Klimaafgift vil give yderligere jobtab hos landmænd. Derfor foreslår omstillingsråd grøn jobgaranti

Der gik chokbølger gennem dansk landbrug, da Det Miljøøkonomiske Råd i sidste uge fremlagde sin anbefaling af en klimaafgift som redskab til at bremse landbrugets alt for høje udledninger af drivhusgasser.

Med en afgift på 1.200 kroner pr. ton CO2 vil landbruget kunne yde sit nødvendige bidrag til det danske klimamål om 70 procent CO2-reduktion i 2030, lød vismændenes bud. Omkostning: 13.-15.000 tabte arbejdspladser i selve landbruget – omkring en fjerdedel af alle job i branchen – plus 4.000 i fødevareindustrien.

Landbrug & Fødevarer (L&F) reagerede prompte.

»Landdistrikterne bliver til frilandsmuseer uden liv og arbejdspladser,« lød på Facebook den skrækvision, som L&F’s formand Søren Søndergaard så for sig som konsekvens af en afgift.

På de sociale medier har indignationen blandt landmænd ikke været mindre.

Mest klimabelastende sektor

Vismændenes anbefaling handler ikke bare om en klimaafgift på landbrugets udledninger, men om en generel afgift på alle sektorer. Det er imidlertid landbruget, der rammes hårdest.

Status er, at landbruget i dag er sektoren med størst drivhusgasudledninger, at landbrugets udledninger ikke er faldet i ti år, og at der ifølge Klimarådet kun er vedtaget virkemidler, der kan nedbringe udledningerne på 17 millioner ton CO2 med 0,22 millioner ton i 2030.

Derfor synes der ingen vej uden om beslutninger, der indebærer voldsomme udfordringer for danske landmænd. Erhvervet bliver dermed et billede på, hvor markante omkalfatringer af erhvervsliv og arbejdspladser, omstillingen til et klimaneutralt samfund indebærer.

AE-Rådet og Ingeniørforeningen IDA har sat fokus på de nye job, der kan skabes med den grønne omstilling – fra 200.000 til 415.000 frem mod 2030 – men mange job vil også forsvinde. Klima- og Omstillingsrådet har i en ny analyse opgjort antallet af arbejdspladser, der er »direkte klimaeksponerede« af den grønne omstilling – med risiko for arbejdsløshed i en overgangsperiode – til 185.000. Dertil kommer ansatte i brancher, der leverer til eller aftager produkter fra de klimaeksponerede erhverv: 115.000 indirekte eksponerede job.

»Den grønne omstilling betyder ikke, at alle i den klimaeksponerede gruppe vil miste deres arbejde eller blive negativt ramt. Det betyder, at brancherne som konsekvens af den grønne omstilling kan forvente betydelige forandringer af deres produktions-, konkurrence- og reguleringsmæssige forhold, der i overvejende grad kan forventes at have en negativ effekt for de nuværende beskæftigede,« hedder det i rapporten fra rådet.

Emilie Lærke Henriksen

Landbrug og gartneri er den klart mest udsatte branche i kraft af »høje udledninger, moderat høj udledningsintensitet og stor beskæftigelse«.

Der er godt 63.000 beskæftigede i sektoren, hvoraf de økonomiske vismænd som nævnt forudser, at op mod en fjerdedel i 2030 vil miste arbejdet ved en høj klimaafgift.

’Mere af det samme’

Klimaafgiften skal tilskynde landmænd til klimavenlig produktion. Nogle vil med de øgede omkostninger være nødt til at stoppe, andre kan ændre produktionen i klimavenlig retning og  fortsætte. Det er der taget højde for i modelberegningen, siger miljøvismand Lars Gårn Hansen.

»Cirka en tredjedel af CO2-reduktionen sker ved, at landmænd omlægger produktionen, to tredjedele ved, at man reducerer eller indstiller den,« siger han.

– Så man kan ikke sige, at hvis blot landmændene skifter til mindre kød og mælk og i stedet flere planteafgrøder, så kan erhvervet sikre et mindre jobtab? Det har I taget højde for i beregningen?

»Ja, netop. Når der sker et betydeligt jobtab i landbruget, er det i høj grad, fordi der ikke skal så meget arbejdskraft til at producere et vegetabilsk output. Husdyrproduktion er mere arbejdsintensiv.«

Spørgsmålet er, hvordan man skal anskue et jobtab på 13.-15.000 i 2030.

I historisk sammenhæng er det ’mere af det samme’ for landbruget. For 75 år siden var der 525.000 beskæftigede i erhvervet, for 40 år siden 165.000, for 20 år siden 100.000 og nu altså 63.000.

Det er den markedsdrevne strukturudvikling, der siden 1960’erne har accelereret processen mod færre, men større bedrifter samt mere input af kemi og maskiner og mindre input af menneskelig arbejdskraft.

Landbrugets procentvise jobtab i perioden 2020-30 med klimaafgiftens effekt indregnet er ifølge vismændene ikke meget større end tabet i perioden 2000-10.

»Så i et historisk perspektiv er det ikke så usædvanligt. Men det er selvfølgelig noget lidt andet, når politikerne aktivt beslutter at gøre det,« siger Lars Gårn Hansen.

Den grønne jobgaranti

I vismændenes ligevægtsmodel sker der en automatisk økonomisk tilpasning, så de landmænd og andre, der mister job på grund af klimaafgiften, gradvist glider over i nye job, så det endelige jobtab bliver tæt på nul.

Hos Klima- og Omstillingsrådet mener politisk økonom Asker Volsgaard, at virkeligheden er mere kompliceret.

»Vismændene reducerer statens rolle til blot at implementere en afgiftsreform – eventuelt med finansiering af grundforskning og udvalgt infrastruktur som ladestandere. CO2-afgifter er vigtige, men det er også vigtigt at fastholde, at staten og politikerne har mange nødvendige roller og nyttige virkemidler at bruge for at sikre omstillingens fremdrift og retfærdighed.«

»Samtidig er det vigtigt, at dem, der mister job – ikke mindst landmændene – ikke skal ud i længerevarende ledighed, men hurtigt får job, så de har noget at stå op til og kan bidrage til lokalsamfundet,« siger Asker Voldsgaard.

Derfor har Klima- og Omstillingsrådet i en anden aktuel analyse foreslået en ’grøn jobgaranti’ for den del af de i alt 300.000 klimaeksponerede personer, der måtte ryge ud af job under den grønne omstilling.

»En jobgaranti er en individuel ret til beskæftigelse i den offentlige eller tredje, det vil sige nonprofit, sektor til en fastsat løn. Jobgarantien er grøn, når projekter inden for grøn omstilling, naturpleje og bæredygtighed prioriteres i jobskabelsen,« hedder det i rådets beskrivelse af forslaget.

For samfundet er pointen, at dem, der for eksempel i landbruget mister job som følge af omstillingstiltag, ikke også skal miste virkeevne og trivsel og risikere mentale og sociale problemer, som svækker chancen for at få arbejde igen.

»Jobgarantien er altså et permanent sikkerhedsnet, som sørger for, at personer, som rammes af ledighed, får mulighed for at udføre værdiskabende opgaver for samfundet i en periode,« skriver Klima- og Omstillingsrådet.

»Med en grøn jobgaranti øger vi altså samfundets værdiskabelse, undgår menneskelige og sam- fundsmæssige omkostninger forbundet med uønsket ledighed og mindsker risikoen for mod- reaktioner mod den grønne omstilling som for eksempel ’de gule veste’ i Frankrig.«

Rådet udfolder over 63 sider forslaget til den grønne jobgaranti, som man mener, »skal være lokalt administreret og statsligt finansieret«.