Baggrund
Læsetid: 6 min.

Først er grundskolen blevet privatiseret. Nu er det læreruddannelsens tur

Et flertal uden om regeringen vedtog i sidste uge en privat læreruddannelse. Modstanderne kalder det en skandale, mens fortalerne mener, det er sundt med konkurrence. Ifølge en skolehistoriker er det et skridt i retning af et mere privatiseret og individualiseret uddannelsessystem
En ny fri læreruddannelse har samlet et flertal i Folketinget uden om regeringen. Uddannelsen kan fokusere på dannelse, siger tilhængere af forslaget, mens kritikere peger på, at man bør styrke den nuværende læreruddannelse i stedet for at oprette en ny.

En ny fri læreruddannelse har samlet et flertal i Folketinget uden om regeringen. Uddannelsen kan fokusere på dannelse, siger tilhængere af forslaget, mens kritikere peger på, at man bør styrke den nuværende læreruddannelse i stedet for at oprette en ny.

Daniel Hjorth

Indland
10. marts 2021

Ingen ved, hvor i landet en ny fri læreruddannelse skal ligge, hvad indholdet af uddannelsen bliver, og præcis hvad den kommer til at koste. Og ingen ved, hvad konsekvenserne for de offentlige uddannelser vil være.

Alligevel besluttede et folketingsflertal uden om regeringen tirsdag i sidste uge en »etablering af privat læreruddannelse«. Information har spurgt både modstandere, fortalere og eksperter om, hvad en ny privat læreruddannelse kan få af betydning.

En af initiativtagerne til den frie læreruddannelse er Morten Kvist, der er valgmenighedspræst i Herning. For ham handlede det i begyndelsen meget om, at den nye læreruddannelse skulle ligge i Herning. Den placering er siden røget ud af det endelige beslutningsforslag, da den private læreruddannelse muligvis kan gå ud over de lokale læreruddannelser i området, vurderer kritikere. Morten Kvist er åben over for, at den nye uddannelse også kan ligge andre steder i landet.

 

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Prøv en måned gratis.

Klik her

Allerede abonnent? Log ind her

jens christian jacobsen

Uhyggeligt at religioner nu er på vej ind og dominere uddannelsessystemet. Viden som siden Oplysningstiden har domineret i uddannelserne og som i mere end 200 år har forvist overtro og spørgsmål om det hinsides til særlige institutioner og til private hjem bliver nu med en socialdemokratisk regerings billigelse og penge til en trussel mod kritisk tænkning og det frie ord. Som en kræftsvulst vil troen æde sig ind på skolens humanistiske dannelse bag dække af floskler om fri konkurrence på uddannelsesmarkedet. Føj!

Jette Steensen, Hanne Utoft, Ib Christensen, Gert Romme, Ivan Breinholt Leth, Mogens Holme, Alvin Jensen, Hans Larsen og Steen K Petersen anbefalede denne kommentar
Dorte Sørensen

Hvad vil MF opnå ved denne forkastelse af fællesskabet?
Vil hun vise sit og partiets sande ansigt - nu er Socialdemokratiet blevet et RENT borgerligt parti, der helt og holdent går ind for markedets velsignelser .

Steen K Petersen, Carsten Munk, Per Christiansen, Gert Romme, Mogens Holme, Alvin Jensen og Eva Schwanenflügel anbefalede denne kommentar
jens peter hansen

Overskriften er nu ikke helt korrekt for i 1969 var der masser af private lærerseminarier. Man skulle betale på disse indtil 1970. Nogle var indremissionske, som Nørre Nissum, Hellerup og Haslev andre bare private som N. Zahles som jeg gik på efter den ny læreruddannelseslov af 1966, en lov som trådte i kraft i 1969. Senere kom Det nødvendige Seminarium under Tvind til og der blev også uddannet lærere fra RUC. Loven holdt i 25 år til 1994. . Fra 1970 bortfaldt betalingen. Siden er der vist lavet en ny lov hver femte, sjette år. I 1969 skulle man have en studentereksamen eller en HF-eksamen for at blive optaget på et seminarium. Lærerforeningen ønsker nu at læreruddannelsen skal være 5 årig og være universitær. Det kan man sådan set gøre over night, da alle undervisere på læreruddannelsen formentlig har en universitetsuddannelse, men af uransagelige veje skifter man kurs og retning hele tiden så man bliver rundforvirret. I mellemtiden sender flere og flere deres børn i private skoler. Det koster lidt, men staten giver et tilskud på godt 70 %. Årsagen hertil er at der ude på landet lukkes små skoler og i de større byer vil forældrene ikke sende deres elever i skoler med mange børn med indvandrerbaggrund. De offentlige skoler stønner under belastningen af høje klassekvotienter, inklusionsbørn som for manges vedkommende burde have specialtilbud og bindende mål i alle fag. Lærerne er oven i købet blevet bundet til skolen og har mistet forberedelsestid. Mens resten af samfundet giver mulighed for at arbejde hjemme, er det hjernedødt blevet et mantra at degnen skal sidde på skolen og forberede sin undervisning, en undervisning der kan planlægges stort set på hvilket som helst tidspunkt på døgnet når underviseren finder det bedst. Men nej nu kan de lære det, sådan gør man i industrien. Basta.
Det er klart at folkeskolen ikke er blevet en attraktiv arbejdsplads med de vilkår der bydes. Skolen omtales stort set kun dårligt i medierne og de forældre som måske med en positiv indsats kunne være med til at give skolen en positiv opbakning har ofte sendt børnene på private skoler.
Som indledning til programmet om " Verdens dejligste møgunger" er der et æselspark til folkeskolen som ikke kunne rumme disse herlige børn. Skolen ved Sorte Hest har 18 ansatte til fra 1. til 9. klasse eller næsten en lærer til hver anden elev.
Med udskamningen af folkeskolen så ER det da ikke mærkeligt at de lærerstuderende opgiver på halvvejen og uddannede søger over i andre erhverv eller private skoler.

Asiya Andersen, Stephen Paulli Andersen, Egon Stich, Jette Steensen, Steen K Petersen, Torben Bruhn Andersen, Mihail Larsen, Dorte Sørensen, Inge Lehmann, Josephine Kaldan, Per Christiansen, Lise Lotte Rahbek, Gert Romme og Ivan Mortensen anbefalede denne kommentar
Ivan Breinholt Leth

Måske burde man privatisere alle disse såkaldte private uddannelser? Hvis man vil have private uddannelser, så bør det vel inkludere fuld brugerbetaling?

ingemaje lange, Steen K Petersen, Carsten Munk, Ib Christensen og Lise Lotte Rahbek anbefalede denne kommentar

Uden penge gør det ondt, som man siger. Og jeg kan ikke forestille mig, at skatteborgerne skal lægge penge - hverken direkte eller indirekte til betaling hos de private lykkeriddere.

Derfor håber jeg på, at bankerne holder kassen lukket for studielån til disse unødvendige uddannelser.

Måske kan Rasmus Paludan fra Stram Kurs være interesseret i at drive læreuddannelse. Han har jo givet udtryk for interesse til at deltage i uddannelsessystemet med sit særegnede menneskesyn.

For mig at se, bør uddannelsessystemet standardiseres og være ensartet, for ellers vil man have differentierede uddannelser afhængig af forældrenes indkomst, skattefordel samt geografisk spredning.

Og jeg mener i øvrigt, at uddannelse af lærere, sygeplejerske, apotekere og så videre - og også politibetjente skal være længerevarende videregående uddannelser, som det også ses i mange andre lande.

.

Steen K Petersen, jens christian jacobsen, Inge Lehmann og Ib Christensen anbefalede denne kommentar
Ib Christensen

det er sundt med konkurrence?
For hvem er det til gavn for?
Der er ingen konkurrence der generer flere vindere end taberer. Det bliver atter borgerne der skal konkurrere indbyrdes, mens arrangører putter profiten af bilet salget i egne lommer.
Hvis politikerne vil blive ved at privatisere statens ansvar, er der ikke berettigelse for politikernes eksistens.

Ib Christensen

Jeg foreslår at vi spare stolene i folketingssalen væk med 50 %. Dem der ikke når frem og får sig en stol må blive udenfor indflydelse.
Det er så sundt med konkurrence!

Ivan Breinholt Leth, Flemming Berger, Torben Bruhn Andersen og Inge Lehmann anbefalede denne kommentar
Ole Kresten Finnemann Juhl

Lærerarbejdet er ikke kun et lønmodtagerjob som Danmarks Lærerforening (DLF) har haft stor succes med at få kaldet omdannet til., ligesom de har erhvervet sig monopol på ansættelse af egne medlemmer i Folkeskolen.

Lærergerningen skal formidle dannelse, åndsfrihed og ligeværd.

Alsidighed i læreruddannelsen sker ikke kun ved ensretning gennem bekendtgørelser, men også i frirum med plads til såvel Loke som Thor.

Stephen Paulli Andersen og Steffen Gliese anbefalede denne kommentar
jens peter hansen

17 % af de ansatte har ikke lærereksamen. 10 % ingen erhvervsuddannelse. Mange har i øvrigt en merituddannelse. Skulle vi ikke ansætte sygeplejersker uden uddannelse og buschauffører uden kørekort. Det er jo politikerne der har reduceret arbejdet som lærer til et industriarbejderjob, og mens mange andre får løst deres bånd strammes det for lærerne.

Steen K Petersen, Ib Christensen, jens christian jacobsen og Gert Romme anbefalede denne kommentar
Steffen Gliese

Så længe man ikke tager ved lære af de fordele, folk finder i friskolerne, vil folk fravælge folkeskolen, hvis de kan og ikke er ideologisk optagede af 'den fælles skole'.
Alle ved det: små skoler, små klasser, få lærere - og ikke for lang afstand, medmindre skolen er god nok til at rejse for.

Lise Richter diskuterer på en amputeret præmis. Hvem der står bag og er medstifter, giver meget lidt substans i forhold til grundigt at sætte sig ind i hvilket pædagogisk grundlag den nye frie læreruddannelse rent faktisk vil bygge på. Eller rettere vende tilbage til. Og hvorfor den lige præcis er nødvendig nu.
Lad os diskutere faglig pædagogisk substans, for at forstå behovet for et seminarium, der giver modspil til den større og større diskurs der er mellem folkeskolelovens §1, og det der stiles imod med både læreruddannelsens- og folkeskolens mange forfejlede reformer. Ved ikke også at have forståelse for den deroute læreruddannelsen og folkeskolen har været igennem, bliver diskussionen her afsporet, til blot at handle om privatisering eller ej.
Dannelsen af et seminariun der vægter nogle andre værdier end centraliseret målstyrring og test i folkeskolen, er lige præcis det vi har brug for til også, at uddanne lærere til den danske folkeskole.

jens peter hansen

Nu går omkring 20 % af en årgang på private skoler, skoler som jo ikke er ens men kan deles op i forskellige kategorier. Der er katolske skoler, muslimske skoler, indre missionske skoler, grundvisk/koldske skoler, socialistiske skoler, konservative skoler og alt derimellem. Går man hundrede år tilbage så gik borgerskabets børn i private skoler og rosset i Borgerskolen. På landet gik man i skole hver anden dag om sommeren, en ordning som først sluttede i 1958. Der var 7 års undervisningspligt indtil 1970. En masse mennesker over 65 har kun gået i skole i 7 år. Mens der i skoleloven fra 1975 var megen frihed, så er der blevet strammet meget siden. Da jeg begyndte i 1974 var der ingen på vores skolen der spurgte om jeg arbejdede over når jeg tog på ture med ungerne, arrangerede lejrskole, tog på museer eller bare historiske byture i København og eller så hvor Tove Ditlevsen var vokset op etc. etc.. Vi holdt lørdagsarrangementer og vi holdt fest med forældre og børn. Nu tælles alt, og det begyndte omkring 1993-94. Lærerrådene blev nedlagt og tillidsmændene overtog lærerrådsformændenes områder. Skolen styredes af de ansatte og skolelederen. Nu er det skolelederen der styrer butikken. Alt kommer ovenfra, læreren udfører hvad han får besked på, undervisningen er målstyret og alt måles og vejes, offentliggøres og bringer angstens sved på panden. Der råbes på ledelse, hvor vi andre forlangte medbestemmelse og medansvar. Lærergerningen, som det hed engang er blevet professionaliseret og skolen opfattes som en virksomhed der laver produkter hvis kvalitet måles på karakterer, korrigeret for områdets sociale status, samt en beregning af hvor godt skolen har været i stand til at flytte niveauet over/ under det forud beregnede resultat baseret på forældrenes uddannelsesniveau.
Den som vil læse en beskrivelse af hvad en elev forventes at skulle kunne i slutningen af 2. klasse i faget dansk vil blive svimmel. Forventede færdigheder for den studerende beskrevet i studieplanen for dansk som sidefag på uni fylder mindre.
På trods heraf findes der ildsjæle der hver dag kæmper for at skabe gode undervisningsmiljøer og trivsel på folkets skole. Hatten af for dem.