I løbet af de seneste tre år har Syriens præsident, Bashar al-Assad, opnået stigende kontrol over Damaskus og landdistrikterne omkring byen – det såkaldte Rif Damaskus.
Det har ifølge danske myndigheder medført, at forholdene i området generelt er blevet mere sikre, og netop af den grund mener man, at adskillige syriske flygtninge i Danmark, der har fået midlertidig beskyttelse, ikke længere har brug for beskyttelsen – for der er ingen umiddelbar fare for dem ved at vende tilbage til deres hjemland.
Men forbedringerne er ikke tilstrækkelige, hvis Danmark skal overholde flygtningekonventionen, som Danmark underskrev i 1952. Det mener UNHCR, der er FN’s Flygtningehøjkommissariat.
Det er rigtigt, at flygtningekonventionen indeholder en mulighed for, at stater kan inddrage flygtningestatus i visse tilfælde, siger Elisabeth Haslund, der er dansk talsperson for UNHCR.
»Men det kræves blandt andet, at forbedringer i oprindelseslandet er grundlæggende, stabile og vedvarende. Og det er vores vurdering, at sådanne ændringer endnu ikke har fundet sted i Syrien,« siger hun.
Desuden udtrykker flygtningekonventionens vagthund bekymring for udviklingen siden paradigmeskiftet i dansk flygtningepolitik, hvor de danske myndigheder nu automatisk og med jævne mellemrum genvurderer opholdsgrundlaget for de flygtninge, der har fået midlertidig beskyttelse som grundlag for opholdstilladelse.
»UNHCR mener grundlæggende, at flygtninge har ret til vished og tryghed omkring deres juridiske status. Det danske paradigmeskifts fokus på midlertidighed og jævnlige revurderinger efterlader børn, kvinder og mænd, der er blevet anerkendt som flygtninge i Danmark, med en konstant frygt for at få inddraget deres beskyttelse og blive sat i udsendelsesposition. En sådan usikkerhed kan vanskeliggøre deres mulighed for at integrere sig og skabe sig en tilværelse,« siger Elisabeth Haslund.
Sidste instans
I afgørelserne fra de danske myndigheder tillægges det særligt vægt, at der er færre kampe i Damaskus, ligesom antallet af kontrolposter, hvor syriske borgere risikerer at blive tilbageholdt, er reduceret markant.
Derfor vurderer man i afslagene på forlængelse af opholdstilladelse, at eventuelt tilbagevendende syrere ikke er i reel risiko for overgreb »som følge af den blotte tilstedeværelse i området«. Udlændingeminister Mattias Tesfaye (S) har tidligere udtalt, at vurderingen vil få betydning for flere hundrede syriske flygtninge i Danmark.
Som svar på bekymringen påpeger udlændingeordfører Rasmus Stoklund (S), at det ikke er politikerne, der afgør, hvorvidt man sender folk tilbage eller ej.
»Det er myndighederne. Det er Flygtningenævnet med en dommer for bordenden, der i sidste instans afgør, om der er grundlag for at sende folk hjem eller ej,« siger han.
»Der er jo trods alt en del syrere, der vælger at rejse hjem frivilligt. Sidste år var der 137 syrere, som på eget initiativ tog imod repatriering. Det viser de seneste tal, vi har fået. Så at tegne et ensidigt billede af, at man slet ikke kan opholde sig i Damaskus-området, synes jeg, måske virker lidt letkøbt.«
Han mener desuden, at det er ganske naturligt jævnligt at genvurdere grundlaget for opholdstilladelse, så flygtninge kan rejse hjem igen, så snart det er muligt.
– Men UNHCR udtrykker bekymring for netop den praksis. Hvilken vægt tillægger du det?
»Nu er det jo sådan, at vi ikke har udliciteret ansvaret for at tage stilling til, hvordan dansk udlændingepolitik skal tilrettelægges. Det er fortsat Folketingets opgave. Og et stort flertal i Folketinget mener, at beskyttelse er midlertidigt, og når der ikke er behov for det længere, skal man rejse hjem.«
I Danmark på lånt tid
Hundredvis af syriske flygtninge lever på lånt tid i Danmark under midlertidig beskyttelse. Regeringen vil sende dem hjem, så snart sikkerheden er tilpas forbedret på deres hjemegn. Men er der overhovedet sikkert i Syrien? Og hvordan mærkes usikkerheden blandt de syriske flygtninge? Det undersøger Information i denne serie
Seneste artikler
Foran Christiansborg protesterer syrere mod inddragelsen af opholdstilladelser. Mød fire af dem
31. maj 2021Op mod 100 syrere mødes foran Christiansborg dagligt. De er rejst fra flere afkroge af Danmark til København for at protestere mod, at de danske udlændingemyndigheder har placeret adskillige syrere i udsendelsesposition. Information har talt med fire af demEksperter: Udlændingestyrelsens afgørelser om syriske børn er overfladiske
3. maj 2021Med en række enslydende skrivelser har Udlændingestyrelsen fastsat en udrejsefrist for fire syriske børn, der er blevet familiesammenført til Danmark. Men afgørelserne viser ikke, hvordan hensynet til barnets tarv er indgået i styrelsens vurdering, lyder kritikken fra flere eksperter. Derudover kritiseres styrelsen for at sidestille børnenes ophold i Syrien med DanmarkDet er udlændingeloven, det er galt med. Og særligt Mette Frederiksens ændring i 2015
21. april 2021Mattias Tesfaye er kaldt i samråd, fordi dagbladet B.T. har beskrevet, hvordan kilder føler sig fejlrefereret, efter at Udlændingestyrelsen har talt med dem om sikkerhedssituationen i Damaskus. Men kritikken bør snarere rettes mod en ændring af udlændingeloven, som Mette Frederiksen fik gennemført i 2015
Det er nu så meget sagt, at Flygtningenævnet altid bliver spurgt.
Da den daværende regering under Lars Løkke Rasmussen ville fratage herboende somaliere deres opholdstilladelser på baggrund af en rapport, som var fremkommet ved at man sad i lufthavnen i Mogadishu og kiggede ud ad vinduet, foretog Udlændingenævnet flere ulovlige kendelser:
"Sagen om AA’s familie var langtfra den eneste, hvor Udlændingenævnet ulovligt stadfæstede inddragelsen af opholdstilladelser for familiesammenførte og samtidig fastsatte udrejsefrist, inden Flygtningenævnet havde færdigbehandlet spørgsmålet om opholdstilladelse til den i familien, der havde fået asyl.
På baggrund af kritikken i Information ændrede Udlændingenævnet i slutningen af november 2018 praksis, således at Udlændingenævnet fremover vil afvente resultatet af Flygtningenævnets behandling."
https://www.information.dk/indland/2019/06/flygtningenaevnet-omgoer-hver...
Herefter underkendte Flygtningenævnet i massevis af udvisninger.
Det er under al kritik, at flygtningene aldrig lader til at kunne få fred for uvisheden om, hvorvidt en regering mener deres opholdstilladelser skal inddrages på baggrund af yderst tvivlsomme vurderinger.
Den danske regering, eller for den sags skyld Venstre, anerkender ikke Assad-regimet, og derfor kan der slet ikke samarbejdes om udsendelse af flygtninge.
Derfor vil konsekvensen blive, at disse mennesker, der ganske naturligt frygter for deres liv, eller for den helt reelle risiko for at blive tvunget ind i militæret eller udsat for tortur, skal tilbringe en uvis fremtid et uvist antal år på et af de danske udrejsecentre, der minder mest om usle fangelejre, omkranset af pigtråd og med besøgsforbud fra journalister.
"Det værste ved at arbejde på et asylcenter er at være vidne til, hvordan de sammenstuvede flygtninge nedbrydes af de årelange sagsbehandlinger. At opleve flygtningenes angst og uvished om fremtiden, kombineret med det ekstreme stress, de udsættes for ved at skulle bo op til fem mennesker på 12 kvadratmeter år ud og år ind.
Det slider også hårdt på personalet med den næsten desperate magtesløshed, de kan føle over for uforståelige afgørelser, som knuser tilværelsen for nogle af de flygtninge, de er kommet til at kende og holde af.
De forestiller sig, at afgørelserne træffes ved skriveborde på kontorer, hvor man aldrig har set de pågældende flygtninge, og typisk af yngre karriere-jurister, der gerne vil udføre arbejdet så tilfredsstillende, at de kan komme videre i systemet.
Paragrafrytteri, kalder sygeplejerskerne det.
''Jeg ville ønske, at det indgik i disse juristers uddannelse, at de skulle tilbringe mindst en måned på et flygtningecenter, så de opdagede, at 'en sag' ikke kun består af A4-ark. Og tortur hører man ofte først om, når der er opbygget et tillidsforhold,'' siger sygeplejerske Annegrethe Blohm fra Dansk Røde Kors Asylcenter Sigerslev på Stevns.
Selv skal hun og de andre sygeplejersker ikke gøre sig til af at kunne overskue den 'jungle af regler og paragraffer', som bliver vredet og vendt, når der skal tages stilling til flygtningenes forhold i Danmark. Men som erfarne sygeplejersker føler de, at noget er galt – og at noget er blevet værre på det område, hvor de arbejder."
https://dsr.dk/sygeplejersken/arkiv/sy-nr-1998-32/vidner-til-menneskelig...
Angst æder sjæle op.
Igen er Danmark et foregangs land. Det vil vi jo så gerne være.
Når der er krig i et land, er det ikke sikkert at sende tilbage til.
"..antallet af kontrolposter, hvor borgere risikerer at blive tilbageholdt, er reduceret markant." Javel, men der er altså stadig kontrolposter hvor folk risikerer a blive tilbageholdt. Hvor betryggende!
Så længe der ikke er permanent fred men blot tale eller rygter om forbigående og midlertidige tilstande af skrøbelige forbedringer af skrøbelig "sikkerhed" kan man ikke være bekendt med at manipulere med børns tryghed og fremtid hen i det uvisse. Lad os heller investere i en fremtidig sund og produktiv generation ved at give dem permanent tryghed, der er ikke andet alternativ så langt fornuften rækker.
Børnenes statsminister, Mette Frederiksen: -"Det Danmark du kender".
Hørte skatteministeren MB i P1's "Spørg regeringen". Her blev han spurt om hvorfor "vi" ikke tager vore danske statsborgere hjem , når "vi" kræver det af andre lande.
Hertil svarede han, at forældrene havde vendt Danmark ryggen osv og derfor var det ikke Danmarks ansvar.
Hertil bliv der sagt, det argument kan alle andre lande da også bruge , når "vi" kræver at de skal tage deres statsborger hjem.
Hertil mente MB ikke det kunne sammenlignes og de danskere der havde rejst til de "forbudte lande" var en hel anden sag - ja MB blev nærmest sur over spørgsmålet.
I mine øjne er/var det netop et væsentligt spørgsmål.
Gert Romme jeg ved snart ikke om jeg kender Danmark.
I P1-morgen kunne høres en historie om en kvinde , der havde lagt et offentliggjort billede af den brændende dukke ud for at protestere mod dobbeltstraf osv. Hun fik besøg af politiet,der tog hendes PC'er og telefon og tog hendes fingeraftryk - det var vist sket uden en dommerkendelse.
Uanset vi lige nu har den regering og statsminister som vi fortjener og vel også bredt set er det meste betryggende for de fleste- alternativet med en vis Vermund med magt-vil være grusom for mange, så er der brådne kar i vores regeringsparti, som ikke tør være human hele vejen igennem af frygt for at miste stemmer og magt, eller måske er de slet ikke humanister?
Stoklund henviser til, at det er en dommer og ikke politikerne, som afgør syrernes sag. Men Flygtningenævnet er ikke en politisk uafhængig størrelse. Retspolitisk Forening har for nylig beskrevet og kritiseret, hvordan nævnet netop ikke er politisk uafhængigt og ikke kan siges at være en "domstolslignende instans". Det er f.eks. blevet politisk bestemt ved en lovændring i 2016, at nævnet er blevet reduceret med to medlemmer - herunder det medlem, som var udpeget af Dansk Flygtningehjælp. Man har altså fra politisk side sikret sig, at NGO'erne ikke har en repræsentant i nævnet. Det er politik!
Dorte Sørensen, ja det er en kvinde fra Aarhus, som er med i en facebookgruppe imod paragraf 113.
"Kvinden er sigtet efter straffelovens bestemmelse om voldstrusler mod personer i offentlig tjeneste.
Gruppen vil sætte fokus på straffelovens paragraf 113, som omhandler angreb på regeringen og Folketinget og indeholder en strafferamme på op mod 16 år.
I januar blev tre mænd i 30’erne sigtet efter netop den paragraf, da politiet udpegede dem som ansvarlige for at have hængt den omtalte Mette Frederiksen-dukke op i en lygtepæl til demonstrationen i første omgang."
https://jyllands-posten.dk/indland/politiretsvaesen/ECE12835296/29aarig-...
Det fremgår dog ikke af artiklen, om politiet troppede op uden dommerkendelse.
Man kan ihvertfald spørge sig selv om, at hvis offentliggørelsen af et billede der har været bragt i pressen utallige gange er ulovligt på facebook, hvorfor så ikke i aviserne og på nyhederne i TV?
Det fremmer ikke den demokratiske samtale, at reagere så hårdt overfor kritiske protester mod regeringen.
Hvad sker der lige med den berømte ytringsfrihed for private borgere?
Ja Eva tak for oplysningen - det er uhyggelig.
I P1-morgen blev det fortalt, at kvinden fik tilbud en afhøring på politistationen , men da hun ikke havde tid så blev den afhøring ikke til noget. Det virker da noget underligt.
Hvis man kan straffes fordi man lægger et offentligt billede ud så kan "vi" alle ikke længere vide hvad "vi" kan blive hængt op på. Det er skræmmende.
P1-debat havde emnet oppe . Her kom det frem, at den lov med dobbelt straf udløber her i marts så retsordføreren fra S kunne ikke se at der var noget problem dobbeltstraf.
Dorte, det er ikke rigtigt, hvad der fremgik af debatten i P1, at hasteloven om dobbeltstraf udløber her i marts.
Oprindeligt skulle den være udløbet, da den er omgivet af et solnedgangsklausul, men den blev forlænget til forhandlingerne.
"Socialdemokratiets retsordfører, Jeppe Bruus, understreger, at der er tale om en lov, der kun skal gælde under helt særlige tider.
- Loven udløber ved årets udgang og blev forlænget, fordi vi stadig står i en sundhedskrise.
- Men det er klart, at det ikke er en lov, der skal eksistere længere end højst nødvendigt. Forhåbentligt står vi et helt andet sted til jul, siger han."
https://sn.dk/Danmark/Flertal-staar-fast-efter-haard-dom-for-corona-uro/...
Da loven blev vedtaget, stod Enhedslisten, Radikale, Alternativet og Frie Grønne af, og stemte ikke for, da regeringen indførte en bestemmelse om at udlændinge kunne blive straksudvist, hvis de havde begået corona-relateret kriminalitet, fx stjålet håndsprit, selvom de havde boet i Danmark i mange år, og havde familie her.
Klummist og jurist Anne Sofie Allarp skrev i Information efter hastelovens vedtagelse bl.a:
"Hasteloven ændrer straffeloven således, at der er dobbeltstraf og firedobbelt straf for nogle typer af kriminalitet, der har relation til corona. For eksempel fængselsstraf for rapserier og op til 20 års fængsel for økonomisk kriminalitet såsom svindel med hjælpepakker. Og så ændres udlændingeloven, så udlændinge kan blive udvist af Danmark, hvis de begår såkaldt »coronakriminalitet«.
Sidstnævnte bestemmelse vil få meget begrænset praktisk betydning ude i samfundet, erkender ministeren. Dette er altså mest et slag i luften. Og selvfølgelig en måde for Folketingets store flertal at vende tilbage til det trygge ritual med at sige »udlænding«, hver gang nogen har sagt »kriminalitet".
"Folketinget sviner straffeloven til med deres coronastraffe"
https://www.information.dk/debat/2020/04/folketinget-sviner-straffeloven...
Det, Jeppe Bruus undlader at nævne er, at det afhænger af et politisk flertal hvorvidt dele af hasteloven gøres permanente eller ej.
"I P1-morgen blev det fortalt, at kvinden fik tilbud en afhøring på politistationen , men da hun ikke havde tid så blev den afhøring ikke til noget. Det virker da noget underligt.
Hvis man kan straffes fordi man lægger et offentligt billede ud så kan "vi" alle ikke længere vide hvad "vi" kan blive hængt op på. Det er skræmmende."
Ja, underligt er ikke ordet..
Og hvad med konfiskationen af kvindens telefon, computer osv?
Jeg mener, at der skal være begrundet mistanke om ret alvorlige forbrydelser, før man har lov til at ransage folks personlige dokumenter.
Og netop at det er fremlæggelsen af et billede der er bragt offentligt, gør hele sagen ekstra suspekt, det har du helt ret i.
Mon ikke det ender med et frafald af sigtelsen?
I så fald understreger det blot, at det er skræmmeteknik.
Som jeg hørte indslaget i P1 morgen, medbragte politiet ikke en dommerkendelse for at beslaglægge kvindens telefon etc. Hvis det er sandt, så er retssikkerheden yderligt forringet.
Christian Mondrup, hvis det er tilfældet at politiet ikke medbragte en dommerkendelse da de trængte ind i kvindens lejlighed, og ydermere konfiskerede hendes ejendele i form af PC og telefon, er de virkelig på ekstrem tynd is.
Det smager efterhånden af, at regeringen og det store flertal i Folketinget er ligeglade med ytringsfriheden og borgernes rettigheder.