Kvindelig brandmand: »Mine kolleger skal ikke slæbe mere end mig, fordi jeg er kvinde«

Marlene Skade er både brandmand og kører ambulance i Hovedstadens Beredskab. Hun er glad for arbejdet og kollegerne, men hvis ikke hun kunne udføre arbejdet på linje med sine mandlige kolleger, var hun ikke det rigtige sted. Dette er anden del af tre, hvor vi taler med kvinder i mandsdominerede fag
Marlene Skade har altid holdt sig i god form. Hun siger også konsekvent nej, hvis en mandlig kollega tilbyder at tage den tunge ende af en båre, der hvor patientens hoved er.

Marlene Skade har altid holdt sig i god form. Hun siger også konsekvent nej, hvis en mandlig kollega tilbyder at tage den tunge ende af en båre, der hvor patientens hoved er.

Anders Rye Skjoldjensen

Indland
8. marts 2021

Brandmand …

Alene ordet viser, at der er tale om et mandejob i en mandeverden. Men ikke længere. 38-årige Marlene Skade er nemlig både ambulanceredder og brandmand i Hovedstadens Beredskab. Og selv om der endnu kun er få kvinder, er hun ikke den eneste kvindelige brandmand.

»Det hedder egentlig ildløsvagt, men det ord kender folk jo ikke. Så jeg siger redder og brandmand, hvis folk spørger, hvad jeg laver,« siger Marlene Skade.

Det er tirsdag morgen, og hun er netop færdig med en 24 timers ildløsevagt. Der var kun én udrykning på vagten, fortæller hun.

»Det var to biler, der stødte sammen, så den ene blev tvunget over mod et fortov, hvor der stod en bedstemor med sine børnebørn. De var få meter fra at blive ramt af bilen, der heldigvis kørte over mod en lysmast. Hun var ret chokeret, så vi talte med hende og rådgav om, hvad hun kunne gøre, hvis der skulle komme eftervirkninger. Tilbage på brandstationen havde vi ’dagens bil’, hvor alt på brandbilerne tælles op, og arbejdsredskaber efterprøves. Og så har vi lavet øvelser med løftepuder, som man kan bruge til tunge genstande, hvis en patient er fastklemt, og så den obligatoriske kropstræning en time.«

Helt anderledes travlt er der, når Marlene Skade er på arbejde som redder. Så er vagten på 12 timer, og nogle gange er der knap nok tid til en frokostpause.

»Vi bliver kørt hårdt, der er mange patienter. Og turene tager længere tid på grund af corona, fordi vi skal have værnemidler på og rengøre efter en tur,« siger hun.

 

 

Historien om Marlene Skade er den anden i rækken af portrætter af kvinder i mandsdominerede job, som også tæller et interview stilladsarbejderen Freja Thorup og mureren Mette Schak Dahlmann.

Marlene Skade kan godt lide at arbejde både som redder og brandmand. At have travle vagter og mindre travle vagter.

»Jeg er fraskilt og har mine to børn hver anden uge. Når børnene er hos mig, arbejder jeg mindre, og ugerne uden børn kører jeg på for fuld skrue.«

Inden Marlene Skade kunne uddanne sig som redder, skulle hun træne for at leve op til kravene.

»Fysisk er mænd og kvinder meget forskelligt indrettet. Tilbage i tiden skulle mændene være jægere og løbe stærkt, mens kvinderne skulle holde styr på det hele hjemme i hulen. Men selv om samfundet har udviklet sig, så har vores kroppe ikke gjort det lige så meget. Som kvinde skal jeg træne væsentligt mere og i en længere periode for at nå samme niveau som mændene.«

Det er okay, synes hun. Marlene Skade har altid holdt sig i god form. Hun siger også konsekvent nej, hvis en mandlig kollega tilbyder at tage den tunge ende af en båre, der hvor patientens hoved er.

»Min holdning er, at hvis jeg vælger et fag, så må jeg også opfylde det, det kræver, selv om det er et mandsdomineret arbejde. Jeg kan ikke forvente, at mine kolleger skal slæbe mere eller arbejde mere, fordi jeg er kvinde. Hvis ikke jeg kan udføre arbejdet på lige fod med mændene, er jeg ikke det rigtige sted.«

Anders Rye Skjoldjensen

Blev rastløs af arbejde på vagtcentral

Oprindelig var Marlene Skade uddannet som sosu-assistent og glad for sit arbejde på et plejehjem og i hjemmesygeplejen. Men da arbejdsforholdene blev ændret, var hun klar til at rykke. Samtidig søgte Falck i 2012 efter folk til deres vagtcentral i Smørum, og det var sjovt at være med til at bygge et nyt it-system op.

»Efter et års tid blev det dog lidt for meget hverdag. Det var ikke lige mig at sidde så mange timer på en pind. Jeg blev rastløs, kunne jeg mærke. Jeg talte selvfølgelig meget med reddere, når jeg var på arbejde, og jeg syntes, deres arbejde lød spændende. Jeg havde aldrig troet, det var mig, men jeg ville gerne prøve.«

I andet forsøg kom hun ind på uddannelsen, og hun kom i praktik i Frederikssund.

»Det er en meget lille station med kun to ambulancer, så der var meget stille. Lidt for stille for mig, selv om de var mægtig søde. Det var folk, der havde kørt der i adskillige år, så heldigvis fik jeg tilbudt, at jeg kunne komme til Gladsaxe. Det var et mere ungt team, og det er en af de store stationer. Der var også et brandhold, men det var meget opdelt. Redderne satte sig ikke ved brandbordet, og man havde hver sin tv-stue. Sådan var det bare.«

Dagen efter sin svendeprøve søgte Marlene Skade ind til Hovedstadens Beredskab.

»Der er et helt andet sammenhold mellem ildløsfolkene og ambulanceredderne. Man spiser sammen og sidder i samme stue, og man laver tingene sammen. Der var for eksempel hjemmebagt brød, så der var brød klar, når vi kom hjem fra tur.«

Marlene Skade kunne se, at brandmændene hyggede sig og havde et godt sammenhold. Det fik hun lyst til at blive en del af.

»Når jeg ser noget, der ser sjovt ud, så tænker jeg, at det skal jeg prøve. Og så er jeg parat til at knokle for det.«

Igen måtte hun træne hårdt, for kravene til en brandmand er endnu hårdere end til en redder. Men det lykkedes hende at klare testen. Og i dag veksler hun mellem at køre ambulance og være ildløsvagt.

Anders Rye Skjoldjensen

At køre med udrykning og give den fuld gas på en motorvej kan give hende sus i maven.

»Det ser godt ud, når bilerne spreder sig, og de andre trafikanter handler på den mest hensigtsfulde måde. Det er næsten som en flot solnedgang! Men reglen er ’stol aldrig på andre bilister’, så man skal altid have øjnene alle steder, både lige foran bilen og 20 meter længere fremme, og vi skal selvfølgelig altid køre ansvarsfuldt.«

Kalender med halvnøgne mænd

Hun tager let på de hentydninger, der af og til kommer fra kollegerne.

»Jeg har aldrig følt mig krænket af en kollega. De der sjove bemærkninger afleveres altid med et smil på læben. Det er ikke vulgært, det er sagt for sjov. Hvis man er lidt rap i replikken, og det er vi mange, der er, så tager jeg mig ikke af det, selv om det er en lidt mandsdomineret humor. Men jeg har aldrig følt det sådan, at jeg blev ked af det eller utilpas. Slet ikke.«

Marlene Skade var sygemeldt med et skadet ledbånd, da »al den krænkelsesdebat kom op«, som hun siger. Hun frygtede, hvordan kollegerne ville reagere, når hun kom tilbage på brandstationen.

»Ville de turde samarbejde med mig, eller ville de holde sig tilbage af frygt for at gøre noget forkert? Heldigvis har jeg ikke oplevet nogen lægge afstand til mig.«

Hun fortæller, at der på hendes første vagt hang nogle store plakater med nøgne damer.

»De var fra 80’erne og nærmest antikke. Men det gør mig ikke noget. Vi har selv en kalender med halvnøgne mænd i kvindeomklædningen. Det er bare sjov og lir.«

Ubehagelige ture, man ikke glemmer

Som redder kommer man også ud for ubehagelige oplevelser, som kan være svære at glemme.

»Jeg har været ude og skære folk ned, og jeg har stået med døde børn. Jeg har holdt en i hånden, der åndede ud og samlet en ung pige op, der var hoppet ud fra anden sal, hvor man kunne se flisemønstret i kraniet.«

I situationen kører man på automatpilot og gør, hvad der kræves, fortæller Marlene Skade. Og bagefter bruger man tid på at gennemgå oplevelsen sammen med kollegerne.

»Hvis man har været ude i noget meget grelt, så har vi altid hinanden. Man kan ringe til kollegerne, hvis ikke man kan sove om natten. Jeg har aldrig selv ligget søvnløs, men jo, der er ture, man aldrig glemmer.«

Kvindernes kampdag 2021

Der er gået et år med livet med corona, og den 8. marts er det Kvindernes Internationale Kampdag. I denne serie taler vi med kvinder i mange aldre om kvindekamp og ligestilling i 2021 – og om at være kvinde under en epidemi. Artiklerne er samlet i avisen på kampdagen.

Seneste artikler

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Annette Munch

respekt

Freddie Vindberg, Eva Schwanenflügel, Nicolaj Knudsen, Steen K Petersen, Gitte Loeyche og Alvin Jensen anbefalede denne kommentar
Bent Christensen

Sejt. Men tror kun det kan forsætte i længden hvis du holder kroppen i form.

Anders Sørensen

Man kan sagtens være brandkvinde. Men man kan ikke som mand og kvinde udføre de samme fysisk krævende opgaver på lige vis. Der er en grund til, at mænd og kvinder ikke bokser mod hinanden, og at de ikke spiller fodbold på samme niveau.

Brandkvinden KAN ikke udføre den samme fysisk krævende opgave som brandmanden, medmindre brandkvinden lægger timevis af arbejde derbag, mens brandmanden ligger med sin slange derhjemme og udfører slukning af egen lys.

Mand og kvinde er ikke lige, hvad angår fysik, og medmindre man anerkender dette, bliver kvinder aldrig brandmænd.

Nicolaj Knudsen

@Bent Christensen
Det er et fysisk krævende job, så selvfølgelig skal kroppen holdes i form (læste du f.eks. den del om en times obligatorisk træning på vagten?). Hvad vil du gerne fortælle med din kommentar? Ville du have skrevet det samme hvis artiklen havde omhandlet en mandlig brandmand?

@Anders Sørensen
“... medmindre man anerkender dette, bliver kvinder aldrig brandmænd”.
Læste du artiklen? Altså den artikel der handler om en kvinde der er brandmand?

Anders Sørensen

@Nicolaj Knudsen, ja. Jeg tillod mig bare at generalisere .

Kvinder er fysisk svagere end mænd. Derfor er kvinder ringere stillet end mænd i de opgaver, der kræver fysisk styrke. Det betyder ikke, at de ikke kan blive brandmænd eller -kvinder. Det betyder bare, at de skal knokle mere derfor, i fald "brandmand" opfattes som ham med slangen.

Carsten Hansen

Al ære og respekt for denne Brand-dame.
Jeg vil dog tilslutte mig de der har betænkeligheder, med et :

"Pas nu på helbredet; Du skal holde i mange år endnu. Skulle kroppen sige fra, så lyt"

Held og lykke i jobbet.

Bent Christensen

@ Nicolaj Knudsen, nej jeg vil ikke have skrevet det samme hvis det havde været en mand (vil nok ikke have kommenteret). Men hvordan man vender og drejer det så har mænd generelt bedre fysik.

Halfdan Illum

Så mænd, her i kommentarfeltet - så fik i hvis også slået fast ca. 42 gange at mænds fysisk er kvindens overlegen. Så interessant en observation er det vidst heller ikke.

Nicolaj Knudsen og Eva Schwanenflügel anbefalede denne kommentar
William Mannicke

Jeg har arbejdet sammen med brandmænd adskillige gange.

Mit indtryk er at langt de fleste faktisk er under middel højde. Men de er i god form, for eller var de ikke brandmænd.

Der er mange kvinder, der er i god form og over mænds middelhøjde, så de kan sagtens blive gode brandkvinder.

Og så kan de, måske oven i købet, også lave mad lige så godt. som deres mandlige kolleger; det skal man nemlig kunne, når man har vagt.

Og så skal de ikke være bange for noget som helst og have ubetinget tillid til deres kolleger, når det brænder på, altså ikke maden:-)

Hvor mange mandlige skribenter i kommentatorsporet, besidder lige disse kompetencer?

susanne christensen, Runa Bejstrup, Eva Schwanenflügel og Viggo Okholm anbefalede denne kommentar

@Halfdan Illum
"Så interessant en observation er det vidst heller ikke."
Dette er måske indlysende for dig. Men der er en del der ikke VIL se kønsforskelle af ideologisk årsager.

Desværre ses denne ideologi fremmarch tydeligt i lovgivningen osv..

Så som
- Ser man på transkønnet vægtløfter, der slå de "normale" kvinde og bryder deres verdens rekorder som "kvinde"
-eller prøve at Goggle håndboldspiller Hannah Mouncey
- elle rdisse sager om "Teen runners sue to block trans athletes from girls' sports"
www.theguardian.com/us-news/2020/feb/13/transgender-athletes-girls-sport...
- eller at man ikke må på de sociale medie sige at der kun er 2 køn.

For Ligestilling er en svær ting, specielt når man snakker om ligestilling mellem kønnene. For hvordan skaber man ligestilling mellem noget, der ikke har samme udgangspunkt eller samme mål det kører efter. For mænd og kvinder er ikke ens fysisk og psykisk. Men også i hvordan de ser verden og hvad de generelt søger her i livet..

Bare at snakke om biologiske tilbøjeligheder og de forskellige hormoner der kan påvirke vores adfærd er fy fy.. for det passe ikke til visse ideologi

For Mænd og kvinde er IKKE ens.
Men der skal Altid være plads til dem, der er ude for den normale norm, af forskellige årsager. Så Hatten af for Marlene Skade....

Carsten Hansen

Tjah; Da jeg aftjente min værnepligt ved Civilforsvaret for mange år siden (Hænderne op eller vi sprøjter) , der krævede det en del at holde en B-slange. Mindst 2 mand,
En C-slange med fuldt tryk kunne også volde besvær.

Mon vandtryk er blevet mindre med årene ?.

Men selvfølgelig; Med god styrketræning kan meget opnås;

@William Mannicke
"Hvor mange mandlige skribenter i kommentatorsporet, besidder lige disse kompetencer?"

Jeg er ikke brandmand, så jeg skal ikke leve op til x.y og z

Men jeg ved godt hvem jeg vil vælge hvis har jeg valget mellem en stærk kvinde og en stærk mand, der skal være brandmænd.

Men det betyder ikke at der ikke kan være GODE kvindelige brandmænd. men der er en forskel. og jeg ved godt, hvem jeg vil have til at løbe ind i den brænden bygning.

William Mannicke

@ Jens Jensen
Ja men, så vil jeg da håbe du får noget at vælge imellem...

I mellem en stor stærk brandkvinde eller en lille stærk brandmand.

Måske skal du bare være glad for, at nogen som helst risikerer liv og velfærd for at komme dig til undsætning....

William Mannicke

@ Carsten Hansen

Det er sjældent at man bruger slanger af A og B type til indvendig indsats, kun efterslukning.
I indsats indvendig bruger max. C og D; almindeligvis D.
Derfor skal man jo alligevel være i god form, uanset køn og vægt :-)

I Danmark anvendes flg. fire dimensioner af trykslanger:
• A-slange lysning 102 mm, ca 1200 l/min.
• B-slange lysning 75 mm, ca 600 l/min.
• C-slange lysning 52 mm, ca 200 l/min.
• C-slange lysning 42 mm. Kaldes også "C-42" eller "CF-slange". Samme kobling som C-slange, kun diameter er forskellig.
• D-slange lysning 25 mm. D-slangen er en udpræget førstehjælpsslange, der rulles ud direkte fra automobilsprøjten.

@William Mannicke
Det er meget muligt at "Det er sjældent at man bruger slanger af A og B"
Men man komme ikke ude om at den kvindelig brandmand har nogle fysiske udfordringer. som manden normalt ikke har.

Både i henhold til muskelstyrke og nedslidning på grunde af forskel i knoglestyrke osv

Kan ikke lige finde linket.
Men ellers fler steder i USA, på grund af ønskelige kønskvoter, der ansætte man kvinde i lederstilling inde for brandvæsnet. Men det betyder ”bare” at mande bliver tilsidesat og at det er svære for mænd at blive forfremmet fordi, stilling skal gå til en kvinde. Men det gør ikke noget, for det ser godt ud på papiret, med køns fordelingen

Eller også,
Israel har store problemer med deres kvindelige soldater, der ikke kan det samme som mændene og at der efter tjent værnepligt har gennemsnitlig flere skader. Og dette er selv om militærte har sinket standarden til kvindes krav/udfordringer af flere omgange. Med hvad de skal og bliver udsat for under træningen.

Carsten Hansen

Mon nogen her føler sig nedværdiget fordi vi er flere der mener at fysisk belastning er potentielt mere skadeligt for kvinder end for mænd ?.
Det har jo ikke noget som helst at gøre med at nedvurdere evner hos kvinder, men i hvert fald for mit vedkommende, noget at gøre med at kvinder i fysisk hårde jobs skal være ekstra opmærksomme og lytte til kroppens signaler.
Mænd skal så sandelig også lytte til kropssignaler , men eftersom både mænd og kvinder skal holde til den samme pensionsalder, så er det vigtigt ikke at slide sig ned for tidligt.

PS Til A slanger tilslutter man ikke strålespids. Ikke i gamle dage i hvert fald.

Når man taler om forskelle mellem mænd og kvinder, skal man lige være opmærksomme på at der er tale om gennemsnitsforskelle. Der er store variationer inden for hver gruppe. Vi har således meget stærke og meget svage mænd, lige som ditto om kvinder. Dvs at vi kan finde nogle kvinder der er stærkere end nogle mænd, og omvendt.
Det kan man også se ovenfor af diskussionen, og det viser at man som regel bliver nødt til at forholde sig nuanceret til tingene.

Freddie Vindberg og Eva Schwanenflügel anbefalede denne kommentar
Runa Bejstrup

For at blive brandmand skal man bestå en optagelsesprøve.Kan man bestå den burde man også være kvalificeret til jobbet.
Måske ikke hele livet,da det er hårdt for kroppen at være brandmand.Men det samme gælder for mange andre brancher,hvor der kræves god fysik for at kunne udføre sit job.
https://hbr.dk/job/optagelsesproever/optagelsesprove-for-uddannede-brand...

Freddie Vindberg og Eva Schwanenflügel anbefalede denne kommentar
Anders Sørensen

@Halfdan Illum, det er ganske rigtigt ikke en interessant observation at fastslå, at mænd er fysisk stærkere end kvinder og derved bedre egnede som udgangspunkt til job, der kræver fysisk styrke.

Det er ikke desto mindre en vigtig pointe at fastholde i en tid, hvor unge kvinder (vi kan også kalde dem piger for nemheds skyld) kunne forledes til at tro, at deres ligestilling direkte afhænger af, om de kan udkonkurrere, eller i det mindste konkurrere med, manden på dennes hjemmebane, den fysiske styrke.

Det er selvfølgelig en misforståelse. Kvinder kan ikke spille fodbold med mænd, de kan ikke bokse med mænd, de kan ikke spille tennis med mænd. Det er oplagt. Lige så oplagt burde det være, at de ikke kan brandmænde med mænd.

Eva Schwanenflügel

Anders Sørensen, kvinder kan vel sagtens "brandmænde med mænd", al den stund at det netop er det, de gør.

Mht til tennis, så er det ikke helt korrekt, at kvinder ikke kan spille med mænd.
Der er mixed double.

Desuden var der en meget berømt tennismatch imellem Billie Jean King og Bobby Riggs i 1973, kaldet "Battle of the Sexes", som Billie Jean vandt uden problemer.

Fysisk styrke er ikke alt.

Anders Sørensen

@Eva Schwanenflügel, kvinder kan selvfølgelig brandmænde, så længe de tager sig af de mindre fysisk krævende ting. De kan fx sagtens koordinere og stå for den slags. Kan de stå med slangen? Den er ret stor. Kan de på lige fod med mænd bryde mure ned og redde prinsessen på 4. sal? Kan en kvinde bære en kvinde ud af en brændende bygning med tilstrækkelig styrke?

NEJ!

Mixed double i tennis er noget helt andet; her får kvinden hjælp af manden til at spille tennis.

Billie Jean King og Bobby Riggs' kamp var vel, med en lille pun, "rigged". Under alle omstændigheder var Bobby 55 og Billie 29, så hardly en fair match.

Det ville dog glæde mit hjerte og flere andre organer, om kvinder blev brandmænd, havde de lyst, og kunne de. Så ville jeg kunne fantasere om at blive reddet af en brandkvinde. Som tingenes tilstand er nu, må jeg nøjes med at betvivle min seksualitet, mens jeg fantaserer om at blive reddet fra brand.

Niels Erlinger

Med til historien hører også dengang, da kvinderne ville være soldater, ligesom mændene.

Til at begynde med, som chauffører og førstehjælpspersonale.

Senere også som kampsoldater.

Så var der dog lige undtagelsen som kamppiloter.

Her var kvindernes svagere fysik ikke god nok, til at tåle de nogen gange voldsomme G-påvirkninger, man blev udsat for som jagerpilot.

Så var der lige nogle forskere som undersøgte, hvilke egenskaber som var bestemmende for, hvor godt man modstod G-påvirkningen.

Og her viste det sig, at den afgørende faktor, var afstanden fra hjertet og ud til de yderste blodkar.

Jo kortere denne afstand, var jo højere G-påvirkning kunne tåles.

Og da kvinderne jo generelt er lidt mindre end mændene, viste et forsøg at gennemsnitlige kvinder kunne klare 1 G-påvirkning mere end mændene, max for mænd 11 G og max for kvinderne 12 G.

Så lige præcis, der hvor kvinderne blev holdt længst væk fra mændenes funktioner med begrundelsen svagere fysik, viste det sig, at der var kvinderne bedst.

ulrik mortensen

Kvindelige piloter spillede en stor rolle i USA og England under anden verdenskrig. De var dog ikke direkte involverede i kamphandlinger. Det var de kvindelige piloter til gengæld i Sovjet og Tyrkiet. Den russiske pilot Marina Raskova overtalte personligt Stalin til at oprette en eskadrille kun bestående af kvindelige piloter efter Tysklands angreb. Verdens første kvindelige bombepilot var dog tyrkiske Sabhia Gokcen (1936) -

https://militaryhistorynow.com/2012/11/16/bomber-girls-the-women-fliers-...

Rikke Nielsen

“Battle of the sexes” var ikke blot én kamp men flere. Den omtale er den som hollywoods dramatisering handler om. Kampen bliver ofte taget som gidsel af folk der ikke har forstået at det var en showkamp, arrangeret af en mand, for at reklamere for kvindetennis og sætte fokus på de lavere pengepræmier. Og jo Riggs gjorde det også for at tjene penge fordi han forstod interessen. Han var i øvrigt pensioneret fra professionel tennis i 22 år og havde satset på sit eget nederlag da han tabte til King som var 29 og på toppen. Han var 55.

Carsten Hansen

Der findes ikke den kvindelige tennisspiller der ikke ville kunne slå mig baglæns ud af banen.
Men kommer det til at spille mod mænd der kan, så har kvinderne ikke en chance.

Her er en artikel der omhandler både omtalte kamp men også andre. Bl.a . en historie om søstrene Williams.

https://www.express.co.uk/sport/tennis/942230/Roger-Federer-Serena-Willi...

Men det er helt naturligt. trænede mænd overfor trænede kvinder er en ulige kamp.
Ingen tvivl om at omtalte "brandkvinde" er bedre til sit job end samtlige ikke trænede mænd. Og ganske sikkert rigtig dygtig til det.

Men stadig. Pas på din krop; Den skal holde i mange år endnu.