Ligestilling
Læsetid: 7 min.

Kvinder tager stadig flest huslige opgaver, men måske er mænd halet lidt ind på dem under coronakrisen

Hjemmearbejde og børn, der undervises online, har givet flere hjemlige opgaver til forældre, og det tegner til, at mændene tager en større andel end tidligere. Det er godt, hvis der er fremskridt, men den ulige og kønnede fordeling er fortsat problematisk, mener Dansk Kvindesamfund. Det er for tidligt at konkludere en fast tendens, mener ekspert
Coronanedlukningens hjemmeskole har betydet flere arbejdsopgaver i hjemmet, hvor kvinder stadig tager den største del af slæbet. Men måske har mænd halet lidt ind på dem under nedlukningen. Arkivfoto.

Coronanedlukningens hjemmeskole har betydet flere arbejdsopgaver i hjemmet, hvor kvinder stadig tager den største del af slæbet. Men måske har mænd halet lidt ind på dem under nedlukningen. Arkivfoto.

Ida Marie Odgaard/Ritzau Scanpix

Indland
9. marts 2021

Zoom-møder i forbindelse med arbejdet, hvor ikkeinviterede familiemedlemmer figurerer i baggrunden. Børn, der afbryder arbejdet, fordi de skal have hjælp til deres egen online undervisning eller til at have smurt en rugbrødsmad i frokostpausen.

Sådan har en hverdag med hjemmearbejde og hjemmeskoling set ud for adskillige familier i Danmark og verden over på grund af nedlukningen. Og det har betydet flere arbejdsopgaver i hjemmet, hvor kvinder historisk set har taget den største del af slæbet både i Danmark og i andre lande.

Spørgsmålet er, hvordan alt det ekstra huslige arbejde under lockdown er blevet fordelt mellem kønnene i hjemmene? Er ligestillingen blevet endnu mindre? Eller har kønnene nærmet sig hinanden, hvad angår antallet af timer, de bruger på at støvsuge, lave mad og rydde op?

Umiddelbart kan svaret endnu ikke findes i dansk forskning, for man har endnu ikke undersøgt pandemiens påvirkning af kønnenes ulønnede arbejde i hjemmet. Men i sammenlignelige lande viser undersøgelser, at kvinder traditionelt har brugt flere timer på arbejdet i hjemmet end mænd, men krisen har medført, at mændene nu samlet set tager en større procentdel af arbejdet, end de har gjort tidligere. Kvinderne arbejder dog stadig markant mere i hjemmet, end mændene gør.

 

Det fortæller Peter Fallesen, der er forskningsleder ved Rockwool Fonden, hvor han blandt andet beskæftiger sig med fordelingen af husarbejdet.

»Jeg vil umiddelbart forvente, at vi vil se noget lignende i Danmark,« siger han, men henviser til, at man ikke ved det med sikkerhed endnu, fordi der netop ikke er forsket i det.

Anja Radeka er styrelsesmedlem i Dansk Kvindesamfund. Hun mener, at tendensen fra andre lande, der muligvis kan gøre sig gældende i Danmark, er god, men at der fortsat er en problematisk fordeling og ting, man bør se nærmere på. 

»Det er godt, hvis der er fremskridt. Men kvinder arbejder jo stadig dobbelt så meget som mænd i hjemmet. Det er også interessant at kigge på, hvilke arbejdsopgaver de så tager i hjemmet.«

Sammenlignelige lande

Peter Fallesen kender til fire studier fra lande, vi i Danmark normalt sammenligner os selv med, som har undersøgt den kønslige fordeling af hjemmearbejdet før og efter pandemien.

To britiske studier, et fra Institute for Fiscal Studies og et fra University of Birmingham, viser, at begge køn arbejder mere i hjemmet, og at kvinder har øget den absolutte mængde mere end mænd, mens den relative forskel mellem de to køn er blevet mindre. Det kan i en husholdning betyde, at kvinden nu arbejder seks timer om dagen i stedet for tre, mens manden arbejder tre timer i stedet for en. Altså arbejder manden nu 50 procent så meget som kvinden, hvor det før lå på 33 procent.

Et lignende billede tegner et studie fra USA, hvor det sandsynliggøres, at det er drevet af, at manden nu bruger mere tid hjemme på grund af hjemsendelse eller hjemmearbejde.

Det sidste studie er fra Canada. Det viser, at flere par fortæller, at de laver lige meget af husarbejdet og børnepasningen under pandemien. Peter Fallesen fortæller dog, at man skal være opmærksom på, at mændene generelt er mere tilbøjelige til at sige, at de laver lige så meget som deres bedre halvdel.

»Det er et generelt fund i litteraturen, at mænd overvurderer, hvor meget af husarbejdet de laver. Men begge køn rapporterer en stigning,« fortæller han.

Peter Fallesen understreger, at det fortsat er kvinderne, der laver mest i hjemmet i Danmark. Men skulle dansk forskning vise et billede som det i USA, Storbritannien og Canada, kan det ifølge ham have noget at gøre med, hvilke faggrupper der ikke er blevet hjemsendt under pandemien.

»Der er en række brancher, hvor størstedelen af de ansatte er kvinder. Inden for sundhed, pleje og pasning er færre nok blevet hjemsendt. Så deres eventuelle partner nok er blevet nødt til at lave en større del af det coronarelaterede ekstraarbejde i hjemmet.«

Kan man ikke omvendt sige, at der også er mange håndværksfag, der er fortrinsvist besat af mænd, der heller ikke har været hjemsendt?

»Jo. I håndsværksfagene er der flere mænd, som trækker i den anden retning, men de andre fag er bare større,« fortæller Peter Fallesen og henviser til tal fra Danmarks Statistik, der viser, at der er langt flere kvinder i social- og sundhedssektoren, end der for eksempel er mænd i håndværksfagene.

Anja Radeka synes, det er dejligt, hvis tendensen peger i retning af, at mændene har taget mere ansvar i hjemmet under coronakrisen. Hun påpeger dog den fortsatte ulighed i arbejdsfordelingen og vigtigheden i at se på, hvilke opgaver kønnene tager sig af.

»Det er vigtigt at skelne imellem, om man tager sig af de omsorgsrelaterede opgaver i hjemmet, eller om man tager sig af de mere praktiske ting,« siger hun og henviser til en spørgeskemaundersøgelse udgivet af Femina fra november 2019.

Undersøgelsen er udført blandt 997 danske kvinder og mænd, og den viser, at mænd tager sig af hus og have, mens kvinderne tager de bløde opgaver. En rapport fra Rockwool Fonden fra 2018 viser også, at »kvinder tager sig af de mere rutineprægede og tidsbundne opgaver, mens mænd er mere aktive med opgaver, der ikke nødvendigvis skal gøres på bestemte tider af dagen og ugen«.

Problemet med den kønnede fordeling kommer Katrine Arnfred fra Dansk Kvindesamfund også ind på i et debatindlæg i Politiken

»Skønt mænd i højere grad deltager i arbejdet på hjemmefronten, end deres fædre og bedstefædre gør, er fordelingen stadig ikke i kvinders favør, ligesom kvinder stadig står med rollen som familiens projektleder.«

Europæiske erfaringer

Fordelingen af de hjemlige tjanser er også blevet undersøgt i bredere europæisk perspektiv. Europa-Parlamentet udgav i september 2020 en rapport, der undersøger, hvilken effekt pandemien har haft på forskellige forhold mellem kønnene – herunder på hjemmefronten.

I den konkluderes det, at kvinder generelt i EU har »absorberet det meste af det uformelle og ubetalte arbejde« under krisen, hvor begge køn har set en stigning i mængden af arbejde, mens kvindernes yderligere arbejdsbyrde er større, end den er for mændene. Rapporten bemærker, at det har medført betydelige stresssymptomer og problemer med det mentale helbred. Den angiver dog ikke, om coronakrisen har skubbet til fordelingen.

Eurofund, der er EU’s agentur til forbedring af leve- og arbejdsvilkårene, har undersøgt unionens 27 medlemslandes arbejdsforhold under pandemien – herunder også i hjemmet. Ser man specifikt på Danmark, er den hjemlige arbejdsfordeling stadig skæv.

En rapport, udgivet af Eurofund i september 2020, fortæller, at der på tværs af Europa er store forskelle i gabet mellem mænd og kvinder. I lande som Rumænien og Grækenland er forskellen i timer om ugen brugt på husarbejde mellem kønnene på 13-14 timer, mens det i Danmark, Finland, Frankrig og Sverige ligger på to-tre timers forskel. I begge tilfælde er det kvinderne, der tager det største læs.

Eurofunds data fra sommermånederne viser, at de danske mænd brugte 11,4 timer om ugen på madlavning og husarbejde, mens kvinderne brugte 14,4 timer. Samtidig brugte mændene 3,7 timer på at tage sig af børnene, mens det for kvinderne var seks timer. Det er en samlet forskel på lidt under en time om dagen. Eurofund bemærker dog for flere af tallene, at de er behæftede med en lav pålidelighed.

En undersøgelse udgivet i maj 2020 af Boston Consulting Group har undersøgt, hvordan det forholder sig i USA, Storbritannien, Frankrig, Tyskland og Italien. Den viser, at kvinder under coronakrisen har brugt 65 timer om ugen på at tage sig af børn og hjemlige opgaver, mens mændene brugte 50 timer. Før krisen brugte de to køn henholdsvis 35 og 25 timer om ugen.

Det vil sige, at kvinderne har taget flere timer af de nye arbejdsopgaver, men den procentmæssige andel af opgaverne, mænd tager sig af, er steget. Med lidt under to procentpoint.

Coronalærdom

Samtlige undersøgelser, rapporter og studier fra udlandet viser altså, at kvinderne tager langt den største tørn på hjemmefronten. Det gælder også under coronakrisen. Der tegner sig dog antydninger af, at uligheden er faldet i krisetiden.

Generelt er vi i Danmark længere fremme på ligestillingskontoen end vores europæiske naboer, når det vedrører de hjemlige opgavers fordeling. Det fortæller Hilda Rømer Christensen, der er lektor og koordinator for kønsforskning i Danmark ved Københavns Universitet.

»Vi kan se, at ligestillingen i samfundet på arbejdsmarkedet følges med mere ligestilling i hjemmet. Der har vi i Norden ligget højest og mere lige end i for eksempel Sydeuropa, hvor det har været ekstremt skævt,« fortæller hun, men understreger, at vi dog er et godt stykke fra at være ligestillede i Danmark:

»Den samlede del af husarbejde er gået ned de sidste 20-30 år, og samtidig tager mændene mere af arbejdet. Men de tager jo ikke halvdelen.«

Med henvisning til den kønnede arbejdsfordeling af opgaverne i hjemmet peger Anja Radeka fra Dansk Kvindesamfund på, at der er lang vej endnu i kampen om ligestilling i Danmark.

»Når vi er tvunget til at være hjemme sammen med familien, ryger vi lynhurtigt tilbage til den kønnede arbejdsfordeling, og der er lang vej til at få brudt de sociale normer. Men jeg vil da ikke være negativ over for, hvis mænd tager mere ansvar i hjemmet. Det lyder da godt. Men kvinder laver stadig dobbelt så meget, som mænd gør,« siger hun.

Man kan fristes til at håbe, at udviklingen under pandemien vil fortsætte. Men Hilda Rømer Christensen påpeger, at man skal passe på med at generalisere for meget ud fra undersøgelserne, fordi der er mange faktorer i spil, og fordi tingene skifter hurtigt under krisen.

»Jeg tror, det er vigtigt at undersøge, hvilke brancher og sociale grupper vi taler om. Det kunne være interessant at se, hvor forskydningerne har været størst og mindst,« siger hun og fortsætter:

»Det lyder da opløftende, hvis der er sket en forskydning. Jeg tror, hvis man virkelig skal ændre vaner, skal epidemien vare længere. Jeg tror ikke vaner med arbejdet i hjemmet er noget, vi bare lige laver om på et halvt år.«

Serie

Kvindernes kampdag 2021

Der er gået et år med livet med corona, og den 8. marts er det Kvindernes Internationale Kampdag. I denne serie taler vi med kvinder i mange aldre om kvindekamp og ligestilling i 2021 – og om at være kvinde under en epidemi. Artiklerne er samlet i avisen på kampdagen.

Seneste artikler

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Jens Christian Jensen

Ja, mænd er nogle dovne svin. Nå, jeg smutter - jeg skal lige ud og bygge en carport til min kones bil.