Nyhed
Læsetid: 4 min.

Kritikere: Årlige besparelser udsulter klima- og miljøforskning

Forskningsinstitutter inden for miljø, landbrug og biodiversitet står over for besparelser på 34 millioner kroner. »Dybt problematisk,« mener fagforeningsformand, der undrer sig over manglende politisk handling
På Aarhus Universitet og i Dansk Magisterforening undrer man sig over besparelser på universitetets miljøinstitutter. Regeringen efterspørger nemlig nye løsninger og forskning på området.

På Aarhus Universitet og i Dansk Magisterforening undrer man sig over besparelser på universitetets miljøinstitutter. Regeringen efterspørger nemlig nye løsninger og forskning på området.

Indland
9. marts 2021

En række institutter på Aarhus Universitet, der blandt andet forsker i landbrug, biodiversitet og luftforurening, står over for massive besparelser. Det møder hård kritik fra både dekanen på fakultetet og universitetets fællestillidsrepræsentant. De peger begge på, at årsagen skal findes i den årlige besparelse på to procent, som institutterne er underlagt, fordi de leverer myndighedsbetjening til styrelser og ministerier.

Olav W. Bertelsen, der er fællestillidsrepræsentant på Aarhus Universitet, er ikke i tvivl om, at besparelserne vil medføre afskedigelser:

»Det kommer til at betyde, at forskningen vil lide skade. Der vil blive forskningsområder, hvor det bliver meget svært at fortsætte på samme niveau,« siger han.

Institutterne, der står over for at skulle spare 34 millioner kroner, hører til under fakultetet Technical Sciences, som blandt andet rummer Institut for Agroøkologi, Institut for Bioscience, Institut for Miljøvidenskab og Institut for Husdyrvidenskab. Flere af fakultetets institutter har kontrakter om at levere forskningsbaseret myndighedsbetjening. Det er disse kontrakter, der siden 2009 har været underlagt et årligt omprioriteringsbidrag, hvor midlerne til myndighedsbetjeningen hvert år er blevet reduceret med to procent.

Camilla Gregersen, der er formand for den akademiske fagforening DM og blandt andet repræsenterer forskerne på det naturvidenskabelige område, kalder besparelserne »dybt problematiske« og ser de økonomiske udfordringer på institutterne som et politisk ansvar:

»Hvis vi skal overkomme de store udfordringer på klima- og miljøområdet med nedbringelse af CO2-udslip og sikring af biodiversiteten, så har vi brug for stærke forskningsmiljøer. Og det er lidt paradoksalt, når vi har en regering, der gerne vil finde nye løsninger,« udtaler hun.

Giver med en hånd, tager med en anden

Grøn forskning har ellers flere gange været et vigtigt punkt på regeringens dagsorden. I september 2020 præsenterede Uddannelses- og Forskningsministeriet en ny grøn forskningsstrategi med fokus på teknologiske løsninger. En måned senere kunne regeringen så præsentere en aftale, hvor man afsatte 2,1 milliarder kroner til grøn forskning som et led i at leve op til målet om 70-procent CO2-reduktion i 2030.

Det undrer Camilla Gregersen, der mener, at de årlige besparelser på to procent, som nogle af institutterne er underlagt, strider imod regeringens generelle hensigter på området.

»Jeg synes, det var rigtig stærkt, at man gik ind og sagde, at der skal ske noget på det grønne område, men så skal man jo sørge for ikke samtidig at udhule de bevillinger, der er til området. For så bliver det jo til, at man giver med den højre hånd, mens man tager med venstre,« siger hun.

Også Olav W. Bertelsen er kritisk og mener, at besparelserne strider imod regeringens retning på området.

»Det er meget paradoksalt at se på, at vi har en regering, der meget tydeligt fastholder, at den grønne omstilling skal opnås gennem teknologiske løsninger. Og samtidig har man så ikke gjort noget ved de automatiske nedskæringer på de forskningsområder, der kommer med løsningerne,« siger han.

Et af de institutter, man forventer vil blive hårdt ramt, er Institut for Miljøvidenskab, hvor de ansatte laver målinger af luftkvaliteten til Miljøministeriet. Ifølge Olav W. Bertelsen er kravene til institutterne fra myndighedernes side kun blevet mere detaljerede år for år på trods af besparelserne, og det mener han, vil begrænse muligheden for nytænkning i forskningen.

»Et institut som Miljøvidenskab skal jo fortsat lave de målinger, de plejer. Men det bliver sværere at arbejde videre med analysemetoderne, så man for eksempel kunne blive bedre til at forstå, hvordan forskellige aktiviteter i samfundet bidrager til problematisk udledning,« forklarer han.

En politisk opgave

Ifølge Eskild Holm Nielsen, der er dekan for Technical Sciences, vil det ikke være muligt at løse de økonomiske udfordringer, uden afskedigelser på nogle af institutterne.

»Vi har længe holdt hånden under, og nu kan vi bare ikke længere. Elastikken er blevet trukket længere og længere ud,« siger han og peger på den årlige besparelse som hovedårsagen.

Den opfattelse deler Olav W. Bertelsen, der forklarer, at man indtil nu har løst problemet ved at søge ekstern finansiering gennem EU-midler, fonde og forskningsråd. En strategi, der dog bliver vanskeliggjort af de årlige besparelser, fordi muligheden for at bidrage med medfinansiering svinder ind.

»Så derfor er reduktionen som følge af toprocentsbesparelserne i princippet blevet meget højere. For grundlaget for at kunne søge andre midler er jo, at man selv er med til at finansiere projekterne og desuden har nogle medarbejdere, der er fastansatte på institutionen,« siger han.

Hverken Camilla Gregersen eller Olav W. Bertelsen tror på, at Aarhus Universitet kan finde pengene andre steder for at undgå, at besparelserne går ud over forskningen.

»Det er min opfattelse, at man har gjort det gennem flere år, hvor man har udvist kreativitet og økonomisk ansvarlighed. Men besparelserne summer jo op, og til sidst får det konsekvenser,« siger Camilla Gregersen.

Hun sammenligner med omprioriteringsbidraget på uddannelsesområdet, som i 2019 blev afskaffet af den nuværende regering, således at ungdoms- og videregående uddannelser ikke længere skulle spare to procent årligt. Besparelserne på forskningsbaseret myndighedsbetjening har foreløbigt ingen udløbsdato, og det kan ifølge Camilla Gregersen medføre varige konsekvenser for forskningen:

»Hvis man først får ødelagt et stærkt forskningsområde og siger farvel til dybt specialiseret viden, så tager det lang tid at opbygge det igen,« siger hun

Ifølge Olav W. Bertelsen kan de gentagne besparelser føre til, at nogle forskere vil skifte job for at komme væk fra det økonomisk pressede forskningsmiljø. Samtidig vil det være svært at få de forskere, der måtte blive afskediget, igen, hvis besparelserne på et senere tidspunkt bliver afskaffet.

»Man kan jo lidt populært sige, at det tager årtiet at bygge op og det tager én budgetperiode at bryde det ned igen. Og så skal man i stort omfang starte forfra,« siger han.

Information har forsøgt at få en kommentar fra Uddannelses- og Forskningsminister Ane Halsboe-Jørgensen (S), men hun har ikke haft mulighed for at stille op til interview.

 

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Claus Hjort Frederiksen fra Venstre lærte os i regeringens, at det ikke hed besparelser, men derimod omprioriteringsbidrag, som så måske ikke var så meget bidrag men bedrag.