Først er grundskolen blevet privatiseret. Nu er det læreruddannelsens tur

Ingen ved, hvor i landet en ny fri læreruddannelse skal ligge, hvad indholdet af uddannelsen bliver, og præcis hvad den kommer til at koste. Og ingen ved, hvad konsekvenserne for de offentlige uddannelser vil være.

Alligevel besluttede et folketingsflertal uden om regeringen tirsdag i sidste uge en »etablering af privat læreruddannelse«. Information har spurgt både modstandere, fortalere og eksperter om, hvad en ny privat læreruddannelse kan få af betydning.

En af initiativtagerne til den frie læreruddannelse er Morten Kvist, der er valgmenighedspræst i Herning. For ham handlede det i begyndelsen meget om, at den nye læreruddannelse skulle ligge i Herning. Den placering er siden røget ud af det endelige beslutningsforslag, da den private læreruddannelse muligvis kan gå ud over de lokale læreruddannelser i området, vurderer kritikere. Morten Kvist er åben over for, at den nye uddannelse også kan ligge andre steder i landet.

Ideen med en fri læreruddannelse opstod ifølge Morten Kvist, da man begyndte at fusionere lærerseminarierne og en lang række andre uddannelser. Fusionerne startede under VKO-regeringen i 2007, og i dag er læreruddannelserne lagt ind under seks store professionshøjskoler. Men store institutioner skaber ifølge Morten Kvist mere bureaukrati, og det får de faglige spørgsmål blandt lærere, jordemødre og politibetjente til at glide i baggrunden.

»Spørgsmålet var, hvordan man kunne modsige den udvikling, og der er dannelse det rigtige begreb mod centralisering, bureaukratisering og instrumentalisering af uddannelse,« mener Morten Kvist.

Sammen med en gruppe højskole- og universitetsfolk har han derfor arbejdet på at lave en ny privat læreruddannelse, hvor dannelse er et centralt element.

»Vi vil kombinere den tradition, der er i den danske skole for, at læreren skal have nogle realkompetencer i hvert fag, og så den grundvigske skoleopfattelse af, at undervisningen skal være levende og have blik for den enkeltes personlige vækst,« siger Morten Kvist.

Privatisering

Venstres Kristian Jensen, der er valgt på Herning-egnen, har været bannerfører for den nye læreruddannelse. Han mener, at en ny fri læreruddannelse vil tiltrække flere studerende.

»Og det har vi brug for, for vi skulle gerne have uddannet flere lærere de kommende år. Mange af de unge, der ville være gode lærere, tager i dag en cand.mag., og der er et tårnhøjt frafald, efter de lærerstuderende har været i praktik. Det er noget af det, vi tror, vi kan gøre anderledes,« siger Kristian Jensen.

På Den fri læreruddannelse er det tanken, at de studerende skal have flere timers undervisning, være en del af et tæt undervisningsmiljø, og at uddannelsen skal være mindre centralt styret end de offentlige læreruddannelser.

Oprettelsen af den nye private læreruddannelse undrer ikke Ning de Coninck-Smith, der er professor i skolehistorie på Aarhus Universitet. Mange steder i landet går næsten hvert tredie barn på fri- og privatskoler, så en ny fri læreruddannelse ligger i forlængelse af den generelle individualisering og privatisering af skolen, mener hun.

»Der er en idé om, at der skal være flere valgmuligheder på hylderne. Det samme gælder på det her område,« siger Ning de Coninck-Smith.

Kannibalisering

Vestsjælland er også blevet foreslået som placering for den nye uddannelse. I dag uddanner Professionshøjskolen Absalon lærere i Roskilde og Vordingborg. Rektor på Absalon, Camilla Wang, erkender, at der er et hul på Vestsjælland. Men der er planer om at oprette flere lokale uddannelser på Sjælland.

»Så det er svært ikke at se, at der vil ske en gensidig kannibalisering, hvis man opretter flere uddannelser,« siger Camilla Wang.

Hun mener, at politikernes fokus burde være på at forbedre forholdene på de eksisterende læreruddannelser, for de er designet og skabt af de selvsamme politikere, som nu vil lave en ny privat læreruddannelse.

»Jeg kunne ønske mig, at det politiske engagement angik den offentlige læreruddannelse, for det er de lærere, som flertallet af eleverne møder i skolen. Så alt det fantastiske man vil gøre på den fri læreruddannelse, hvorfor ikke gøre det på de eksisterende uddannelser?« siger Camilla Wang.

Hun er enig i dele af kritikken af læreruddannelsen, men kalder det »paradoksalt«, at de selvsamme partier, som har centraliseret, skåret ned og ændret på læreruddannelsen igen og igen, nu mener, at der er behov for mere dannelse, flere timer og større frihed.

Per Fibæk Laursen, der er professor i pædagogik, forstår godt kritikken af læreruddannelsen. Især de mange ændringer af læreruddannelsen har skabt problemer. Han mener dog, at det er sandsynligt, at den nye læreruddannelse vil tiltrække flere unge. Når der kommer nye uddannelser, så er erfaringen nemlig generelt, at de får flere ansøgere, forklarer Per Fibæk Laursen: »Så det kan have en positiv effekt at oprette en ny type læreruddannelse i forhold til at få flere studerende, men det kræver selvfølgelig, at man placerer den rigtigt geografisk.«

Uddannelsesskandale

Især Uffe Elbæk fra Frie Grønne har kritiseret uddannelsen. Som stifter af Kaospiloterne – en af de få private uddannelser, der har fået statsstøtte – kan han godt lide ideen om en ny fri læreruddannelse. Men der er noget helt galt med måden, den nye læreruddannelse bliver gennemført på, mener Uffe Elbæk.

Det bliver nemlig uddannelses- og forskningsudvalget, der skal vælge, hvem der skal stå for den nye uddannelse og lave lovforslaget om den. Det ser han som et brud på magtens tredeling, hvor det normalt er embedsmænd i ministeriet, der står for lovarbejdet.

»Jeg har respekt for ideen, men formen er dybt problematisk. Det er topdown græsrodsarbejde at tage en idé, bevilge 30 millioner til en permanent institution, og så skal man ud at finde nogen, der vil føre ideen ud i livet og lave en lov på baggrund af det,« siger Uffe Elbæk.

Ud over Kaospiloterne og Den Frie Lærerskole i Ollerup er Tvinds Det Nødvendige Seminarium de eneste eksempler på, at Folketinget har givet statsstøtte til private videregående uddannelser. Men i alle tre tilfælde var der tale om uddannelsesinstitutioner, der havde eksistereret i flere år.

»Her godkender et flertal en institution uden ledelse, uden indhold og uden at kende præmissen for, hvem der kan byde ind på opgaven, og hvor den skal ligge. Alt er fuldstændigt tåget,« mener Uffe Elbæk, der under folketingsdebatten kaldte beslutningen »en uddannelsespolitisk skandale«.

Han er bekymret for, at beslutningen kan skabe præcedens for et parallelt privat uddannelsessystem. Ifølge et udvalgssvar fra uddannelsesminister Ane Halsboe-Jørgensen kan den nye private læreruddannelse åbne for, at nye og eksisterende private uddannelser kan påberåbe sig, at det er forskelsbehandling, hvis de ikke får de samme rettigheder.

Sund kappestrid

Marianne Jelved (R) ser ikke noget problem i den måde, Den frie læreruddannelse bliver skabt på. Efter vedtagelsen kan interesserede danne en skolekreds og komme med bud på, hvor det er mest hensigtsmæssigt at placere den nye uddannelse, forklarer hun.

»Vi har gode erfaringer med, at frie skoler og folkeskoler inspirerer hinanden og har deres egne profiler og opfylder forskellige behov. Når jeg går varmt ind for det her, så er det, fordi jeg mener, at professionshøjskolerne har brug for en inspirationskilde,« siger Marianne Jelved.

Hun mener ikke, at den over 70 år gamle Den Frie Lærerskole i Ollerup på Sydfyn er nok, da den er sat i verden for at uddanne friskolelærere. Den nye frie læreruddannelse skal uddanne lærere til folkeskolen på en ny måde, forklarer Marianne Jelved.

»Jeg ser gerne, at der opstår den samme sunde kappestrid mellem læreruddannelser, som der er mellem frie skoler og folkeskoler,« siger Marianne Jelved.

Konkurrence eller ej, så mener Per Fibæk Laursen dog ikke, at den nye uddannelse løser skolens og læreruddannelsens egentlige problem, som er lærernes arbejdsforhold.

»Lovindgrebet og lærernes øgede timetal har gjort folkeskolen mindre attraktiv som arbejdsplads, og det ændrer en ny læreruddannelse ikke på. Derfor tror jeg heller ikke, den vil ændre dramatisk på noget. Men den kan måske føre til nogle positive ændringer på de eksisterende læreruddannelser,« siger Per Fibæk Laursen.