Klima
Læsetid: 9 min.

Det var det. Fredag har vi danskere opbrugt vores budget af naturressourcer for hele 2021

Det er ’overshoot day’ for Danmark fredag, melder tænketanken Global Footprint Network. En fjerdedel inde i 2021 overstiger vores økologiske fodaftryk allerede biokapaciteten for hele året. Vi er nødt til at bringe efterspørgslen ned, siger professor Katherine Richardson
Hvor forbruget af fossil energi har været faldende over en årrække, har forbruget af sand, grus, sten og biomasse til gengæld været stigende.

Hvor forbruget af fossil energi har været faldende over en årrække, har forbruget af sand, grus, sten og biomasse til gengæld været stigende.

Sigrid Nygaard

Indland
26. marts 2021

En fjerdedel af året er gået. Men allerede nu har vi danskere brugt, hvad vi kan tillade os i hele 2021, hvis forbruget skal være bæredygtigt.

Fra denne fredag – den 26. marts – vil fortsat forbrug indebære, at vi som nation overskrider Danmarks såkaldte biokapacitet. Det betyder, at vi låner af fremtiden eller af andre landes biokapacitet – som for langt de flestes vedkommende også vil blive overskredet, inden året er omme.

Levede alle på Jorden som vi danskere, krævede det, at der ikke var én, men 4,3 jordkloder til rådighed for at holde balance i regnskabet.

Sagt på en anden måde: Danmark har ikke biokapacitet til at opretholde en befolkning som den aktuelle på 5,8 millioner. Der er faktisk kun grundlag for 1,3 millioner mennesker på dansk grund med det nuværende forbrugsniveau.

Danmarks økologiske fodaftryk har hvert år siden 1961 oversteget vores biokapacitet

  • Fodaftrykket er arealet, der understøtter årsforbruget af fornyelige ressourcer, arealinddragelse til bebyggelse samt nødvendigt skovareal for at opsuge de danske CO2-udledninger.
  • Biokapaciteten er kapaciteten til at gendanne de fornyelige ressourcer, dvs. de biologisk produktive land- og havområder.
 

Disse informationer kan uddrages af en opgørelse fra Global Footprint Network, tænketanken, der siden 2003 har opgjort det globale samfunds økologiske fodaftryk og holdt det op imod biokapaciteten – det vil sige det økologiske råderum, der er tilgængeligt, hvis økonomi og levevis skal holdes i bæredygtig balance.

Opgørelsen over de forskellige landes såkaldte Overshoot Day 2021 viser, at der kun er syv lande i verden, som hurtigere end Danmark skyder over målet og overskrider deres respektive råderum – et par oliestater, USA og Canada blandt andre.

Fodaftrykket

Det økologiske fodaftryk blev som indikator udviklet i 1990’erne af forskerne Mathis Wackernagel og William Rees med Wackernagel som stifter og nuværende formand for Global Footprint Network. Fodaftrykket angives i ’globale hektar’ og afspejler det areal, der skal til for at understøtte en given nations årlige forbrug af alle fornyelige ressourcer – fødevarer, træbaserede produkter m.m. – plus arealer inddraget til bebyggelse og infrastruktur samt de arealer med skov, der ville være nødvendige for at opsuge nationens årlige CO2-udledning.

Dette fodaftryk holdes op imod den faktiske kapacitet til at gendanne de fornyelige ressourcer, det vil sige de biologisk produktive land- og havområder, også målt i hektar og kaldet nationens biokapacitet. Hvis forholdet mellem fodaftryk og biokapacitet for et land er større end én, sker der et overforbrug, det vil sige en gradvis nedslidning og udtømning af den produktive naturkapital hos nationen selv og i andre lande. Det kan tage form af overfiskning, erosion af jordens frugtbarhed, fældning af regnskove, reduktion af den biologiske mangfoldighed, opfyldning af atmosfæren med CO2 osv. Man lever med andre ord over evne.

Eksperterne hos Global Footprint Network har ført de nationale årsopgørelser helt tilbage til 1961, og hele vejen igennem har fodaftrykket for Danmark været for stort i forhold til vores biokapacitet.

Mens biokapaciteten har holdt sig nogenlunde konstant over årene, voksede fodaftrykket frem til slutningen af 1970’erne, hvorefter det ganske langsomt er blevet reduceret, især på grund af omstillingen fra fossil til vedvarende energi. I den aktuelle opgørelse – hvor de nyeste tilgængelige data er fra 2017 – er det danske fodaftryk på 6,93 hektar pr. person dog fortsat markant større end biokapaciteten på 4,22 hektar pr. person. Vi er til stadighed ude af trit med bæredygtigheden. Og når den hjemlige biokapacitet trods det ikke er faldet vedvarende, er det fordi, det i høj grad er andre landes biokapacitet, vi tærer på via import af varer, foder m.m.

Den danske materialestrøm

I en anden form for opgørelse rapporterer Danmarks Statistik løbende Danmarks såkaldte materialestrømsregnskab.

Det er del af Danmark Grønne Nationalregnskab og giver – i Danmarks Statistiks formulering – »et overordnet billede af arten og vægten af de materialer (naturressourcer og varer), som på den ene side indvindes fra naturen eller importeres og på den anden side eksporteres fra Danmark«.

Dagen, hvor lande skyder over målet i 2021

  • Kloden nedenfor viser datoen, hvor årets Earth Overshoot Day ville lande, hvis hele verdens befolkning levede som i de angivne lande

Katrine Bælum

Det er en vækst på fire procent i forhold til året før og altså et skridt i den forkerte retning.

»Den indenlandske materialeanvendelse har været stigende siden 2014, med en gennemsnitlig årlig vækst på to procent i perioden,« skriver Danmarks Statistik.

Af de 25 ton pr. dansker udgøres halvdelen af ’ikke-metalliske mineraler og produkter’, det vil sige hovedsagelig sand, grus, kalk, ler og sten til bygge- og anlægssektoren, mens biomasse – høst, hugst i skovene og fiskeri – udgør 32 procent og fossil energi 18 procent.

Hvor forbruget af fossil energi har været faldende over en årrække, har forbruget af sand, grus, sten og biomasse til gengæld været stigende.

I en supplerende analyse rapporterer Danmarks Statistik også et ’ressourcefodaftryk’, der er mere beslægtet med det økologiske fodaftryk fra Global Footprint Network, om end ikke beregnet efter samme kriterier.

Ressourcefodaftrykket angiver vægten af samtlige de råstoffer, der skal indvindes fra naturen og bruges af producenter og leverandører for at fremstille en vare til brug i Danmark. For eksempel gælder det, at der bag ét kilo importeret elektronik ligger et samlet råstofforbrug i andre lande på 32 kilo.

Ifølge Danmarks Statistik importerede Danmark ved seneste opgørelse 100.000 ton computere og anden elektronik med et bagvedliggende forbrug af ressourcer på 3,2 millioner ton.

Det betyder, at der bag tallene i selve materialestrømsregnskabet – de 25 ton pr. dansker i 2019 – skjuler sig et betydeligt større ressourceforbrug, herunder fossilt energiforbrug, i udlandet. For 2016 gjaldt det for eksempel, at de importerede varers faktiske vægt var 63 millioner ton, mens det yderligere og bagvedliggende råstofforbrug i producentlandene var 91 millioner ton.

»Hvis man ser på det over den periode, hvor vi har tilgængelige tal, så er der konjunkturbestemte udsving, men vi har ikke set noget samlet fald i ressourceforbruget. Tværtimod sker der en generel stigning,« siger chefkonsulent hos Danmarks Statistik Ole Gravgaard Pedersen, der har været med til at udvikle Danmarks grønne nationalregnskab.

»Så hvis målet er, at ressourceforbruget skal falde, så går det ikke i den rigtige retning,« fastslår han.

Etisk udfordring

Danmarks Statistik følger Danmarks evne til at leve op til FN’s 17 verdensmål, herunder delmål nummer 8.4 om at »bruge ressourcerne effektivt i forbrug og produktion« og om frem til 2030 at »afkoble økonomisk vækst fra miljøforringelse« samt delmål 12.2 om inden 2030 at opnå »en bæredygtig forvaltning og effektiv udnyttelse af naturressourcer«.

Her viser data, at det danske ressourcefodaftryk målt i forhold til BNP er uændret siden 2013 og altså ikke viser tegn på afkobling, samt at ressourcefodaftrykket pr. dansker ved seneste opgørelse var vokset mærkbart i forhold til 2010.

En sammenligning foretaget af Danmarks Statistik viser, at Danmarks materialeforbrug pr. indbygger i 2019 lå hele 86 procent over gennemsnittet for EU-landene. Især forbruget af sand, grus og sten samt biomasse er markant større i Danmark.

For professor Katherine Richardson, leder af Science Sustainability Centre på Københavns Universitet, rejser opgørelserne af danskernes fodaftryk på planeten etiske spørgsmål.

»Vil vi forbruge alle de ressourcer, som vores børn og børnebørn og deres efterkommere har ret til? Hvis vi ikke vil det, må vi lære at leve inden for vores eget budget,« siger hun.

»Vi får jo budskaber som disse hvert år, men de har ikke den nødvendige effekt, fordi der hersker et narrativ om, at teknologien vil løse vore problemer. Så snart vi har fundet den rette dims, kan vi fortsætte med business as usual.«

»Men teknologi kan jo ikke skabe ressourcer eller erstatte den fosfor, der er livsnødvendige for planterne, eller substituere biodiversitet med noget andet. Så vi er nødt til at lave om på business as usual. Vi er nødt til at bringe vores efterspørgsel ned, nødt til at skabe en cirkulær økonomi, nødt til at ændre systemet, så det ikke længere betaler sig at bruge og smide væk,« siger Katherine Richardson.

Menneskeskabt masse dominerer nu

Billedet af Danmarks forbrug af naturressourcer føjer sig ind i billedet af en verden, hvor ressourceforbruget fortsat er i hastig vækst. Ifølge rapporten The Circularity Gap 2020 fra organisationen Circle Economy er det globale materialeforbrug tredoblet siden 1970 og har nu passeret 100 milliarder ton om året med kun 8,6 procent heraf i form af genanvendte råstoffer. Prognoser gengivet i rapporten forudser et globalt materialeforbrug i 2050 på op til 184 milliarder ton.

»Vi fyrer stadig op under befolkningsvæksten og velstanden ved at udvinde jomfruelige materialer. Vi kan ikke blive ved med det i det uendelige – vores sult efter jomfruelige råstoffer må stoppes,« sagde Marc de Wit, rapportens hovedforfatter, ved offentliggørelsen i januar.

Et andet mål for menneskehedens indgreb i klodens materialestrømme er givet i et nyligt studie fra miljøforskere ved det israelske Weizmann Institute of Science, offentliggjort i tidsskriftet Nature.

Forskerne har opgjort størrelsen af den menneskeskabte materialemængde i form af den ophobede mængde af eksisterende bygninger, infrastruktur, produkter etc. af cement, mursten, asfalt, plastic, glas, metaller m.m. og sammenlignet denne mængde med den af naturen producerede biomasse i form af planter, dyr, bakterier etc. i skovene, havene og andre økosystemer.

I år 1900 var vægten af den levende biomasse 300 gange så stor som vægten af den menneskeskabte masse på planetens overflade – status er nu, at menneskeheden i 2020 for første gang overhalede naturen: Den af mennesket fremstillede materialemasse er i dag større end den samlede levende biomasse på Jorden.

Som eksempel: De ophobede, menneskeskabte materialemængder i New York svarer nu i vægt til alle fisk i hele verden.

»I gennemsnit produceres der hver eneste uge en menneskeskabt masse pr. person, som overstiger hans eller hendes kropsvægt,« skriver forskerne.

Fortsætter denne udvikling, vil den menneskeskabte masse på Jorden om 20 år være dobbelt så stor som den samlede biomasse, estimerer miljøforskerne.

Kampen om ressourcerne

Hos Global Footprint Network med hovedkvarter i Oakland, Californien holder man øje med Earth Overshoot Day 2021, det vil sige, hvornår i år det økologiske fodaftryk for verden som helhed overskrider den globale biokapacitet og dermed tidspunktet, hvor verdenssamfundet i teorien skulle lukke og slukke, indstille sit forbrug af naturressourcer for at sikre balance mellem økologisk fodaftryk og biokapacitet.

Tilbage i 2019 sluttede festen godt halvvejs inde i året, den 29. juli, på det tidligste tidspunkt siden den første globale opgørelse i 1970. I 2020 rykkede udløbsdatoen undtagelsesvist den ’rigtige’ vej, til 22. august, som følge af coronapandemiens stop for væksten i verdensøkonomien.

»Bæredygtighed forudsætter langsigtet sikring af både økologisk balance og menneskers trivsel, og derfor må dette års pludselige sammentrækning af det økologiske fodaftryk ikke forveksles med fremskridt,« sagde Laurel Hanscom, chef for Global Footprint Network, i august sidste år.

»I år understreger Earth Overshoot Day mere end nogensinde behovet for strategier, der øger modstandsdygtigheden for alle.«

Professor William Rees, biologen fra University of British Columbia, der sammen med Mathis Wackernagel udviklede metodikken bag det økologiske fodaftryk, udtrykker den aktuelle overskridelse ved, at menneskeheden for tiden er ansvarlig for et globalt fodaftryk svarende til 2,8 globalhektar pr. person på en planet med en tilgængelig biokapacitet på kun 1,6 hektar pr. person.

»På en planet, der skrumper, alt mens befolkningen vokser, bevæger vi os ind i en situation, hvor alle konkurrerer stadig mere intenst med alle andre om Jordens svindende biokapacitet,« sagde Rees ved en videoforelæsning for nylig.

Når vi opfører os sådan, er det fordi, siger Rees, at vi som biologisk art har en indbygget tilbøjelighed til at udfylde alle de nicher, der er tilgængelige, og fordi vi samtidig som moderne kultur har skabt en fortælling om, at naturen er grænseløs, og at menneskelig kreativitet og innovationskraft kan overvinde enhver barriere.

»Dermed ødelægger det moderne menneske systematisk det biofysiske grundlag for sin egen eksistens,« lyder professorens ikke så optimistiske melding.

For William Rees er der ingen tvivl om, at menneskehedens materielle økonomi vil skrumpe i tiden, der kommer – spørgsmålet er alene, om det sker som følge af en intelligent og planlagt omstilling eller som resultat af en række økologiske sammenbrud ledsaget af geopolitiske konflikter og kampe om ressourcerne.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Leanette Nathalia Chresta Jensen

Så trist læsning. Tak information, for alle dygtige jounalister der holder mig vågen og bevidst.

John Hansen, Mogens Holme, Steen K Petersen, Claus Bødtcher-Hansen, Gitte Loeyche, Ole Svendsen, Niels-Simon Larsen, erik pedersen, Ove Junne og nanna Brendstrup anbefalede denne kommentar
Dorte Sørensen

Tak for den gennemgang.
Det ikke meget der høres om det ellers
Lige nu flyder medierne mere over med udbetalingen af de tilbageholdte feriepenge, der anbefales at forbruges straks og dog med ønske om lokal anvendelse.

John Hansen, Mogens Holme, Steen K Petersen, Arne Albatros Olsen, Ole Svendsen, Birthe Drews, Niels-Simon Larsen, erik pedersen, Ove Junne, Lise Lotte Rahbek, Peter Kronborg og nanna Brendstrup anbefalede denne kommentar
Søren Kristensen

Altså er vi fire gange så mange som vi burde være.

Rikke Nielsen, Morten Balling, Lise Lotte Rahbek, Niels-Simon Larsen og erik pedersen anbefalede denne kommentar
Niels-Simon Larsen

Tak igen for en oplysende artikel.
Nogle ønsker at “Afkoble økonomisk vækst fra miljøforringelser”. Jeg må tilstå, at jeg ikke forstår den bestræbelse, for det lyder som om, at pengene så lever deres eget liv uden for det materielle liv. Hvorfor kan det være et mål? Penge har i årtusinder altid forholdt sig til det materielle, så hvad er formålet, hvis det ikke mere skal være sådan? Det hænger også sammen med gældsdiskusionen, og om verden bare kan trykke penge i det uendelige.
En aktie beholdes efterhånden kun i nogle sekunder, inden den hopper videre, og sekunderne presses hele tiden ned. Hvad sker der, når smertepunktet nås?

“Lære at leve inden for vores eget budget”, siger Richardson. Det er der vist ingen dansk politiker, der kan blive genvalgt på, og det er der, vores problem ligger. Det nytter ikke at komme i folketinget. Vi skal have en bæredygtig folkebevægelse, der kan presse politikerne, og det er der ikke endnu.

John Hansen, Mogens Holme, Arne Albatros Olsen, Søren Løvborg, Morten Balling, Ole Svendsen og Lise Lotte Rahbek anbefalede denne kommentar
Morten Balling

"For William Rees er der ingen tvivl om, at menneskehedens materielle økonomi vil skrumpe i tiden, der kommer – spørgsmålet er alene, om det sker som følge af en intelligent og planlagt omstilling eller som resultat af en række økologiske sammenbrud ledsaget af geopolitiske konflikter og kampe om ressourcerne."

Tillad mig at oversætte:

Enten holder vi op med at tosse rundt eller også kommer vi til at opleve hvordan livet i filmen The Road er, måske blandet lidt med de to første Mad Max film, før der gik Hollywood i dem. Så hvis du ikke har set de film, så kunne det være du skulle gøre det her i weekenden, efter at ungerne er lagt i seng. En advarsel: Ingen af filmene er for sarte sjæle.

Artiklen her burde få os alle til at skrige af frygt. Det gør den absolut ikke. Det er ikke længere nyheder. Vi ved det godt, og vi lever med det. Bare vi ikke snakker for meget om det, så går det nok, for vi kan jo alligevel ikke gøre noget. De mennesker som bestemmer udviklingen kan vi alligevel ikke nå.

Dét er den udbredte holdning jeg har mødt alle vegne. Hvis man prøver at forholde mennesker hvad konsekvensen er, så bliver de aggressive, måske fordi de i et kort glimt husker The Road, og får en grim tanke om hvordan det ville være, hvis nogen ville spise deres børn, eller endnu værre spiste dem selv.

Pandemien vi er midt i har ikke ændret synderligt på vores ressourceforbrug. Det kan godt være butikkerne har lukket, men vi har jo stadig Amazon et al. og take away bragt ud på scooter. Vi er lortedårlige til at arbejde sammen på tværs af landegrænser og latterlige ideologier, og vi er kolde i røven når det kommer til at nuppe vacciner mm. først. Så må de fattige lande jo vente til vi rige har fået, fordi... Ja, hvorfor må de det?

Vores IT sektor vokser eksplosivt. Bare Bitcoin alene bruger nu mere elektricitet end Argentina. Om et par år er vores IT energi forbrug fordoblet, så firedoblet, ottedoblet osv. IT bliver det første område hvor vi for alvor kommer til at se hvad der sker når man vil have mere, men der ikke er mere.

Det næste bliver mad, det vi med et pænt ord kalder fødevaresikkerhed. Som Søren skriver, så er vi for mange, så her vil vi igen starte med at de rige spiser først, og så må de fattige dø af sult i mellemtiden. I hvert fald indtil de bliver så sultne og så mange som er sultne, at vi ikke længere kan holde dem stangen. Vi har bevist at vi opfører os som alle de andre arter. Dermed må vi også se i øjnene at vi er underlagt de samme naturlove. Ingen næring, intet liv. Dét er skræmmende at indse, og derfor tager de fleste skyklapperne på og fortsætter med næsen i plovfuren mod afgrunden, mens de prøver at fortrænge alt med søde katte på Facebook eller lækker mad og bolig på "insta".

Mikael Velschow-Rasmussen, Flemming Berger, Mogens Holme, erik pedersen, Jens Ole Mortensen og Ole Svendsen anbefalede denne kommentar
Rosa Maluna Dahl

@Søren Kristensen
Med den tolkning ved du jo hvad du har at gøre...

Morten Balling

@Rosa Maluna Dahl

Gøre hvad? Der er kun en ting at gøre, og det er at skære voldsomt ned på vores forbrug. Dig, mig og alle de andre. Overshoot day viser at Danmark bruger 4-5 gange for meget, men det er ikke hele historien. Med andre beregningsmetoder ser det mere ud til at vi bruger små 10 gange for meget.

Den bedste måde at stoppe det på er at alle indser at 9 ud af 10 gange hvor man fisker plastikkortet frem for at købe noget, mad, wc papir, frisør, benzin, cykelslanger, osv. så bør man lægge kortet tilbage i lommen igen.

Dette ville have "katastrofale" konsekvenser for væksten og "økonomien". Den ville kollapse som det korthus af et pyramidespil "moderne" vækstøkonomi er. Det nogen kalder for afkobling, mere økonomisk vækst og samtidig lavere ressourceforbrug, er ren hokus pokus. Det virker ikke, fordi man ikke kan trylle. Man kan ikke forbruge og bruge penge uden at bruge ressourcer, og nogle af disse ressourcer er "vitale" (nødvendige for overlevelse) samtidig med at de er begrænsede (der kommer ikke mere af dem).

Man kunne selvfølgelig bare udrydde 3/4 af klodens befolkning, men ingen (meget få) melder sig frivilligt til at dø. På den anden side har nytteetikken fået vind i sejlene, fordi corona, så hvem ved hvad man ender med at brygge sammen "til alles bedste".

Steen K Petersen, erik pedersen, Ole Svendsen og Rosa Maluna Dahl anbefalede denne kommentar
Jacob Nielsen

Vi er blevet for mange mennesker på den her lille planet, med begrænsede ressourcer. Derfor skal vi have nedbragt antallet af mennesker der bliver født, på en ordentlig og naturlig måde, særligt de steder hvor befolkningstilvæksten stiger nærmest eksplosivt. Det skal ske ved uddannelse, familieplanlægning, bedre adgang til sundhedsydelser etc. Hvis vi tror at teknologien kan løse problemerne for os, tager vi fejl. For udviklingen går for langsomt til at det bliver løsningen. Hvis vi tror at vi kan løse problemerne ved at nedsætte forbruget så tager vi også fejl. For alle mennesker der bliver født, vil vokse op med et ønske om de samme muligheder som dem vi har i vesten.

Vel nok derfor har Elon Musk indset at vi ikke har de store overlevelseschancer, hvis vi bliver her på jorden.

Lise Lotte Rahbek

En underlig tanke... hvis vi nu antog, at noget udryddede 3/4 af menneskeheden, godt 5.5 mia mennesker, i løbet af det næste år eller 2
så ville de overlevende ikke være i stand til at skaffe sig af med ligene uden voldsomme miljøpåvirkninger; kontaminering af vand, jord og luft, og tidsforbruget, som ellers ville skulle gå op i fødevareproduktion osv..

Nå, det var bare en tanke.. altså..

Rikke Nielsen, Steen K Petersen og Morten Balling anbefalede denne kommentar
Morten Balling

@Jacob Nielsen

Selv hvis vi indførte en global nul barns politik i morgen, så dør der "kun" 50-60 millioner mennesker om året globalt. Dvs. ca. en halv milliard pr. 10 år. Ergo kunne vi på den måde, i meget runde tal, komme ned på 6,5 milliarder i 2050.

Hvorfor 2050? Fordi det er deromkring de fleste modeller viser at kurverne for den forventede befolkning og de tilgængelige ressourcer for alvor deler sig. Det gør de allerede nu, men omkring 2050 ser det ud til at det for alvor går helt galt.

Selv 6,5 milliarder mennesker er til den tid alt for mange. Best case scenario, hvor befolkningen lettere utopisk ikke for alvor ryger i totterne på hinanden, det Rees kalder "geopolitiske konflikter og kampe om ressourcerne", viser at når vi når frem til 2100, så er bærekapaciteten for Jorden ift. den menneskelige befolkning ca. 1-2 milliarder mennesker. Med det nuværende naturlige frafald og nul børn (ja det er en absurd idé), så kan vi nedbringe befolkningen til ca. 4 milliarder i 2100. Så klarer Moder Natur "resten". Disse beregninger er meget grove, bla. fordi befolkningen ikke er homogent sammensat mht. alder, men de sætter alligevel tingene i perspektiv.

Det alle håber på er et teknologisk fix. Det kommer ikke til at ske. Så kan man overveje alternativerne. Her er det væsentligt at forstå, at selvom danskerne grovforbruger ressourcer, så er det det globale ressourceforbrug som er kristisk. Ikke at det friholder danskerne. Blot at problemet (ikke udfordringen) er langt større end hvorvidt man skal satse på biomasse eller vindmøller/batterier.

John Hansen, Steen K Petersen, Mogens Kjær, Ole Svendsen og Lise Lotte Rahbek anbefalede denne kommentar
Lise Lotte Rahbek

Allerede i 1970'erne talte man om, at befolkningstilvæksten globalt set var alt for høj. Og hvad gjorde mennesken i de lande som Danmark,
hvor der er gode samfundsforhold, så gamle mennesker ikke skal forsørges af sine børn? Og hvad gjorde mennesker i resten af verden?
De satte børn i verden. Masser af børn. Nogle gav oven i købet undskyldningen, at ellers kunne man risikere at der kom nogen med en anden hudfarve og bosatte sig, medmindre altå at man nationalt sørgede for selv at sætte så mange børn i verden, at der ikke var plads til fremmede.

Herre jemini.

Super, super god artikel!

Menneskeheden kan meget, hvis den virkelig tager sig sammen. Men der er ikke noget, der tyder på at alvoren er gået op for politikere, virksomhedsledere og alm. mennesker generelt - over hele kloden.

Der er nogen, som er vågnet op, men de fleste fortsætte med at forbruge og "gøre som man plejer". Selv er jeg da heller ikke for god, selvom mit forbrug nok ligger under gennemsnittet her i Danmark.

Det er svært at se, hvordan vi undgår store omvæltninger her på Jorden i det 2100 århundrede. For mens menneskeheden - som et kæmpemæssigt tog - har kurs mod afgrunden og nærmer sig kanten med faretruende hast - gjalder mantraet: Vi skal have mere fart på, væksten skal op, forbruget skal op, hjulene skal sættes yderligere i gang, mere kul på...

Gad vide hvor mange i det tog, der overlever?

Jeg tror på, at menneskeheden nok skal overleve, og at Jorden engang i fremtiden vil blive et fantastisk sted at leve. Til den tid vil man sikkert se tilbage på det 20'ende og det 21'ende århundrede og ryste på hovedet over vores tåbelige opførsel. Desuden er vi til den tid nok væsentligt færre mennesker på Jorden end i dag, og forhåbentlig lever vi i harmoni med naturen og alle de andre levende væsener, som har lige så meget ret til at være her som os. For Jorden er jo også deres hjem.
Man har lov at håbe og drømme :-)

Dyr, planter og naturen generelt har en meget stor iboende værdi i sig selv - uafhængigt af, om de har nytteværdi for mennesker.

Tænk hvis alle havde de fornødne basale ressourcer dækket og man fokuserede på indre trivsel fremfor ydre overforbrug?

Tænk hvor godt vi kunne have det, hvis vi samarbejdede til fælles bedste om at gøre noget godt for hinanden, for dyrene og planterne?
Tænk hvor meningsfuldt det ville være?

Den største krise har også iboende muligheden for den største udvikling.

Du kan selv starte - allerede i dag - med at fokusere på at hvile i hjertet. Med at fokusere på det gode i andre, med at vælge at fokusere på de gode ting, så du bliver i godt humør.

Det løfter vibrationen i dig selv og i dine omgivelser. Når man hviler i hjertet, så behøver man slet ikke en masse materielle goder for at være glad.

John Hansen, Eva Kjeldsen, Flemming Berger, Steen K Petersen, Arne Albatros Olsen, Niels-Simon Larsen og Jens Ole Mortensen anbefalede denne kommentar
Arne Albatros Olsen

Du har et helt ret Ole Svendsen, men jeg tør næsten ikke tænke på alle mellemregningerne inden ,vi når dertil, eller et mindre udsnit af menneskeheden gør det. Corona krisen er nok bare en lettere opvarmning i disruption i forhold til det, der sandsynligvis kommer.

Det næste bliver sandsynligvis en financiel krise, fordi seddelpresen kører helt uhæmmet derudaf. Så kommer der fødevarekriser, flygtningestrømme og krige som blive uforudsigelige. USA og Kina er i det indledende faser.
Okay, jeg stopper nu.

Lise Lotte Rahbek og Jens Ole Mortensen anbefalede denne kommentar
Svend Jespersen

Hverken Global Footprint Network eller andre dommedagsprofeter behøver spilde mere tid på deres beregninger. Dommedag er meget, meget tættere på, end de fleste tror. Den kommer fredag den 13. november 2026!

Hvis vi ser bort fra diverse religiøse forudsigelser og beregninger, og dem er der jo ingen fornuftige mennesker, som tillæger nogen værdi alligevel, så fastslog fysikeren Heinz von Foerster sammen med sine kollegaer, P. M. Mora og L. W. Amiot i 1960, at fredag den 13 november 2026 var dagen, hvor der ville være for mange mennesker til det areal, vi har til rådighed.

Og det forklarer jo fortrinligt, hvorfor nogle mennesker lider af paraskavedekatria, og hvorfor mange mennesker allerede dengang erklærede, at det var en forfærdelig tid at sætte børn i verden.

Morten Balling

@Svend Jespersen

Ja, der har været mange dommedags profetier. Personligt husker jeg overgangen til år 2000, hvor mange frygtede at computerne ikke kunne finde ud af at skifte dato.

Der er dog også en anden type dommedags profetier, som bygger på naturvidenskaben, herunder forståelsen af fysik og biologi. Bæredygtighed lyder som endnu et buzz word man kan bruge til at sælge produkter eller rage stemmer til sig med, men bæredygtighed og økologi (i biologien) er solid videnskab.

En af de første som gjorde opmærksom på, at vi ikke bare kunne bruge løs af ressourcerne, når de var begrænsede var Malthus. Han forudsagde også, hvornår han mente det ville gå galt, og han tog fejl mht. til datoen, men hans forudsigelse om at befolkningen ville fordobles ekspontielt hvert 20 år var ikke skudt helt forbi. I hvert fald ikke de sidste 100 år, hvor befolkningen er vokset fra 1,9 milliarder i 1921 til 7,9 milliarder i dag.

Det siger sig selv, at flere mennesker bruger flere ressourcer. F.eks. skal alle mennesker have mad hver dag, og der kan man relativt enkelt regne sig frem til, hvor meget mad biosfæren er i stand til at producere og hvor stort behovet er. I dag benytter vi f.eks. halvdelen af det man kalder planetens dyrkbare jord (minus ørken og gletchere) til landbrug, og der kan ikke fældes mere skov.

Artiklen her strejfer fosfor, som er en begrænsende faktor for det globale høstudbytte (den mængde energi biosfæren binder), og dermed en begrænsende faktor for hvor mange munde vi kan mætte. Det som er pointen med forudsigelser, f.eks. dommedags profetier, er at jo længere ude i fremtiden de peger, jo større usikkerhed er de behæftet med. Omvendt kan man sige at hvis beregninger viser at vi kan komme til at mangle fosfor fra 2030-2050 og frem, så er vi relativt tæt på at se om forudsigelserne kommer til at stemme.

Det samme gælder klimaet og det man kalder Peak Oil, værende hvornår vi ser olieproduktionen globalt toppe. Denne idé stammer fra King Hubbert, en geofysiker fra Shell, som i 1950'erne indså at USA's olieproduktion ville peake i 1970. Det grinede man meget af i 50'erne, men Hubbert fik ret, nærmest på dato. Siden er USA's "olieproduktion" steget igen, og i dag er den oppe på det den var i 1970 igen. Misforståelsen her er at man nu udvinder skifferolie, og det var ikke den olie Hubbert snakkede om. Den oprindelige "crude" olie er der stort set ikke noget tilbage af i USA.

Derudover er skifferolie en yderst begrænset ressource, og udvindingen er noget værre grisseri. Hvorfor er olie væsentlig? Fordi vi bruger ca. 1/3 af vores samlede energiforbrug på at producere og distribuere mad, og fordi over 80% denne energi kommer fra fossile kilder. Selv hvis man ser bort fra klimaet vil det være katastrofalt at løbe tør for olie uden at have etableret et alternativ, og det kniber det alvorligt med.

Med risiko for en stråmand, så korriger mig gerne: Du lader til mene at det hele er lidt en form for en storm i et glas vand. Hvad bygger du den tese på?

@Ole Svendsen -du skriver.

Det er svært at se, hvordan vi undgår store omvæltninger her på Jorden i det 2100 århundrede. For mens menneskeheden - som et kæmpemæssigt tog - har kurs mod afgrunden og nærmer sig kanten med faretruende hast - gjalder mantraet: Vi skal have mere fart på, væksten skal op, forbruget skal op, hjulene skal sættes yderligere i gang, mere kul på...

Gad vide hvor mange i det tog, der overlever?

::::::::!!!!!!!:::::::::
Lige præcis, lige præcis....Nemlig!

Søren Kristensen

@Rosa Maluna Dahl
Har allerede gjort det (valgt ikke at få børn).

Svend Jespersen

@ Morten Balling.

Undskyld det lidt sene svar. Nej, jeg mener ikke, det er en storm i et glas vand. Men jeg undrer mig ofte over, hvorfor så få reelt tør tage tyren ved hornene og sige klart og tydeligt, at befolkningstilvæksten er den største synder. Og jeg undrer mig også over, hvordan store teknologifirmaer som f.eks. Microsoft kan påstå at være "grønne", når de reelt med deres udviklingspolitik gør både soft- og hardware ubrugeligt efter få års brug.

Rikke Nielsen, Morten Balling og Ib Christensen anbefalede denne kommentar
Morten Balling

Nu det er søndag, og folk stadig læser denne artikel, så er her en anden måde at anskue det hele på:

Mennesker bruger energi på to måder: Vi bruger energi i vores krop (intern energi) og vi bruger energi udenfor vores krop (ekstern energi). Ekstern energi er f.eks. varme i radiatoren eller benzin forbrændt i bilen.

Intern energi får vi via vores kost. Energien kommer fra Solen, men for at vi kan bruge den internt er der kun en måde at energien kan komme ind i systemet på. Det er via planternes fotosyntese og derpå via fødekæden. For hvert led af den går der ca. 90% af energien tabt.

Planterne bruger noget af den energi de opfanger fra Solen til at opretholde deres eget liv, og resten bliver bundet i planten, som mennesker og andre dyr dermed kan spise og udnytte.

Hvis du sidder stille bruger du ca. 200 Watt. Hvis du bevæger dig bruger du væsentligt mere. Hvis du cykler på arbejde bruger du f.eks. ca. 1000 Watt, og hvis du løber hurtigt, op til 2-3000 Watt.

Hvis hele Jordens befolkning sidder stille svarer det samlede interne energiforbrug til ca. 1% af al den energi planterne producerer til biosfæren. Hvis vi arbejder fysisk stiger dette til 2-5%. Dette er et væsentligt aspekt, fordi vi kommer til at erstatte en masse maskiner med menneskelig arbejdskraft, f.eks. i landbruget, hvis vi ikke finder et holdbart alternativ til olie og andre fossile kilder.

5% lyder måske ikke af så meget, men Jordens samlede biomasse svarer til ca. 550 gigaton carbon. Den menneskelige biomasse udgør 0,06 gigaton carbon, eller 0,01% af den samlede biomasse. Derudover er vores nuværende interne energiforbrug et resultat af en planet som i store træk er omdannet til ét stort industrielt landbrug. Hvis vi skal arbejde dobbelt så meget fysisk, så skal vi bruge væsentligt mere intern energi end den landbruget pt. producerer. Her er det f.eks. vigtigt at forstå at det vi kalder "økologisk" landbrug producerer maksimalt halvdelen af industrielt landbrug.

Dette er ikke nødvendigvis et forsvar af det industrielle landbrug, men man bør huske på, at grunden til at der overhovedet findes landbrug er at der er efterspørgsel på mad. Hvis ikke der var sultne mennesker ville landbrug være en dårlig forretning.

Og mens vi er i gang: Fotosyntese forudsætter lys (fra Solen). I havet aftager lyset hurtigt når man kommer under overfladen. Derfor foregår langt det meste af den fotosyntese som sker i havene tæt på overfladen. Selvom 3/4 af Jorden er dækket af hav, så foregår kun halvdelen af fotosyntesen i havene, og fordi organismerne dér bruger energi selv, så udgør biomassen i havene kun ca. 0,2% af den samlede biomasse. Ergo er det ikke fra havene vi kan satse på at hente vores kommende mad (interne energi), eller for den sags skyld vores eksterne energibehov.