Velkommen til FOLK, Informations daglige sladderspalte, hvor ingen er for høj, og ingen er lav nok til at flyve under radaren.
Lara Trump
Fox News har ansat Lara Trump, Donald Trumps svigerdatter, som kommentator, og man kunne ikke sige noget mere præcist om forholdet mellem kanalen og familien, end hun gjorde i denne uge: »På en måde føles det, som om jeg uofficielt har været en del af holdet i lang tid.«
Nick Cave
Efter et år med nedlukninger spørger vi dagligt hinanden, hvordan det går, og nu har Nick Cave svaret: »Det er, som om jeg har oplevet det før, men det er ikke nogen overraskelse, for jeg kender selvisolering og social distance fra mine år som heroinmisbruger,« skriver han på sin hjemmeside.
Rasmus Jarlov
Erhvervslivets forslag om at omlægge en del af SU’en til lån er fornuftigt, skriver Mads Lundby, Cepos, på Twitter, for så vil de unge »betragte uddannelse som en investering«. Men hvorfor stoppe der? Livet er en investering, og det forstår vi kun, hvis vores lommepenge bliver udbetalt som lån?
It-indviklere
Udviklings- og Forenklingsstyrelsen har det seneste år ansat flere end 300 nye medarbejdere, skriver Ingeniøren, for det er åbenbart en kompliceret opgave at forenkle med it. Det har fået journalist Anders Kjærulff til at foreslå en effektiv analogisering. Men det ligger nok i en anden styrelse.
FOLK
Informations egen sladderspalte, hvor ingen er for høj eller lav nok til at flyve under radaren. Et uundværligt og personorienteret nyhedsoverblik.
Seneste artikler
Skuespillere med anden etnisk baggrund anklager Lars von Trier for diskrimination
4. februar 2023Velkommen til FOLK, Informations daglige sladderspalte, hvor ingen er for høj, og ingen er lav nok til at flyve under radarenFarvel til alle tiders bedste fodboldspiller
3. februar 2023Quarterbacken Tom Brady går på pension. Og selv om han sagde det samme sidste år, så skulle den være god nok denne gangBorgerskabets penge i Irmapigens kurv tilfalder fællesskabet
2. februar 2023Velkommen til FOLK, Informations daglige sladderspalte, hvor ingen er for høj, og ingen er lav nok til at flyve under radaren