdstilladelse, ligesom Venstre vil straffe ægtemænd, der udøver negativ social kontrol, med en økonomisk sanktion, vil Enhedslisten gøre det modsatte.

Rosa Lund, partiets rets- og udlændingeordfører, mener, at de hidtidige måder at løse problemet har handlet om at fratage folk deres rettigheder.

»Men vi har frataget folk rettigheder i 20 år. Det har ikke ført til, at flere kvinder kommer i arbejde, eller at mænd stopper med at udøve social kontrol. Derfor vil vi gerne give folk rettigheder,« siger Rosa Lund.

Enhedslisten vil blandt andet automatisk tildele statsborgerskab til borgere, der er født og opvokset i Danmark. Kvinder, der er familiesammenført med deres mand, skal have lettere adgang til at få deres egen opholdstilladelse. Og så skal den gensidige forsørgerpligt afskaffes. Den betyder, at den ene ægtefælle bliver trukket i ydelse, hvis den anden er i job.

Enhedslistens udspil mod social kontrol

  1. Man skal have automatisk statsborgerskab, hvis man er født og opvokset i Danmark.
  2. Den gensidige forsørgerpligt skal afskaffes.
  3. Der skal være lettere adgang til opholdstilladelser, hvis man er på sin ægtefælles opholdstilladelse som følge af familiesammenføring.
  4. Man skal ikke miste sin opholdstilladelse, hvis man rejser ud af Danmark for en periode.
  5. Herudover skal pædagoger, socialrådgivere og lærere uddannes bedre i negativ social kontrol.

Rosa Lund er bange for, at højrefløjen og Socialdemokratiets »ensidige fokus på at straffe« kan virke kontraproduktivt. Som eksempel nævner hun, at man i dag kan fratage folk deres opholdsgrundlag, hvis de har været uden for landet i en længere periode. Det går ifølge hende ud over nogle piger eller unge kvinder, som sendes på genopdragelsesrejse i hjemlandet.

»I hele højrefløjens fokus på strammerpolitik misser de, at de faktisk fratager nogle mennesker, de gerne vil hjælpe, en masse rettigheder. De er så optaget af, at det skal være så hårdt som muligt, at de kommer til at modarbejde deres egen dagsorden,« siger hun.

Flere kvinder skal i job

Venstrefløjen er ofte blevet kritiseret for at være tilbageholdende, når det kommer til at adressere negativ social kontrol, fordi den ikke vil stigmatisere bestemte grupper. Rosa Lund fortæller, at hun nogle gange bliver beskyldt af kolleger i Folketingssalen for, at hendes parti ikke tager problemerne alvorligt. Hun er uenig.

»Når jeg ser tilbage på, hvilke forslag vi har stillet, så kan jeg se, at Line Barfoed for eksempel stillede forslag til, at politiet skulle have flere værktøjer, dengang man kaldte det æresrelateret vold, og at Johanne Schmidt-Nielsen tog det op i debatter i folketingssalen, ligesom jeg også selv har holdt taler om det,« siger hun.

Hun påpeger, at negativ social kontrol finder sted i mange ekstremt religiøse miljøer og altså ikke kun islamiske, som det ofte handler om i debatten. Men hun anerkender også, at der særligt kan være et problem blandt etniske minoriteter, som er kommet til Danmark fra særligt ikkevestlige lande og ikke har taget del i den ligestillingskamp, som er foregået i Vesten.

»Der er helt klart et problem her. Der er ingen tvivl om, at ligestilling og kvindekampen er en stor og vigtig del af vores selvopfattelse og kulturarv, og det er ikke alle, der har den med. Der er faktisk rigtigt mange, der ikke har. Og derfor er der et problem i de her miljøer. Og det er også derfor, vi må iværksætte nogle særlige initiativer,« siger Rosa Lund.

Økonomisk selvstændighed

Rosa Lund mener ikke, at det danske samfund skal tolerere, at nogle mænd afholder kvinder fra at tage et arbejde, eller at fædre forhindrer deres døtre i at vokse op og træffe deres egne valg.

Afskaffelsen af den gensidige forsørgerpligt kan ifølge hende hjælpe kvinder til at bryde ud af dårlige ægteskaber, hvor manden udøver negativ social kontrol. For ifølge hende forhindrer forsørgerpligten nogle kvinder i at tage et arbejde, fordi det vil betyde, at mandens kontanthjælp bliver beskåret eller helt frafalder.

»Den gensidige forsørgerpligt er med til at fastholde et middelalderligt billede af, hvordan kvinden og manden hænger sammen i et ægteskab. Altså at man er afhængig af hinandens økonomi. Det betyder, at kvinden kan føle sig afhængig af at blive sammen med sin mand, fordi hun ikke kan have en indtægt ved siden af mandens, hvis han er på ydelser. Så kan hun ikke opbygge en økonomi, som gør, at hun kan gå fra ham,« siger Rosa Lund.

Emilie Lærke Henriksen

– Men er der ikke også en risiko for, at selv hvis hun så kom i arbejde, eller hvis hun ikke kom i arbejde og fik sin egen ydelse, så ville manden tage pengene fra hende og råde over familiens økonomi?

»Det, kan jeg sagtens se, er en frygt. Men man kan sige, at hun jo er mere forhindret i at få et arbejde, så længe der er gensidig forsørgerpligt, end hvis hun var på en kontanthjælp, som han hævede,« siger Rosa Lund.

– Kan man ikke omvendt frygte, at hvis der ikke længere er gensidig forsørgerpligt, så vil der være større incitament til at blive på passiv forsørgelse, fordi de har flere penge alt i alt?

»Der er større chance for, at hun kommer i arbejde, hvis deres økonomier ikke er bundet sammen, vil jeg mene. Og jeg tror først, at man har mod på at gå fra sin mand, hvis man kan se, at man har økonomi til det. Højrefløjen siger altid, at vi skal lære de her værdier om ligestilling fra os, og så må vi også selv praktisere det.«

En del af det danske samfund

De seneste år er der kommet flere og flere fortællinger frem i medierne om kvinder og piger, der er blevet sendt på genopdragelsesrejse i udlandet. Senest i bogen Genopdragelsen udgivet på Informations Forlag, som handler om pigen Samia, der sendes til Pakistan og er væk i flere år, fordi hun ifølge sin far ikke vil indordne sig under pakistanske værdier.

Disse fortællinger har gjort indtryk på Rosa Lund. Hun henviser også til en sag afdækket af TV 2, hvor en far sender sin datter på genopdragelsesrejse. Han siger blandt andet til pigen, at hun ikke er dansk statsborger, så derfor er der ingen grund til, at hun stræber efter at blive dansk.

Rosa Lund tror, vejen til at komme af med negativ social kontrol i høj grad er, at børn og unge kender deres rettigheder og i det hele taget har rettigheder.

»Så de kan sige til deres far: Jeg har mit eget pas. Jeg bestemmer selv, om jeg kan rejse. Men også at jeg har mine egne rettigheder, jeg er dansk statsborger, og det betyder, at jeg kan komme ind i et familieretligt system, hvis du slår mig eller udøver psykisk vold,« siger Rosa Lund.

Det er også derfor, hun mener, at en automatisk tildeling af statsborgerskab vil afhjælpe problemer med negativ social kontrol.

»Man får dels nogle formelle rettigheder, men måske også en stærkere identitet og følelse af at være dansker. Det tror jeg gør det nemmere at sige fra over for sine forældre, hvis de udøver negativ social kontrol.«

I samme boldgade vil det hjælpe kvinder, som er kommet til Danmark som familiesammenførte, hvis de lettere får deres egen opholdstilladelse i stedet for som i dag at være afhængige af deres mands.

»For hvis man er afhængig af sin mands opholdstilladelse, så går man jo ikke fra ham, uanset hvor led han er. Det er i virkeligheden, ligesom det var i Danmark i gamle dage, hvor kvinder fik så mange bank af deres mænd, for hvis de gik fra ham, så kunne de jo ikke få et arbejde. Hvis de her kvinder ved, at de mister deres opholdsgrundlag, hvis de bliver skilt fra ham her, så gør de det jo ikke,« siger hun.

Rosa Lund henviser til et nyt folketingssvar fra udlændinge- og integrationsministeren, hvor det fremgår, at der er en dispensationsmulighed i loven i dag. Det betyder, at kvinder, der ønsker at blive skilt, fordi de udsættes for negativ social kontrol, alligevel godt kan blive i Danmark.

»Det synes vi skal stå i loven. For hvis det er sådan, reglerne skal tolkes, så synes vi, at det skal stå direkte,« siger Rosa Lund.

Disse tiltag handler om, hvordan kvinderne kan flygte fra deres mænd, men ikke hvordan man får mændene til at indse, at de skal lade være. Det er dog Rosa Lunds klare overbevisning, at det går hånd i hånd.

– Får de her forslag mændene til at holde op med at gøre det?

»Jeg tror, at det, at kvinderne får flere rettigheder, vil gøre, at det vil finde sted i mindre omfang, fordi hvis der bliver sagt fra, første gang det udøves, så holder det jo op. Og så tror jeg, det vil skabe en kulturforandring,« siger Rosa Lund og fortsætter:

»Og så handler det også om at støtte det oprør, der kommer indefra. Noget af det bedste til at forebygge negativ social kontrol, er forbilleder til at gøre det. Nogen man kan spejle sig i. Så organisationen Søstre mod Vold og Kontrol – som er minoritetsetniske kvinder, der har samlet sig selv – og så Bydelsmødre spiller også en kæmpe rolle.«

Det skal også straffes

Det kan dog ikke udelukkende løses med flere rettigheder, mener Enhedslisten. For selv om Rosa Lund et langt stykke hen ad vejen ikke går ind for at straffe sig ud af problemet, så bakker hun op om, at negativ social kontrol er på vej til at blive skrevet ind i lovteksten om psykisk vold.

Rosa Lund mener, at negativ social kontrol er noget, som ofte foregår i det skjulte, og som man længe ikke har haft et sprog for. Hun mener også, at der før i tiden mest var fokus på negativ social kontrol, når det handlede om fysiske overgreb og æresrelaterede drab.

»Kvinder, som blev slået ihjel, og børn, som blev banket. Det er fornuftigt, at vi breder negativ social kontrol ud, så vi også har den psykiske del med,« siger hun.

I 2018 blev der vedtaget en lov, som kriminaliserer psykisk vold. Og i bemærkningerne til lovgivningen bliver negativ social kontrol omtalt. Det vil regeringen nu gøre til en del af selve lovteksten, og det mener Rosa Lund er fornuftigt.

»Det kan være med til at sende et klart signal til nogle mænd om, at det ikke tolereres i Danmark. Men straf kan ikke stå alene. Borgerne skal samtidig oplyses om, at loven findes,« siger hun.

Og her kan sociale organisationer og initiativer såsom foreningen Søstre mod vold og kontrol og Bydelsmødre igen hjælpe.

»De kan bedre kommunikere til målgruppen om, at man har lavet den her lovændring, og kan samtidig være rollemodeller, fordi de selv kommer fra et andet kulturelt udgangspunkt,« siger hun.

– Er det ikke også en hårfin balance, hvad der skal straffes? For hvad er opdragelse, og hvad er psykisk vold. Hvis man for eksempel siger til sin datter, at hun ikke må komme med til gymnasiefesterne, er det så psykisk vold?

»Ja, det er en knivsæg at balancere på, for i alle mulige andre situationer går vi ikke ind og bestemmer, hvordan forældre skal opdrage deres børn, eller hvordan man skal være i et ægteskab. Men det, der kendetegner psykisk vold og negativ social kontrol, er, hvis det sker gentagne gange og med tvang. Og det skal ikke tolereres.«

Kølig modtagelse

Sofie Danneskiold-Samsøe, som er lektor på Københavns Professionshøjskole og har forsket i æresrelateret social kontrol, vurderer, at det kan have en vis effekt at forhindre, at kvinder mister deres opholdstilladelse i særlige tilfælde. Men hun påpeger også, at problemet ikke er mangel på rettigheder, men kvinders muligheder for at benytte sig af de rettigheder, de allerede har.

»Det er i mine øjne det, der er problemet. Retten til at bestemme, om man vil giftes og med hvem, retten til at blive skilt, retten til at bestemme over sin egen krop og liv. Det er rettigheder, alle borgere i Danmark har, men nogle kan ikke gøre brug af dem på grund af æresnormer og den sociale kontrol, de fører til,« siger hun.

Folketingsmedlem Halime Oguz fra SF er glad for, at Enhedslisten »endelig melder sig ind i kampen om negativ social kontrol«.

»Jeg mener også, at det skal være nemmere at få opholdstilladelse, hvis man har en voldelig mand eller er sendt på genopdragelsesrejse. Det er gået hen og blevet et mere omfattende problem end som så,« siger hun.

Emilie Lærke Henriksen

Hun er dog mere tøvende med hensyn til spørgsmålet om den gensidige forsørgerpligt.

»Vi går ind for en afskaffelse for folkepensionister og førtidspensionister, men jeg er i tvivl om, hvorvidt det hjælper i forhold til de her kvinder. Vi har i SF i stedet været med til at sikre, at de kvinder, der ender på krisecenter, skal sikres kontanthjælp,« siger hun.

Udlændingeordfører Rasmus Stoklund (S) mener, at det er udelukket at give unge født og opvokset i Danmark statsborgerskab automatisk, ligesom han heller ikke er tilhænger af at afskaffe den gensidige forsørgerpligt.

»Det er det forkerte værktøj i værktøjskassen. Det er tværtimod i alles interesse, at både mænd og kvinder kommer ud på arbejdsmarkedet, og der vil også være nogen, der argumenterer for, at man så lettere ville kunne have én på overførselsindkomst, hvis man afskaffede den gensidige forsørgerpligt,« siger Rasmus Stoklund.

Han understreger, at han er enig i, at ofre for negativ social kontrol skal hjælpes. Han minder om, at regeringen netop har gennemført en aftale med støttepartierne på 40 millioner kroner om bekæmpelse af social kontrol. Den indebærer blandt andet flere udslusningsboliger samt opkvalificering af fagfolk og sikkerhedskonsulenter, der skal hjælpe myndighederne i kommunerne med at bekæmpe problemet.

Også Venstres Mads Fuglede afviser Enhedslistens forslag om gensidig forsørgerpligt og automatisk statsborgerskab. Det kan ifølge ham have den modsatte effekt, hvis unge kvinder og mænd tildeles automatisk statsborgerskab.

»Når vi taler om negativ social kontrol, så skal man hellere give incitamenter til, at de her børn bliver så danske som muligt,« siger Mads Fuglede.

 

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Eva Schwanenflügel

Gode forslag fra Enhedslisten.

Men højrefløjen fratager ikke rettigheder for at hjælpe, tværtimod.

Vi har jo netop kunnet se med al ønskelig tydelighed, at alle stramningerne har forårsaget mere og mere udgrænsning af de, der har størst hjælp behov.

Stramningerne handler om at imødekomme den femtedel af befolkningen, der tror det er et nulsumsspil 'os og dem' imellem.
At udlændinge i enhver afskygning (selv de, der er født og opvokset her) underminerer velfærdssamfundet, stjæler deres arbejde, og står parat til at overtage Danmark og indføre sharialovgivning.

Stramningerne og tonen bag handler også om at have syndebukke til at dele og herske.
At spille underklassen ud mod hinanden.
At bruge 'de fremmede' som undskyldning for at fratage ALLE i den laveste socialklasse deres rettigheder og indkomst, så vidt muligt.

Og det er lykkedes over al forventning.

Men den dag det lykkes at tvangsudsende de sidste udlændinge, man ikke kan lide, hvem står mon så for tur?

Christian Mondrup, Ole Henriksen, Inge Lehmann, Christine Michelsen, Jan Bisp Zarghami, Svend Elming, Dorte Sørensen, Hans Larsen og Kurt Nielsen anbefalede denne kommentar
Niels Johannesen

"Stramningerne og tonen bag handler også om at have syndebukke til at dele og herske. At spille underklassen ud mod hinanden. At bruge ’de fremmede’ som undskyldning for at fratage ALLE i den laveste socialklasse deres rettigheder og indkomst, så vidt muligt."

Analysen lyder dyb, men jeg synes ikke den er rigtig. Siden Fogh, har man jo lavet alle mulige og umulige krumspring for at lave socialpolitiske stramninger for indvandrere UDEN at ramme danskere i en lignende situation - som fx integrationsydelsen hvor man mere eller åbent har beklaget når historier i medierne viste at den også ramte "danskere" der har boet en årrække i udlandet.

Carsten Hansen

Jeg hilser alle kræfter velkommen og naturligvis også alle nye forslag.

Det hele kunne, på sigt, betyde et samarbejde med F og A om at løse reelle problemer.
Ja; Også med A.
A og F´s fælles forslag til ghettoplan er måske åben for forhandlinger efter næste valg, hvis Ø er parat til at give og tage.

Carsten Hansen

PS: Ikke at alle problemer kun er i de såkaldte ghettoer, men måske der der mest er et problem.

Jens Christian Jensen

Det er dybt naivt. Dem der udfører negativ social kontrol holder ikke op med det hvis de får flere rettigheder. Den type mennesker rammes bedste på pengepungen, eller at bede dem om at rejse retur til deres hjemland. Forudsat at de ikke allerede har fået dansk statsborgerskab.

Benny Jensen, Per Torbensen, Espen Bøgh og Tomas Povlsen anbefalede denne kommentar
Tomas Povlsen

Der er ingen tvivl om, at man mennesker med muslimsk baggrund har den opfattelse, at det danske samfund er diskriminerende og racistisk, og det er trist, at bl.a. EL gang på gang bekræfter dem i denne opfattelse i stedet for at insistere på, at de har et personligt ansvar for deres skæbne. Og det er endnu mere trist og dybt naivt, hvis man tror, at man kan ændre noget ved at dele statsborgerskaber ud til højre og venstre, når mange af de problemer der i dag er med flok med muslimsk baggrund reelt stammet fra, at vi helt fra starten netop har stillet alt for få krav til dem.

Eva Schwanenflügel

Læs nu, hvad Enhedslisten faktisk mener.

Der skal gives rettigheder til kvinder, unge og børn, så de netop kan hjælpe sig selv.

Kun sådan mindsker man social kontrol, det har vi jo set herhjemme, ikke? ;-)

Inge Lehmann, Jan Bisp Zarghami og Dorte Sørensen anbefalede denne kommentar
Eva Schwanenflügel

Frigørelse starter med retten til selvbestemmelse.

Man forhindrer ikke social kontrol ved at straffe hele familier.

Carsten Hansen

Tomas Poulsen.

Vi er så nogen der tror på både "Pisk & Gulerod".

Sådan vurderer jeg S/SF´s udspil til bekæmpelse af parallelsamfund med alle de dårlige ting der hører til.
Jeg håber og tror at Ø udmærket er klar over at alene får partiet aldrig noget igennem. Der er ganske enkelt ikke et flertal for automatisk statsborgerskab i folketinget. En sådan ændring kan kun komme i stand som en del af en pakke hvor der gives og tages.

SF er parate til forhandling, er min vurdering.

Jens Christian Jensen, 04. marts, 2021 - 08:38

ELs falske dobbeltspil om menneskerettigheder er fantastisk, på den ene side kæmper de indædt for de menneskerettigheder som Danmark har tilsluttet sig, og på den anden side vil de ingenkonsekvenser drage imod de faktiske forhold som en del borgere i Danmark lider under i deres familier, hvor patriarken udøver negativ social kontrol over deres liv, og som om det ikke var nok også tager brutal vold og magt i brug overfor familiemedlemmerne for at opnå underkastelse.

Den dobbeltholdning til negativ socialkontrol over mennesker i Danmark som udøves i disse familier, må ELs vanvittige politikere da kunne indse, at det ikke kan tillades uden det får konsekvenser for familiernes patriark.

Måske skal vi bare acceptere at EL er et psykostisk vanvidsparti, der ikke selv forstår hvad de mener og hvad de reelkæmper for.

Partiet signalerer de ikke selv ved hvilket mål de har med deres politik, og derved bliver partiets holdninger og ideologi ligegyldig, og kan ikke tages alvorligt.

Gentagne undersøgelser har vist, at en meget høj andel af de indvandrere og efterkommere af indvandrere, der har muslimsk baggrund, helst ser at sharialovgivningen har forrang frem for dansk lovgivning og retstradition.

På den baggrund forekommer der at være umådelig lang vej til etablering af en fælles forståelse mellem de forskellige befolkningsgrupper, fordelt efter religion, af, hvilke værdier der skal lægges til grund i samfundet. Jeg er ikke helt sikker på, at den danske befolkning generelt er helt villig til at være SÅ forstående over for det muslimske mindretals behov og ønsker.

Så held og lykke til liste Ø med at få overtalt Folketinget og befolkningen til at ændre grundlovens § 44 om, at statsborgerskab alene tildeles ved lov ...

Dorte Sørensen

Det bedste middel til at afskaffe ghettoerne er at få bygget flere billige boliger i alle boligområder.
Ghettoerne er skabt ved at kun nogle boligområder og især i nogle kommuner fik lejeboliger i stor stil - så blev mennesker med ringeøkonomi i en årerække stuvet sammen her.

Carsten Hansen

Gert Romme.

Det finder jeg lidt mærkeligt at bringe ind i en debat hvor Enhedslisten er parate til at handle.
Det kan godt være at Sverige, Schweiz og Tyskland er velansete blandt; men det må så også siges at Sverige er ved at drukne i parallelsamfund med problemer der er langt større end i Danmark, At Schweiz har haft flere folkeafstemninger rettet mod islamisk indflydelse og at Tyskland kæmper med tiltagende højredrejning grundet utilfredshed i befolkningen. Det tyske ord er for øvrigt "Parallelgesellschaften". Dernede kæmper man ligeledes med store problemer i enorme "Ghettoer".

https://www.dr.dk/nyheder/udland/schweizerne-stemmer-om-regler-statsborg...

https://nyheder.tv2.dk/nyheder/article.php/schweiz-vil-forbyde-minareter...

Ikke alt er fred og idyl; heller ikke i udlandet.

Jens Christian Jensen

Det er en sympatisk tanke. Dorte. Det rejser dog nogle spørgsmål.

Hvem skal forestå udgiften ? Ritt Bjerregaards 5000 boliger til 5000,- kunne ikke lade sig gøre i virkeligheden. Omkostningerne til opførelse og drift overstiger indtægterne, så hvem skal betale differencen ?

Hvem skal afgøre hvem der i så fald skal have adgang til en billig attraktiv bolig ?

Hvis det er din indkomst der skal afgøre det, skal man så fraflytte igen hvis man får en højere indtægt ?

Der er flere spørgsmål, men vi kan starte med disse.

Carsten Hansen

Så for at komme tilbage til artiklen.

Hvis Enhedslisten mener noget med at også den vil handle imod social kontrol, så er det bare om at komme i gang med forslag, forhandling og kompromisvillighed.

Dorte Sørensen

Jens Christian Jensen , hvis et flertal i Folketinget ville så kunne de vedtage nogle love så det blev muligt at opføre billige boliger.
Når de fx. kan overbetale minkavlerne så kan de vel også give fordele til boligbyggeriet så folk med en ringeøkonomi har flere steder hvor de kan bosætte sig. Det er da tude tosset, at politikkerne vedtager at rive eller frasælge nogle af de få billige boliger der er på boligmarkedet og så råbe og skrige om parallelsamfund osv.

Eva Schwanenflügel, Carsten Munk, Christian Mondrup og Inge Lehmann anbefalede denne kommentar
Christian Mondrup

Espen Bøgh: når nu EL vitterligt er et "psykostisk vanvidsparti", var det så ikke bedre at forbyde partiet?

Christian Mondrup, 04. marts, 2021 - 16:20

Jeg tror mere på afsløringen af partiets tvetunge tale om frihed, som åbenbart ikke gælder det enkelte individ - når blot familien har islam som forbillede og levevis.

Trist partiet brøler op om rettigheder og overtrædelser af den danske stats ledende parti, - men ikke kommer med bedre forslag til at give disse undertrykte familiemedlemmer deres rettigheder som de er iflg. dank lov.

Eksempel på, hvor flere rettigheder vil kunne hjælpe kvinder, der er underlagt social kontrol fra danske mænd: Udenlandske kvinder bliver i voldelige ægteskaber - frygter at blive sendt hjem

https://www.berlingske.dk/samfund/udenlandske-kvinder-bliver-i-voldelige...

Dorte Sørensen og Eva Schwanenflügel anbefalede denne kommentar