Juridiske eksperter advarer nu kraftigt imod et kortfattet lovudkast om adskillelse af unge asylpar, som udlændinge- og integrationsminister Mattias Tesfaye (S) har sendt i høring.
Lovudkastet har til formål at tydeliggøre hjemlen i lovgivningen til at adskille unge asylpar, hvor den ene er mindreårig. Men hvis det vedtages i sin nuværende form, vil unge asylpar fortsat kunne adskilles uden at have de rettigheder, som et så kraftigt indgreb burde sikre dem, mener eksperter.
Lovudkastet foreskriver, at en adskillelse af asylparrene i første omgang vil blive opfattet som såkaldt faktisk forvaltningsvirksomhed og ikke som en forvaltningsretlig afgørelse. Det indebærer kort fortalt, at myndighederne uden videre kan adskille parrene og ikke skal partshøre, oplyse sagen grundigt og træffe en begrundet afgørelse, der kan påklages.
Først hvis det står klart, at parret modsætter sig adskillelsen, vil der ifølge ministeriet skulle træffes en egentlig afgørelse. Men det er ikke godt nok, vurderer eksperterne.
»En adskillelse er efter vores mening så indgribende en foranstaltning, at det efter gældende ret må karakteriseres som en forvaltningsafgørelse. Det er derfor kritisabelt og forkert, at ministeriet opretholder forestillingen om, at den indledningsvise beslutning om separat indkvartering kan være faktisk forvaltningsvirksomhed,« siger forskningschef Pernille Boye Koch fra Institut for Menneskerettigheder.
Det er professor i forvaltningsret ved Københavns Universitet Michael Gøtze, professor Jens Vedsted-Hansen fra Aarhus Universitet og professor emeritus på Københavns Universitet Jørn Vestergaard enige i.
Også Instrukskommissionen vurderede i sin beretning, at en beslutning om adskillelse af unge par »har karakter af afgørelser i forvaltningsretlig forstand«.
Intensivt indgreb er en afgørelse
Lovudkastet kommer, fordi Instrukskommissionen i sin beretning vurderede, at der ikke i udlændingeloven var den nødvendige hjemmel til at foretage den adskillelse af de unge par på landets asylcentre, som Inger Støjberg pressede på for at få indført i begyndelsen af 2016. Som Information tidligere har beskrevet, gjaldt kritikken ikke bare den praksis, som Inger Støjberg fik indført i februar 2016, men også den praksis, som efterfølgende blev fastlagt og fortsat er gældende.
Kommissionen henviste til, at den relevante bestemmelse i udlændingeloven alene drejer sig om, hvad man kan kalde generelle ordens- eller driftsmæssige hensyn i asylcentrene. Ikke at foretage så væsentlige indgreb i familielivet som at skille et par ad. Et indgreb, der altså ifølge kommissionen kræver en forvaltningsretlig afgørelse.
Udlændinge- og integrationsminister Mattias Tesfaye har oplyst, at han og hans ministerium ikke er enig i kommissionens kritik. Alligevel har han med lovudkastet ønsket »en tydeliggørelse af hjemmelsgrundlaget for iværksættelse af separat indkvartering«.
Selve lovændringen er en enkelt sætning, der kort og godt går ud på, at indkvarteringen af en mindreårig udlænding, der samlever med en anden udlænding, skal ske separat blandt andet for at give kvinden en betænkningsperiode, med mindre hensynet til familiens enhed tilsiger en fælles indkvartering.
På overfladen ser formuleringen måske ud til at tage den rejste kritik fra kommissionen til følge. Men som der står i lovbemærkningerne, vil beslutningen om separat indkvartering ske »som led i styrelsens faktiske forvaltningsvirksomhed«.
Og det er altså her, kæden ifølge eksperterne hopper af.
Afgørelse camoufleres
»At adskille en familie er så intensivt et indgreb, at der vil være tale om en forvaltningsretlig afgørelse. Selv om ministeriet fremhæver, at lovudkastet skal tydeliggøre spørgsmålet om hjemmel, så bliver hjemlen reelt endnu mere utydelig,« siger professor Michael Gøtze.
Professor Jens Vedsted-Hansen er enig i, at adskillelse af par burde være en forvaltningsretlig afgørelse.
»Det kan lyde teknisk, men lovudkastet prøver at camouflere en forvaltningsretlig afgørelse som faktisk forvaltningsvirksomhed,« siger han.
Men hvis ministeriet mener, der er gode grunde til at betragte det som faktisk forvaltningsvirksomhed, burde disse grunde fremgå af bemærkningerne til lovudkastet, mener Jens Vedsted-Hansen. Og det gør de ikke.
Han peger desuden på, at det hverken af lovteksten eller af bemærkningerne fremgår, hvordan det sikres, at den faktiske adskillelsesvirksomhed bliver erstattet af en egentlig afgørelse om adskillelse af familiemedlemmerne, hvis parret ikke er indforstået med adskillelsen. Der beskrives nemlig ingen indsigelses- eller klageadgang, som de kan benytte.
»Sidst, og måske allervigtigst, er problemet, at der stadig efter en eventuel lovændring vil være tale om indgreb i retten til respekt for familielivet, når man adskiller familiemedlemmer, hvis der ellers vitterlig er tale om et egentligt familieliv i det enkelte tilfælde,« siger professoren med henvisning til Den Europæiske Menneskerettighedskonvention.
»Det kan man ikke definere sig ud af ved at kalde det faktisk forvaltningsvirksomhed i dansk lovgivning,« tilføjer han.
Også professor emeritus Jørn Vestergaard mener, det er »misvisende« at kalde den foreslåede lovændring for »en tydeliggørelse«:
»Ved at betegne separat indkvartering som faktisk forvaltningsvirksomhed slingrer ministeriet sig uden om de krav til pligtmæssigt skøn, proportionalitet, partshøring, sagsoplysning og begrundelse, der gælder i forbindelse med retlige afgørelser.«
Tesfaye er uenig
Mattias Tesfaye afviser kritikken fra juristerne.
»Som jeg tilkendegav i forbindelse med offentliggørelsen af kommissionens delberetning, så har jeg med det foreliggende udkast til lovforslag taget initiativ til, at der kan ske en tydeliggørelse af hjemmelsgrundlaget, så der sikres en højere grad af forudsigelighed i retsstillingen for myndigheder og de berørte parter,« skriver han i en mail til Information.
Ministeren tilføjer, at han er enig i, at »iværksættelse af separat indkvartering af en gift eller samlevende mindreårig i strid med den mindreåriges ønske vil udgøre en forvaltningsretlig afgørelse«.
»Sådan er det efter Udlændingestyrelsens praksis i dag, og sådan er det også efter lovforslaget. En beslutning om indkvartering, som en udlænding modsætter sig, vil således efter en konkret og individuel vurdering kunne gennemføres ved en forvaltningsretlig afgørelse,« fortsætter ministeren og peger på, at det allerede fremgår af den gældende paragraf i udlændingeloven.
Men det er ikke godt nok, mener hverken Pernille Boye Koch eller Jens Vedsted-Hansen.
Pernille Boye Koch kritiserer ministeriets retsopfattelse i lovudkastet af, at kun hvis det unge asylpar ikke efterkommer anvisningerne om indkvartering, skal man træffe en forvaltningsretlig afgørelse.
»Det kræver altså, at det unge par først skal protestere,« siger hun og understreger:
»Men det er slet ikke nærmere beskrevet, hvordan og hvor meget de skal protestere, før de får partsrettigheder. Der er heller ikke beskrevet nogen klageadgang i lovbemærkningerne.«
Jens Vedsted-Hansen er enig og peger på, at det står helt uklart, hvad der skal til, for at det opfattes som en tilstrækkelig protest.
»Desuden vil der med den planlagte lovændring stadig ikke være den fornødne hjemmel til at træffe afgørelse om at adskille familiemedlemmer fra hinanden,« siger han.
Kafka har ikke levet forgæves.
Det er jo den rene galimatias; Støjberg skal for en rigsret for at gøre nøjagtigt det samme, som Tesfaye nu foreslår..
Mon ikke han skulle have beholdt kagekniven og Cola Zero'en ved ministertransitionen..?
Der er åbenbart ingen grænse længere, for hvordan man skal mishandle og forskelsbehandle flygtninge og indvandrere her i landet.
Den slags sætter sig hos folk, og opmuntrer de mest rabiate.
I dag skal et ægtepar for retten, fordi de overfaldt, både verbalt og fysisk, en ung kvinde på en parkeringsplads i Gladsaxe.
Hun blev blandt andet kaldt "perkerluder".
Den unge kvinde måtte efterfølgende på skadestuen til behandling efter slag i hovedet.
Jo mere politikerne taler nedsættende om etniske minoriteter, jo værre bliver det.
Nu må det stoppe.
Hvorfor er det svært at tage en samtale med folk.
Når de er kommet til landet og søger om asyl så har de nok mere brug for hinanden end at blive administrativt adskilt - fordi den ene er under 18 år.
Hvis det er så forfærdeligt så må politikkerne jo sætte den seksuelle lavalder op til 18 år og gøre det ulovligt med seks for personen under 18 år. Det vil der forhåbentligt heller ikke være stemning for.
Det fremgår ikke af artiklen, om 'mindreårig' skal forstås som under den kriminelle lavalder, altså 15 år, eller om det skal betyde umyndig, altså under 18 år. Det gør dog Fandens til forskel! Sex er i Danmark forbudt for personer under 15, men samliv er ikke.
Men under alle omstændigheder er det etisk og demokratisk en uskik at forvalte andre menneskers liv, uden at inddrage dem i processen. Det er den slags som hører hjemme i et diktatur!
Michael Gudnæs, jeg tror ikke, at sex er forbudt i Danmark for personer under 15, men det er forbudt for volkne at have sex med personer under 15! Det er vel også det, du mener?
voksne, selvfølgelig.
Hvorfor ikke forbyde alle indvandrere at have sex?
Tesfaye begynder at ligne en hellig kriger.
Hundredevis går på gaden og demonstrerer for retten til at gå til frisør, men hvorfor er vi ikke alle på gaden for at demonstrere mod denne farlige -isme, der er ved at brede sig i vores land.
NETOP, Rikke Nielsen, det samme tænkte jeg også..
Mattias Støjberg og Socialdemokratiet vil gøre hvad som helst for ikke at overlade nogen modbydelighed til DF og NB. Vi har endnu til gode at han bruger betegnelsen 'barnebrude'; men det kan vel kun være et spørgsmål om tid.
Mattias Tesfaye er på samme ulovlige vej som Støjberg.
Kommer man til Danmark som gift, så er det oprindelseslandets regler for ægteskab der gælder - ikke Danmarks.
Menneskerettighedskonventionens art. 8, 12 og 14, som er dansk lov, L.285 af 1992-04-29 - er den åbenlyse forhindring.
Man kan IKKE adskille ægtepar hvis de er gift efter lovens bogstav i deres "gamle" land
"»Som jeg tilkendegav i forbindelse med offentliggørelsen af kommissionens delberetning, så har jeg med det foreliggende udkast til lovforslag taget initiativ til, at der kan ske en tydeliggørelse af hjemmelsgrundlaget, så der sikres en højere grad af forudsigelighed i retsstillingen for myndigheder og de berørte parter,« skriver han i en mail til Information."
Tesfaye er besat af en Støjberg-klon, men i modstætning til Støjberg er han mere kvik. Han ved hvordan han skal sikre sig mod også at blive slæbt for en rigsret, så han indretter blot juraen derefter.
Og juraen er som bekendt ikke en eksakt videnskab, men noget der til enhver tid kan bøjes alt efter magthavernes ønske.
I Brechts "Det tredie riges frygt og elendighed" jamrer en dommer til en overordnet om at han er i tvivl om hvordan han skal dømme i en konkret sag. "Hvis ikke vi ved hvad juraen siger, så har vi jo ikke noget retssystem".
-Hvad for et parti er det, at Tesfaye kommer fra?
Han kommer fra SF men skiftede over til S med "børnebanden" ved Villy Søvndals nedbrud i SF.
Det er simpelthen forkasteligt, at man gang på gang vælger at forringe danskernes almindelige regler, hvis man kan ramme nogle muslimer med det.
Man skal 1) forbedre folks rettigheder, 2) lade være med at forfølge mindretal, bare fordi de er mindretal.
Nu kan jeg se, at der her er stor opbakning til en kommentar, som går ud på at udenlandske regler også gælder i Danmark.
Jeg er ikke sikker på, at det er så god en ide, at lade udenlandske regler overtrumfe danske regler.
Men nu udgør Danmark kun ca 0,03% af klodens landareal, så hvis man synes, at der er bedre regler andre steder, så er der masser af andre steder man kan slå sig ned.
Og da vi ikke har konflikter i vores nabolande, så betyder det at når man søger asyl i Danmark, så er det resultatet af et bevist valg, - det er Danmark der er flygtet til.
Og det betyder at danske regler er valgt bevist til.
Men nu her efter Brexit, er der jo en hel del engelske statsborger som har fået dansk statsborgerskab.
Skulle de således fortsætte med deres egne regler, og så fortsætte med at køre i venstre side, når de færdes her i landet??
Jeg forstår ikke hvorfor man er så villig til at afgive suverænitet, - er det for at komme til at ligne de samfund, som flygtningene kommer fra??
Niels Erling
Undskyld men jeg forstår ikke rigtigt din hentydning. Mener du, at folk som er gift i Danmark ikke skal have deres ægteskab godtaget i andre lande. Skal de så giftes igen når de kommer til et andet land eller hvad har du i tankerne.
Den med bilkørsel er jo et anden sag - da færdselsregler i bestemte lande skal overholdes af alle der færdes her.
mvh.
Trættende, med disse såkaldte værdikæmpere; frådende og skulende, som sårede dyr.
Det sådan ligegyldigt hvilke regler vi taler om, - inden for landets grænser, gælder landets regler.
Hvis man synes bedre om andre landes regler, vil det være mere hensigtsmæssig at slå sig ned der.
I andre lande findes der regler om, at du ikke må spytte på gaden, de regler gælder ikke her, her må du godt spytte på gaden.
Andre steder er det normalt, at fire kvinder deles om en mand. De regler gælder ikke her i landet. Her er polygami ikke tilladt.
Der er jo også en årsag til, at folk søger asyl her i landet, - der er meget som tyder på, at oprindelseslandets regler åbenbart ikke er gode nok.
Og så nytter det jo ikke noget, at vi begynde at ændre vores regler, så de kommer til at ligne flygtninges vemodige hjemlande.
Eller skal jeg forstå situationen således, at flygtninge tillades at cherrypicke i vores love og regler, således at det som gjaldt i deres hjemlande kan de videreføre her også. Eller hur???
Nej vel, vi har flygtninge fra mange forskellige lande, og hvis de alle sammen skal videreføre deres oprindelige lovgivning her også, bliver det vist noget værre roderi.
Men her er der kun tale om "vi" i Danmark skal anerkende et giftermål indgået i deres tidligere hjemland eller ej ikke alle mulige andre love.
Derfor mit spørgsmål om et ægteskab indgået i Danmark ikke skal gælde i andre lande - det har det da hidtil gjort uden problemer - men det kan "vi" vel ikke forlange hvis "vi" mener andres ægteskab er ugyldige ved indrejsen i Danmark.
Vi har haft problemer med de få der har haft 2 koner - men her er der da fundet løsninger - enten er familiesammenføring med den anden kone ikke givet - nok smertefuld for familien - eller har familien selv fundet en metode der var til glæde for alle.
Niels Erlinger:
"Nu kan jeg se, at der her er stor opbakning til en kommentar, som går ud på at udenlandske regler også gælder i Danmark."
Hvad mon det er for "udenlandske regler" du hentyder til, Niels Erlinger?
Det må du meget gerne uddybe, gerne mere detaljeret.
Det er vanskeligt at debattere et emne, når man ikke aner hvad skribenten mener.
Det virker lidt på mig, som om socialdemokraterne tror de kan tillade sig at være diskriminerende så længe de bare for en brun mand til at være frontperson for deres beskidte politik.
:Et lands love gælder i det pågældende land. Hvis en mand kommer til Danmark med 3-4 koner, kan de ikke alle registreres som hans hustruer, fordi bigami er forbudt her. Og hvis en anden mand kommer her med en kone på 10 år, så gælder ægteskabet ikke, fordi hun er mindreårig.
Men de par der er kommet til asylcentrene, hvor den ene var under 15 år er da blevet adskilt og flerkoneri er heller ikke godkendt - så det er ikke det sagen med den nye lovgivning drejer sig om. Det er simpelthen at lovliggøre IS' s ulovlige adskillelse uden at tage et individuelt hensyn/samtale.
DET ER DET DER ER PROBLEMET og en uhyggelig udvikling - hvad bliver det næste?
Ok, så lad mig stille et spørgsmål.
Når der kommer folk her til landet fra steder, hvor lovgivningen er anderledes end her, - kan folk så fortsætte med at leve efter hjemlandets lovgivning, eller skal de rette sig efter lovgivningen her i landet???
Niels Erlinger, dit retoriske spørgsmål forklarer ikke hvad du mener med at "udenlandske regler gælder i Danmark".
For det gør de selvfølgelig ikke.
Det er en vildledningsmanøvre, du er ude i.
Siden middelalderen har ægteskab været muligt for unge under 18 år at blive gift med særlig tilladelse, i daglig tale "gift med kongebrev", da det oprindelige var en tilladelse fra kongen. Så vidt jeg kan se af referaterne fra Instrukskommissionen, ville stort set alle de par, der ulovligt blev skilt ad have opfyldt kravet til et Kongebrev. Den mulighed eksisterer ikke mere, for i skyggen af al larmen om Støjberg fik den konservative Mai Mercado den mulighed afskaffet. I øvrigt endnu et eksempel på, hvordan man rammer alle for at ramme nogle få flygtninge indvandrere med et problem, man sagtens kunne løse på andre måder, hvis man ikke var så forblændet af fremmedhad- og angst.
Vagn Buch-Pedersen, det er jo værre, for det er en betingelse for anerkendelsen folkeretligt af den danske stramning, at danske statsborgere ikke skulle have muligheden for kongebrev. Så endnu engang sker der aktivt en indskrænkning i danske borgeres muligheder, fordi man kan ramme nogle mindretal i samfundet.
Dette går selvfølgelig stik imod den tidligere bestræbelse på løbende at øge friheden for borgerne mest muligt.