Kvinder i mandefag
Læsetid: 7 min.

Kvindelig murer: »Hver dag bliver jeg konfronteret med mit køn«

Mette Schak Dahlmann er en af Danmarks få kvindelige murersvende. Hun er glad for arbejdet, men træt af hele tiden at blive vurderet på baggrund af sit køn frem for sine færdigheder som håndværker. Dette er tredje del af tre, hvor vi taler med kvinder i mandsdominerede fag
Mette Schak Dahlmann blev udlært murersvend i 2015 som en af kun to kvinder på sit hold. Hun var den eneste, der fik den sjældne sølvmedalje for svendeprøven.

Mette Schak Dahlmann blev udlært murersvend i 2015 som en af kun to kvinder på sit hold. Hun var den eneste, der fik den sjældne sølvmedalje for svendeprøven.

Emilie Lærke Henriksen

Indland
8. marts 2021

Det er fyraften, det er fredag, og 32-årige Mette Schak Dahlmann sidder efter en lang arbejdsdag i sin bil uden for en byggeplads ved Randersvej i Aarhus klar til at køre hjem. Hun har brugt dagen på at reparere soklen under en boligblok. Jernet i sokkelen var ikke galvaniseret godt nok, og altanerne i boligblokken risikerede at hælde.

Den slags sokkelarbejde er ikke det fedeste murerarbejde, fortæller Mette Schak Dahlmann, men som murer er man nødt til at være alsidig.

»Man bliver udlært til at klare sig selv i alle situationer,« siger hun.

For hende er det bedste murerarbejde de opgaver, der er formet ud fra en kundes hoved. Det kunne være særligt store fliser, der skal sættes op, og ikke bare »slagteriklinker«, som hun udtrykker det.

At være murer var ikke et erhvervsvalg, Mette Schak Dahlmann havde truffet på forhånd. I skolen var hun bedst til sport og idræt, og da hun var færdig med HF, anede hun ikke, hvad hun skulle lave.

Emilie Lærke Henriksen

»Hvis det for eksempel er meterlange klinker, som skal sidde snorlige. De skal stå skarpt, og det hele skal spille, fordi det skal være så præcist. Det er fedt, for så er det virkeligt tydeligt, hvis ikke arbejdet er ordentligt,« tilføjer hun.

Mette Schak Dahlmann blev udlært murersvend i 2015 som en af kun to kvinder på sit hold. Hun var den eneste, der fik den sjældne sølvmedalje for svendeprøven. Det ligger i murerfagets selvopfattelse, at arbejdet skal udføres ordentligt. Men ifølge Mette bliver der lagt mere mærke til, om hendes arbejde er ordentligt, end hvis det er lavet af en mandlig kollega. Og det er hun godt og grundigt træt af.

»Vi er 70 murersvende i det firma, hvor jeg arbejder i dag. Jeg er den eneste kvinde, men jeg er også den eneste med sølvmedalje. Det er ikke, fordi jeg vil tale ned om nogen, men for at vise, at det er utroligt, at det er mig og mine evner som murer, man tvivler på.«

Historien om Mette Schak Dahlmann er den tredje i rækken af portrætter af kvinder i mandsdominerede job, som også tæller et interview stilladsarbejderen Freja Thorup og brandmanden Marlene Skade.

Er du ikke gået forkert?

Da Mette Schak Dahlmann begyndte på murerskolen, troede de andre, at hun var støttepædagog for en af drengene på holdet. Eller at hun var maler, men bare gået forkert.

»Og det sted, hvor jeg begyndte som svend, havde de andre svende indgået væddeløb om, hvor længe, jeg ville holde. De havde forinden tjekket mig ud på Facebook. Nogle havde satset på et par dage, andre på et par uger. Det var fordi, det var en Mette, der startede. Det ville de aldrig have gjort, hvis en Jens var startet.«

 

At være murer var ikke et erhvervsvalg, Mette Schak Dahlmann havde truffet på forhånd. I skolen var hun bedst til sport og idræt, og da hun var færdig med HF, anede hun ikke, hvad hun skulle lave. Hun fik arbejde på et ældrehjem, hvor hun var tre år, og arbejdet der passede hende egentligt udmærket. Men hun var godt klar over, at hun på et tidspunkt skulle finde noget andet.

En aften var hun med nogle venner til ishockeykamp, og der kom hun til at tale med en murermester, der i sjov sagde, at han godt kunne bruge en lærling som hende, fordi så kunne de tage på en ordentligt rystesammen-tur, grinte han. Han mente det i sjov, men hun tog ham på ordet og fik en læreplads. Og det kom til at ændre hendes liv og selvopfattelse, fordi hun i byggebranchen stiftede bekendtskab med en forskelsbehandling, som var »uden lige«.

Mettes skurvogn

Det begyndte med noget så ordinært som det at kunne tage et bad efter arbejde, uden at andre kan se en. I de skurvogne, der var almindelige på byggepladserne på det tidspunkt, var der godt nok en niche til brusebad ved siden af omklædningsskabene. Men der var kun et plastikforhæng for. Ikke en dør, der kunne låses. Så når Mette Schak Dahlmann skulle vaskes, skulle hun altså klæde om ude i badenichen og have tøjet liggende i det våde sjap.

Skurvognsregulativet fra 1992 regulerer indretningen af alle skurvogne i Danmark, og ifølge arbejdsmiljøloven skulle der, hvis der var mere end ét køn på en byggeplads, være mulighed for at tage et bad »uforstyrret«. Det lød kønt i forhold til ligestilling, men i praksis havde det den modsatte effekt.

»Man havde altså en lovsikret ret til uforstyrret at kunne vaske sig. Så hvis jeg ikke kan bruge badet i skurvognen uforstyrret, skulle jeg have min egen skurvogn. Men hvis jeg gjorde krav på det, så kunne jeg bare skride, for så ville ingen ansætte mig. I teorien skulle loven beskytte os, men reelt diskriminerede den kvinder, fordi de bliver en udgift og en belastning.«

Derfor satte Mette Schak Dahlmann sig for at undersøge, hvorfor der ikke kunne være en aflåselig dør ind til badet i skurvognene.

»Jeg fandt en adresse, Scanvogn i Hirtshals, som lavede de her vogne. Og så bad jeg fri fra arbejdet og tog op til firmaet. Der sad ejerne, en far og sønnen, og de designede skurvogne til festivaler og byggepladser. Jeg fortalte om min situation, og hvorfor er der ikke dør?«

Det havde de da aldrig tænkt over. Men faren og sønnen syntes, det lød som en spændende opgave, så efter at Mette Schak Dahlmann havde vist dem en tegning, hun selv havde lavet, satte de deres ingeniører til at designe en skurvogn med en dør, der kunne låses.

»De sagde, at det var første gang, de havde haft besøg af en rigtig håndværker, og nu ville de lave sådan en til mig. Men da jeg kørte hjem, tænkte jeg, at det skulle ikke bare være for mig, det skulle være for hele Danmark.«

Troels Lund Poulsen i brusebadet

Derefter skrev Mette Schak Dahlmann til beskæftigelsesminister Troels Lund Poulsen og inviterede ham på besøg i den nye skurvogn, som blev kørt til København og opstillet foran Udenrigsministeriet.

TV 2 Østjylland, DR og flere aviser var til stede, da ministeren mødtes med arbejdsgiverforeningen Dansk Byggeri i Mettes Schak Dahlmanns skurvogn. Og da Dansk Byggeri afviste det med, at det ville blive for dyrt, kom Troels Lund Poulsen hende til hjælp.

»Han sagde, at de hellere skulle takke mig for at levere en løsning på et sølvfad. Han ville da heller ikke bryde sig om at skulle bade foran sine ministerkolleger i bar røv, så hvis ikke byggeriet fandt en løsning, ville han overrule dem,« husker hun.

Mette Schak Dahlmann har været ude for spandevis af kommentarer med seksuelle undertoner, fortæller hun.

Mette Schak Dahlmann har været ude for spandevis af kommentarer med seksuelle undertoner, fortæller hun.

Emilie Lærke Henriksen

Fra juni i år bliver hendes skurvogn standard for alle danske skurvogne på byggepladser. Uanset om der kun arbejder mænd.

»Så den manglende dør, der kunne lukkes, har senere åbnet mange døre for mig. Jeg har blandt andet været inviteret til at tale på en FN-konference. Nu kan alle se, hvor dejligt det bliver med en dør. Men jeg har fået hundredvis af trusler og hadbeskeder om, at jeg bare er en betonlebbe, og jeg kan bare skride,« siger hun og fortsætter:

»Det er sindssygt mærkeligt og grænseoverskridende, for jeg vil bare gerne være murer. Almindelig sund fornuft gør, at man lukker døren og låser den, når man skider. Ellers holder man fast i håndtaget. Det var den følelse, jeg stod jeg med, hver gang jeg var i bad. Det var træls. Men det er lige så træls at blive set på som en, der bare kræver og kræver.«

De nøgne damer på væggene

Selvfølgelig har Mette Schak Dahlmann været ude for spandevis af kommentarer med seksuelle undertoner, siger hun.

»Ikke så meget fra kollegerne i mit firma. Men fra andre håndværkere, man møder på byggepladserne. Så jeg bliver hver dag konfronteret med mit køn. Jeg bliver set kun som mit køn i stedet for bare at være en håndværker, fordi det er så usædvanligt med kvindelige murere.«

Hun har lært at vælge sine kampe med omhu.

»Det er der hele tiden: Du er kvinde, hvad med dine patter og din røv … Hvis jeg siger noget, så skal jeg tænke mig lidt om, for det bliver hele tiden mit køn, der kommer kommentarer til, eller mit udseende. Mændene laver sjov på vegne af mig, men ikke med mig. Det et en form for magtmisbrug, så mænd indbyrdes kan vise hinanden, hvor seje de er. Men det er også et minefelt, fordi jeg kan risikere at blive fyret, hvis ingen vil arbejde sammen med mig.«

Emilie Lærke Henriksen

Og så er der byggepladsernes skurvogne rundt omkring, hvor der er letpåklædte eller nøgne damer tapetseret på væggen.

»Jeg bakker 100 procent op om de kvinder, der er med på de billeder. Men jeg bakker slet ikke op, at mændene i årtier har brugt de kvinder på væggene til at fremme en kultur, hvor kun en mand kan være håndværker.«

Gennem årene har Mette Schak Dahlmann mange gange protesteret mod mandekulturen. Som da hun i tv-programmet Go’ Morgen Danmark protesterede mod, at byggemarkedet Stark havde lavet en kampagne for ’en rigtig herrefrokost til hele holdet’.

»Præmien var, at der kom en pølsevogn ud på pladsen samt to kvinder, der i bikini vaskede firmabilen, mens mændene åd pølser. Det er med til at støtte et image om, at håndværkerfaget kun er for mænd. Og dermed var det med til at besværliggøre det for mig.«

Til gengæld er hun ikke utilfreds med lønnen eller sin arbejdstid. Hun tjener omkring en halv million om året og arbejder oftest kun to dage om ugen 7-15 og to dage 7-14.

»Hvis jeg i stedet var sygeplejerske, ville ingen undre sig over mit køn. Men så skulle jeg arbejde på alle mulige lortevagter og endda få lavere løn.«

Serie

Kvindernes kampdag 2021

Der er gået et år med livet med corona, og den 8. marts er det Kvindernes Internationale Kampdag. I denne serie taler vi med kvinder i mange aldre om kvindekamp og ligestilling i 2021 – og om at være kvinde under en epidemi. Artiklerne er samlet i avisen på kampdagen.

Seneste artikler

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Jacob Nielsen

Respekt herfra til Mette, og alle der som hende vælger noget andet. Men det er bestemt ikke det nemmeste arbejdsliv hun har valgt, hvor det kan mærkes i led og muskler efter man har rundet halvdelen af livet.

Josephine Kaldan, Karen Grue, Christian Larsen, Erik Karlsen, Katrine Damm, Eva Schwanenflügel, Birte Pedersen, David Zennaro og Per Torbensen anbefalede denne kommentar
Eva Schwanenflügel

Godt gået af Mette.

Fremragende initiativ med skurvognen, der fik dør med lås.

Men hvor er det nederen at høre om alle de fordomme og nedsættende kommentarer..

Josephine Kaldan, Estermarie Mandelquist, Karen Grue, Erik Karlsen, Susanne Kaspersen, Gitte Loeyche, Katrine Damm, Nicolaj Knudsen, Birte Pedersen og David Zennaro anbefalede denne kommentar
Ulrik Bjørn Jeppesen

Mette vidste præcist hvad hun gik ind til, så hvorfor hun brokker sig, er lidt uforståeligt.

Det er et traditionelt mandefag med flere hundrede års kultur, traditioner og koder bag sig - på godt og ondt. Nu forlanger hun, at spillereglerne på arbejdspladserne i en helt branche og dermed håndværker- entreprenørbranchen generelt skal ændres.

Good luck, siger jeg bare.

Eva Schwanenflügel

Ulrik Bjørn Jeppesen

Det var også en tradition, at kvinder ikke havde ret til at stemme for ikke så længe siden.
Det skal måske også rulles tilbage?

Og hvad angår traditioner, er det så ikke det argument, man konstant fremfører, når man kritiserer folk fra en anden kultur for ikke at være lige så fremme i skoene som i Danmark; at deres kulturelle traditioner medfører kvindeundertrykkelse?
Hér er der ikke megen forståelse.

Til gengæld må vi åbenbart godt selv være så traditionelle, at det stadig er et problem, når kvinder vil være murere eller brandmænd.

Vi er alle lige, men nogle er mere lige end andre, eller hvad..?

Margit Lund Christensen, Josephine Kaldan, Thomas Tanghus, Bjarne Bisgaard Jensen, Ruth Sørensen, Karen Grue, Katrine Damm og ingemaje lange anbefalede denne kommentar

Fra Ulrik Bjørn Jeppesen:
"Mette vidste præcist hvad hun gik ind til, så hvorfor hun brokker sig, er lidt uforståeligt."

Fra artiklen:
"Og det kom til at ændre hendes liv og selvopfattelse, fordi hun i byggebranchen stiftede bekendtskab med en forskelsbehandling, som var »uden lige«."

???!??? Og bortset fra dette, så brokker Murer-Mette sig tilsyneladende ikke så meget, hun handler i stedet.

Margit Lund Christensen, Mogens Holme, Josephine Kaldan, Thomas Tanghus, Karen Grue, Katrine Damm og Eva Schwanenflügel anbefalede denne kommentar
William Mannicke

Min farfar var født i 1887, udlært murer, arbejdede til han var 70 og døde som 84 årig, og røg og drak, som en gennemsnitlig murer.

Udover at lære mig at murer, blande mørtel, cement og sand i de rigtige forhold til de forskellige opgaver, fliser, sten, puds osv.
lærte han mig også respekt for murer arbejdet; murer arbejde udført af hvem som helst, mænd, kvinder, unge som gamle.
Arbejdet skulle bare være i orden, så var det lige meget, hvem der lavede det.

Hans menneske syn var lysår forud for hans samtid, og når jeg læser om kvinder i ”mandejob” i kommentatorsporet, åbenbart også forud for min egen samtid.

Under 2. verdenskrig overtog kvinder, stort set arbejdet fra alle mænd i alle håndværk, industri og service, i USA, England og Rusland; og alligevel vandt de krigen om produktionen.
Kvinder kan hverken mere eller mindre end mænd, men de kan sagtens fysisk, det samme som en gennemsnitlig mand.
Og ofte er de mere seje og udholdende end mænd, når det gælder.

Det min påstand, at de færreste gennemsnitlige mænd ville kunne holde til tempoet på kvindearbejdspladser, som syersker, fiskefiletering, rengøring på akkord, osv.

Og så lever kvinder jo for øvrigt, gennemsnitlig, også længere end mænd.

Det burde vække til eftertanke, for den gruppe mænd der vedholdende ævler om kvinders manglende fysik, i forhold til at klare diverse erhverv.

Margit Lund Christensen, Maiken Guttorm, Josephine Kaldan, Thomas Tanghus, Per Torbensen, Estermarie Mandelquist, Karen Grue, Eva Schwanenflügel, Kjeld Pedersen og Katrine Damm anbefalede denne kommentar

Mette har vel bare nogle uempatiske og usolidariske kollegaer.

Josephine Kaldan og Eva Schwanenflügel anbefalede denne kommentar
Rikke Nielsen

Vrøvl. Det har aldrig været en “tradition” at kvinder ikke havde ret til at stemme. Nu er det ikke så lang tid siden at mænd fik universel stemmeret heller selvom man godt kunne få indtrykket, kommentarerne taget i betragtning, at det har de haft i årtusinder. Overklassen har haft magt og stemmeret længere, ikke arbejderne.

Jeppe Lindholm

Præcis det samme sker, når du er mand på en arbejdsplads med kvinder ansat. At kvinder kommer med nedsættende bemærkninger om mænd.

Kvinder opfører sig såmen ikke bedre end mænd. Aldeles ikke. Igen viser det et betydeligt og stærkt behov for en organisation som mandfo. For ligestilling betyder ligestilling. Ikke særlig privilegier for det ene køn. Og den skævrides temmelig voldsomt i disse tider.

Jeppe Lindholm
"Og den skævrides temmelig voldsomt i disse tider."
Ligesom du hele tiden forsøger at skævvride debatten over i et kvindefjendsk perspektiv.

Denise Andersen og Eva Schwanenflügel anbefalede denne kommentar

@Rikke Nielsen
Jeg takker for at du påviser Jeppe Lindholm pointe "Og den skævrides temmelig voldsomt i disse tider."

For når man KUN må påpege den ene vej, men ikke den anden , så har du jo hermed påvist hvor skævvride debatten er.

For bare det, at påpege at dette ikke er en Køns ting, og at dette sker fra begge sidder af. så er man er man kvindefjendsk!!!

Jeg kan kun tale for mig selv, at være imod feminisme er på ingen måde kvindefjendsk, eller at være imod ligestilling. men ja jeg er imod denne totalitær ideologi feminisme...

Jeppe Lindholm

Ligestilling kan ALDRIG være ensvejs kommunikation. For så er det ikke ligestilling, men forfordeling. Manden skal ikke forfordeles kvinden. Men kvindens skal bestemt heller ikke forfordeles manden.

Sådan er det.

Jeppe Lindholm

Den sande diskrimination i verden er den økonomiske ulighed. Nogen har 100 vis af milliarder med privat jet og penthouse boliger verden rundt, mens andre bor på en losseplads med deres børn.

1% ejer 85 % af verdens værdier tjent på det store flertals elendighed og hårde arbejde.

- Hvor længe vil vi finde os i det???

Jeppe Lindholm

I øvrigt. At kvinder skal være som mænd og mænd som kvinder er dybt forfejlet og latterlig. For mænd og kvinder er forskellige med hver vores natur og opgave og med et behov for at være os selv.

Hele denne her debat er styret af et par procent. Mens resten, de 98%, lever et anstændigt liv sammen med en velfungerende hverdag. Langt de fleste mænd er altså ikke sexuelle tyrander og langt de fleste kvinder er altså ikke undertrykte og kuede af brunstige mænd.

Eva Schwanenflügel

Kvinder og mænd er ikke særligt forskellige.

I istiden var kvinder storvildtjægere.
I vikingetiden var de både krigere og opdagelsesrejsende.
Mange kvinder har gjort store videnskabelige opdagelser.
Mænds og kvinders hjerner ligner hinanden til forveksling.

Men det, der er fælles for dem er, at de indtil for ganske nyligt var ukendte, fordi de simpelthen var skrevet ud af historien.

@Eva Schwaneflügel

Du har essentielt ret (minus det med hjernen. Der er faktisk virkeligt mange forskelle, størrelse, grå/hvid masse ratio, reaktionscentre forskel på stimuli og følelse, ratioforskellen mellem kontrast/farve lysreceptorer i øjnene, transkønnene der beretter kropslig/hjernemæssig forskel i deres transtioning bare det sanselige og følelsesmæssige, beviser på visse transkønnene har "den anden køns hjerne" etc),

men din statement giver ikke det fulde billede.
Ja der er mindre intervarians mellem kønnene i forhold til intravariansen i selve kønnene
MEN... der hvor vi i samfundet oplever forskellene er, når vi kommer til "ekstremenerne"... F.eks. top af STEM fields, finansverdenen, moderlighed etc.
Der viser kønsforskellen sig rigtigt meget pga de to normalkurver ikke overlapper hinanden fuldstændigt dertil i enderne springer det ene køn langt mere frem end det andet køn på forskellige områder.

og ærligt talt... hvem har ikke været skrevet ud af historiebøgerne? 99.999% af den historiske verdensbefolkning?

Eva Schwanenflügel

"Ideen om, at mænd kommer fra Mars og kvinder fra Venus, kan du (endnu engang) godt pakke væk.

I hvert fald når vi kigger på hjernen.

For udover den lille størrelsesforskel, er der nærmest ingen funktionelle forskelle på en hjerne placeret henholdsvis i en biologisk mande-og kvindekrop. 

Et nyt studie med data fra hjerneskanninger af 9.620 personer peger endda på, at jo mindre kønnet din hjerne er, des bedre er din mentale sundhed formentlig også."

"Mænds og kvinders hjerner er nærmest ens - og det er måske sundt"
https://videnskab.dk/kultur-samfund/maends-og-kvinders-hjerner-er-naerme...

Rikke Nielsen

Forskellene på mænd og kvinder er både hormonelle og fysiske. Det ved vi alle sammen.

Derudover er kønnene kognitivt forskellige og det er måske langt mere interessant.

https://stanmed.stanford.edu/2017spring/how-mens-and-womens-brains-are-d...

Jeg tror, at den største forskel, der er på kønnenes hjerner er, at egoet er noget højere i den ene end i den anden. Men det kan selvfølgelig også have nogle konsekvenser for den omverden egoet bevæger sig rundt i.

Rikke Nielsen, én af de helt store hindringer for påstanden om at mænds og kvinders hjerner er forskellige er hjernens plasticitet, som gør det stort set umuligt at afgrænse hjerneforskelle mellem mænd og kvinder fra kulturel og social, ja tilmed fysiologisk/biologisk påvirkning. Der findes meget lidt statik i hjerneudviklingen - og forskningen afdækker løbende hvor lidt, vi egentligt kan sige om hjernen i reduktionistisk forstand.

Jonas Kristoffer Lindeløv har begået en del forskning på dét felt; han har bl.a. også punkteret den populærpsykologiske myte om at vi i almindelighed kun bruger ca. 10 % af vores hjerne.